Fire Touched

Fire Touched er 9. bind af Patricia Briggs' Mercy Thompson-serie.

Spændingerne mellem feerne og omverdenen er på sit højeste. Bran, varulvenes leder, forsøger at forhandle en traktat med dem, men det går trægt, for ikke alle feer er lige interesserede i fred med varulve og mennesker.
Så da Mercy kommer til, efter en kamp mod en trold, at erklære Tri Cities-området for Adams floks territorium, og lover at beskytte det mod såvel feer som andre farer, kommer udmeldingen på et politisk dårligt tidspunkt. Og det gør det ikke bedre, at Mercy og Adam lover beskyttelse til skiftingen Aiden, et menneskebarn som blev bortført at feerne for århundreder siden, og først nu er undsluppet Underhill og feerne.
Feerne vil nemlig gøre alt, for at få Aiden tilbage. Hans tid i Underhill har givet ham magiske evner, og selvom feerne ikke kan blive enige om, hvordan de skal håndtere det, er de enige om en ting: Aiden tilhører dem. Og ingen varulveflok skal holde ham fra dem.
Bran føler sig tvunget til at udstøde flokken af varulvenes fællesskab, og Mercy og flokken må tage kampen op mod feerne alene, samtidig med, at de forsøger at finde allierede. Men det er ikke nemt, for farer lurer overalt. Og Aidens magi er måske den største fare af dem alle.

Den her serie er altså bare helt fantastisk.
Igen imponerer Briggs med sit letlæste og flydende sprog, og livagtige (og til tider temmelig skrækindjagende) beskrivelser. Jeg er vild med den humor, hun formår at inkorporere i historien, og hendes univers er gennemført, interessant og under konstant udvikling. Jeg kan især godt lide hvor farlig verdenen er. Her er ingen sukkersøde slutninger, når eventyrerne og myterne får nyt liv, og det kræver mod og styrke at overleve som coyote i en verden, hvor Mercy er nederst i fødekæden.
Handlingen er godt skruet sammen, og igen er plottet fyldt af twists, som gør det svært at regne ud, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, varulve, intriger, politik og feer. Det er en historie om at overleve, om tortur, venskab og om at finde ud af hvem man er, men også om at kæmpe for det man tror på, og tage det rigtige valg - selv når det er svært og politisk uklogt.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, med styrker og svagheder, egne motiver og historier. Jeg er vild med hovedpersonen Mercy, hvis stædighed, loyalitet, store hjerte og mod er både inspirerende, og giver hende problemer den ene gang efter den anden. Forholdet mellem hende og Adam er troværdigt, og de supplerer hinanden utroligt godt, samtidig med, at de giver hinanden lov til at være dem de er - uden at forsøge at ændre på deres partner. Adam er beskyttende, stærk, og lige så stædig som Mercy, og så har han temperament. Af bipersonerne er jeg vild med Jesse, Adams viljestærke datter, som har ben i næsen, og kan sno sin far om sin lillefinger. Jeg var også ret glad for Aiden, som på mange måder er en ødelagt person, præget af traumer, som blev voksen alt for tidligt. Og så afskyr jeg stadig Adams ekskone. I det hele taget er bipersonerne troværdige, sammensatte og interessante, og det gør det nemt at leve sig ind i historien.
Alt i alt er Fire Touched endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Er man fan af Mercy, vil man ikke blive skuffet, og har man ikke læst serien endnu, er det bare med at komme igang. Jeg glæder mig allerede til at læse næste - og foreløbigt sidste - bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Frost Burned

Frost Burned er 7. bind af Mercy Thomson-serien, skrevet af Patricia Briggs.

Det er Thanksgiving, og mens flokken hviler ud, har Mercys steddatter Jesse slæbt hende med på Black Friday-udsalg. Ikke ligefrem Mercys kop te, men det afleder Jesse fra hendes mors sidste øjebliks-afbud, så Mercy bider tænderne sammen.
Desværre ender indkøbsturen brat, da de bliver involveret i et biluheld. Og som om det ikke var nok, kan Mercy ikke få fat i Adam - eller andre fra flokken. Hun har derfor ikke andet valg, end selv at få bugseret bilen - og sig selv og Jesse - afsted til værkstedet. Hvor hun får lidt af et chok - og forklaringen på, hvorfor hun ikke kan få fat i nogen. Ben møder dem nemlig i en elendig forfatning, og fortæller, at hele flokken er blevet tilfangetaget af føderale agenter. Mercy kan føle, at Adam stadig er i live, omend syg, og utroligt vred, men aner ikke, hvem der har fanget flokken - eller hvorfor.
Før hun kan finde svar, må hun dog finde et sikkert sted til Jesse - og ikke mindst hjælp. For hvem er det der står bag? Med feerne lukket inde på reservatet, flokken fanget, og de lokale vampyrer stadig sure på hende, er det småt med allierede. Og det viser sig snart, at heller ikke Mercy er uden for fare.

Jeg har indtil videre elsket hvert eneste bind i serien, og denne bog er ingen undtagelse.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, humor, og en del popkulturelle henvisninger - f.eks. til Buffy. Forfatteren bruger også en del ordspil undervejs, blandt andet i form af navne, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og slutningen overrumplede mig fuldstændig. Historien er spændende fra start til slut, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, kærlighed, varulve, feer og vampyrer. At det denne gang er mennesker, der er fjenden, giver historien et friskt pust, som jeg rigtig godt kunne lide.
Jeg er vild med den måde, som universet bliver ved med at udvide sig på, uden at det virker kunstigt eller konstrueret. Forfatteren inddrager en del sagn og eventyr undervejs, men med et mørkt og grumt perspektiv, som jeg er ret vild med. Og så kan jeg bare godt lide blandingen af velkendt verden, vampyrer, varulve, feer og walkers.
Personerne er levende og nuancerede, og hovedpersonen Mercy udvikler sig konstant. Efter at have fundet ud af mere om hvem hun er i sidste bind i serien, må hun denne gang forholde sig til hendes iboende magi, og lære at bruge de kræfter, hun har arvet efter sin far. Adam får mere taletid i denne bog, da forfatteren har valgt, at skifte synsvinkel mellem ham og Mercy nogle gange undervejs i bogen, hvilket fungerer rigtig godt. Det giver nemlig et sjældent indblik i hans følelser og karakter, og fik mig kun til at holde mere af ham. Forholdet mellem de to fungerer stadig rigtig godt, og virker troværdigt og ægte. Af bipersonerne var jeg rigtig glad for Kyle, som også får mere skærmtid i denne bog. Hvor han ellers har været, og spillet på, stereotypen for en homoseksuel mand, så får man et mere nuanceret billede af ham i denne bog, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Derudover holdt jeg meget af Tad, Zees halvfesøn.
Er man vild med urban fantasy, og har man læst og elsket de forrige bind i serien, vil man absolut ikke blive skuffet over Frost Burned. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste, og glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

River Marked

River Marked er 6. bind af fantasyserien om Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Mercy og Adams bryllup nærmer sig med hastige skridt. Mercy kan næsten ikke vente, men planlægningen giver hende dårlige nerver. For Mercys mor har forvandlet sig til en anden bridezilla, og Mercy forsøger desperat at få brylluppet skaleret ned - og forhindre tilstedeværelsen af diverse vilde dyr (udover varulvene).
Samtidig er hun bekymret for sin ven, vampyren Stefan, som stadig er mærket af Marsilias dobbeltspil, og torturen af hans folk.
Selv med diverse distraktioner, og et ønske om at løbe væk for at blive gift, finder brylluppet sted, og snart er det tid til bryllupsrejsen. Adam har lånt en autocamper af Onkel Mike, som også har anbefalet en campingplads, og Mercy og Adam  nyder livet som nygifte.
Der går dog ikke lang tid, før idyllen ændrer sig. Først dukker Mercys afdøde fars spøgelse op, så finder Adam og Mercy en dødeligt såret ung indianer ved floden, og noget får fat i Mercys ben.
Snart begynder Mercy at få syner af folk som bliver dræbt af noget i floden, og Adam og Mercy finder ud af, at Onkel Mile nok havde en bagtanke, da han anbefalede dem bryllupsrejsedestinationen.
Hvis Mercy og Adam skal overleve, må Mercy lære sin indianske baggrund bedre at kende, og finde ud af, hvordan floddjævelen kan besejres.

Jeg elsker altså virkelig den her serie. Udover at bøgerne er godt skruet sammen og hurtigt læste, så er de også morsomme og fulde af mangfoldighed.
Denne gang er det Mercys indianske baggrund, som danner omdrejningspunktet for historien. Mercy lærer mere om sig selv, sin far, og sit folk, samtidig med, at hun må lære at acceptere sin baggrund. Derudover er historien spændende, og til tider direkte gyset, med masser af action, kærlighed, magi, indianske myter, overnaturlige væsener, monstre, død, bryllupsfeber og raceproblemtikker, samt et plot, som er så twistet, at det er svært at gennemskue, hvad der vil ske.
Universet udvider sig endnu en gang. og tilføjelsen af indianske myter og kultur fungerer utrolig godt. Det samme gør sproget, som er fyldt med humor og livagtige beskrivelser, samtidig med at det er letlæst og flydende.
Personerne er levende og menneskelige. Hovedpersonen Mercy udvikler sig konstant fra bog til bog, og denne gang er det hendes indianske baggrund og ukendte far, som hun må forholde sig til. Kemien mellem Adam og Mercy er godt beskrevet, og virker troværdig, og jeg må indrømme, at jeg har udviklet lidt af et crush på Adam. Af bipersonerne var jeg især vild med Coyote og Mercys mor, som virkelig er en skøn og stærk kvinde, selvom jeg nødig ville have hende til at planlægge mit bryllup.
Er man vild med serien, vil man bestemt ikke blive skuffet over dette bind, og har man ikke stiftet bekendtskab med serien endnu, kan jeg kun anbefale at man gør det. Det er nemlig urban fantasy, når det er bedst, og bøgerne er utrolig hurtigt læst. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Silver Borne

Silver Borne er 5. bind af fantasyserien Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Efter problemerne med vampyrerne, håber Mercy, at hun endelig kan få lov til at leve i fred. Umiddelbart lader det dog ikke til at være tilfældet. Adams optagelse af hende i flokken er grund til utilfredshed blandt varulvene, og de interne stridigheder truer Adams kontrol, og deres forhold.
Samuels forsøg på selvmord gør kun situationen værre, da hans ulv tager kontrollen, i et forsøg på overlevelse. Noget, der kan koste Samuel livet, hvis ikke hans menneskeside kan tage kontrollen igen.
Et opkald fra Zees søn giver uventede komplikationer. Feen Phin, som lånte Mercy en bog, er måske i problemer, men Mercy kan ikke finde ham, og det lader til, at der er flere ude efter bogen. Og disse feer skyr ingen midler, i jagten på bogen.
Snart er Mercy igen i fare, og denne gang er det ikke kun hendes eget liv der står på spil.

Jeg slugte bogen på ganske få timer, og elskede hver eneste side.
Sproget er letlæst og flydende, med fantastisk livagtige beskrivelser, og masser af humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at regne ud, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, magi, feer, varulve, forræderi, jalousi, magtbegær, action og venskab, traumer, familie og blodige intriger.
Universet udvider sig konstant, og er både velkendt og fremmedartet, på en og samme tid. Jeg er vild med den måde forfatteren giver nyt liv til gamle eventyr og folkesagn, og den måde vores verden blander sig med det overnaturlige.
Personerne er livagtige, menneskelige, og nuancerede, og jeg er vild med den udvikling Mercy har gennemgået fra seriens første bind til nu, hvor hun har åbnet sig op, og er begyndt at stole på både andre folk, og sit eget hjerte, igen. Mercy er rapkæftet, stærk, modig og intelligent, men også stædig, opofrende og parat til at gøre alt, for dem hun elsker. Kemien mellem Mercy og Adam er rigtig godt beskrevet, og forholdet virker troværdigt, med de udfordringer de nu en gang har. Adam er besidderisk (uden at det bliver for meget), beskyttende, intelligent, modig og stærk, både fysisk og mentalt. Trods sine alfainstinkter er han god til at give Mercy plads til at være sig selv, og hans forsøg på at holde flokken sammen, samtidig med at han vælger at følge sit eget hjerte, er godt og troværdigt beskrevet. Af andre bipersoner kan jeg især godt lide Warren, Mercys homoseksuelle varulveven, og Zee, feen med de stærke magiske kræfter, og den hemmelighedsfulde fortid, men også de andre personer er interessante.
Jeg var lige så vild med denne bog, som med de foregående i serien, og glæder mig allerede til at læse videre. Bogen var hurtigt læst, og umulig at slippe. Er man fan af serien, vil man ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale såvel dette bind som resten af serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Bone Crossed

Bone Crossed er 4. bind af Patricia Briggs' fantasyserie Mercy Thompson.

Efter voldtægten og drabet på sin voldtægtsmand lider Mercy af flashbacks og angst, og hun har det svært med, at alle, takket være aviserne, ved hvad der er sket. Noget godt er der dog kommet ud af hele affæren: Mercy har endelig bestemt sig for at følge sit hjerte, og sige ja til at blive varulvealfaen Adams mage, selvom hun endnu ikke er klar til at have sex med ham.
Avisernes dækning har endnu en uventet, og uvelkommen, følge: Mercys mor dukker uventet op, og Mercy får travlt med at dække over de ting i hendes liv, som moren endelig ikke må finde ud af. Som for eksempel, at de lokale vampyrer har set sig gale på hende, og svoret død over hende - så længe de kan dræbe hende, uden at nogen finder ud af, at de stod bag. For eksempel ved at torturere og udsulte Mercys vampyrven Stefan, og dumpe ham ned, lige foran Mercy. Og snart er ingen af Mercys venner sikre.
Samtidig dukker en gammel collegebekendt af Mercys op, og har brug for hjælp. Hendes hus bliver hjemsøgt, og hun har brug for hjælp til at få fordrevet spøgelset, og overbevist sin mand om, at spøgelset ikke kun er noget fra hendes søns fantasi. For at komme på afstand af de lokale vampyrer, siger Mercy ja til at hjælpe. Det viser sig dog snart, at Mercy er kommet fra asken i ilden, og snart er det ikke kun de lokale vampyrer, der er ude efter hende.

Efter at have mødt og hørt Patricia Briggs til Fantasyfestivalen i Esbjerg, fik jeg lyst til at læse videre i serien, og jeg måtte konstatere, at jeg havde fortrængt slutningen på den tredje bog. Ikke fordi den var dårlig, men snarere fordi den var følelsesmæssigt hård, og der er gået nogle år, siden jeg læste bind 3.
Bogen starter kort tid efter, at sidste bind sluttede, og handler om efterveerne og Mercys traumer efter voldtægten, og drabet på hendes voldtægtsmand. Det er eminent skrevet, og man føler virkelig med Mercy, når de psykiske og fysiske traumer uventet dukker op. Og det på de mest trælse tidspunkter, da hun endelig er klar til at lukke sit hjerte op, og acceptere Adam som mage. Historien er spændende, og godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Magi, action, slåskampe, varulve, vampyrer, feer og spøgelser er, sammen med temaer som familie, voldtægt, psykiske traumer, handicap, og hævn, og et fantastisk univers som er både velkendt og fremmed, med til at gøre historien både uhyggeligt spændende og relevant.
Briggs' sprog er letlæst og flydende, og fyldt med humor, levende beskrivelser og et godt flow, som gør bogen svær at slippe.
Personerne er menneskelige og levende, og jeg er især vild med hovedpersonen Mercy. Hun er stædig, rapkæftet og modig, men også sårbar, varmhjertet og opsat på at gøre det rigtige - ligegyldigt hvad det koster hende. Kemien mellem Mercy og Adam er troværdig og steamy, og de supplerer hinanden utrolig godt. Selvom Adam kan være noget kommanderende (alfa), så giver han også Mercy plads og lov til at være sig selv, og så er han en god far - hvad der altid giver bonuspoint. Af de andre bipersoner var jeg især vild med Mercys mor, og den døvstumme Chad, som er modig og viljestærk, samtidig med at han stadig er en lille dreng, hvis hverdag og familie rystes af mødet med det overnaturlige.
Bogen var et dejligt gensyn med et univers og nogle personer, som jeg er rigtig glad for, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Kan man lide urban fantasy, er denne serie helt fantastisk. Og er man allerede fan af serien, vil man ikke blive skuffet. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

The Sumage Solution

The Sumage Solution er 1. bind af G.L. Carrigers paranormal romance-serie San Andreas Shifters.

Max er søn af en Surge, en af de allerstærkeste magikere. Desværre er han også noget af en skuffelse for sin far. Ikke nok med, at han er homoseksuel, og derfor ikke kommer til at videreføre familiens avlsprogram, han er også en Sumage, og har ingen adgang til sin magi. Ovenikøbet er han, som  Placer, placeret nederst i rangordenen, og henslæber dagene med et kontorjob hos DURPS, som har kontrollen med San Fransiscos overnaturlige indbyggere.
Selvom Max' far er død, plages Max stadig af minderne om ham, og farens hus i baghaven, beskyttet af en uigennembrydelig fortryllelse, gør det umuligt at glemme fortiden. Især når fremmede Surges fra tid til anden forsøger at trænge ind i huset.
Max' liv ændres markant, da et varulvekobbel flytter til byen. Mødet med koblets velmusklede og formælte beta, Bryan, bliver en ny start for Max, for selvom Bryan endnu ikke er sprunget ud af skabet, så er han lige det, som Max har brug for. Hvis ellers Max kan acceptere sig selv, og lukke Bryan ind.

G.L. Carriger er et pseudonym for Gail Carriger. Jeg elsker hendes Soulless-serie og -univers, så da jeg hørte, at hun skrev på en ny serie, som foregik i nutiden, måtte jeg selvfølgelig have fat i bogen. Selvom den er god, lever den dog ikke helt op til forfatterens andre bøger. Mest af alt, fordi den, i modsætning til resten af forfatterskabet, er helt og holdent paranormal romance, hvilket betyder, at bogen er fyldt med sex, men desværre falder lidt igennem på både handling og univers. Jeg savner simpelthen noget mere fokus på sideplottene, i stedet for romancen (som jeg skam er fan af, der måtte bare også gerne være andet i bogen).
Det skal dog ikke forstås sådan, at bogen er dårlig. For det er den langt fra. Den er velskrevet, letlæst og humoristisk, og sexscenerne er sensuelle, steamy og hotte. Tonen er temmelig anderledes end i de bøger forfatteren har skrevet som Gail Carriger, men alligevel minder den om i tonen - omend denne bog er noget mere eksplicit i sexscenerne.
Handlingen er godt skruet sammen, men, som nævnt, måtte det godt have været lidt mere fokus på sideplottet omkring huset og faren. Romancen mellem Bryan og Max fylder det meste, og jeg syntes det tog lidt overhånd med de tos usikkerheder og sex. Historien er fyldt med spænding, sex, kærlighed, magi, intriger, varulve, racediversitet, homoseksualitet, homofobi, traumer og søgen efter selvaccept, og den er både spændende og sukkersød.
Universet er interessant, men desværre får det ikke rigtig plads til at blive udfoldet eller brugt for alvor. Og det er synd, for idéen om en magisk katastrofe, der ændrer verden og magiens love, med massedød og stråling til følge, er spændende, og kunne være blevet brugt til mere. Jeg kan dog rigtig godt lide den måde, som forfatteren har koblet bogens univers sammen med Soulless-universet på, så det både ligner og adskiller sig markant fra hendes tidligere bøger.
Personerne er, med undtagelse af Bryan og Max, som fylder det hele, en lille smule flade. Jeg er til gengæld ret vild med både Bryan og Max. Max er sarkastisk, rap i replikken, udadvendt, og samtidig traumatiseret af en voldelig far, hvis fordomme og forventninger han hverken kunne opfylde eller indordne sig under. Max er præget af selvhad og manglende selvaccept, og mødet med Bryan åbner hans sår en gang til. Bryan er stærk, stille og støttende. Han er beta til sin alfalillebror, og vant til at være den der neddæmper og støtter koblet. Max er hans første homoseksuelle kærlighed, og selvom homoseksualitet er både udbredt og accepteret i koblet, er han endnu ikke kommet ud af skabet. Bryan og Max supplerer hinanden utrolig godt, og giver den anden noget de hver især savner. For Max er det en stadig støtte og urokkelig kærlighed, mens det for Bryan er mod til at springe ud, og åbne sig. Begge har haft en voldelig barndom præget af homofobiske fædre, og begge kæmper for at acceptere sig selv, og komme videre.
Selvom jeg godt kan lide Carrigers skrivestil og univers, og jeg er vild med kærlighedshistorien, så savnede jeg noget mere worldbuilding, plotudvikling og mere nuancerede bipersoner. Som en steamy MM-paranormal romance er bogen her rigtig god,, men det er næppe en, jeg kommer til at huske særligt længe. Også selvom jeg gerne vil læse videre i serien, når næste bind engang udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.

Traitor's Blade

Traitor's Blade er 1. bind af Sebastien de Castells fantasyserie The Greatcoats.

For 5 år siden slog hertugerne sig sammen og myrdede kongen. Hans vagtkorps/dommere, kaldet The Greatcoats, blev opløst, og holdes i dag i foragt af såvel adel som almindelige mennesker, under hertugernes tunge åg.
Falcio, den tidligere leder af The Greatcoats, Kest og Brasti forsøger at overleve, ved at arbejde som bodyguards for en adelig købmand, som nægter at betale dem. Uheldigvis bliver købmanden offer for en snigmorder, som ovenikøbet sørger for, at alle sporene peger i retning af Falcio, Kest og Brasti.
Snart er de tre rodet ind i et politisk spil, som kan få vidtrækkende konsekvenser for såvel de tre mænd, som hele kongeriget. Falcio får brug for al sin kløgt, mod og hjerte, hvis han og hans venner skal overleve hertugernes nyeste intrige, og samtidig udføre den sidste opgave, han fik af sin konge: At finde kongens juveler. Der er bare et problem: Ingen ved hvor de er, eller hvordan de ser ud, og det er de færreste, der vil og tør hjælpe de før så berømte Greatcoats i deres søgen.

Jeg har været interesseret i at læse denne bog længe, og nu hvor forfatteren lægger vejen forbi Fantasyfestivalen i Esbjerg, tænkte jeg, det var på tide, at jeg fik det gjort. Og jeg har bestemt ikke fortrudt det. Jeg har hørt bogen blive sammenlignet med både Joe Abercrombies bøger og De Tre Musketerer, og det er nok den bedste måde at beskrive den her bog på.
I tonen, stemningen og humøren minder bogen nemlig en del om Abercrombies trilogi Den Første Lov, mens dele af plottet og hele Greatcoats-delen i den grad mindede mig om De Tre Musketerer. Og blandingen fungerer perfekt.
Sproget er letlæst, flydende, og, trods de virkelig livagtige blodige og barske scener undervejs, så har bogen en humor og en varme, som minder om Dumas' bøger.
Universet er anderledes og interessant, og fyldt med magi og mørke, som ganske langsomt dukker frem, som noget af det mest naturlige, mens man læser bogen.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der vil ske. Jeg havde godt nok gættet to af hovedtwistene, men andre kom i den grad bag på mig, og slutningen var noget af en overraskelse. Historien er utroligt spændende, og fyldt med action, sværdkampe, venskab, intriger, hævn, mord, korruption og magtbegær. Det er en historie om ære og hån, uret og retfærdighed, idealer og realisme, og, ikke mindst, overlevelse.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Hovedpersonen Falcio fortæller historien direkte til læseren, med flashbacks til tiden før kongens fald og til dannelsen af Greatcoats-korpset, og det fungerer rigtig godt. Falcio er idealist, og plaget af både hans konges sidste ordrer. Han klamrer sig til korpsets kodeks og kongens lov, og kæmper for at beholde sin ære i en verden fyldt med uret, vold og forræderi. Hans venskab med Kest og Brasti er utroligt godt beskrevet, og man føler virkelig man lærer de tre venner rigtig godt at kende. Kest er, måske, verdens bedste sværdkæmper, og Falcios bedste ven. Han er loyal, modig, og opsat på at få hævn for kongens død. Brasti er bueskytte, kvindebedårer, og lidt mere moralsk anløben end sine venner. Tilsammen supplerer de tre venner hinanden rigtig godt, og en del af humoren i bogen kommer fra deres skæve bemærkninger til hinanden. Af andre bipersoner kan især nævnes: Aline, en pige med mod og ben i næsen, omend ikke altid lige klog. Tailor, den gådefulde kvinde, som står bag Greatcoats-korpsets mytiske frakker. Og Patriana, den onde og grusomme hertuginde som stod bag kongens fald, og nu forsøger at sætte sin datter på tronen.
Jeg var vild med bogen, og selvom jeg havde gættet et par af plottwistene, så elskede jeg hver en side. Kan man lide mørk og grum fantasy, med masser af sværdkampe á la De Tre Musketerer, må man ikke gå glip af den her bog. Jeg skal i hvert fald helt klart læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Mørkets sangfugl

Mørkets sangfugl er 2. bind af fantasytrilogien Skaberens Våben, skrevet af Marie-Louise Rønning.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt. 

Victoria ved endelig, hvem og hvad hun er, men har svært ved at forlige sig med, at hendes almindelige gymnasieliv endegyldigt er ovre, og at det nu er hendes pligt, at tage kampen op mod Den Sorte Heks og hendes mørke råd.
Heldigvis er der et enkelt lyspunkt: Kærligheden til Matthew, som giver hendes styrke, selvom den ikke er uden problemer. For selvom Matthew elsker hende, gør hans mørke side det ikke ufarligt for dem at være sammen.
Og Matthew har sine egne problemer. Hans bror, Will, er tilsyneladende stukket af, og han kan ikke længere løbe fra den arv, hans far efterlod ham.
Mens Victoria må finde Skaberens Våben og lære at styre sine egne magiske kræfter, må Matthew rejse til Frankrig, for at indfri et løfte givet til hans far.
Men Lyset har mange fjender, og forræderiet lurer tættere på, end nogen kunne forestille sig...

Jeg var ret vild med første bind af serien, og havde glædet mig meget til at læse videre. Men selvom bind 2 bestemt også var godt, så var jeg ikke helt lige så vild med Mørkets sangfugl, som med Tusmørkebørn.
Sproget er ligeså godt som i første bind. Det er letlæst, flydende, og tempofyldt, og samtidig fyldt med humor, af den sarkastiske slags, hvad jeg rigtig godt kunne lide.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, vampyrer, magi, forræderi, hævn og intriger. Bogen handler om lys og mørke, godt og ondt, had og kærlighed, med en slutning som jeg overhovedet ikke havde set komme. Det, der trækker ned for mig, er, at religion, Gud og Lucifer kommer til at fylde lidt for meget for min smag, og det kom til at virke en smule prædikende på mig. Gud og engle spiller en ret stor rolle i seriens univers, som jeg, i parentes bemærket, er ret vild med, men jeg synes balancen mellem handling og det religiøse var bedre i første bind af serien, hvor det ikke var helt så udpenslet.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Victoria er stædig, stærk og loyal, men også, til tider, lidt for impulsiv og opfarende, hvad der stadig giver hende på problemer. Hun har udviklet sig en del fra første bind i serien, men er endnu ikke helt voksen, og det kan jeg rigtig godt lide. Matthew deler en del af Victorias karakteristika, men er lidt mere nuanceret i sit syn på omverdenen, og lidt mere grå i sin verdensopfattelse. Forstået på den måde, at han er mere følsom over for muligt forræderi fra dem, han skulle kunne stole på, og, selvom han kan være impulsiv, tænker han sig, for det meste, lidt bedre om, før han kaster sig ud i tingene. Kemien mellem Victoria og Matthew fungerer rigtig godt, og som læser tror jeg på deres forhold, og hepper på dem. Af bipersonerne var jeg især vild med Will, som fik en del mere "skærmtid" her i andet bind. Han er sarkastisk, impulsiv og egoistisk, men også loyal over for dem han elsker. Hans fortid kommer i dette bind virkelig tilbage for at pine ham, og hans reaktion på det er virkelig godt beskrevet. Annie og Henrik, som jeg rigtig godt kunne lide i første bind, havde jeg det til gengæld en smule svært med i denne bog, da de, fordi de nægter at dele alle informationer med Victoria og Matthew, og samtidig presser dem til at tage kampen op, kom til at virke en anelse manipulerende. De holder begge på deres hemmeligheder, og selvom de sikkert gør det fordi fortiden enten gør for ondt at tale om, eller fordi de vil spare Matthew og Victoria for smerte eller informations-overload, så virkede de i stedet på mig en smule beregnende og ikke helt til at stole på.
Selvom der var et par ting der trak ned for mig i den her bog, så var den stadig sindsygt spændende, og jeg var vild med humoren og det paranormale aspekt i bogen. Var man, som jeg, vild med den første bog, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen, og jeg glæder mig allerede til sidste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.

Inferno

Inferno er 5. og sidste bind af fantasyserien Sagaen om Talon, skrevet af Julie Kagawa.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. 

Efter afsløringen af, at Ember er datter af Talons leder, Den Gamle Slange, og udset til at lægge krop til Den Gamle Slanges sind, er Ember mere end nogensinde klar til at tage kampen op mod organisationen. Afsløringen af Talons planer om verdensherredømme, og udslettelsen af Sankt Georg Ordenen, har bragt krigen helt tæt på, og Ember, Garret og Riley forsøger desperat at finde en måde at vinde på.
Et møde med verdens ældste omstrejfer-drage afslører en længe bevaret hemmelighed, og et muligt våben mod Talon. Efter i årevis at have søgt efter Talons avlsanlæg, kender Riley nu placeringen. Men for at redde hundragerne, får oprørerne brug for hjælp, og de eneste, der måske kan hjælpe, er Sankt Georg Ordenen. Noget, der ikke ligefrem noget som vækker begejstring hos dragerne - eller soldaterne.
Imens arbejder Dante for at føre Den Gamle Slanges planer ud i livet. Men kan han leve med den pris, han må betale, for sin magt? Og kan det inferno, som Talon er ved at antænde, overhovedet stoppes?

Jeg er ret vild med den her serie, og har derfor været meget spændt på at læse slutningen. Og den skuffede absolut ikke, for sikke en afslutning!
Der var action fra start til slut, og jeg kunne ikke slippe bogen, da jeg først var begyndt på den. Handlingen er godt skruet sammen, og historien var sindsygt spændende, med masser af twists, forræderi, krig, død, intriger, action, usikre alliancer, videnskabelige eksperimenter, kærlighed, fanatisme, og selvfølgelig masser af drager.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som virkelig får læseren til at føle, at man befinder sig midt i handlingen. Såvel kampscener som omgivelser fremstår lyslevende, og man kunne mærke såvel den fugtige jungleluft, som det trykkende mørke under jorden.
Universet er både velkendt og fremmedartet, og udvider sig gang på gang med nye drager, steder og alliancer.
Personerne er levende og nuancerede, og dragerne er tilpas fremmedartede til, at man ved de er anderledes, samtidig med, at de er utroligt menneskelige. Synsvinklen skifter stadig mellem Ember, Garret, Riley og Dante, og det fungerer rigtig godt, fordi man dels ser konflikten fra flere sider, og dels lærer personerne rigtig godt at kende. Ember har udviklet sig en del undervejs, og nu hvor hun (endelig) har valgt Garret, er trekantsdramaet trængt i baggrunden, og i stedet får hun lov at være badass, varmhjertet, handlekraftig og modig, samtidig med at hun er forelsket og savner sin bror. Garret har endelig valgt side i kampen mellem drager og Ordenen, og er afklaret i forhold til hvor han hører til. Riley er såret over Embers afvisning, og bruddet på livsledsagerbåndet, men kaster sig over opgaven med at befri hundragerne, og passe på ungerne. Dante er stadig ambitiøs, iskold, og fast besluttet på at arbejde sig opad i hierarkiet, og leve op til titlen som Den Gamle Slanges næstkommanderende. Men det er ikke nemt, når hans egen tvillingesøster modarbejder ham. Af bipersonerne var jeg især glad for Garrets ven Tristan, og for løjtnant Martin, som begge er ærefulde, og villige til at arbejde sammen og ændre deres synspunkter. Soldaten Peter Matthews, derimod, var racistisk, fanatisk, blodtørstig og sexistisk, og helt igennem et dumt svin, og en person jeg elskede at hade. Derudover var der også flere af de andre bipersoner, som var interessante og nuancerede, selvom der også var en del man ikke lærte at kende så godt. Men det gjorde nu ikke noget.
Alt i alt var Inferno en forrygende afslutning på en rigtig god serie med masser af action, kærlighed og drager. Har man læst resten af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet over slutningen, og jeg kan kun anbefale såvel dette bind som serien i øvrigt.

Se også forfatterens hjemmeside.

Skyggen fra Nord

Skyggen fra Nord er 2. bind af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, skrevet af Julie M. Day.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound. 

De Ældre har forvist Grace fra Trafallas, og adskilt hende fra Zachos. Tilbage i menneskenes verden forsøger Grace at vende tilbage til sit gamle liv. Men det er ikke let, når savnet efter Zachos og Trafallas er så stort, og Grace bliver mere og mere deprimeret og modløs.
Grace ved efterhånden ikke hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed, og søger desperat efter en måde at vende tilbage til Trafallas på. For selv i menneskenes verden lurer faren, og forvisningen har ikke stoppet Oprørernes planer.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse den her bog. Første bind i trilogien væltede mig bagover, og var en af de bedste bøger jeg læste i 2017, og jeg var meget spændt på, om toeren ville kunne leve op til de tårnhøje forventninger jeg havde til den. Det kunne den heldigvis, og selvom jeg nok stadig foretrækker første bind, simpelthen fordi den var mit første møde med forfatterens fantastiske univers og personer, så skuffede Skyggen fra Nord på ingen måde.
Det er i øvrigt med vilje, at min beskrivelse af bogen er så vag som den er. Der sker nemlig rigtig meget helt fra starten, og jeg forsøger derfor ikke at spoile bogen for meget. Forfatteren har skruet op for action-elementet her i toeren, og det fungerer rigtig godt. Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske. Slutningen tog virkelig fusen på mig. Dels fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvordan hun kunne gøre det, og dels fordi jeg slet ikke havde set det twist komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, kærlighed, intriger, forræderi og mærkelige væsener. Det er en historie om venskab og familie, godt og ondt, krig og fred, og om at finde sig selv. Men det er også en historie om at lære af fortiden - og acceptere den.
Trafallas' fantastiske univers udvider sig endnu mere i dette bind, og såvel nye steder som nye væsener dukker op på arenaen. Samtidig er forfatteren god til at krydre historien med dagligdags elementer, og det gør, at man som læser næsten kan lugte den krydrede mad og se elvernes fantastiske by for det indre blik. Alt sammen noget, som er med til at gøre universet levende og troværdigt - og helt igennem magisk.
En anden ting, som gør universet og historien levende, er sproget. Det er letlæst, flydende, og fyldt med levende og billedskabende beskrivelser. Det eneste, der irriterede mig lidt, var, at flere af ordene undervejs er delt temmelig mærkeligt ved linjeskift, hvilket gør, at man må stoppe op og finde ud af, hvad det egentlig er for et ord. Alt andet er dog perfekt.
Sidst, men ikke mindst, er der personerne. De er levende og menneskelige, samtidig med, at man som læser ikke er i tvivl om, at elverne ikke er mennesker. Jeg er ret vild med hovedpersonen Grace, og selvom hun måske til tider var en lille smule passiv, og ikke altid opførte sig lige klogt, så er hun viljestærk (nogle ville kalde det stædig), modig, intelligent, og har et varmt hjerte. Jeg er også ret vild med Zachos, som virkelig har udviklet sig fra den måde han optrådte på i første bind, og forholdet mellem Grace og Zachos fungerer rigtig godt. Af bipersonerne er jeg stadig vild med Fëra, som bare er en dejlig og varm person, som man kun kan elske. Og så var jeg virkelig vild med Graces ven André, som er loyal, hjælpsom, og, synes jeg, ret sjov. I det hele taget formår forfatteren at gøre såvel hoved- som bipersoner interessante og nuancerede, og selv de personer jeg ikke brød mig om, følte jeg, at jeg lærte bedre at kende undervejs.
Jeg er også nødt til at nævne "indpakningen". Udover det smukke omslag, tegnet af selveste Per O., så er bogens hardcover også virkelig lækkert at holde i hånden, og de kraftige sider og en læsevenlig skrifttype giver, sammen med kortet forrest i bogen over Trafallas, bogen et ekstra pift.
Skyggen fra Nord var en fantastisk læseoplevelse, som i den grad lever op til sin forgænger. Bogen blev slugt på ingen tid, og kun lagt fra mig, fordi jeg var nødt til at sove, inden jeg skulle på arbejde. Elskede man, som jeg, første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og eneste minus er sådan set, at bind tre endnu ikke er udkommet. Er man vild med elvere, fantastisk worldbuilding, og klassisk fantasy i topklasse, så må man ikke gå glip af Grænsen til Trafallas. Jeg anbefaler serien til alle og enhver, og har du ikke læst den endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sikanias arvinger

Sikanias arvinger er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Mørkets søn, skrevet af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen. 

Destan er blevet afskåret fra hæren under krigen mod Koru. Og godt det samme, for det er endelig lykkedes ham at genoplive Celina, ved brug af sort magi. Noget, hverken lysets eller mørkets folk ser med milde øjne på.
Mens hæren, anført af Ragn, vender tilbage til Heikan, Destans ødelagte hovedstad, forsøger også Destan og Celina at finde vej. Men det er ikke nemt, elle ufarligt, for to mennesker at bevæge sig igennem fjendeland.
Og faren er ikke slut, da de endelig når frem. Ikke nok med, at Ragn er chokeret over, at se sin datter i live igen. Destans fjender er heller ikke begejstrede over at se, at han har overlevet krigen. Og mens Destan fortaber sig i sine følelser, og forsøger at genopbygge sin hovedstad, spreder hans eksrådgiver onde rygter i byen, og lægger planer i hemmelighed, om at forstøde Destan fra tronen.
Kampen er ikke forbi, og både Destan og Celinas liv er snart i fare igen - og det samme er freden mellem lys og mørke.

Jeg var vild med de første to bind i serien, og slugte dem på ingen tid. Desværre var det samme ikke tilfældet med denne bog, som tog mig flere måneder at komme igennem.
Ikke fordi bogen er dårligt skrevet, for det er den bestemt ikke. Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og det er ikke muligt for læseren at se, hvor de to forfattere skifter undervejs, da sproget er ensartet hele vejen igennem.
Universet er også stadig interessant, og udvider sig endnu en gang undervejs i bogen.
Og handlingen er også godt skruet sammen, selvom der går et godt stykke tid, før den for alvor går i gang. Hvilket er et af problemerne med denne bog. Den har en meget lang indledning, og en lige så lang afslutning, og det var med til, at jeg mistede interessen undervejs, og havde svært ved at komme igennem den. Især de sidste 100 sider føltes for mig meget lange, og en smule overflødige. Historien er ellers spændende i midten, og fyldt med kærlighed, magi, forræderi, intriger, magiske væsener, politik, undertrykkelse, had og oprør, samt eftervirkningerne af krig på lokalbefolkningen. Og så får Destan endnu en gang rodet sig ud i problemer, når han skal vælge mellem sit land og sin kærlighed til Celina.
Personerne er levende og menneskelige, men jeg havde også et par problemer med nogle af dem, og deres reaktioner på det der sker undervejs i bogen. Og så havde jeg store problemer med Celina, som jeg ellers godt kunne lide i første bind. Og netop mine problemer med Celina trak min læseoplevelse en del ned. Hun virkede fordomsfuld, forkælet og naiv, og fuld af selvmedlidenhed, og selvom jeg er med på, at hun, af gode grunde ikke har kunnet udvikle sig, i og med at hun var død, så stod hendes umodenhed i skærende kontrast til Destans modenhed, og den udvikling han gennemgik i andet bind, at jeg følte, at han var vokset fra hende. Desværre gik der ikke lang tid, før han regresserede i sin udvikling, og han brugte meget tid på at tækkes Celina, og stå på hovedet for, at hun skulle have det godt - på bekostning af sin trone, sit land og sit folk. Et eksempel er idéen om, at han bare flytter sin hovedstad, for at hun kan bo i lyset hos sine forældre, når de bliver gift, i stedet for, at hun foretager et aktivt valg, og bliver i mørket, eller de laver en form for timeshare-ordning mellem de to riger. Jeg havde virkelig lyst til at ruske Celina undervejs, og sige til Destan, at han skulle droppe hende, og finde en anden. Jeg havde også et par problemer med nogle af bipersonerne. Den ene var Ragn, hvis reaktion på Celinas genopstandelse ikke stemte helt overens med hans folks holdning til sort magi, og især forstår jeg ikke, at han går med til løgnen, som burde stride mod alle hans principper. Selvom han selvfølgelig er glad for at have sin datter tilbage. To andre, jeg havde det svært med, var Destans mor og Maranda, som begge virker temmelig naive i deres tro på Kastors motiver for magtovertagelsen. Især moren, som, efter et helt liv blandt slotsintriger, burde vide bedre, end at stole blindt på en person, der vil foretage højforræderi - uanset hvilke begrundelser han kommer med. Der var dog også flere af bipersonerne jeg var ret vilde med. Blandt andet Adda, Destans rådgiver og tidligere vaskekone, som virkelig er en stærk og intelligent person, med masser af loyalitet og vilje. Og så var jeg ret vild med Kastor, trods hans forræderiske og morderiske tendenser. Han er måske nok selvbedragerisk, indbildsk, magtsyg og tyrannisk, men han er også intelligent, snedig og manipulerende, og som sådan en ret realistisk og god skurk.
Alt i alt var jeg noget skuffet over denne bog, hvilket er ærgerligt, når jeg nu var så glad for de første bind i serien. Desværre var denne bog bare alt for lang, og så irriterede den ene af hovedpersonerne mig grænseløst, hvilket trak den samlede læseoplevelse ned. Andre læsere vil sikkert synes bedre om bogen, som bestemt ikke er dårligt skrevet, men for mig desværre ikke levede op til sine forgængere.

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen er 2 fantasybøger samlet i et bind, skrevet af B.V. Egholm.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget. 

Tupilak er heks, og bruger sine evner til at genoprette naturen efter miljø- og naturkatastrofer. Hun elsker naturen, og er vild med dyr.
Hendes søster, Isabel, er derimod blevet straffet for sin grådighed, og har midlertidigt fået frataget sine magiske evner. Isabel er desperat efter at få evnerne tilbage, og hader livet som almindeligt menneske. Hun forsøger derfor at stjæle en magisk krystal, som Tupilak har fået overdraget af deres mor, og har vilde planer, som skal give hende mere magt.
Tupilak er ensom, og begynder derfor at tale med søstrene Anne og Ida, to almindelige menneskepiger, som hun bliver meget glad for. Uforvarende bliver pigerne indblandet i Isabels planer, og opdager en verden af magi.
Isabels planer slår fejl, og snart er hun på flugt. Hun håber, at en gammel ven vil hjælpe hende med hendes planer, men opdager snart, at magt har en pris.

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen er to bøger samlet i en, og anden bog starter, hvor bind et slutter. Det betyder også, at jeg ikke kan give et referat af anden bog, uden at spoile slutningen på første bog, så derfor fortæller jeg kun om handlingen i første bind.
Jeg kunne overordnet set godt lide bøgerne, men havde også et par problemer med dem, hvilket jeg kommer ind på lidt senere.
På plussiden er der sproget. Det er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som til tider er temmelig blodige.
Universet er spændende, og godt bygget op, og selvom idéen med troldmænd og hekse der lever blandt almindelige mennesker er set før, formår forfatteren alligevel at tilføre sit univers noget originalt og anderledes. Jeg kunne godt have brugt lidt mere baggrund for nogle af de magiske hjælpemidler, som krystallerne, for eksempel, men det magiske folks organisation, magi og de forskellige væsener fungerede rigtig godt.
Historierne for de to bind er overordnet spændende, og godt fundet på, men jeg savnede, især i første bog, et par mellemregninger undervejs. Det hele går enormt hurtigt, og historien fortælles fra mange forskellige synsvinkler, hvilket gør det svært at følge den røde tråd. Det hjælper heller ikke, at handlingen tager en uventet drejning undervejs, som ikke helt hænger sammen med startintrigen. Samtidig er der en meget tydelig morale omkring miljø- og naturbeskyttelse, som gør, at historien bliver en anelse moraliserende, hvilket altid irriterer mig. Jeg savner også en forklaring på, hvorfor pigerne egentlig er med, da de hurtigt forsvinder ud af handlingen. Det samme gør Tupilak, hvilket er noget uheldigt, når hun nu skal forestille at være hovedpersonen. Især i anden bog glimrer hun ved sit fravær, i store dele af historien, og det er synd. Handlingen i anden bog hænger noget bedre sammen end i første bog, og samtidig får historien nogle næsten krimiagtige elementer, som hæver spændingsniveauet, ligesom historien ses fra skurkens synsvinkel i store dele af bogen. Udover spænding og føromtalte temaer om miljø- og naturbeskyttelse, er historierne fulde af action, magi, familiestridigheder, ondskab, forræderi, intriger, mord, og modbydelige eksperimenter, og især anden bog er svær at slippe undervejs, selvom den slutter lidt brat.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren er især god til at få sine skurke til at virke menneskelige, omend ekstremt onde. Især Isabel og hovedskurken er godt beskrevne, og jeg følte virkelig jeg lærte dem at kende. Det samme gjorde sig desværre ikke gældende med Tupilak, som, selvom jeg godt kunne lide hende, også forekom mig en smule udflydende som person. Sikkert fordi hun næsten forsvandt ud af historien. Heller ikke pigerne Anne og Ida kom jeg helt ind under huden på, og jeg forstod ikke helt hvorfor de skulle være med, ligesom der også var noget omkring deres alder, der ikke helt gav mening.
Selvom bøgerne var spændende, og jeg var vild med universet, så havde bøgerne også et par mangler, som endte med at trække ned i den samlede anmeldelse. Men idéerne er gode, og jeg er spændt på at læse, hvad forfatteren finder på næste gang.

Verden styrter

Verden styrter er en novelle fra Ravnenes hvisken-universet, skrevet af Malene Sølvsten.

Varnar er leder af Ragnaras garde, og hendes mægtigste kriger. Han vil gøre alt for at beskytte hende, og adlyder alle hendes ordrer blindt.
Men et opgør med en gudekult ændrer noget i ham. Han tvinges til at dræbe en ung kvinde, og pludselig ser han sig selv som morder.
Og da Ragnara pålægger ham endnu en opgave, må Varnar bestemme sig for, om han vil være dronningens morder - eller en fri mand.

Har man ikke læst Ravnenes hvisken 1 og 2, giver novellen ikke ret meget mening. For de personer, der optræder i den, er alle personer som man introduceres for i trilogien, og uden den introduktion, mangler man som læser en hel del forståelse af såvel univers som personer. Også selvom handlingen kronologisk set sker før første bind i trilogien går i gang.
Verden styrter fortæller Varnars historie før han møder Anne, og samtidig møder man en del af bipersonerne fra de første to bind i serien. Det er med til at gøre personerne mere nuancerede, men samtidig savnede jeg hovedpersonen Anne, og jeg følte ikke helt, at jeg kom ind under huden på de andre personer. Muligvis fordi historien, i og med at det er en novelle, er temmelig kort, og muligvis fordi der skiftes synsvinkler en hel del gange, hvilket virkede lidt forvirrende på mig. Kapitlerne er nemlig meget korte, og derfor føles det, som om det hele går meget hurtigt.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er virkelighedstro, levende og temmelig blodige.
Handlingen er godt skruet sammen, men giver absolut mest mening, hvis man, som tidligere nævnt, har læst Ravnenes hvisken. Historien er spændende, og fyldt med action, gudetro, oprør, kamp, mord, intriger, magi, og nordisk mytologi. Det er en historie om at være tro mod sig selv, og om at turde vælge en ny vej - uanset de konsekvenser det måtte have. Men det er også en historie om at gøre det rigtige, om kærlighed, ære og familie.
Har man abstinenser efter universet og personerne fra Ravnenes hvisken, kan novellen her bestemt anbefales, selvom den ikke er helt på højde med trilogien. Stemningen og magien er ganske vist den samme, men tempoet er lidt for hurtigt, og både handling og personer kræver et vist forkendskab til universet, hvis man skal få det fulde udbytte af historien.

Se også forfatterens hjemmeside.

House of Many Ways

House of Many Ways er 3. og sidste bind af Diana Wynne Jones' fantasytrilogi om Howl's Moving Castle.

Charmain er datter af byens bager, og er opdraget til altid at opføre sig respektabelt. Hendes mor har overbeskyttet og forkælet hende, og derfor ved Charmain intet om, hvordan man ordner huslige pligter. Det har dog ikke generet hende, da hun foretrækker at have næsen i en bog, og hendes højeste drøm er, at hjælpe kongen og hans datter i det kongelige bibliotek med at katalogisere deres bogsamling.
Charmains velkendte rutine ændres brat, da hendes grandtante overtaler hendes forældre til at lade hende passe den kongelige troldmands hus, mens troldmanden er på rekreation hos elverne. Charmain aner intet om husarbejde, og troldmandens hus er, for at gøre det hele endnu mere besværligt, heller ikke helt almindeligt. Heldigvis har troldmanden en stor bogsamling, som kan holde Charmain beskæftiget - hvis bare hun kunne få lov til at læse bøgerne.
For med en herreløs hund i huset, en troldmandslærling hvis magi har en tendens til at løbe løbsk, formerende vasketøj, stridslystne kobolder og en lubbock ude efter hende, er det ikke let at finde læsetid. Så da kongen tilbyder hende en plads i det kongelige bibliotek, kan Charmain næsten ikke vente med at kaste sig over bøgerne. Det viser sig dog snart, at opgaven er meget vigtigere end hun kunne forestille sig, for der er noget helt galt i kongeriget. Charmain får brug for alt sit mod, og sine mulige magiske evner, hvis hun skal opklare mysteriet om kongens forsvundne guld, og redde kongeriget.

Diana Wynne Jones har været en af mine yndlingsforfattere siden jeg var barn, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst Howl's Moving Castle. Så da jeg opdagede, at der var kommet en bog mere i serien, måtte jeg selvfølgelig have fingrene i den. Og så stod den ellers og ventede i reolen i årevis, før jeg fik den læst. Og det er synd, for bogen var rigtig god, selvom den ikke helt levede op til Howl's Moving Castle. Til gengæld kunne jeg bedre lide den end toeren i serien.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, humor og en særlig varme, som jeg ofte oplever i især britisk fantasy, og næsten altid i Diana Wynne Jones' bøger. Beskrivelserne er livagtige og morsomme, og især personerne står lyslevende for læseren indre blik.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, action, intriger, ondskab, bøger, te, farlige væsener og et meget mærkeligt hus, foruden søgen efter identitet, flytten hjemmefra, og at lære at stå på egne ben. Historien referer til både begivenheder og personer i de tidligere bind, selvom denne bog som sådan ikke er en direkte fortsættelse, da den finder sted i et andet land, og med andre personer i hovedrollerne. Ikke desto mindre er det nødvendigt at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge, hvis man skal kunne forstå referencerne, og det er da også hyggeligt at møde tidligere bøgers personer i nye roller.
Personerne er levende og menneskelige, og man kan som læser ikke undgå at komme til at holde af dem. Hovedpersonen Charmain er forkælet, beskyttet og temmelig ubehjælpsom. Selvom hun har sine egne fremtidsplaner, har hun svært ved at sige sin mor imod, og da muligheden for at komme væk hjemmefra melder sig, springer hun til med det samme. Hun ved godt nok intet om at holde hus, og huset selv gør det heller ikke nemt for hende, selvom troldmanden har efterladt magiske beskeder til hende. Til gengæld kaster hun sig over bøgerne og magien, som hun altid har fået at vide ikke var respektabel. Charmain er til tider egoistisk, kort for hovedet og utålmodig over for andre mennesker, og det gjorde, at jeg ikke altid holdt lige meget af hende, men hun har også et ønske om at gøre det rigtige og hjælpe, og så hjælper det, at hun udvikler sig en del undervejs i historien. Lærlingen Peter er mere fornuftig og samvittighedsfuld i forhold til huspasningen, og er god til at tænke ud af boksen. Desværre er han ikke helt så god til magien, hvilket giver nogle ret komiske situationer undervejs. Af andre bipersoner kan nævnes nogle af mine yndlingspersoner fra tidligere bind i serien, Sophie, Howl og Calcifer, og, ikke mindst, hunden Waif, som bare er helt vildt charmerende.
Selvom bogen ikke helt levede op til første bind i serien, så havde den samme charme og varme, og jeg var især glad for gensynet med mine yndlingspersoner fra tidligere bind. Kan man lide britisk humor, varme, og, er man, som jeg, vild med Diana Wynne Jones' skrivestil, kan serien og bogen varmt anbefales. 

Vulkanøen

Reklame - bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 

Vulkanøen er 7. bind af fantasyserien Våbenbrødre, skrevet af John Flanagan.


Anmeldelsen kan læses på bookeater.dk.

Non Lon Don 1+2

Non Lon Don 1+2 er en fantasybog skrevet af China Miéville.

Zanna og Deeba er bedste veninder. De er 12 år, og lever helt almindelige pigeliv. Næsten da, for der er begyndt at ske mærkelige ting omkring Zanna. Dyr bukker for hende, og mærkelig grafitti med hendes navn dukker op rundt i byen.
Og da en paraply udspionerer hende efter et biluheld, er Zanna og Deeba enige om, at der er et eller andet helt galt. Zanna beslutter sig for at følge efter paraplyen, og snart befinder Zanna og Deeba sig i et parallelunivers kaldet Non Lon Don, beboet af besynderlige væsener og kasserede genstande fra London.
Non Lon Don er dog ikke ufarligt. En farlig modstander kaldet Smoggen er i gang med at kvæle byen og dens indbyggere, og kun Zanna er i stand til at standse Smoggen. En gammel profeti udpeger nemlig hende som den udvalgte, kaldet Swhazzy, og nu er det op til hende (og Deeba) at standse Smoggen før både Non Lon Don og London bliver kvalt i giftige gasser.
Men er det nok at være udvalgt?

Den her bog (som af uvisse er årsager er blevet delt i 2 på dansk) har stået ulæst på min reol i flere år, men nu fik jeg den endelig læst. Og den var faktisk rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren leger i den grad med ordene i form af ordspil og omrokeringer, hvilket må have gjort den svær at oversætte. Det er nu lykkedes ganske glimrende, og selvom ikke alle ordspil kommer til deres ret i oversættelsen, så kan jeg stadig genkende de engelske originalord nok til at forstå hele meningen. Derudover er bogen fyldt med syrede illustrationer, som hjælper med til at gøre universet levende.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, bøger, skraldespandsninjaer, kødædende giraffer, forurening, profetier, valg, venskab, liv, død, magi og kampen mod det onde. Historien minder om en moderne Alice i Eventyrland, med et stænk af Neil Gaiman, samtidig med at den er helt sin egen. Universet er syret, absurd, magisk, og alligevel genkendeligt, og selvom moralen om forurening er lige tyk nok, så kan historien bære det temmelig tunge budskab, og jeg er ret vild med den måde fantasyklicheen om "Den Udvalgte" bliver brugt på.
Personerne er levende og menneskelige, og selv de ikke-menneskelige personer er godt skrevet, med tydelige personligheder og følelser. Det er et meget broget persongalleri forfatteren har fundet frem, og jeg er især vild med mælkekartonen Kærne. Også Zanna er jeg glad for, og jeg elskede Deeba, som er den der udvikler sig mest på pigernes tur til Non Lon Don. I starten står Deeba lidt i skyggen af sin betydningsfulde og populære veninde, men efterhånden som hun begynder at tro på sig selv, udvikler hun sig til en modig, intelligent og handlekraftig person. Af bipersoner kan især nævnes halvspøgelset Hemi, bogen og konduktøren Jones, men også Paraplyssimoen og Smoggen selv er interessante personer.
Alt i alt var det en rigtig god bog med interessante temaer, et gennemført og syret univers, og elskelige personer. Det vil nok ikke være en bog for alle, men er man vild med Alice i Eventyrland og Gaimans Neverwhere, kan bogen klart anbefales. Jeg var i hvert fald godt underholdt, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Tearlings skæbne

Tearlings skæbne er 3. og sidste bind af Erika Johansens dystopiske fantasytrilogi Dronningen af Tearling.

Reklame - Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People's Press. 

For at redde sit folk fra morternes hær, har Kelsea overgivet sig til Den Røde Dronning, og givet hende safirerne. Hun har overgivet ansvaret for riget til Morgenstjerne, og er nu selv på vej til Mortmesne, og en ukendt skæbne.
Morgenstjerne forsøger, efter bedste evne, at styre Tearling, og følge Kelseas ønsker om at rydde op i hovedstanden, men har både adelen og Den Hellige Fader imod sig. Sidstnævnte ønsker at overtage magten, og det lykkes ham langsomt at opildne folket mod dronningens mænd. Men Den Hellige Fader har også andre planer, og han finder hjælpen et uventet sted.
Mens Tearling forsøger at overleve uden sin dronning, forsøger Tearlings dronning at overleve i Mortmesnes fangekældre. Den Røde Dronning forsøger af al magt at få safirerne til at virke for sig, men uden held, og imens plages Kelsea stadig af syner fra fortiden, og hvad der skete, efter Udvandringen.
Mortmesne er dog langtfra et sikkert sted at opholde sig, for oprøret ulmer både blandt almindelige borgere og i hæren, som ikke fik det ønskede bytte ud af invasionen af Tearling. Den Røde Dronning er ved at miste grebet om sit folk, og endnu værre: En gammel fjende rører på sig i nord. En fjende, som både er ude efter Den Røde Dronning - og Kelsea.

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg læste andet bind i trilogien, og det kunne jeg godt mærke. For selvom jeg sagtens kunne huske handlingen, så havde jeg glemt en del af personerne, og det tog mig derfor et stykke tid, før jeg for alvor var tilbage i universet og historien.
Selvom jeg er ret vild med historien og universet, så var jeg desværre ikke begejstret for dette afsluttende bind. Ikke fordi bogen er dårlig, men fordi slutningen desværre anvendte en af mine absolutte hade-klicheer, og det ødelagde lidt historien for mig, og gjorde, at den ikke nåede helt op på niveau med de foregående bind. Samtidig havde jeg lidt samme problem med bogen som med toeren, da springene i tid mellem fortid og nutid gjorde det svært for mig at følge handlingen.
Når det så er sagt, så var der også en hel del gode ting i den her bog. Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser sendte til tider kuldegysninger ned ad ryggen på mig, fordi de var så virkelighedstro. Bogen er markant mørkere end sine forgængere, og hvor der var en del humor i især det første bind, så var den overordnede stemning i denne bog mørk, dyster og desperat. Der er helt klart mere action i dette bind, og det betyder også, at det er så som så med de litterære referencer, som det myldrede med i de foregående bind, og som jeg elskede af hele mit bibliotekar-hjerte.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, oprør, magtbegær, hævn, idealisme, forræderi, religion, intriger, hemmeligheder, kærlighed, opofrelse, loyalitet, død og kampen for overlevelse. Blandingen af science fiction, dystopi og fantasy fungerer rigtig godt, og man tror virkelig på det samfund som forfatteren har skabt, og som er ret unikt for de fantasybøger jeg har læst. Det er en historie om hvordan idealisme kan vendes til et mareridt, problemerne med utopier, fortidens magt, had, og hvordan religion og tro kan bruges til at kontrollere og korrumpere folk.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren formår i den grad at skrive nuancerede karakterer med sorger, fejl og styrker, så man tror på og føler med dem. Kelsea udvikler sig endnu mere i dette bind. Hun må for alvor lære at stå på egne ben, og finde sin indre styrke, samtidig med, at hun opdager, hvad der egentlig skete efter Udvandringen, og hvorfor det gik som det gik. Af bipersonerne er især Katie, pigen fra fortiden, som tilhører den første generation efter Udvandringen, og gennem vis øjne læseren følger Tearlings opståen og sammenbrud, en interessant person. Hun er stærk, idealistisk, og splittet mellem troen på William Tears drøm, og sin barndomsven. Derudover er jeg stadig ret vild med Den Røde Dronning, som, trods magtbegær, hårde metoder og kynisme, er en utrolig nuanceret person, som jeg ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af.
Ligesom de første to bind er denne bog utrolig flot, og jeg er vild med designet af smudsomslaget med dets skinnende røde skrift og snirkler. Også den nøgne bog er smuk, med et metallisk rødt design på ryggen, og et kort over Tearling og dets omgivende lande indeni. Det er virkelig gennemført, og man kan mærke, at der er kælet for detaljerne.
Selvom jeg var skuffet over slutningen, så var jeg stadig vild med personerne og universet, og, ikke mindst, den unikke blanding af fantasy, dystopi og science fiction. Kan man lide mørke fantasyfortællinger med interessante personer og et unikt univers, og elskede man de første bind i serien, kan denne bog bestemt anbefales.

How To Marry A Werewolf

How To Marry A Werewolf er en steampunk/fantasynovelle i serien Claw & Courtship, skrevet af Gail Carriger.

Efter en uheldig kærlighedsaffære med en varulveaspirant, er Faith blevet udstødt af det pæne amerikanske selskab. Hendes forældre, som er konservative og afskyer det overnaturlige, kan ikke tilgive hende, at hendes handlinger har udsat dem for sladder, og for at straffe hende, sender de hende til England, med ordre om at finde en varulv at gifte sig med.
I England møder Faith, allerede ved ankomsten, den flotte major Channing, gamma i London-koblet. Channing er ikke interesseret i at gifte sig, og er berygtet for ikke at passe ind i det pæne selskab. Men Faith er anderledes end andre unge kvinder, og Channing kan ikke lade være med at fascineres af hende. Men kan to mennesker som begge har dårlige erfaringer med kærligheden, falde for hinanden?

Jeg elsker Gail Carrigers bøger, og, ikke mindst, hendes Soulless-univers, og denne novelle var ingen undtagelse. Jeg har efterhånden læst en del af hendes noveller, og denne er uden tvivl den bedste indtil videre, da den har mere at byde på end en kærlighedshistorie.
Sproget er letlæst, flydende, og fyldt med humor, og jeg får associationer til både Jane Austen og Jules Verne, når jeg læser Carrigers bøger.
Universet udvider sig gang på gang, og selvom kernen er britisk, så åbnes verden mere op denne gang, hvor amerikanerne indtager London.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med kærlighed, kultursammenstød, varulve, intriger, fordomme, te, hatte og usædvanligt dårligt forælderskab.
Personerne er levende, menneskelige, og slet og ret vidunderlige. Det er mennesker af kød og blod, med egne motiver, styrker og svagheder, og jeg kom hurtigt til at holde af dem (med undtagelse af Faiths forældre, som jeg i stedet elskede at hade). Faith er en pragtfuld hovedperson. Hun er stærk, trods forældrenes forsøg på at knække hende, og har en stærk frihedstrang. Og så er hun intelligent, geologisk interesseret, og ikke bange for at være sig selv, trods de problemer det allerede har medført. Channing er temperamentsfuld, stærk, og får hurtigt ejerfornemmelser over Faith - selvom han ikke kan bestemme sig for, hvad han egentlig vil med hende. Mødet mellem de to slår gnister, og jeg fik en hel del associationer til Stolthed og Fordom, uden at historien på nogen måde er en kopi. Af bipersonerne holdt jeg især af Teddy, Faiths engelske slægtning, som elsker heste, og har et varmt og loyalt væsen. Og så nød jeg selvfølgelig gensynene med andre kendte personer fra Soulless-serien.
Kan man lide Carrigers skrivestil, univers og personer, og har man lyst til en hurtig kærlighedshistorie med dybde, kan How To Marry A Werewolf varmt anbefales. Jeg nød virkelig at læse den, og får helt lyst til at gense Stolthed og Fordom, mens jeg drikker te.

Se også forfatterens hjemmeside.

Six of Crows

Six of Crows er 1. bind af Leigh Bardugos fantasyserie af samme navn.

Kaz Brekker er næstkommanderende i en af Ketterdams mange bander. Han er iskold, beregnende, og en af de mest succesfulde og farlige kriminelle, i en by styret af kriminelle.
Da Kaz får en opgave af købmændenes laug, står han over for sin karrieres største udfordring, og, hvis det lykkes, den største gevinst. En videnskabsmand er blevet taget til fange i Fjerdan, og det kan føre til en handelsmæssig katastrofe. For videnskabsmanden har opfundet et stof, som kan forstærke Grisha-evner i hidtil uset omfang - men med store konsekvenser for grishaerne. Og de, der behersker stoffet, kan vende op og ned på magtbalancen.
Men for at redde videnskabsmanden, skal Kaz bryde ind i selveste Ice Court, Fjerdans berømte og berygtede fort, og hovedsæde for deres magt, og et sted, som ingen nogensinde er brudt ind i - eller flygtet fra.
Kaz har en plan, men han får brug for hjælp, og samler derfor et noget umage hold af kriminelle: En skarpskytte med et spilleproblem, en tidligere akrobat og lejemorder, en grisha-troldkvinde, en bortløbet købmandsøn med pyrotekniske tilbøjeligheder, og en religiøs fanatiker.
Skal de overleve opgaven, må de lære at stole på hinanden, og arbejde sammen. Men findes der ære blandt tyve, eller vil grådighed og forræderi vinde?

Jeg elskede forfatterens Grisha-trilogi, og da jeg havde hørt, at denne serie var endnu bedre, glædede jeg mig til endelig at få den læst. Desværre levede bogen for mig ikke op til den megen hype der omgiver den, og det tog meget lang tid før jeg for alvor blev fanget af handlingen.
Ikke fordi der er noget galt med plottet. Tværtimod - det er særdeles veludført, og fyldt med så mange twists, at man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med, og alligevel blev jeg overrasket gang på gang. Historien er spændende, og fyldt med vold, mord, forræderi, intriger, dobbeltspil, magi, religiøs fanatisme, kærlighed, og et umuligt kup. Personligt kunne jeg dog godt have undværet de forskellige kærlighedshistorier, som jeg synes var noget unødvendige for handlingen. Måske også fordi jeg ikke syntes parrene passede ret godt sammen. Selve kup-delen er til gengæld rigtig godt udtænkt, og da det først var i gang, kunne jeg ikke slippe bogen. Desværre går der en hel del tid før det for alvor går i gang, og de første 350 sider måtte jeg kæmpe, for at komme igennem.
Og det skyldtes i høj grad skrivestilen. Ikke sproget, som er letlæst, flydende, og krydret med fremmede termer og slang, som er med til at forstærke fornemmelsen af universet, sammen med de levende og malende beskrivelser. Hvad der ikke fungerede for mig var, at der på de første 350 sider er flashbacks i hvert eneste kapitel. Det rev mig ud af hovedhandlingen, og forvirrede min tidsfornemmelse, hvilket gjorde det svært for mig at finde ud af hvor og hvornår de forskellige ting foregik. Samtidig skifter synsvinklen for hvert eneste kapitel, hvilket var med til at øge forvirringen, og gjorde det svært for mig at finde rundt i personerne. Havde forfatteren holdt sig til en enkelt persons flashbacks, eller et par enkelte synsvinkler, havde jeg haft nemmere ved at følge med, og det havde nok ikke taget mig det meste af en måned at få læst bogen, for hovedhistorien er spændende, og jeg elsker Grisha-universet, som udvider sig endnu mere i denne serie.
Som sagt havde jeg svært ved at finde rundt i personerne, og det på trods af, at de er både levende og menneskelige, med fejl, svagheder og styrker. Hver og en af personerne er ufuldkomne, og de gemmer hver især på deres egne hemmeligheder og tragedier i deres fortid. Men netop fordi de er så fejlbehæftede, havde jeg svært ved at finde en jeg kunne lide og holde med, og det gjorde det endnu sværere at holde interessen for historien. Kaz er kold, beregnende, en dygtig tyv, og så er han besat af hævn. Han er parat til at gå meget lang for pengenes skyld, og kan han få hævn på vejen, er det bare et plus. Inej er Kaz' hemmelige våben. Hun er tidligere akrobat og sexslave, nu tyv, spion og snigmorder, og vil hun ikke ses, er hun usynlig. Hun er urokkeligt loyal over for Kaz - så længe han ikke bryder sit ord. Jesper er skarpskytte, med en for stor mund, og hang til spil. Desværre har han også oparbejdet en større spillegæld, og han føler ikke, at Kaz stoler på ham. Wylan er en bortløben købmandsøn, som nu lever et liv som kriminel, under Kaz' beskyttelse. Han er god til sprængstoffer, men noget naiv i forhold til livet på gaden, og så har han en hemmelighed. Nina er Grisha, og tidligere soldat i Ravkas grisha-hær. Men et ophold i fjerdansk fangenskab har ført hende til et liv i Ketterdam, og nu står hun i gæld til Kaz' chef. Og så har hun et kompliceret forhold til en fjerdansk heksejæger. Han reddede hendes liv, og forelskede sig i hende, men hun angav ham som slavehandler, og fik ham spærret inde i Ketterdams berygtede fængsel. Nu har hun fortrudt, og ønsker at redde ham, men hun får brug for Kaz' hjælp. Og Kaz har brug for Matthias' hjælp, hvis han skal trænge ind i, og slippe ud af, Fjerdans mest bevogtede sted. Også bipersonerne er nuancerede og menneskelige, og lige så svære at holde af som hovedpersonerne.
Selvom denne bog ikke levede op til mine forventninger, så var den ikke dårlig, og med den cliffhanger den slutter med, skal jeg da også have læst videre i serien på et tidspunkt, selvom det nok ikke bliver lige med det samme. Forhåbentlig synes jeg bedre om andet bind, hvor jeg satser på mere action og færre flashbacks - der kan da for pokker ikke gemme sig flere traumer i personernes fortid.
Kan man lide Grisha-universet, og trives man med skiftende synsvinkler og flashbacks, så vil man sikkert synes om denne bog. Jeg vil dog anbefale, at man læser Grisha-trilogien først, da man ellers går brug af en hel del nødvendig worldbuilding - for ikke at nævne en fantastisk historie.

Se også forfatterens hjemmeside.

Lysets hjerte

Lysets hjerte er en fantasybog skrevet af Kenneth Bøgh Andersen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn.

Jack er 14 år, og synes, det er dødsygt, at skulle holde ferie sammen med sin mor og lillesøsteren Emilie. Det gør det ikke bedre, at det hus moren har valgt, ligger langt ude i en skov, og at der hverken er Wifi eller mobilsignal. Huset er også gammelt og forfaldent, og Jack ser ikke ligefrem frem til at skulle tilbringe de næste 14 dage der. Ejeren af huset fortæller, at huset er fuldt af hemmeligheder og overraskelser. De er meget velkomne til at gå på opdagelse, men der er et rum, som de ikke må gå ind i.
Jack er vred over forældrenes skilsmisse, og de ændringer det har betydet for hans liv. Ikke nok med, at faren har fundet en ny kæreste, og er på ferie i USA med hende og hendes søn, mens Jack er forvist til Langtbordistan, skilsmissen betyder også, at de bliver nødt til at flytte, fordi moren ikke længere har råd til at bo i huset med Jack og Emilie. Og Jacks vrede vokser, indtil han kommer til at sige noget, han ikke skulle have sagt. I stedet for at undskylde, går Jack på opdagelse i huset, og han opdager snart, at tid og rum opfører sig meget anderledes i huset. Men det forbudte rum lokker, og det kan være svært at holde, hvad man lover.

Jeg er vild Kenneth Bøgh Andersens bøger, og denne var ingen undtagelse.
Sproget er eminent. Det er letlæst og flydende, med levende og, indimellem, temmelig creepy beskrivelser, og så er det fyldt med humor, stemning og en lurende fornemmelse af noget farligt. Forfatteren leger med ordene, og skaber nye sammenhænge, uden at miste meningen undervejs. Og det er altså ret godt klaret. Bogen er fyldt med flotte illustrationer, lavet af Rasmus Jensen, og de er med til at forstærke stemningen af uhygge og forfald.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskende twists, som gjorde det umuligt at forudsige, hvad der ville ske. Historien er spændende, og fyldt med gys, magi, historiefortælling, og leg med tid og rum, liv og død. Og samtidig er det en fortælling om en familie i opløsning. Om skilsmisse, sorg og familie, og om at føle, at man bliver valgt fra, og ikke slår til. Og så er det en fortælling om at være teenager, og være tvunget på familieferie langt væk fra venner og Wifi. De mange lag i historien bevæger sig ind og ud af hinanden, på en måde, som virker både naturlig, og samtidig giver læseren en fornemmelse af, at der foregår ting under overfladen, som man ikke lige kan se. Bogen er også smækfuld af easter eggs (for at bruge et Marvel-udtryk) fra forfatterens andre bøger (jeg fortæller ikke hvilke, eller hvor mange, for jeg vil ikke spoile for meget), og referencer til andre kendte fantasybøger, og det var med til at tilføje bogen endnu en dimension, som var ret fed.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren formår virkelig at beskrive de forskellige familiemedlemmer, så man som læser forstår deres sorg og frustrationer over skilsmissen. Hovedpersonen Jack er teenager med stort T. Han føler, at moren gør det med vilje, og føler sig utryg uden Wifi og mobilforbindelse. Hans lillesøster irriterer ham konstant, og han skændes med sin mor. Men samtidig savner han sin far, og føler sig valgt fra, nu hvor faren har fået en ny familie. Og savnet forstærker hans vrede over skilsmissen, fordi han føler, at han selv bærer en del af skylden for, at faren forlod dem. Moren forsøger at holde facaden, og holde sammen på det af familien, der er tilbage. Hun føler sig såret over Jacks afvisninger, og samtidig føler hun, at hun ikke var god nok, når nu hendes mand fandt en anden. Hun anstrenger sig for, at ferien skal være så normal som muligt, for de midler hun har at gøre med. Men det er ikke nemt med en sur teenager. Emilie er den i familien, som umiddelbart opfører sig mest normalt. Hun småskændes med sin bror, og sladrer til sin mor. Men også hun er påvirket af omgivelserne og den underliggende stemning. Og så er der den mystiske Tempus, ejeren af huset, og den mærkelige måde han opfører sig på...
Selvom jeg har valgt at anmelde bogen som fantasy, så leger den også med andre genrer, og det er svært at sætte en præcis genreetiket på. Her er gys, spænding, fantasy og realisme blandet sammen på en måde, som bare fungerer, og som i øvrigt er ret typisk for forfatterens forfatterskab. Det samme er det, at forfatteren tager tunge filosofiske emner som livet og døden, tid og rum, virkelighed og fantasi, op undervejs i fortællingen, på en måde, som er tilgængelig for læseren, og samtidig sætter tankerne i gang. Bogen er relativt kort, og hurtigt læst, men hold op, hvor sker der meget på de få sider. Jeg kunne ikke slippe bogen, og kan kun anbefale den på det varmeste.