Mørkets sangfugl

Mørkets sangfugl er 2. bind af fantasytrilogien Skaberens Våben, skrevet af Marie-Louise Rønning.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt. 

Victoria ved endelig, hvem og hvad hun er, men har svært ved at forlige sig med, at hendes almindelige gymnasieliv endegyldigt er ovre, og at det nu er hendes pligt, at tage kampen op mod Den Sorte Heks og hendes mørke råd.
Heldigvis er der et enkelt lyspunkt: Kærligheden til Matthew, som giver hendes styrke, selvom den ikke er uden problemer. For selvom Matthew elsker hende, gør hans mørke side det ikke ufarligt for dem at være sammen.
Og Matthew har sine egne problemer. Hans bror, Will, er tilsyneladende stukket af, og han kan ikke længere løbe fra den arv, hans far efterlod ham.
Mens Victoria må finde Skaberens Våben og lære at styre sine egne magiske kræfter, må Matthew rejse til Frankrig, for at indfri et løfte givet til hans far.
Men Lyset har mange fjender, og forræderiet lurer tættere på, end nogen kunne forestille sig...

Jeg var ret vild med første bind af serien, og havde glædet mig meget til at læse videre. Men selvom bind 2 bestemt også var godt, så var jeg ikke helt lige så vild med Mørkets sangfugl, som med Tusmørkebørn.
Sproget er ligeså godt som i første bind. Det er letlæst, flydende, og tempofyldt, og samtidig fyldt med humor, af den sarkastiske slags, hvad jeg rigtig godt kunne lide.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, vampyrer, magi, forræderi, hævn og intriger. Bogen handler om lys og mørke, godt og ondt, had og kærlighed, med en slutning som jeg overhovedet ikke havde set komme. Det, der trækker ned for mig, er, at religion, Gud og Lucifer kommer til at fylde lidt for meget for min smag, og det kom til at virke en smule prædikende på mig. Gud og engle spiller en ret stor rolle i seriens univers, som jeg, i parentes bemærket, er ret vild med, men jeg synes balancen mellem handling og det religiøse var bedre i første bind af serien, hvor det ikke var helt så udpenslet.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Victoria er stædig, stærk og loyal, men også, til tider, lidt for impulsiv og opfarende, hvad der stadig giver hende på problemer. Hun har udviklet sig en del fra første bind i serien, men er endnu ikke helt voksen, og det kan jeg rigtig godt lide. Matthew deler en del af Victorias karakteristika, men er lidt mere nuanceret i sit syn på omverdenen, og lidt mere grå i sin verdensopfattelse. Forstået på den måde, at han er mere følsom over for muligt forræderi fra dem, han skulle kunne stole på, og, selvom han kan være impulsiv, tænker han sig, for det meste, lidt bedre om, før han kaster sig ud i tingene. Kemien mellem Victoria og Matthew fungerer rigtig godt, og som læser tror jeg på deres forhold, og hepper på dem. Af bipersonerne var jeg især vild med Will, som fik en del mere "skærmtid" her i andet bind. Han er sarkastisk, impulsiv og egoistisk, men også loyal over for dem han elsker. Hans fortid kommer i dette bind virkelig tilbage for at pine ham, og hans reaktion på det er virkelig godt beskrevet. Annie og Henrik, som jeg rigtig godt kunne lide i første bind, havde jeg det til gengæld en smule svært med i denne bog, da de, fordi de nægter at dele alle informationer med Victoria og Matthew, og samtidig presser dem til at tage kampen op, kom til at virke en anelse manipulerende. De holder begge på deres hemmeligheder, og selvom de sikkert gør det fordi fortiden enten gør for ondt at tale om, eller fordi de vil spare Matthew og Victoria for smerte eller informations-overload, så virkede de i stedet på mig en smule beregnende og ikke helt til at stole på.
Selvom der var et par ting der trak ned for mig i den her bog, så var den stadig sindsygt spændende, og jeg var vild med humoren og det paranormale aspekt i bogen. Var man, som jeg, vild med den første bog, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen, og jeg glæder mig allerede til sidste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.