Wild Sign

Wild Sign er 6. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs. 

Da en hel bys beboere forsvinder sporløst fra en by i bjergene, bliver Anna og hendes mage, Charles, opsøgt af et par FBI-agenter, som beder om deres hjælp til at finde ud af, hvad der er sket. Byen befandt sig nemlig på jord ejet af Marrokkens mage, Leah, og FBI har mistanke om, at der ligger noget overnaturligt bag beboernes forsvinden. 
Anna og Charles finder hurtigt ud af, at byen Wild Sign hjemsøges af noget ældgammelt, der trækker spor tilbage til Leahs menneskelige fortid. En fortid, som er i fare for at gentage sig selv, hvis ikke Anna og Charles kan finde en måde at stoppe det ustoppelige på. 
Og tiden er ved at rinde ud. 

Patricia Briggs er en af mine absolutte yndlingsforfattere, og med denne bog beviser hun endnu en gang hvorfor. Spændende, umulig at slippe og med masser af både humor og krybende uhygge vender bogen tilbage til et univers og personer jeg elsker meget højt, og jeg nød såvel gensynet som de nye elementer, forfatteren tilføjede universet. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og en utrolig stærk underliggende tone af krybende uhygge, som vokser igennem hele bogen. Samtidig rummer bogen masser af humor, og jeg elsker de rappe dialoger og musiske referencer, der dukker op undervejs. 
Universet udvider sig endnu en gang, med nye væsener og former for magi, og idéen med musik som magisk element - og våben - fungerer virkelig godt. Og så er jeg ret vild med det indblik man som læser får i et varulvekobbels indbyrdes hierarki og kultur. 
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, hemmeligheder, gåder fra fortiden, varulve, hekse, gys, voldtægt, og mystiske forsvindinger. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. 
Personerne er levende og menneskelige, og især Anna og Charles, som skiftes til at fortælle historien, holder jeg rigtig meget af. De to komplimenterer hinanden utroligt godt, og deres indbyrdes respekt og kærlighed er dejligt at læse om. Jeg er imponeret over, hvordan Briggs formår at bringe dobbeltheden i deres personligheder frem, så den fremstår logisk og forståelig, på trods af deres varulveinstinkter, som påvirker den måde, de to tænker og reagerer på. Og selvom de begge oplever traumatiske ting undervejs, så er de begge gode til at støtte hinanden. Af bipersonerne var jeg især vild med Tag, varulven med bersærkeren lurende lige under overfladen, og med et stort beskyttergen. At han samtidig til tider er virkelig sarkastisk gør ham kun endnu mere underholdende. Og så var jeg ret vild med den rolle, Leah kom til at spille i dette bind. Også selvom det gør det lidt svært at blive ved med at elske at hade hende, da man som læser endelig får et indblik i hvorfor hun er, som hun er, og hvor stærk, hun egentlig er, når det kommer til stykket. Jeg kunne ikke lade være med at føle med hende undervejs, og selvom hun nok aldrig bliver min yndlingsperson, så får jeg svært ved at blive ved med at opfatte hende som en iskold bitch fremover. 
Wild Sign var endnu en fantastisk bog i en skøn serie af en af mine yndlingsforfattere, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind udkommer. Er man fan af serien, eller bare vild med varulve, kærlighed og et helt utroligt univers, så kan bogen, og serien, kun anbefales, og eneste minus er sådan set, at næste bind endnu ikke er udkommet. For jeg vil have mere - nu! 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Smoke Bitten

Smoke Bitten er 12. bind af fantasyserien om Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Kampen mod heksene har taget hårdt på flokken, og ikke mindst Adam er stadig plaget af den. Han har lukket sig inde i sig selv, og selvom han stadig passer opgaven som alfa, så har han lukket ned for sit magebånd til Mercy, og holder hende mentalt på afstand. Det er hårdt for Mercy, og det gør det ikke nemmere, da Adams manipulerende ekskone blander sig.
Private problemer er dog ikke det eneste, der truer flokken. Underhill har åbnet en dør i Mercys baghave, og noget er sluppet ud af den. Snart truer en ældgammel trussel både flokken og alle i deres territorium, og det er op til Mercy at finde og standse fjenden, før det er for sent. Og som om det ikke er nok, dukker en fremmed flok op, og truer freden.
Mercy og Adam må lægge deres private problemer til side og stå sammen, hvis de skal overleve det, der er på vej. Og måske kan de samtidig redde deres ægteskab.

Jeg elsker simpelthen den her serie, og den her bog var ingen undtagelse. Jeg slugte den på ingen tid, og har allerede abstinenser. Og det er skidt, med mere end et år til den næste bog udkommer.
Sproget er letlæst og flydende, med billedskabende beskrivelser og livagtige actionscener, tilsat en god portion humor og masser af sarkastiske bemærkninger.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye væsener, fjender og magi, og jeg elsker blandingen af fae, mytologi, eventyr, monstre, varulve og vampyrer, hvor magi har sin pris, og monstre er monstre, selvom de har gode hjerter.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og en støt stigende spændingskurve, som gør bogen umulig at slippe. Historien er fyldt med action, magi, kærlighed, forræderi, fjender, ondskab, usikre alliancer, varulve, fae og monstre, tilsat en god portion mytologi og eventyr.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og jeg holder meget af Mercy som hovedperson. Hun er modig, stærk, intelligent og villig til at gøre alt, for at redde dem hun elsker. Men hun er også impulsiv, temperamentsfuld og stædig, og ikke altid lige god til at følge ordrer - selv når ordrerne er for hendes egen skyld. Kemien mellem hende og Adam er supergodt beskrevet, og som læser kan man ikke undgå at blive investeret i deres parforhold, og deres forsøg på at komme igennem krisen. Det er dog ikke altid lige nemt, for de er begge lige stædige, og lige beskyttende over for hinanden. Adam er modig, stærk og en god alfa, men har også en tendens til at være overbeskyttende, og ville bestemme alt, til Mercys store irritation. Ikke desto mindre fungerer de godt som par, fordi de supplerer hinanden, og er enige om de overordnede mål. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med Ben, den storbandende britiske varulv hvis temperament kun overgås af hans loyalitet over for flokken, og Warren, den homoseksuelle varulv med det store hjerte. Men også Adams datter Jesse, varulven Auriele (som kan være noget af en bitch, men er modig og loyal) og Aiden er svære at stå for.
Smoke Bitten var lige så fantastisk som de forrige bind i serien, og fans vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg elskede hvert eneste ord, og glæder mig allerede til næste bind udkommer. Er man vild med urban fantasy, varulve og sarkastiske hovedpersoner, så kan serien kun anbefales. Men vær forberedt på abstinenser, for er du først blevet hooked på serien, er den næsten umulig at slippe igen, og 12 bind føles alt for kort.

Se også forfatterens hjemmeside.

Storm Cursed

Storm Cursed er 11. bind af fantasyserien Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Mens Adam har travlt med hemmelige møder, må Mercy overtage opgaven med at forsvare flokkens territorium. Som om det ikke var slemt nok at måtte slås mod en morderisk goblin, så må hun også tage kampen op mod zombie miniature geder.
Og det er desværre kun starten på flokkens nye problemer. Onde hekse, der udøver sort magi, har bestemt sig for at slå sig ned i flokkens territorium, og de godtager ikke et nej.
Samtidig er flokken uforvarende - og grundet en dårlig advokat - blevet tvansudskrevet  som bodyguards for menneskelige politikere i kommende forhandlinger med feerne. Forhandlinger, som heksene vil gøre alt for at stoppe.
Heksene må stoppes. Men hvordan stopper man lige hekse, som har kontrol over de døde - og nogle gange også de levende?

Jeg elsker simpelthen den her serie, og dette bind var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, med levende, og til tider kvalmende, beskrivelser, rappe dialoger, og en god portion humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med maser af twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske, og som gør bogen umulig at slippe. Historien er spændende, og fyldt med varulve, magi, hekse, zombier, politiske intriger, forræderi, feer og kærlighed. Det er en historie om at tage ansvar og holde sit ord, om fredsforhandlinger, magtbegær, hemmeligheder, og om at beskytte sin familie - hvad enten den er af kød og blod, eller valgt.
Universet udvider sig endnu en gang, og denne gang får man som læser et indblik i de sorte hekses magi og totale mangel på moral og samvittighed. Heksene er for mig nok de mest creepy væsener i Briggs' univers, netop fordi deres drivkraft er smerte og magtbegær, mens magien samtidig gør dem sindssyge. Heksene er ligeglade med hvem de torturerer eller dræber - familie, venner eller fjender - så længe det giver dem mere kraft, og det gør dem utroligt uhyggelige.
Personerne er levende og menneskelige - selv de creepy hekse, som stadig har et element af noget menneskeligt i sig, uanset hvor korrumperet det er. Jeg er virkelig vild med Mercy og Adam som par. Udover at de har en rigtig god kemi i soveværelset, så formår de også at ramme en balance mellem Mercys selvstændighed og Adams beskyttergen, som virker realistisk. Mercy er intelligent, loyal, modig, sarkastisk og selvstændig, men ikke imod at lade sig beskytte - en gang imellem - mens Adam er modig, trofast, besiddende og stærk, uden at blive for besiddende eller kontrollerende. Og det selvom hans alfaside er både kontrollerende og besiddende. Jeg er også ret vild med Zee og Tad, som begge er mere, end de ser ud til, og som gemmer på indtil flere fehemmeligheder. Og så skræmmer den psykopatiske og gådefulde vampyr Wulfe mig stadig fra vid og sans, simpelthen fordi han er så utilregnelig. Man ved aldrig, hvilken side han er på, og hans magiske evner er uhyggeligt stærke. I det hele taget er bipersonerne utroligt nuancerede, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Hvis ikke man da frygter eller hader dem - eller en kombination.
Alt i alt endnu et fantastisk bind i en af mine absolutte yndlingsserier. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man ikke begyndt på serien endnu, er det bare med at komme igang. Eneste problem er sådan set, at der er alt for længe til næste bind udkommer. Og jeg har allerede  abstinenser.

Se også forfatterens hjemmeside.

Burn Bright

Burn Bright er 5. bind i fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Marrokkens flok er hjemsted for nogle af de ældste og mest ustabile varulve, som lever i eksil i bjergene omkring Marrokkens by. Da magen til en af de vilde varulve, en fae, ringer om hjælp, tager Charles og Anna straks afsted. Bran, Marrokken, er taget på ferie efter Mercys bortførelse, og har efterladt Charles som den midlertidige leder af flokken.
Da Charles og Anna når frem, møder de varulven Hesters mage, en fae af stor styrke, men med psykiske problemer. De to er blevet angrebet af fremmede varulve og mennesker, som nu holder Hester fanget. Det lykkes Anna og Charles at befri hende, men før de får taget sig af bortførerne, dukker der forstærkninger op, og Hester bliver dræbt.
Hesters død påvirker hendes mage, som tager livet af sig selv. Men før da, skriver han en besked: Hester opdagede, at der var en forræder i flokken, og hun vidste hvem det var.
Charles, Anna og flokken må finde ud af, hvem der står bag bortførelsen og mordet på Hester - og hvem forræderen er. Først skal de dog have advaret de andre vilde varulve, hvilket ikke er helt ufarligt, da de alle er psykiske ustabile.
Men forræderen er tættere på, end man skulle tro, og vedkommende har mere end et es i ærmet...

Hold da op, hvor var den her bog bare spændende. Den var næsten umulig at lægge fra mig, og jeg slugte den på ganske kort tid.
Sproget er, som altid ved Briggs' bøger, letlæst og flydende, med masser af humor, men også en god portion blodige og livagtige beskrivelser.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye personer, nye intriger og nye væsener, og den måde serien spiller sammen med Mercy-serien er virkelig godt udført.
Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og afsløringen af forræderens identitet kom som en komplet overraskelse for mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, intriger, forræderi, varulve, sort magi, hemmeligheder, indianske sagn og myter, og selvfølgelig kærlighed.
Personerne er levende og nuancerede, og som læser kommer man hurtigt til at kende og elske dem. Anna og Charles' forhold er rigtig godt beskrevet, og jeg er vild med deres kemi, og den måde de passer sammen på. Den "svage" Anna passer lige så meget på Charles, som den dominerende ulv passer på hende, og deres kærlighed til, og tro på, hinanden er dejlig at læse om. Marrokkens mage Leah er stadig manipulerende, jaloux og, nå ja, en bitch, men jeg følte, at jeg kom til at lære hende og hendes motivationer bedre at kende i denne bog. Og selvom jeg stadig ikke bryder mig om hende, så kan jeg godt sympatisere en lille smule med hende. Derudover har jeg et ømt punkt for den gamle og lettere psykotiske ulv Asil. Han er dødsensfarlig, men også ufattelig loyal over for dem han holder af. Og så har han en dejligt uformel og sarkastisk omgangstone.
Burn Bright er uden tvivl en af, hvis ikke den, bedste bog i serien indtil videre. Ærgerligt nok er det også den sidste, og jeg har allerede abstinenser efter mere af Briggs' univers og personer. Heldigvis kommer der en Mercy-bog mere til maj, men ventetiden bliver godt nok hård. Er man vild med serien og Briggs' univers og personer, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dead Heat

Dead Heat er 4. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Et opkald fra en gammel ven, fører Charles og Anna til Arizona, i jagten på den perfekte fødselsdagsgave til Anna. Charles' ven Joseph er søn af en alfavarulv, og nærer intet ønske om at blive varulv. Han er døende, og ønsker at sige farvel til Charles. Og så ejer hans far et hestestutteri, hvor Charles har planer om at købe en hest til Anna.
Men ankomsten til Arizona bliver langtfra så afslappende, som Charles og Anna havde troet. For en fae har fortryllet Josephs svigerdatter, og kun hendes hekseblod, og en samlet indsats fra Charles, Anna, hendes mand og den lokale alfa, forhindrer hende i at udføre feens ordre, og dræbe sine egne børn.
Det er dog ikke uden omkostninger, og Charles har ikke andet valg, end at forvandle hende til varulv, hvis hun skal overleve. Og så går jagten ind, for at finde den fae, som har kastet sine øjne på en varulvefamilie. Det viser sig snart, at feen ugerninger går længere tilbage, end Charles og Anna havde regnet med. Og de skal arbejde hurtigt, hvis de vil redde den lille pige, som er feens seneste offer.

Hold da op, hvor var den her bog spændende. Jeg kunne næsten ikke slippe den, og slugte bogen på ganske kort tid.
Sproget var, som altid, letlæst og flydende, med masser af humor, og levende beskrivelser af alt fra heste til mumificerede lig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gjorde det svært at gætte slutningen. Og jeg havde i hvert fald ikke gættet hvem skurken var. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, kærlighed, venskab, heste, fae, magi, mord, kidnapninger og varulve, og jeg var underholdt hele vejen igennem. Også selvom heste, som ikke interesserer mig ret meget, fyldte en hel del i bogen.
Jeg er vild med seriens univers, og ikke mindst den måde som forfatteren inddrager både folklore og indianske myter og sagn på. Hendes varulve er på ingen måde ufarlige, men monstre, som kan lære at opføre sig som mennesker, og styre deres dyriske side. Og hendes fae er skrækindjagende, selvom de skjuler sig bag glatte facader og magi.
Personerne er levende og menneskelige, og man føler som læser virkelig, at man lærer dem at kende. Jeg kan virkelig godt lide Anna og Charles, som begge udvikler sig, samtidig med at deres forhold bliver stærkere og stærkere, og man lærer dem begge, og deres fortider og svagheder, bedre at kende. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Chelsea, som er stærk, stædig og fyldt med kærlighed til sin familie, og Charles' gamle ven Joseph, som, på trods af at han er døende af kræft, er fyldt med livsglæde, og en fast beslutning om ikke at blive forvandlet. Såvel bipersoner som hovedpersoner er nuancerede og troværdige, og forfatteren formår at gøre varulvene både menneskelige og fremmedartede på en og samme tid. Fremmedartede nok, til at man ikke altid forstår den måde, deres instinkter styrer dem på, og menneskelige nok, til at man alligevel holder af, og hepper på, dem.
For mig var fjerde bind et af de bedste i serien indtil videre. Ikke nok med, at den var sindsygt spændende, jeg sad også med tårer i øjnene flere gange undervejs, og slutningen fik mig da også til at synke en klump.
Kan man lide urban fantasy, varulve og en spændende historie, fortalt med masser af humor, så kan den her serie kun anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fair Game

Fair Game er 3. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Varulvene er kommet frem i lyset, og Marrokken har derfor strammet reglerne, for ikke at skræmme menneskene for meget. Det betyder at Charles, Annas mage og Marrokkens søn og bøddel, har mere travlt end nogensinde. Charles trækker sig mere og mere fra Anna, samtidig med, at der tydeligvis er noget der trykker ham. Det bekymrer Anna, som forsøger at fortælle Marrokken, at der er noget galt.
I første omgang lytter Marrokken ikke, men da det går op for ham, at Annas bekymring er berettiget, sender han Anna og Charles afsted på en ny mission. En mission, som gerne skulle tage lidt af trykket af Charles.
FBI har nemlig udbedt sig varulvenes hjælp. En seriemorder, som har hærget i flere årtier, er begyndt at dræbe varulve, og FBI er desperate efter at stoppe ham.
Så Anna og Charles rejser til Boston, og opdager snart, at det ikke kun er varulve, seriemorderen er efter. Og at tiden er imod dem, hvis de skal nå at finde morderens seneste offer, mens hun stadig er i live...

Jeg er virkelig vild med den her serie. Også selvom jeg nu, på tredje bind, stadig undrer mig over de temmelig cheesy covers, som, med undtagelse af ulvene, intet har med indholdet at gøre.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor og sarkastiske personer (sidstnævnte er noget jeg elsker), levende beskrivelser, og masser af tempo.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som jeg denne gang godt nok gættede en del af. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, action, mord, politiske intriger, varulve, fae og sort magi, i et univers, som til stadighed udvider sig. Samtidig henvises der til begivenheder, som finder sted i forfatterens Mercy-serie, hvilket bare er endnu mere fedt, nu hvor jeg er ajour med den anden serie, og derfor ved, hvad der er foregået sideløbende med denne historie.
Personerne er nuancerede og menneskelige, og både Anna og Charles har udviklet sig en hel del, siden første bind i serien. Især Anna er blevet mere sikker på sig selv. Hun har fået mere selvtillid, både personligt og i sin rolle som omega, ligesom hun har formået at overkomme en del af de psykiske problemer hun havde på grund af sin fortid. I takt med at Anna er blevet stærkere, er jeg også kommet til at holde mere og mere af hende, og samspillet og kemien med Charles fungerer rigtig godt. Denne gang er det i højere grad Anna der forsøger at beskytte Charles, som han har mere end nogensiden før at lave som sin fars bøddel/enforcer, er begyndt at lukke af, samtidig med, at han hjemsøges af spøgelserne af de ulve, han har været nødt til at dræbe. Han har det skidt med drabene, som han synes er lige barske nok, i forhold til de overtrædelser ulvene har begået, men adlyder, som altid, sin far. Af bipersonerne var jeg især vild med den kvindelige FBI-agent Leslie og feen Beauclaire, hvis halvblodsdatter er seriemorderens nyeste offer. Og så kunne jeg rigtig godt lide Bostons fandenivoldske alfa Isaac, som savner impulskontrol, men stadig formår at lede sin flok sikkert og kompetent. To af de nye moralske grå personer som dukkede op i denne bog, var heksene Hally og Caitlin, som virkelig var creepy. Begge er sorte hekse, og afhængige af ofre, blod og smerte for at kunne bruge deres kræfter, og så var de begge to temmelig psykisk ustabile. Som læser vidste man ikke, hvor man havde dem, og jeg fik virkelig kuldegysninger af dem.
Alt i alt et rigtig godt bind i serien, også selvom jeg gættede en del af de store twists denne gang. Til gengæld var historien endnu mere hæsblæsende og spændende, og jeg elskede personerne og universet. Kan man lide urban fantasy, varulve, og er man fan af Mercy-serien, så kan denne serie kun  anbefales. Det er dog en god idé at læse Mercy-serien først, da man ellers risikerer at blive spoilet. Jeg skal helt klart læse videre i serien, og kan næsten ikke vente med at kaste mig over næste bind.

Se også forfatterens hjemmeside.

Hunting Ground

Hunting Ground er 2. bind af Patricia Briggs' fantasyserie Alpha and Omega.

Bran, Marrokken og den øverste leder for varulvene i Nordamerika, ønsker at bringe varulvenes eksistens frem i lyset. Planerne er næsten klar, men inden han står frem, og fortæller at varulve findes, har han inviteret Europa og Ruslands varulve til et møde, for at forsøge at nå til enighed. Det er nemlig ikke alle varulve, der er lige begejstrede for tanken om at stå frem i lyset, og selvom Bran ikke har planer om at ændre mening, ønsker han at dæmpe gemytterne.
Men Charles har bange anelser, og med hjælp fra Anna lykkes det ham at overtale Marrokken, sin far, om at sende ham til mødet i stedet for.
Det viser sig snart, at hans bange anelser ikke er uden grund. Knap har han mødt de andre varulve, før lederen af de franske varulve, Jean Chastel, udfordrer ham. Og desværre kaster han også sine øjne på Anna, Charles' mage og Omegaulv.
Mens Charles forsøger at overbevise de europæiske ulve, og undgå åbne kampe, overfaldes Anna af vampyrer, som forsøger at bortføre hende, og myrde hendes bodyguards. Anna har mistanke om, at der står en varulv bag overfaldet. Og den skyldige skal findes blandt de europæiske varulve. Men hvem står bag? Og er Anna den eneste, der er i fare?

Jeg var virkelig vild med den her bog. Selvom jeg rigtig godt kunne lide første bind i serien, så manglede den et eller andet, for at bringe den op på niveau med forfatterens Mercy-serie. Det gjorde den her bog ikke. Der var skruet gevaldigt op for både action og intriger, og jeg elskede hver en side.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, livagtige og, til tider, temmelig blodige beskrivelser, samt rapkæftede og sarkastiske personer.
Universet udvidede sig igen, med mere information om Omegaulvene og deres kræfter, samt et indblik i varulvenes indbyrdes politiske forhold og intriger, og så dukkede der også fae, vampyrer og hekse op, her i andet bind.
Handlingen var godt skruet sammen, med masser af twists, action og spænding, og historien vedblev at overraske hele vejen igennem. Mord, kærlighed, magi, forræderi, intriger, varulve, hemmeligheder, galskab og myterne om Kong Arthur dannede rammerne for en hæsblæsende og fængende historie, og jeg fløj igennem siderne.
Personerne var levende og nuancerede, med egne motiver og instinkter, og forfatterne formår at gøre dem både menneskelige og fremmedartede på og samme tid. Både i forhold til læseren, og i forhold til det indbyrdes forhold mellem personerne og de forskellige racer. Anna udvikler sig konstant. Hun forsøger stadig at overkomme sin konditionering fra sin første flok, men tør stå op for sig selv - og Charles - når det er nødvendigt. Også selvom det koster hende. Hendes og Charles' forhold udvikler sig også hele tiden, og det på en måde, som er både troværdig og dejlig at følge. Samtidig forsøger Anna stadig at lære sine Omegaevner at kende, og finde ud af, hvornår og hvordan hun skal bruge dem. Det er ikke kun Anna, som en gang imellem tvivler på sig selv. Charles gør også, især når han er nødt til at vise sin kolde side, og bruge vold mod andre. Charles er bange for, at hans evner og rolle som sin fars lejemorder vil skræmme Anna væk, og tør ikke helt tro på, at hun elsker ham. Han forsøger stadig at finde en balance mellem at være Annas mage, og være Marrokkens lejemorder, og samtidig er han rædselsslagen ved tanken om at miste Anna. Af bipersonerne var jeg især vild med Sunny, mage til den britiske Alfa Arthur og den hvide heks Moira, mens Jean Chastel var en blodtørstig psykopat, og fae'en Dana var mystisk og manipulerende.
Jeg elskede bogen fra først til sidst, og glæder mig allerede til at læse videre i serien. Er man vild med varulve og urban fantasy, kan den her serie kun anbefales. Og er man, ligesom jeg, fan af Patricia Briggs' univers og skrivemåde, vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Cry Wolf

Cry Wolf er 1. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Anna er en omega. En varulv uden for den almindelige rangorden, som har den evne, at hun kan tilføre harmoni blandt varulve. Det er dog først noget, Anna selv har lært fornylig, selvom hun har været en varulv i 3 år. Hendes gamle flokleder gjorde nemlig alt for at skjule sandheden for hende, og gøre hende underdanig ved hjælp af vold og voldtægt.
Men da Marrokkens søn Charles dukkede op i Chicago for at undersøge hendes gamle flokleder, knyttede hans ulv uventet et magebånd med Annas ulv, og nu, hvor Annas gamle flokleder, hans mage og hendes største plageånd alle er døde, er Anna endelig fri. Eller, næsten fri, for magebåndet eksisterer stadig, og Anna er nu på vej til et nyt liv med Charles i Marrokkens territorium.
Det er dog ikke uden komplikationer, for Anna er stærkt præget af hvad hendes tidligere flokleder udsatte hende for, og selvom hendes ulv ikke er i tvivl, så tøver Anna selv med at knytte bånd til Charles.
Samtidig forsøger hun at finde ud af hvem - og ikke mindst hvad - hun er, nu hvor sandheden endelig er kommet for en dag. Og det hele bliver endnu mere kompliceret, da Marrokken, trods Charles' sårede tilstand, sender ham ud for at finde en varulv, som har angrebet flere folk i hans territorium. Anna insisterer på at tage med, hvad Charles ikke er vildt begejstret for, af flere grunde.
Det viser sig dog snart, at det Charles og Marrokken troede var en rutinemission, er langt farligere, end de kunne have forestillet sig. For noget lurer i bjergene, og Anna og Charles' forhold bliver sat på en hård prøve.

Alpha and Omega-serien er en spin of-serie til Patricia Briggs' serie om Mercy Thompson, og selvom jeg ikke var helt lige så vild med dette første bind, som med Mercy-serien, så var bogen stadig virkelig god.
Sproget er letlæst og flydende, med en god portion humor, rapkæftede personer og livagtige beskrivelser. Jeg kunne næsten mærke kulden, mens Anna og Charles traskede rundt i bjergenes sne, og føle de usynlige øjne på mig, mens jeg læste bogen.
Universet var velkendt, da det foregår i det samme univers som Mercy-serien, og nogenlunde samtidig med de første to bøger i den serie, men alligevel dukkede der nye informationer op, og både Marrokkens floks indbyrdes forhold, og varulvenes rangorden og liv blev tydeligere, og fik mere kød på.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af spænding, kærlighed, action, varulve, og sort magi, men også voldtægt, vold, og konsekvenserne af dem, bliver viklet ind i historien undervejs. Bogen bevæger sig på grænsen mellem urban fantasy og paranormal romance, godt hjulpet på vej af, at der ikke er ret meget "urban" over varulvelivet i bjergene, men tipper aldrig over, og bliver til ren kærlighedshistorie.
Personerne er levende og menneskelige, med egne historier, styrker og svagheder. Jeg faldt ikke for Anna og Charles på samme måde, som jeg gjorde det for Mercy og Adam, men jeg endte alligevel med at holde meget af dem. Anna har været udsat for fysiske overgreb og psykisk tortur lige siden hun blev forvandlet til varulv, og har svært ved at vende sig til tanken om, at hun ikke er en submissive ulv, men en omega, og derfor ikke længere er underlagt alfaulvenes magt. Hun er bange for mænd, stille, og bruger sin ulvs styrke, for at komme igennem dagen. Selvom hun er tiltrukket af Charles - både fysisk og psykisk - så er hun også bange for at knytte sig for meget til ham, og blive såret igen, hvis han skulle vise sig at være ligesom de andre alfaulve hun har været udsat for. I takt med at hun lærer at bruge og acceptere sine omegaevner, vokser hendes selvtillid, og langsomt begynder hun at åbne op overfor Charles. Charles er en gammel ulv, og er vant til, at alle er bange for ham, på grund af hans rolle som sin fars lejemorder/enforcer. Hans ulvs knytten sig til Anna kommer fuldstændig bag på ham, og han ved ikke helt, hvordan han skal forholde sig til pludselig at have en mage. Og endda en mage, som er psykisk skrøbelig. Charles er vant til at være den stærke, og at andre ulve underkaster sig ham, men han indser snart, at han ikke ønsker Anna skal frygte eller underkaste sig ham. Det spirende forhold mellem Anna og Charles er rigtig godt og troværdigt beskrevet, og selvom det går hurtigt, virker det naturligt, når man tager deres ulvesider i betragtning. For selvom de to langt hen ad vejen opfører sig som mennesker, så er man ikke i tvivl om, at de også har en vildere og mere instinktiv side, og ulvene er ligeså meget en del af forholdet, som deres menneskesider er det. Af bipersonerne var jeg ret vild med Asil, den gamle varulv som måske/måske ikke er ved at blive sindsyg og styret af sine instinkter. Men som også er plaget af sin fortid og sin mages død, og som er passioneret rosedyrker. Jeg kunne også rigtig godt lide Walter, med hans psykiske problemer, traumer og mod - og jeg afskyr stadig Marrokkens mage Leah, som virkelig er en bitch.
Alt i alt en rigtig god start på serien, som jeg bestemt skal læse videre i. Kan man lide Patricia Briggs' Mercy-serie, og elsker man varulve og kærlighed, så kan bogen kun anbefales. Det er dog en god idé at læse de første bind i Mercy-serien og novellen om, hvordan Charles og Anna møder hinanden, først.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fire Touched

Fire Touched er 9. bind af Patricia Briggs' Mercy Thompson-serie.

Spændingerne mellem feerne og omverdenen er på sit højeste. Bran, varulvenes leder, forsøger at forhandle en traktat med dem, men det går trægt, for ikke alle feer er lige interesserede i fred med varulve og mennesker.
Så da Mercy kommer til, efter en kamp mod en trold, at erklære Tri Cities-området for Adams floks territorium, og lover at beskytte det mod såvel feer som andre farer, kommer udmeldingen på et politisk dårligt tidspunkt. Og det gør det ikke bedre, at Mercy og Adam lover beskyttelse til skiftingen Aiden, et menneskebarn som blev bortført at feerne for århundreder siden, og først nu er undsluppet Underhill og feerne.
Feerne vil nemlig gøre alt, for at få Aiden tilbage. Hans tid i Underhill har givet ham magiske evner, og selvom feerne ikke kan blive enige om, hvordan de skal håndtere det, er de enige om en ting: Aiden tilhører dem. Og ingen varulveflok skal holde ham fra dem.
Bran føler sig tvunget til at udstøde flokken af varulvenes fællesskab, og Mercy og flokken må tage kampen op mod feerne alene, samtidig med, at de forsøger at finde allierede. Men det er ikke nemt, for farer lurer overalt. Og Aidens magi er måske den største fare af dem alle.

Den her serie er altså bare helt fantastisk.
Igen imponerer Briggs med sit letlæste og flydende sprog, og livagtige (og til tider temmelig skrækindjagende) beskrivelser. Jeg er vild med den humor, hun formår at inkorporere i historien, og hendes univers er gennemført, interessant og under konstant udvikling. Jeg kan især godt lide hvor farlig verdenen er. Her er ingen sukkersøde slutninger, når eventyrerne og myterne får nyt liv, og det kræver mod og styrke at overleve som coyote i en verden, hvor Mercy er nederst i fødekæden.
Handlingen er godt skruet sammen, og igen er plottet fyldt af twists, som gør det svært at regne ud, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, varulve, intriger, politik og feer. Det er en historie om at overleve, om tortur, venskab og om at finde ud af hvem man er, men også om at kæmpe for det man tror på, og tage det rigtige valg - selv når det er svært og politisk uklogt.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, med styrker og svagheder, egne motiver og historier. Jeg er vild med hovedpersonen Mercy, hvis stædighed, loyalitet, store hjerte og mod er både inspirerende, og giver hende problemer den ene gang efter den anden. Forholdet mellem hende og Adam er troværdigt, og de supplerer hinanden utroligt godt, samtidig med, at de giver hinanden lov til at være dem de er - uden at forsøge at ændre på deres partner. Adam er beskyttende, stærk, og lige så stædig som Mercy, og så har han temperament. Af bipersonerne er jeg vild med Jesse, Adams viljestærke datter, som har ben i næsen, og kan sno sin far om sin lillefinger. Jeg var også ret glad for Aiden, som på mange måder er en ødelagt person, præget af traumer, som blev voksen alt for tidligt. Og så afskyr jeg stadig Adams ekskone. I det hele taget er bipersonerne troværdige, sammensatte og interessante, og det gør det nemt at leve sig ind i historien.
Alt i alt er Fire Touched endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Er man fan af Mercy, vil man ikke blive skuffet, og har man ikke læst serien endnu, er det bare med at komme igang. Jeg glæder mig allerede til at læse næste - og foreløbigt sidste - bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Frost Burned

Frost Burned er 7. bind af Mercy Thomson-serien, skrevet af Patricia Briggs.

Det er Thanksgiving, og mens flokken hviler ud, har Mercys steddatter Jesse slæbt hende med på Black Friday-udsalg. Ikke ligefrem Mercys kop te, men det afleder Jesse fra hendes mors sidste øjebliks-afbud, så Mercy bider tænderne sammen.
Desværre ender indkøbsturen brat, da de bliver involveret i et biluheld. Og som om det ikke var nok, kan Mercy ikke få fat i Adam - eller andre fra flokken. Hun har derfor ikke andet valg, end selv at få bugseret bilen - og sig selv og Jesse - afsted til værkstedet. Hvor hun får lidt af et chok - og forklaringen på, hvorfor hun ikke kan få fat i nogen. Ben møder dem nemlig i en elendig forfatning, og fortæller, at hele flokken er blevet tilfangetaget af føderale agenter. Mercy kan føle, at Adam stadig er i live, omend syg, og utroligt vred, men aner ikke, hvem der har fanget flokken - eller hvorfor.
Før hun kan finde svar, må hun dog finde et sikkert sted til Jesse - og ikke mindst hjælp. For hvem er det der står bag? Med feerne lukket inde på reservatet, flokken fanget, og de lokale vampyrer stadig sure på hende, er det småt med allierede. Og det viser sig snart, at heller ikke Mercy er uden for fare.

Jeg har indtil videre elsket hvert eneste bind i serien, og denne bog er ingen undtagelse.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, humor, og en del popkulturelle henvisninger - f.eks. til Buffy. Forfatteren bruger også en del ordspil undervejs, blandt andet i form af navne, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og slutningen overrumplede mig fuldstændig. Historien er spændende fra start til slut, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, kærlighed, varulve, feer og vampyrer. At det denne gang er mennesker, der er fjenden, giver historien et friskt pust, som jeg rigtig godt kunne lide.
Jeg er vild med den måde, som universet bliver ved med at udvide sig på, uden at det virker kunstigt eller konstrueret. Forfatteren inddrager en del sagn og eventyr undervejs, men med et mørkt og grumt perspektiv, som jeg er ret vild med. Og så kan jeg bare godt lide blandingen af velkendt verden, vampyrer, varulve, feer og walkers.
Personerne er levende og nuancerede, og hovedpersonen Mercy udvikler sig konstant. Efter at have fundet ud af mere om hvem hun er i sidste bind i serien, må hun denne gang forholde sig til hendes iboende magi, og lære at bruge de kræfter, hun har arvet efter sin far. Adam får mere taletid i denne bog, da forfatteren har valgt, at skifte synsvinkel mellem ham og Mercy nogle gange undervejs i bogen, hvilket fungerer rigtig godt. Det giver nemlig et sjældent indblik i hans følelser og karakter, og fik mig kun til at holde mere af ham. Forholdet mellem de to fungerer stadig rigtig godt, og virker troværdigt og ægte. Af bipersonerne var jeg rigtig glad for Kyle, som også får mere skærmtid i denne bog. Hvor han ellers har været, og spillet på, stereotypen for en homoseksuel mand, så får man et mere nuanceret billede af ham i denne bog, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Derudover holdt jeg meget af Tad, Zees halvfesøn.
Er man vild med urban fantasy, og har man læst og elsket de forrige bind i serien, vil man absolut ikke blive skuffet over Frost Burned. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste, og glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

River Marked

River Marked er 6. bind af fantasyserien om Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Mercy og Adams bryllup nærmer sig med hastige skridt. Mercy kan næsten ikke vente, men planlægningen giver hende dårlige nerver. For Mercys mor har forvandlet sig til en anden bridezilla, og Mercy forsøger desperat at få brylluppet skaleret ned - og forhindre tilstedeværelsen af diverse vilde dyr (udover varulvene).
Samtidig er hun bekymret for sin ven, vampyren Stefan, som stadig er mærket af Marsilias dobbeltspil, og torturen af hans folk.
Selv med diverse distraktioner, og et ønske om at løbe væk for at blive gift, finder brylluppet sted, og snart er det tid til bryllupsrejsen. Adam har lånt en autocamper af Onkel Mike, som også har anbefalet en campingplads, og Mercy og Adam  nyder livet som nygifte.
Der går dog ikke lang tid, før idyllen ændrer sig. Først dukker Mercys afdøde fars spøgelse op, så finder Adam og Mercy en dødeligt såret ung indianer ved floden, og noget får fat i Mercys ben.
Snart begynder Mercy at få syner af folk som bliver dræbt af noget i floden, og Adam og Mercy finder ud af, at Onkel Mile nok havde en bagtanke, da han anbefalede dem bryllupsrejsedestinationen.
Hvis Mercy og Adam skal overleve, må Mercy lære sin indianske baggrund bedre at kende, og finde ud af, hvordan floddjævelen kan besejres.

Jeg elsker altså virkelig den her serie. Udover at bøgerne er godt skruet sammen og hurtigt læste, så er de også morsomme og fulde af mangfoldighed.
Denne gang er det Mercys indianske baggrund, som danner omdrejningspunktet for historien. Mercy lærer mere om sig selv, sin far, og sit folk, samtidig med, at hun må lære at acceptere sin baggrund. Derudover er historien spændende, og til tider direkte gyset, med masser af action, kærlighed, magi, indianske myter, overnaturlige væsener, monstre, død, bryllupsfeber og raceproblemtikker, samt et plot, som er så twistet, at det er svært at gennemskue, hvad der vil ske.
Universet udvider sig endnu en gang. og tilføjelsen af indianske myter og kultur fungerer utrolig godt. Det samme gør sproget, som er fyldt med humor og livagtige beskrivelser, samtidig med at det er letlæst og flydende.
Personerne er levende og menneskelige. Hovedpersonen Mercy udvikler sig konstant fra bog til bog, og denne gang er det hendes indianske baggrund og ukendte far, som hun må forholde sig til. Kemien mellem Adam og Mercy er godt beskrevet, og virker troværdig, og jeg må indrømme, at jeg har udviklet lidt af et crush på Adam. Af bipersonerne var jeg især vild med Coyote og Mercys mor, som virkelig er en skøn og stærk kvinde, selvom jeg nødig ville have hende til at planlægge mit bryllup.
Er man vild med serien, vil man bestemt ikke blive skuffet over dette bind, og har man ikke stiftet bekendtskab med serien endnu, kan jeg kun anbefale at man gør det. Det er nemlig urban fantasy, når det er bedst, og bøgerne er utrolig hurtigt læst. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Silver Borne

Silver Borne er 5. bind af fantasyserien Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Efter problemerne med vampyrerne, håber Mercy, at hun endelig kan få lov til at leve i fred. Umiddelbart lader det dog ikke til at være tilfældet. Adams optagelse af hende i flokken er grund til utilfredshed blandt varulvene, og de interne stridigheder truer Adams kontrol, og deres forhold.
Samuels forsøg på selvmord gør kun situationen værre, da hans ulv tager kontrollen, i et forsøg på overlevelse. Noget, der kan koste Samuel livet, hvis ikke hans menneskeside kan tage kontrollen igen.
Et opkald fra Zees søn giver uventede komplikationer. Feen Phin, som lånte Mercy en bog, er måske i problemer, men Mercy kan ikke finde ham, og det lader til, at der er flere ude efter bogen. Og disse feer skyr ingen midler, i jagten på bogen.
Snart er Mercy igen i fare, og denne gang er det ikke kun hendes eget liv der står på spil.

Jeg slugte bogen på ganske få timer, og elskede hver eneste side.
Sproget er letlæst og flydende, med fantastisk livagtige beskrivelser, og masser af humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at regne ud, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, magi, feer, varulve, forræderi, jalousi, magtbegær, action og venskab, traumer, familie og blodige intriger.
Universet udvider sig konstant, og er både velkendt og fremmedartet, på en og samme tid. Jeg er vild med den måde forfatteren giver nyt liv til gamle eventyr og folkesagn, og den måde vores verden blander sig med det overnaturlige.
Personerne er livagtige, menneskelige, og nuancerede, og jeg er vild med den udvikling Mercy har gennemgået fra seriens første bind til nu, hvor hun har åbnet sig op, og er begyndt at stole på både andre folk, og sit eget hjerte, igen. Mercy er rapkæftet, stærk, modig og intelligent, men også stædig, opofrende og parat til at gøre alt, for dem hun elsker. Kemien mellem Mercy og Adam er rigtig godt beskrevet, og forholdet virker troværdigt, med de udfordringer de nu en gang har. Adam er besidderisk (uden at det bliver for meget), beskyttende, intelligent, modig og stærk, både fysisk og mentalt. Trods sine alfainstinkter er han god til at give Mercy plads til at være sig selv, og hans forsøg på at holde flokken sammen, samtidig med at han vælger at følge sit eget hjerte, er godt og troværdigt beskrevet. Af andre bipersoner kan jeg især godt lide Warren, Mercys homoseksuelle varulveven, og Zee, feen med de stærke magiske kræfter, og den hemmelighedsfulde fortid, men også de andre personer er interessante.
Jeg var lige så vild med denne bog, som med de foregående i serien, og glæder mig allerede til at læse videre. Bogen var hurtigt læst, og umulig at slippe. Er man fan af serien, vil man ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale såvel dette bind som resten af serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Bone Crossed

Bone Crossed er 4. bind af Patricia Briggs' fantasyserie Mercy Thompson.

Efter voldtægten og drabet på sin voldtægtsmand lider Mercy af flashbacks og angst, og hun har det svært med, at alle, takket være aviserne, ved hvad der er sket. Noget godt er der dog kommet ud af hele affæren: Mercy har endelig bestemt sig for at følge sit hjerte, og sige ja til at blive varulvealfaen Adams mage, selvom hun endnu ikke er klar til at have sex med ham.
Avisernes dækning har endnu en uventet, og uvelkommen, følge: Mercys mor dukker uventet op, og Mercy får travlt med at dække over de ting i hendes liv, som moren endelig ikke må finde ud af. Som for eksempel, at de lokale vampyrer har set sig gale på hende, og svoret død over hende - så længe de kan dræbe hende, uden at nogen finder ud af, at de stod bag. For eksempel ved at torturere og udsulte Mercys vampyrven Stefan, og dumpe ham ned, lige foran Mercy. Og snart er ingen af Mercys venner sikre.
Samtidig dukker en gammel collegebekendt af Mercys op, og har brug for hjælp. Hendes hus bliver hjemsøgt, og hun har brug for hjælp til at få fordrevet spøgelset, og overbevist sin mand om, at spøgelset ikke kun er noget fra hendes søns fantasi. For at komme på afstand af de lokale vampyrer, siger Mercy ja til at hjælpe. Det viser sig dog snart, at Mercy er kommet fra asken i ilden, og snart er det ikke kun de lokale vampyrer, der er ude efter hende.

Efter at have mødt og hørt Patricia Briggs til Fantasyfestivalen i Esbjerg, fik jeg lyst til at læse videre i serien, og jeg måtte konstatere, at jeg havde fortrængt slutningen på den tredje bog. Ikke fordi den var dårlig, men snarere fordi den var følelsesmæssigt hård, og der er gået nogle år, siden jeg læste bind 3.
Bogen starter kort tid efter, at sidste bind sluttede, og handler om efterveerne og Mercys traumer efter voldtægten, og drabet på hendes voldtægtsmand. Det er eminent skrevet, og man føler virkelig med Mercy, når de psykiske og fysiske traumer uventet dukker op. Og det på de mest trælse tidspunkter, da hun endelig er klar til at lukke sit hjerte op, og acceptere Adam som mage. Historien er spændende, og godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Magi, action, slåskampe, varulve, vampyrer, feer og spøgelser er, sammen med temaer som familie, voldtægt, psykiske traumer, handicap, og hævn, og et fantastisk univers som er både velkendt og fremmed, med til at gøre historien både uhyggeligt spændende og relevant.
Briggs' sprog er letlæst og flydende, og fyldt med humor, levende beskrivelser og et godt flow, som gør bogen svær at slippe.
Personerne er menneskelige og levende, og jeg er især vild med hovedpersonen Mercy. Hun er stædig, rapkæftet og modig, men også sårbar, varmhjertet og opsat på at gøre det rigtige - ligegyldigt hvad det koster hende. Kemien mellem Mercy og Adam er troværdig og steamy, og de supplerer hinanden utrolig godt. Selvom Adam kan være noget kommanderende (alfa), så giver han også Mercy plads og lov til at være sig selv, og så er han en god far - hvad der altid giver bonuspoint. Af de andre bipersoner var jeg især vild med Mercys mor, og den døvstumme Chad, som er modig og viljestærk, samtidig med at han stadig er en lille dreng, hvis hverdag og familie rystes af mødet med det overnaturlige.
Bogen var et dejligt gensyn med et univers og nogle personer, som jeg er rigtig glad for, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Kan man lide urban fantasy, er denne serie helt fantastisk. Og er man allerede fan af serien, vil man ikke blive skuffet. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fantasyfestivalen 2018

Årets Fantasyfestival er slut, og som altid kommer her et indlæg hvor jeg fortæller lidt om arrangeringen af årets festival, mine oplevelser i løbet af weekenden, og et kig på hvilke bøger og andet jeg fik med mig hjem i år.
Hvis I har fulgt bloggen i længere tid, ved I, at Fantasyfestivalen er mit hjertebarn, og noget af det, jeg er allerstoltest af at være med til at føre ud i livet. I sidste års indlæg, som I kan læse her, skrev jeg, hvordan jeg fik idéen til festivalen, og det er en stadig glæde, at følge festivalens vokseværk.
Og vokseværk er noget af det, som har præget festivalen i år. Både messen i Riddersalen og Kunstnerhjørnet udvidede sig i år kraftigt, både på kvadratmeter og antal stande, og også udenfor var der flere stande og aktiviteter end før. Selve programmet voksede også, med endnu flere foredrag og debatter, og så var vi så heldige, sammen med BioCity i Esbjerg, at få lov til at vise den allerførste forpremiere på årets fantasyfamiliefilm, Vildheks, filmatiseringen af Lene Kaaberbøls serie af samme navn. Og sidst, men ikke mindst, voksede antallet af gæster igen i år. Sidste år landede tallet på omkring 2000 gæster i løbet af weekenden, en fordobling fra 2016, og i år landede vi på et tal mellem 3000 og 3500 gæster, fordelt på de to dage. Det er utrolig dejligt, at der er så stor en interesse for  festivalen, og fantastisk at møde såvel gamle kendinge som helt nye ansigter blandt gæsterne. Vi glæder os allerede til at sige velkommen tilbage til næste år, og, forhåbentlig, velkommen til, til nye gæster.

Planlægningen af årets festival startede næsten før sidste års Fantasyfestival var slut. Da der er mange detaljer at holde styr på, og rigtig mange arbejdsprocesser i at arrangere en festival, har planlægningsgruppen opdelt ansvarsområderne mellem sig. Som messeansvarlig har mine opgaver, igen i år, primært været fokuseret på planlægningen af den indendørs messe i Riddersalen, foruden jobbet som webmaster på festivalen facebook- og hjemmeside. Derudover er det også mig, der har haft kontakten til vores udenlandske Guests of Honour, hvilket har betydet mange opslag i ordbøger undervejs, når der har skulle formuleres mails på engelsk. I år var vi så heldige at få ikke mindre end to udenlandske Guests of Honour på besøg, nemlig amerikanske Patricia Briggs og canadiske Sebastien de Castell, og det har virkelig været en fornøjelse at kommunikere med dem begge to.

Som altid var de sidste 14 dage før festivalen proppet med praktiske opgaver, og den sidste uge lå jeg næsten vandret i luften - eller sådan føltes det i hvert fald.
Vores udenlandske gæster ankom begge til Esbjerg i løbet af onsdagen, og torsdag aften mødtes dele af planlægningsgruppen, samt deres primære kontaktperson i løbet af festivalen, med dem, for at sige velkommen til Esbjerg. Det var en enormt hyggelig aften, og både Sebastien, Patricia og hendes assistent Ann var enormt søde, og glade for at være blevet inviteret. Jeg havde taget en bog af hver af forfatterne med, og det lykkedes mig at lokke dem til at signere dem for mig - ovenikøbet med en lille tegning fra hver.

Inden vi mødtes med dem, havde jeg brugt en del af torsdagen på at måle op til så mange stande jeg kunne komme til for reolerne, så jeg havde de færre stande at måle op til om fredagen, og det var en rigtig god idé. Det betød nemlig, at det kun var de midterste stande der skulle måles op om fredagen, og jeg kunne komme det tidligere i gang med at gøre klar, til standholderne kom og stillede op fra klokken 12. 
Og så blev det fredag, og tid til, igen, at forvandle biblioteket til et magisk universitet. Dagen startede, for mig, klokken 8, og da jeg mødte ind, var pedellerne allerede i fuld gang med at flytte møbler og reoler, så messeområdet kunne gøres klart. Imens fik jeg tjekket de sidste navneskilte og målt de sidste stande op, og derefter gik der nogle travle timer med at stille borde op til standholderne.
Omkring 11.30 dukkede de første standholdere op, og de næste mange timer gik med at sige pænt goddag, vise på plads, og løse praktiske problemer.
Mens jeg havde travlt i messeområdet, var mine kolleger fuldt beskæftigede med at gøre foredragssale og billetsalg klar, skærme reoler af med sort stof og sætte skilte op. Udenfor blev der rejst telte, og langsomt voksede en markedsplads frem foran biblioteket og det magiske universitet.
Klokken ca. 20.30 stoppede opstillingen for den dag, og alle tog hjem for at hvile ud, inden det for alvor gik løs.
Lørdag morgen startede tidligt. Jeg var på min pind klokken 7.15, og fik de sidste ting på plads, inden vi igen åbnede dørene for standholderne klokken 8. Herefter var jeg travlt beskæftiget med at vise de sidste standholdere på plads og løse praktiske problemer, inden vi åbnede festivalen for gæsterne klokken 10.

Og så myldrede det ellers ind med mennesker. Klokken 10.30 blev festivalen officielt åbnet af Silja Okking fra Ramasjang, og vores to udenlandske gæster, Patricia Briggs og Sebastien de Castell.

Som sædvanlig nåede jeg ikke at opleve ret mange af foredragene eller de andre spændende aktiviteter, men jeg nåede da at opleve Sebastien de Castell og Patricia Briggs, Bogblogger-eventet med Katja Berger, og var også til stede, da vinderen af Fantasyfestival og BoDs fantasyskrivekonkurrence blev offentliggjort. Jeg nåede også at tage et smut ud på Markedspladsen, men primært tilbragte jeg min tid i messeområdet i Riddersalen og Kunstnerhjørnet, hvor jeg blandt andet fik snakket med en masse standholdere, forfattere, kunstnere og aktører, og det lykkedes mig også at få hilst på nogle af mine medbogbloggere og -vloggere, samt på min moster og fætter, som havde lagt vejen forbi festivalen.
Før jeg vidste af det, var klokken 18, og festivalen lukkede ned for natten. Som de forrige år havde vi lørdag aften klokken 18.30 inviteret standholdere, forfattere, aktører, frivillige og personale på fantasyspisning. I år var det så stor interesse for festen, at ikke alle kunne få plads, men de der var der, hyggede sig, og maden var god. Klokken 20 var festen slut for mit vedkommende, og efter en sidste runde i biblioteket, var det tid til at sige farvel og tak for idag, så jeg kunne få slappet lidt af, inden det igen gik løs.

Søndag morgen kunne jeg møde lidt senere, da der kun var en enkelt standholder, som skulle stille op, og klokken 7.45 var jeg parat til endnu en dag i fantasyens tegn, hvor jeg igen opholdt mig det meste af tiden i messeområdet. Klokken 16 lukkede festivalen, og derefter var det tid til at pakke sammen, og sige farvel og tak til standholderne for i år. Klokken 18.30 var de sidste standholdere gået, og det gjorde jeg også. På det tidspunkt var det meste af oprydningen overstået, og der manglede kun at blive pillet lidt udsmykning og skilte ned, inden alle kunne gå hjem.
Reoler og møbler skulle først sættes på plads i dag, da gulvet først skulle vaskes af de morgenfriske rengøringsfolk klokken 5 i morges, hvor jeg stadig lå og sov, og ved normal mødetid skulle pedellerne så, sammen med andet personale, rykke reoler og møbler på plads, så biblioteket var klar til klokken 10, hvor den betjente åbningstid begyndte.

I dag holder jeg en velfortjent fridag med benene oppe og masser af te, samt en enkelt nødvendig indkøbstur, da jeg ikke har været hjemme de sidste 4 dage, og derfor manglede et par ting. Og så kunne jeg hente en pakke ved samme lejlighed. Imorgen venter hverdagen igen, med den sidste opsamling og oprydning efter festivalen. Forude venter evalueringen, men allerede nu kan vi konstatere, at festivalen igen i år var en stor succes, med flere gæster, flere stande, flere aktiviteter, flere aktører, flere kunstnere og flere frivillige. Igen i år meldte stnadholderne om godt salg, og den umiddelbare tilbagemelding fra de involverede var også overvældende positiv, hvilket er rigtig dejligt.
Er I nysgerrige på hvad der foregik i år, kan I stadig finde årets program på festivalens hjemmeside fantasyfestival.dk, ligesom I allerede nu kan finde rigtig mange stemningsfulde billeder på Instagram og andre sociale medier under Fantasyfestivalens officielle hashtag #ff17. Fantasyfestivalen findes også på Instagram under @fantasyfestivalen og facebook, hvor der allerede er lagt nogle billeder op fra festivalen, og flere vil komme til i den nærmeste fremtid, hvor billederne også kommer på vores hjemmeside.
Selvom det ikke lykkedes mig at få lagt et eneste billede på Instagram i løbet af weekenden, så fik jeg faktisk taget en del. Så her kommer et lille indblik i min weekend i billeder.

Jeg nåede, som nævnt, heldigvis at opleve et par enkelte aktiviteter, hvilket jeg vil fortælle om nu.

Jeg havde heldigvis fået sat mig på til at tage mod billetter til foredraget med årets ene Guest of Honour, Sebastien de Castell, om lørdagen, og det var utroligt underholdende. Sebastien fortalte blandt andet om sin Spellslinger-serie, hvoraf de første to bind er oversat til dansk, og hvordan forsiden til den første bog blev til. Han fortalte også lidt om sin Greatcoats-serie, hvor jeg lige nåede at blive færdig med første bind inden festivalen, og røbede, at der er en serie mere på vej i samme univers.
Selvom teknikken drillede lidt, og jeg måtte tilkalde hele to personer for at få den igang igen, så var foredraget supergodt, og rigtig sjovt, og de der ikke nåede at opleve ham, er virkelig gået glip af noget.

Lørdag nåede jeg, som nævnt, også forbi kåringen af vinderen af Fantasyfestival og Books on Demands fantasyskrivekonkurrence. Temaet for konkurrencen var rav, og der blev indsendt hele 50 historier. Juryen bestod af forfatterne Teddy Vork og Lene Krog, en repræsentant fra Arnold Busck i Esbjerg, en repræsentant fra Esbjerg Kommunes Biblioteker, samt mig fra Fantasyfestivalen. Det var enormt spændende at være med til at udvælge vinderen, men også svært, da niveauet generelt var højt.

Søndag fik jeg, som nævnt, sneget mig med til Bogblogger-eventet før festivalens start. Det var utrolig hyggeligt, og dejligt at se og møde mine medbloggere, selvom jeg desværre måtte gå klokken 10, da festivalen åbnede igen. Katja fortalte levende om både sin nyeste bog, Døden lyver aldrig, og om hendes kommende bøger, og det var rigtig interessant at lytte med. Det var festivalens knalddygtige praktikant Louise, som stod for arrangementet, og hun havde fået sammensat en virkelig lækker goodie bag fyldt med ting fra forskellige sponsorer, og sørget for lidt sødt til ganen, som jeg desværre ikke nåede at smage på.

Goodie baggens indhold var sponsoreret af Matas, Coetus Runa, The Body Shop, Arnold Busck, Gyldendal Ung, Tellerup, Føtex Esbjerg, DreamLitt, Fantasyfestival, Café Guldægget, Storytel og Ripen, og i posen var:
Et clipboard med en oversigt over sponsorerne (det hedder det sikkert ikke, men sådan et med en metalklemme øverst, og en fast plade bagved til at sætte papir på)
En notesbog
En blyant fra Arnold Busck
Bolcher fra Ripen
En chokolademuffin fra Guldægget (at den har overlevet festivalen er udelukkende fordi jeg ikke havde tid til at kigge i posen før her i dag:))
En stofpose fra Coetus Runa med en klar krystal eller sten
Tillægsspørgsmål og brick til Bezzerwizzer med Fantasyspørgsmål
Bogmærke og klistermærke med Gyldendal Ungs logo
Bogmærke og postkort med Ravnenes hvisken 3
Eksklusiv kode til 30 dages gratis abonnement til Mofibo
En vareprøve fra The Body Shop
En lille pose med forskellige vareprøver
En lille flaske micella water fra Matas'
En make up-børste
Et magnetisk Fantasyfestival-bogmærke
Bogmærker med Katjas bøger Sjælehenteren og Døden lyver aldrig

Derudover uddelte Katja Berger små lykkekager, med en særlig overraskelse indeni. Nemlig titlen på tredje bind af Fortællinger fra Døden, som udkommer til næste år.

Senere på dagen havde jeg meldt mig frivilligt til at tage mod billetter til Patricia Briggs, hvilket betød, at jeg også nåede at opleve festivalens anden Guest of Honour. Denne gang var formen meget anderledes, da det, i stedet for et foredrag, var en Q&A session, hvor tilhørerne kunne spørge om alt. Først læste Patricia dog op fra en af sine bøger, og derefter var der så mulighed for at stille spørgsmål. Det var rigtig spændende, og der blev stillet rigtig mange spørgsmål om både hendes bøger, skriveproces og andet.

Til allersidst i dette, efterhånden temmelig lange, blogindlæg, vil jeg vise de bøger og andre ting, jeg fik købt i løbet af festivalen, frem. Og det blev til temmelig mange bøger i år. Faktisk flere, end nogensinde før, og selvom jeg havde lagt et budget på forhånd, og medbragte beløbet i kontanter, så overskred jeg budgettet allerede den første dag, da der gik MobilePay i den.
En del af forklaringen er selvfølgelig, at jeg, som messeansvarlig, tilbragte størstedelen af min tid med at cirkulere rundt i messeområdet, og derfor lettere blev fristet, men den væsentligste faktor er nok desværre manglende viljestyrke, og at jeg mistede overblikket undervejs. At der samtidig var gode messetilbud, flere stande, og dermed væsentligt større udvalg, gjorde kun situationen værre.
Årets boghøst var på hele 46(!) bøger. Det er 25 bøger mere end sidste år, og selvom 1 var et anmeldereksemplar, og 2 var foræringer, så købte jeg altså hele 43 bøger i løbet af weekenden.
Jeg har igen i år inddelt bøgerne efter hvilken stand jeg købte eller fik dem ved, da jeg, med undtagelse af den første, fuldstændig har glemt, hvilken rækkefølge jeg fik fat i dem i.
Og så til bøgerne:

Den første bog jeg fik fingrene i, fik jeg faktisk allerede ved opstillingen lørdag. Jeg havde nemlig aftalt at afhente et anmeldereksemplar ved Forlaget Forårs stand, en af årets nye standholdere, og for ikke at glemme det, fik jeg det med det samme de ankom.
Bogen er:

Taran Matharu: Novicen (Påkalderen 1)

Af Tellerup fik jeg 2 bøger, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Det er begge to senere bind i serier jeg ikke er begyndt på endnu, men som jeg glæder mig til, forhåbentlig snart, at komme i gang med. Den ene af dem udkom endda til festivalen.
Bøgerne er:

Boris Hansen: Den Tiende Trone (Panteon-sagaen 4)

Pernille Eybye og Carina Evytt: Banneret samles (Dragernes konge 3)

På Skriveforlaget/EgoLibris' stand købte jeg sidste bind af Mikkel Wendelboes serie Aiñafablen. Bogen udkom til festivalen, og det er lidt vemodigt at tænke på, at jeg købte første bind i serien til den allerførste Fantasyfestival for 4 år siden. Forfatteren var også så sød at signere bogen.
Bogen er:

Mikkel Wendelboe: Fyrstens hævn (Aiñafablen 5)

Hos mellemgaard købte jeg andet bind i en serie, som jeg godt nok ikke har fået begyndt på (jeg købte første bind i serien til sidste Fantasyfestival), men som jeg har hørt meget godt om.
Bogen er:

Karen Inge Nielsen: Natspindlerens dødsmærke (Ravneskrig 2)

På Calibats stand købte jeg min eneste ikke-fantasybog, nemlig:

Line Lybecker: På vej mod Sofie

På samme stand mødte jeg forfatteren A. Rune, som havde fået lov at sælge sine bøger der, og af ham købte jeg alle tre bind af hans trilogi, hvor 3. bind endda udkom på festivalen. Det er en serie jeg har ønsket at læse i et stykke tid, men ikke fået begyndt på. Nu, hvor den både er afsluttet og købt, håber jeg at få den læst inden alt for længe. Og han var ovenikøbet også så sød at signere alle tre bind.
Bøgerne er:

A. Rune:
Natdværgen (Traia Trilogien 1)
Blodsværmen (Traia Trilogien 2)
Ildtågen (Traia Trilogien 3)

Også Mette Finderup havde købt en stand i år, og der fik jeg fat i en serie som jeg har kigget på i flere år, og som er en blanding af graphic novel og almindelig roman. Serien er i øvrigt illustreret af Lars Gabel, som holdt foredrag sammen med Kenneth Bøgh Andersen om deres fælles graphic novel.
Bøgerne er:

Mette Finderup og Thomas Munkholt:
Forbyttede børn (Gemini 1)
Veje mellem verdener (Gemini 2)
Drengen fra Stjernerne (Gemini 3)
Skyggedæmonens datter (Gemini 4)
Dødens symfoni (Gemini 5)
Det trettende tegn (Gemini 6)

Også Turbine Forlaget deltog i år med en stand for første gang, og her fik jeg fingrene i endnu en bog, der havde release på Fantasyfestivalen. Forfatteren var der, og signerede bogen til mig, og jeg fik endda også et fint postkort med.
Bogen er:

Tobias Stenbæk Bro: Væddermændenes nat (Et varsel om storm 1)

Hos H. Harksen Productions fik jeg også købt en bog, som forfatteren signerede til mig. Hvorfor signeringen er på tysk, ved jeg ikke, men jeg glæder mig til at læse den.
Bogen er:

Rasmus Wichmann: Enkemagerne

Igen i år var Facet forbi med en stand, og hos dem købte jeg 3 bøger af samme forfatter. Den ene har jeg godt nok i forvejen, men da den er i paperback, og jeg har resten af serien i hardcover, kunne jeg ikke stå imod, da Facet havde genoptrykt den som hardcover.
Bøgerne er:

Nicole Boyle Rødtnes:
Dødsbørn (Skeletter i skabet 1)
Chatsøstre (Wicca-veninder 1)
Papsøstre (Wicca-veninder 2)

Hos DreamLitt købte jeg 4 bøger. Rent tilfældigvis var to af forfatterne der, da jeg købte dem, og de kunne godt lokkes til at signere dem til mig. Den ene af bøgerne har jeg godt nok i en tidligere udgave, men med det nye cover kunne jeg simpelthen ikke stå imod.
Bøgerne er:

Mette Sejrbo: Vampyrens pagt (Ulfhedin-sagaen 3)

Mads Schack-Lindhardt: Tir-Nâzrals arving (Stjernekørnikerne 1)

Katja Berger: Døden lyver aldrig (Fortællinger fra Døden 2)

Linette Harpsøe: Ingenmandsland (Exilium 3)

Igen i år var den lokale Arnold Busck repræsenteret med en stand, og hos dem købte jeg 4 bøger. En længe ventet, som blev udgivet til festivalen, samt 3 bøger, som jeg også havde kig på sidste år, men som blev solgt, før jeg fik dem købt.
Bøgerne er:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3

Anthony Ryan:
Blood Song (Raven's Shadow 1)
Tower Lord (Raven's Shadow 2)
Queen of Fire (Raven's Shadow 3)

Også kommer vi til den stand, som slugte størstedelen af mit budget, og som fristede mig over evne. I år lykkedes det nemlig endelig at få lokket Fantask med til festivalen, og allerede da de stillede op om fredagen, fandt jeg de første jeg bare måtte eje, og som straks blev lagt til side til mig. Nu skulle man tro, at det var det. Men næh nej, for standen blev nemlig løbende fyldt op med nye bøger, så det endte med, at jeg købte hele 18 bøger ved dem, før weekenden var slut.
Bøgerne er:

Terry Pratchett:
The Colour of Magic (Discworld 1)
The Light Fantastic (Discworld 2)
Equal Rites (Discworld 3)
Nanny Oggs Cookbook
Terry Pratchett's Discworld Quiz Diary 2019

Karen Marie Moning: Darkfever (Fever 1)

Nicholas Eames: Bloody Rose (The Band 2)

Mark Lawrence: Red Sister (Books of the Ancestor 1)

Scott Lynch:
The Lies of Locke Lamora (Gentleman Bastard 1)
Red Seas Under Red Skies (Gentleman Bastard 2)
The Republic of Thieves (Gentleman Bastard 3)

Brandon Sanderson:
The Alloy of Law (Mistborn 4)
Shadows of Self (Mistborn 5)
The Bands of Mourning (Mistborn 6)

John Gwynne:
Malice (The Faithful and the Fallen 1)
Valour (The Faithful and the Fallen 2)
Ruin (The Faithful and the Fallen 3)
Wrath (The Faithful and the Fallen 4)

Udover de mange bøger, fik jeg også købt både kunst og merchandise til Fantasyfestivalen. Og så fik jeg 2 kunstværker forærende af kunstnerne, hvilket jeg er meget taknemmelig og rørt over.
Vi starter med merchandisen.

I år var det lykkedes os at lokke Aimshop.dk til at stille op med en stand. De havde et væld af Harry Potter-ting med, og jeg blev selvfølgelig fristet til at købe 3 ting med hjem. Et Slytherin-halstørklæde, en Slytherin-notesbog, og en Occamy-figur fra Magical Creatures-serien fra Fantastic Beasts.

I Kunstnerhjørnet faldt jeg også over et par ting, jeg bare måtte have med hjem.

Hos BRETH Design faldt jeg for et enkelt og elegant designet book sleeve i en rigtig lækket kvalitet, samt et bogmærke for Ravnenes hvisken 3. Derudover fulgte der en plakat, et postkort, et bogmærke for Morika-trilogien, og et visitkort med.

Hos Beesnitch købte jeg dette flotte dragetryk.

En af de nye kunstnere i kunstnerhjørnet var Thorkild Skov. Udover at være forfatter, har han også designet en del bogcovers for Ulven og Uglen, blandt andet til Jacob Kokkedals serie Den trofaste bror. Jeg er ret vild med coveret til I døden og så videre, så da jeg så, at han havde det med til salg, måtte jeg have fingrene i det. Thorkild fortalte en del om selve processen med at lave coverillustrationen, hvilket var rigtig interessant, og til sidste endte han med at forære mig trykket, hvilket jeg var virkelig rørt over.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg foræret dette helt utroligt flotte lærredsprint af Kristian Nüsser. Kristian er en af idémændene bag Kunstnerhjørnet, og havde sidste år nogle mindre tryk af samme billede med. Jeg var forbi og kigge på dem mange gange i løbet af festivalen, men da jeg endelig fik taget mig sammen til at ville købe det, var det udsolgt. Og nu syntes Kristian så, at jeg skulle have deluxeudgaven i år, hvilket jeg er utroligt overvældet og taknemmelig over. Jeg er ret vild med hans stil, og var da heller ikke i tvivl, da jeg så forsidereleasen på Mads Schack-Lindhardts anden bog i Stjernekrønikerne, om at det var Kristian der stod bag. Siden er det blevet til et par bogcovers mere, hvilket er fuldt fortjent.

Det allersidste jeg fik med hjem fra festivalen, var et par gaver fra de to Guests of Honour. Det var på ingen måde noget jeg havde regnet med, og jeg er enormt rørt over, at de havde slæbt gaver med til hele planlægningsgruppen hele vejen over Atlanten.

Fra Patricia Briggs var der denne t-shirt, hvor der står Mercy's Garage på, inspireret af hendes Mercy-serie.

Sebastien de Castell kom med denne flotte USB-nøgle, med coveret fra tredje bog i Spellslinger-serien, Charmcaster. På bagsiden står der: Destiny has a Dark Side.

Og det var det. Nu vil jeg spise aftensmad, før jeg går tidligt i seng. Forude venter en helt almindelig arbejdsdag, og tilbagevenden til dagligdagen.
Før jeg slutter helt, vil jeg dog lige sige en stor tak til foredragsholdere, aktører, standholdere, frivillige og gæster som var med til at gøre Fantasyfestivalen til noget helt fantastisk igen i år. Jeg håber, I har nydt den lige så meget som jeg. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal der lyde en kæmpe tak til mine fantastiske kolleger for den kæmpe indsats I igen i år har ydet både op til, under og efter festivalen, til min efterhånden faste vært for husly og skøn forplejning, og til resten af planlægningsgruppen for benhårdt arbejde, problemløsning, sjov, kreativitet og med- og modspil. Jeg håber, I er friske på endnu en omgang til næste år:)

Og til jer læsere: Tak fordi I holdt ud hele vejen til enden af mit meget lange blogindlæg. Jeg håber I kunne lide det, og ikke faldt i søvn undervejs. Var I til Fantasyfestival i weekenden, og hvad syntes I om den? Hvad var jeres yndlingsaktivitet? Og fik I også forkøbt jer?