Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound.
De Ældre har forvist Grace fra Trafallas, og adskilt hende fra Zachos. Tilbage i menneskenes verden forsøger Grace at vende tilbage til sit gamle liv. Men det er ikke let, når savnet efter Zachos og Trafallas er så stort, og Grace bliver mere og mere deprimeret og modløs.
Grace ved efterhånden ikke hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed, og søger desperat efter en måde at vende tilbage til Trafallas på. For selv i menneskenes verden lurer faren, og forvisningen har ikke stoppet Oprørernes planer.
Jeg har virkelig glædet mig til at læse den her bog. Første bind i trilogien væltede mig bagover, og var en af de bedste bøger jeg læste i 2017, og jeg var meget spændt på, om toeren ville kunne leve op til de tårnhøje forventninger jeg havde til den. Det kunne den heldigvis, og selvom jeg nok stadig foretrækker første bind, simpelthen fordi den var mit første møde med forfatterens fantastiske univers og personer, så skuffede Skyggen fra Nord på ingen måde.
Det er i øvrigt med vilje, at min beskrivelse af bogen er så vag som den er. Der sker nemlig rigtig meget helt fra starten, og jeg forsøger derfor ikke at spoile bogen for meget. Forfatteren har skruet op for action-elementet her i toeren, og det fungerer rigtig godt. Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske. Slutningen tog virkelig fusen på mig. Dels fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvordan hun kunne gøre det, og dels fordi jeg slet ikke havde set det twist komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, kærlighed, intriger, forræderi og mærkelige væsener. Det er en historie om venskab og familie, godt og ondt, krig og fred, og om at finde sig selv. Men det er også en historie om at lære af fortiden - og acceptere den.
Trafallas' fantastiske univers udvider sig endnu mere i dette bind, og såvel nye steder som nye væsener dukker op på arenaen. Samtidig er forfatteren god til at krydre historien med dagligdags elementer, og det gør, at man som læser næsten kan lugte den krydrede mad og se elvernes fantastiske by for det indre blik. Alt sammen noget, som er med til at gøre universet levende og troværdigt - og helt igennem magisk.
En anden ting, som gør universet og historien levende, er sproget. Det er letlæst, flydende, og fyldt med levende og billedskabende beskrivelser. Det eneste, der irriterede mig lidt, var, at flere af ordene undervejs er delt temmelig mærkeligt ved linjeskift, hvilket gør, at man må stoppe op og finde ud af, hvad det egentlig er for et ord. Alt andet er dog perfekt.
Sidst, men ikke mindst, er der personerne. De er levende og menneskelige, samtidig med, at man som læser ikke er i tvivl om, at elverne ikke er mennesker. Jeg er ret vild med hovedpersonen Grace, og selvom hun måske til tider var en lille smule passiv, og ikke altid opførte sig lige klogt, så er hun viljestærk (nogle ville kalde det stædig), modig, intelligent, og har et varmt hjerte. Jeg er også ret vild med Zachos, som virkelig har udviklet sig fra den måde han optrådte på i første bind, og forholdet mellem Grace og Zachos fungerer rigtig godt. Af bipersonerne er jeg stadig vild med Fëra, som bare er en dejlig og varm person, som man kun kan elske. Og så var jeg virkelig vild med Graces ven André, som er loyal, hjælpsom, og, synes jeg, ret sjov. I det hele taget formår forfatteren at gøre såvel hoved- som bipersoner interessante og nuancerede, og selv de personer jeg ikke brød mig om, følte jeg, at jeg lærte bedre at kende undervejs.
Jeg er også nødt til at nævne "indpakningen". Udover det smukke omslag, tegnet af selveste Per O., så er bogens hardcover også virkelig lækkert at holde i hånden, og de kraftige sider og en læsevenlig skrifttype giver, sammen med kortet forrest i bogen over Trafallas, bogen et ekstra pift.
Skyggen fra Nord var en fantastisk læseoplevelse, som i den grad lever op til sin forgænger. Bogen blev slugt på ingen tid, og kun lagt fra mig, fordi jeg var nødt til at sove, inden jeg skulle på arbejde. Elskede man, som jeg, første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og eneste minus er sådan set, at bind tre endnu ikke er udkommet. Er man vild med elvere, fantastisk worldbuilding, og klassisk fantasy i topklasse, så må man ikke gå glip af Grænsen til Trafallas. Jeg anbefaler serien til alle og enhver, og har du ikke læst den endnu, er det bare med at komme igang.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar