Charmain er datter af byens bager, og er opdraget til altid at opføre sig respektabelt. Hendes mor har overbeskyttet og forkælet hende, og derfor ved Charmain intet om, hvordan man ordner huslige pligter. Det har dog ikke generet hende, da hun foretrækker at have næsen i en bog, og hendes højeste drøm er, at hjælpe kongen og hans datter i det kongelige bibliotek med at katalogisere deres bogsamling.
Charmains velkendte rutine ændres brat, da hendes grandtante overtaler hendes forældre til at lade hende passe den kongelige troldmands hus, mens troldmanden er på rekreation hos elverne. Charmain aner intet om husarbejde, og troldmandens hus er, for at gøre det hele endnu mere besværligt, heller ikke helt almindeligt. Heldigvis har troldmanden en stor bogsamling, som kan holde Charmain beskæftiget - hvis bare hun kunne få lov til at læse bøgerne.
For med en herreløs hund i huset, en troldmandslærling hvis magi har en tendens til at løbe løbsk, formerende vasketøj, stridslystne kobolder og en lubbock ude efter hende, er det ikke let at finde læsetid. Så da kongen tilbyder hende en plads i det kongelige bibliotek, kan Charmain næsten ikke vente med at kaste sig over bøgerne. Det viser sig dog snart, at opgaven er meget vigtigere end hun kunne forestille sig, for der er noget helt galt i kongeriget. Charmain får brug for alt sit mod, og sine mulige magiske evner, hvis hun skal opklare mysteriet om kongens forsvundne guld, og redde kongeriget.
Diana Wynne Jones har været en af mine yndlingsforfattere siden jeg var barn, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst Howl's Moving Castle. Så da jeg opdagede, at der var kommet en bog mere i serien, måtte jeg selvfølgelig have fingrene i den. Og så stod den ellers og ventede i reolen i årevis, før jeg fik den læst. Og det er synd, for bogen var rigtig god, selvom den ikke helt levede op til Howl's Moving Castle. Til gengæld kunne jeg bedre lide den end toeren i serien.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, humor og en særlig varme, som jeg ofte oplever i især britisk fantasy, og næsten altid i Diana Wynne Jones' bøger. Beskrivelserne er livagtige og morsomme, og især personerne står lyslevende for læseren indre blik.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, action, intriger, ondskab, bøger, te, farlige væsener og et meget mærkeligt hus, foruden søgen efter identitet, flytten hjemmefra, og at lære at stå på egne ben. Historien referer til både begivenheder og personer i de tidligere bind, selvom denne bog som sådan ikke er en direkte fortsættelse, da den finder sted i et andet land, og med andre personer i hovedrollerne. Ikke desto mindre er det nødvendigt at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge, hvis man skal kunne forstå referencerne, og det er da også hyggeligt at møde tidligere bøgers personer i nye roller.
Personerne er levende og menneskelige, og man kan som læser ikke undgå at komme til at holde af dem. Hovedpersonen Charmain er forkælet, beskyttet og temmelig ubehjælpsom. Selvom hun har sine egne fremtidsplaner, har hun svært ved at sige sin mor imod, og da muligheden for at komme væk hjemmefra melder sig, springer hun til med det samme. Hun ved godt nok intet om at holde hus, og huset selv gør det heller ikke nemt for hende, selvom troldmanden har efterladt magiske beskeder til hende. Til gengæld kaster hun sig over bøgerne og magien, som hun altid har fået at vide ikke var respektabel. Charmain er til tider egoistisk, kort for hovedet og utålmodig over for andre mennesker, og det gjorde, at jeg ikke altid holdt lige meget af hende, men hun har også et ønske om at gøre det rigtige og hjælpe, og så hjælper det, at hun udvikler sig en del undervejs i historien. Lærlingen Peter er mere fornuftig og samvittighedsfuld i forhold til huspasningen, og er god til at tænke ud af boksen. Desværre er han ikke helt så god til magien, hvilket giver nogle ret komiske situationer undervejs. Af andre bipersoner kan nævnes nogle af mine yndlingspersoner fra tidligere bind i serien, Sophie, Howl og Calcifer, og, ikke mindst, hunden Waif, som bare er helt vildt charmerende.
Selvom bogen ikke helt levede op til første bind i serien, så havde den samme charme og varme, og jeg var især glad for gensynet med mine yndlingspersoner fra tidligere bind. Kan man lide britisk humor, varme, og, er man, som jeg, vild med Diana Wynne Jones' skrivestil, kan serien og bogen varmt anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar