The One Readathon To Rule Them All #2 - status

Så er The One Readathon To Rule Them All slut for denne gang, og selvom det ikke gik helt så godt, som jeg havde håbet, så lykkedes det mig da at få ringen til Mordor. Også selvom det blev med en anden bog, end den jeg havde regnet med fra starten.
Hvis I ikke ved, hvad The One Readathon To Rule Them All går ud på, kan I læse mit første indlæg om readathonet her.
Men kort fortalt er det et readathon, som strækker sig over 14 dage, og som går ud på at læse fantasy. Der er denne gang en del udfordringer man kan forsøge at læse undervejs, og man kan mikse og matche, som man har lyst til. Så længe man får ringen til Mordor til sidst.
Jeg havde valgt den nomadiske rejsende, hvor man ikke skulle følge en bestemt rækkefølge, og kunne vælge lige de udfordringer, man havde lyst til. Og det var godt, at jeg ikke havde låst mig fast på en bestemt rækkefølge, for ruten blev i høj grad nomadisk, og kom ikke til at følge Tolkiens kort - eller logik - hele vejen igennem. Jeg vælger dog at se det på den måde, at jeg har fået hjælp fra ørnene undervejs, og så behøver geografien jo ikke nødvendigvis give mening.
Min TBR så fra starten sådan her ud:

*Reklame -  indeholder anmeldereksemplarer.* 

Jeg har valgt rute nummer fire, den nomadiske rejsende, og min TBR/rejserute ser sådan her ud:

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes -serien 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 
Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)
428 sider.

Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.
424 sider. 

Thomas Arnt: De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures
50 sider. 

T.R. Bisgaard: Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC
204 sider.

Kasper Hoff: Solbarnet
Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone
319 sider. 

Jacob Hedegaard Pedersen: Krigsmager (Krigen 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt. 
Minas Tirith - Read a fantasy book
620 sider. 

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)
509 sider. 

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.
516 sider. 

Ialt var min TBR på 3070 sider, fordelt på 8 bøger. 
Det var temmelig ambitiøst, og jeg nåede da heller ikke igennem dem allesammen. Alligevel er det kun en af udfordringerne, som endte med at udgå helt, da jeg i stedet kunne bruge en af bøgerne til at dække flere af udfordringerne. 

Min endelig læsestak så sådan her ud:

*Reklame -  indeholder anmeldereksemplarer.* 

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes -serien 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 
Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)
428 sider.

Thomas Arnt: De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures
50 sider. 

Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.
424 sider. 

T.R. Bisgaard: Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC
204 sider.

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)
Minas Tirith - Read a fantasy book
Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.
509 sider. 

Jeg valgte at lade sidste bog i stakken gælde for tre udfordringer (som ovenikøbet (næsten) giver geografisk mening), og på den måde fik jeg så ringen til Mordor, på trods af at jeg ikke fik læst alt det, jeg havde sat mig for. 
Ialt fik jeg læst 5 bøger og 1615 sider, hvilket bestemt ikke er dårligt, når man tænker på, at jeg også fik læst to bøger ekstra under readathonet (som dog ikke tæller med), startede et par dage senere, og iøvrigt blev syg i slutningen af readathonperioden. 
Jeg måtte kun opgive en af udfordringerne Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone, og så fik jeg ikke læst 3 af bøgerne - hvoraf de to var meget lange - færdig. 
Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds, og jeg glæder mig allerede til næste runde. 

Var I med i readathonet? 

Solstenen

Solstenen er 1. bind af fantasytrilogien Children of Blood and Bone, skrevet af Tomi Adeyemi.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 

For elleve år siden forsvandt magien fra Orïsha. Kong Sarans gardister myrdede alle voksne magikere, og kun de børn, som endnu ikke havde udviklet magiske evner, fik lov til at leve. Siden har magikernes børn været forfulgt og undertrykt, og hvor det før var forbundet med ærefrygt at være født med det karakteristiske hvide hår, er det nu forbundet med frygt og had.
Zélie er født med hvidt hår, og for elleve år siden så hun gardisterne myrde hendes mor, og banke hendes far. Hendes far er aldrig kommet sig efter sin kones død, og Zélie har levet i frygt det meste af sit liv.
Da Zélie en dag redder en pige fra gardisterne, havde hun aldrig forestillet sig, at det var selveste prinsesse Amari, kongens datter, hun hjalp. Amari flygtede fra sin far, efter han slog hendes eneste veninde, en slavinde af magikerblod, ihjel, og med sig har hun en skriftrulle, som kan bringe magien tilbage til Orïsha.
Zélie oplever for første gang de magiske kræfter, hun har arvet efter sin mor, og sammen med Amari og sin bror flygter hun fra sin hjemby, for at finde en måde hvorpå magien kan gives tilbage til alle magikere.
Men kongen vil gøre alt for at udrydde magien - selv dræbe sin egen datter - og han sender Amaris bror Inan, kronprinsen, efter hende. Og Inan har en helt særlig motivation til at stoppe Zélie og udrydde magien. Han er nemlig selv magiker, og hvis han far opdager det, vil det være hans liv, der er i fare.

Allerede inden bogen blev udgivet, blev den rost til skyerne, og da jeg opdagede, at den kom på dansk, var jeg bare nødt til at læse den.
Selvom jeg ikke helt synes, at bogen lever op til den megen hype, så er der ingen tvivl om, at det her er en rigtig god bog, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind i trilogien udkommer.
Sproget er letlæst og flydende, og dens afrikanske inspiration skinner tydeligt igennem både i navne og ord hele vejen igennem bogen. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere af dem, så er jeg ret vild med det univers, som forfatteren har bygget op. Det er første gang, jeg læser en bog, som tager sit udgangspunkt i vestafrikansk mytologi, og det gav både bogen og genren et friskt pust, da det hele virkede nyt og fremmedartet - og så alligevel mærkelig velkendt, da historien stadig er klassisk fantasy, med en udvalgt som skal redde - i dette tilfælde - magien.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og i og med at universet var så fremmedartet, havde jeg svært ved at gætte, hvad der ville ske. Selve historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, undertrykkelse, forræderi, folkemord, magi, familie, venskab og kærlighed. Det er en historie om frygt og magtmisbrug, men også en historie om, hvordan de undertrykte kan blive undertrykkere, og hvordan had og hævn avler mere had og hævn. Jeg kunne dog godt have undværet kærlighedshistorien, som for mig virkede en smule forudsigelig og ligegyldig, men ellers var historien rigtig god.
Personerne er utroligt levende, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Bogen fortælles fra tre synsvinkler: Zélie, som er bogens hovedperson, Amari og Inan. Zélie er fyldt med had til kongen og hans gardister, efter mordet på hendes mord, og hendes højeste ønske er at få hævn over kongen. Hun er impulsiv, hvilket giver hende problemer gang på gang, men også opsat på at beskytte sin familie - og sit folk, de undetrykte magikere. Selvom hendes handlinger ofte giver hende problemer, så kæmper hun for det hun tror på, og hun vil gå langt, for at redde sin familie. Amari har levet et beskyttet liv bag slottets mure, og kender intet til verden udenfor. Hun har været undertrykt af en kold og voldelig far, og en kontrollerende mor, og det er først, da hendes eneste veninde bliver slået ihjel, at hun bestemmer sig for at gøre oprør, og flygte. Mødet med verden udenfor er et chok for hende, og hun må lære at finde sin indre styrke, samtidig med, at hun må acceptere, at hendes far vil slå hende ihjel, hvis hun skal overleve. Inan har hele sit liv kæmpet for at blive den perfekte prins, og hans højeste ønske er at vinde sin fars kærlighed og respekt. Da skriftrullen vækker hans egne magiske evner, ryster det hele hans verden, og han er desperat efter at dræbe Zélie og udrydde magien, så hans far ikke opdager hans hemmelighed. Samtidig elsker han sin søster, og ønsker ikke, at der skal ske hende noget, og det sætter ham i noget af et dilemma. Af andre bipersoner var det især Zélies bror Tzain, som bed sig fast hos mig. Han er stærk, modig, og ønsker mest af alt at beskytte sin familie. Men det er ikke nemt, når nu Zélie konstant kommer i problemer.
Alt i alt var det her en rigtig god og anderledes fantasybog fyldt med stærke personligheder, og et spændende og friskt univers. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Vølvens spådom

Vølvens spådom er 1. bind i fantasyserien Midgårds Beskyttere, skrevet af T.R. Bisgaard.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Efter en klatretur, hvor det var lige ved at gå galt for Eriks far, er danske Eriks familie i opløsning. Faren har mistet sit arbejde, og er skiftevis vred og deprimeret, og familien er flyttet ind hos Eriks farmor. Erik kan ikke lade være med at tænke på næsten-ulykken, hvor hans far var tæt på at blive ramt af en kampesten og falde ned, og hvordan farens amulet lige siden har set ud, som om den lyser.
Astrid er norsk. Hendes storesøster forsvandt overbord for et år siden, og siden har Astrid følt sig overset og glemt af sine forældre.
En dag, hvor både Erik og Astrids problemer kulminerer, og de begge søger efter et sted at være alene, bliver de pludselig transporteret tilbage til vikingetiden. En troldkvinde fortæller dem, at hun har hidkaldt dem, fordi de er Midgårds Beskyttere, og at de først kan komme hjem, når de har standset den forestående krig mellem den danske og norske konge.
Men vikingetiden er ikke en nem tid at leve i, og Erik og Astrid får brug for hjælp, hvis de skal overleve, og løse deres mission. En mission, som måske viser sig at være endnu sværere og farligere, end de først havde troet.

Jeg er ret vild med nordisk mytologi, så da forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde serien, sagde jeg ja tak. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Sproget er letlæst og flydende, og man kan mærke, at forfatteren har researchet grundigt, inden hun skrev serien. En gang imellem kommer der nemlig lige lovlig mange informationer på en gang om såvel vikingetiden som den nordiske mytologi, og det er synd, da selve historien drukner lidt i de mange informationer. Det kan dog sagtens tænkes, at jeg følte sådan, fordi jeg i forvejen ved en del om både vikingetiden og nordisk mytologi, og det derfor, for mig, fik karakter af gentagelser af noget, jeg godt vidste i forvejen. Mange af informationerne står også i et appendiks bag i bogen, og det får igen karakter af gentagelser. Men samtidig er det fedt, at appendikset er der, så interesserede læsere kan lære mere om tiden og guderne. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og især vikingetiden stod lyslevende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, magi, familieproblemer, intriger, trolde, vikinger og guder. Tempoet er højt - måske til tider lidt for højt - da der sker rigtig mange ting på kort tid, og jeg kunne godt have tænkt mig, at handlingen var bredt lidt mere ud over tid, end den er, så der også blev plads til lidt mere personudvikling undervejs.
Ikke fordi personerne ikke er levende og menneskelige, men fordi jeg gerne ville lære især bipersonerne bedre at kende. Hovedpersonerne Erik og Astrid skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, da man både lærer dem at kende, og ser historien fra forskellige synsvinkler. Erik er født med hareskår, og er blevet drillet hele sit liv. Han er stærk, dygtig til at klatre, og modig, og er ikke bange for at gå sin vej, i stedet for at komme op at slås med sine mobbere. Astrid er modig, intelligent og en dygtig svømmer, men føler sig overset i familien, efter hendes søster forsvandt, samtidig med, at hun forsøger at passe ind blandt pigerne i klassen. Både Erik og Astrid opdager, at de har skjulte talenter, og at det ikke er nemt at overleve i en anden tid, end den man er født i. Af bipersonerne var den jeg lærte bedst at kende, og bedst kunne lide, trællen Tord. Han er intelligent og modig, og ønsker sig mere end noget andet at være fri, og se sin mor igen.
Selvom der var et par ting, der ikke fungerede så godt for mig, så var historien spændende, og bogen slutter med en cliffhanger, der gør, at jeg straks vil kaste mig over det næste bind i serien. Kan man lide nordisk mytologi, eller vil man gerne vide mere om vikingetiden, så kan denne bog bestemt anbefales. Og for de 9-13-årige, som er målgruppen, vil bogen være helt perfekt.

Se også seriens hjemmeside.

Sortedammens Hemmeligheder

Sortedammens Hemmeligheder er 1. bind af fantasyserien Djævlepassagen, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Marcus er ikke ligefrem begejstret, da han får at vide, at han skal flytte til Jylland med sin mor, og forlade alle sine venner i København. Og da han finder ud af, at han skal bo på en gammel herregård, langt fra alting, er han sikker på, at hans sociale liv er afgået ved døden for tid og evighed.
Herstedholm viser sig dog at være noget anderledes, end han havde forestillet sig. Huset er gammelt og slidt, og Marcus kan høre stemmer hviske til ham i natten og mørket. Og så er der malerierne af herregårdens oprindelige ejere, som Marcus ikke kan lade være med at føle sig draget af. For slet ikke at tale om det mystiske bibliotek, som holdes aflåst, og som han ikke må opholde sig i.
Da Marcus får til opgave, sammen med klassekammeraten Kira, at lave en opgave om lokalhistorien, føles det naturligt at vælge Herstedholm. Men det viser sig snart, at herregården gemmer på flere hemmeligheder, end han kunne have forestillet sig. Og at der lurer noget ondt, i Herstedholms fortid. Noget ondt, som er ved at blive vækket til live igen...

Hold da op, hvor var den her bog bare creepy. På den fede måde, altså.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende. Både fortid og nutid fremstod lyslevende for mig, og jeg var aldrig i tvivl om, hvornår jeg befandt mig, da talesproget ændrede karakter, alt afhængig af, hvornår i tiden handlingen foregik. Forfatteren har formået at skabe en undertone af stigende uhygge, og en følelse af, at der er et eller andet galt, gemt under idyllen, som følger læseren hele vejen igennem bogen, og gør den næsten umulig at slippe, og det er altså virkelig imponerende.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet er originalt, og fyldt med twists, som gang på gang overrasker undervejs. Jeg gættede desværre et par af de store twists allerede fra starten, hvilket gjorde, at jeg bare sad og ventede på, at de blev afsløret, men heldigvis var resten af handlingen så spændende og interessant, at jeg sagtens kunne lade mig overraske alligevel. Historien er spændende, uhyggelig, og virkelig creepy, og fyldt med kærlighed, hemmeligheder, sort magi, ulykker, venskab, religion, sex, spøgelser, og Djævelen selv. Skiftene mellem nutid og fortid fungerer rigtig godt, og man lærer drypvis Herlufsholms fortid og hemmeligheder at kende, samtidig med, at man finder ud af, at der er et eller andet helt galt. Der er en del grafiske sexscener i bogen, og jeg syntes desværre, at det tog lidt overhånd undervejs, men det er nok smag og behag. Jeg var til gengæld vild med slutningen, selvom den slutter med en utroligt ond cliffhanger.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Historien fortælles skiftevis af Marcus (i nutiden) og Elvira (i fortiden), og det fungerer rigtig godt. Af de to syntes jeg klart bedst om Marcus, hvis liv vendes på hovedet, da moren fortæller, at de er blevet opsagt af husværten, og er nødt til at flytte til Jylland. Marcus er, på mange måder, en typisk teenager/ung fyr i gymnasiet. Men han er også utroligt ærlig og hjælpsom, og trods det, at han synes hans mor er åndssvag, når hun tvinger ham med til Jylland, og til tider direkte pinlig, så er man ikke i tvivl om, at han elsker hende. Elvira havde jeg det lidt mere svært med. Ikke fordi hun var ubehagelig, men fordi hun til tider virkede himmelråbende naiv. Elvira er smuk, og drømmer om at gifte sig med herremandens flotte søn, og hun lukker derfor øjnene for en del af de ting, der ikke passer ind i det billede, hun gerne vil have af Johan. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Kira, Marcus' nye klassekammerat. Hun er stædig, temperamentsfuld og ensom, og har et anstrengt forhold til sine forældre. Men hun er også nysgerrig, og en god ven - når hun ikke lige får Marcus i problemer. Jeg kunne også godt lide Hr. og Fru Malberg, og Josefine, den gamle dame, der bor på Herstedholm. De vogter alle tre på Herstedholms hemmeligheder, og ved mere om, hvad der foregår på herregården, end de umiddelbart vil ud med. Men samtidig virkede de rare, behagelige, og oprigtigt interesserede i Marcus og hans mor. Og så var jeg ret vild med køkkenpigen Signe, med det rare væsen, og den ulykkelige fortid. Jeg brød mig derimod absolut ikke om Elviras stedmor, Ane, eller om klassekammeraten Niklas, som begge var ubehagelige, egoistiske og direkte mobbende, og desværre noget endimensionelle.
Selvom der var et par småting jeg ikke var så vild med, så elskede jeg bogens creepy stemning og originalitet, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind i serien udkommer. Forhåbentlig går der ikke alt for længe, for hold op, en cliffhanger. Kan man lide fantasy med et godt gys og masser af hemmeligheder, så er det her en bog, man bare må læse. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

De døde vågner

De døde vågner er 1. bind af Thomas Arnts fantasy-gyser-serie Zombier vs. Troldmænd.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Tristan er troldmandslærling på andet år, og bor sammen med sin læremester på kongens borg. Mester Marcilus har endnu ikke givet Tristan lov til at prøve de svære formularer, og Tristan længes efter den dag, han får lov til at prøve kræfter med rigtig magi.
Da prinsessen bliver syg, forsøger Mester Marcilus at gøre hende rask ved hjælp af en gammel formular. Men formularen giver bagslag, og forvandler i stedet prinsessen til en zombie.
Hvis zombierne skal standses, før hele kongeriget bliver inficeret, får Tristan brug for hjælp. Men først skal han slippe væk fra slottet - i live.

Det er ingen hemmelighed, at zombier skræmmer mig, så jeg var noget spændt på at læse bogen, da jeg fik den til anmeldelse. Zombierne til trods, så er det her en rigtig god bog, og jeg kan kun anbefale den.
Sproget er letlæst og flydende, med en god balance mellem skræmmende livagtige beskrivelser af førnævnte zombier og deres gerninger, og humor. Beskrivelsen af slottet og dets indbyggere gav mig iøvrigt en del eventyrassociationer - især til Tornerose, og det var faktisk ret fedt - omend noget mere blodigt end eventyrforlægget.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot, og jeg er vild med sammenkædningen af zombier og fantasy. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, død, troldmænd, kongelige, mod, og, selvfølgelig, zombier. Bogen slutter med en direkte ond cliffhanger, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg straks må læse næste bind i serien - selvom det er begyndt at blive mørkt udenfor.
Personerne er levende, og forfatteren formår med få ord, at skabe nuancerede og ret distinkte personer. Hovedpersonen Tristan er nysgerrig, modig og ambitiøs, og formår at tænke hurtigt. Af bipersonerne var jeg især vild med hans læremester Marcilus, som nok er indbegrebet på den distræte og uheldige troldmand. Marcilus tror på Tristan, og er, på sin egen måde, lige så modig. Jeg ville i hvert fald nødig følge hans eksempel på slottet - efter magien slog fejl.
Er man til gys, zombier og magi, eller kender man et barn der er, så kan denne bog kun anbefales. Selvom jeg endnu ikke helt har overgivet mig til zombierne, så gør denne bog et ihærdigt forsøg på at få mig til det, og de skræmmende illustrationer undervejs forstærker kun uhyggen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Inkarnation

Inkarnation er første bind af Mestenes-serien, skrevet af Pernille L. Stenby.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.

Mestenes vågner op i et lighus, nøgen, og uden at kunne huske andet end en mystisk Ham, og et blåt lys. Ikke engang sit eget navn kan Mestenes huske, og kun en seddel med Mestenes på foden fortæller navnet.
Men Mestenes kender til sansen, og opdager, at den er vågnet i en skole, med andre som den selv. Eller, næsten, for Mestenes skiller sig ud, og det kan være farligt.
Heldigvis får Mestenes både hjælp og oplysninger af Professor Keemen, og drengen Axten, til at opdage, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i Mestenes' fortid. Hemmeligheder, der kan få Kastellet til at slå Mestenes ihjel, hvis de bliver opdaget.
Og Kastellet er ikke de eneste, der er ude efter Mestenes. For nogen har vækket Mestenes til live, og de vil have Mestenes tilbage...

Jeg har været meget spændt på at læse den her bog, som er blevet rost til skyerne for dens originalitet og LGBTQ-elementer. Selvom den er både original og velskrevet, må jeg også indrømme, at den desværre ikke helt var min kop te. Jeg var forvirret fra start til slut, og samtidig var der meget infodumping undervejs, hvilket ødelagde lidt af læseoplevelsen for mig.
Bogen er ellers yderst velskrevet, og forfatteren leger med ordene, i skabelsen af bogens univers. Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er utroligt livagtige - til tider endda lidt for livagtige, som starten i lighuset er et glimrende eksempel på.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet er originalt og anderledes, med masser af twists undervejs, som gør det umuligt at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg havde slet ikke set slutningen komme, og den onde cliffhanger til sidst gør da også, at jeg simpelthen er nødt til at læse videre i serien, trods forvirringen ved læsningen af første bind. Historien er spændende, og fyldt med overnaturlige evner, gys, kærlighed, homofobi, klasseskel, intriger, hukommelsestab og venskab. For mig var bogen godt nok mere sci-fi, tilsat et godt drys psykologisk thriller, end fantasy, og forfatteren blander da også lystigt de forskellige genrer, hvilket gør bogen både original og anderledes.
Jeg fik ikke helt styr på universet, hvilket nok skyldtes, at meget af det åbenbares gennem mundtlige forklaringer til Mestenes undervejs, hvilket gjorde, at jeg manglede lidt mere dybde og forklaringer på forskellene mellem de forskellige sansetive og deres evner - for slet ikke at nævne samfundsopbygningen.
Personerne er levende og menneskelige, men det er ikke dem alle man lærer lige godt at kende. Hovedpersonen Mestenes er, trods sin manglende hukommelse og fortid, den man lærer bedst at kende, og da fortiden og selvopfattelsen mangler fra starten, er det især følelserne man som læser lever sig ind i,. Det gør, at man hurtigt kommer til at holde af Mestenes, men det har også den bagdel, eller følgevirkning, at man som læser er ligeså forvirret hele vejen igennem som Mestenes. Af bipersonenerne var det især Professor Keemen, Axten og Mite man lærer at kende, med hovedfokus på de to sidste. Jeg kunne godt lide Professor Keemen som, på trods af samfundets regler, er villig til at hjælpe Mestenes, og strækker sig meget langt, for at hjælpe, trods de konsekvenser det kan få for ham selv, hvis det bliver opdaget. Axten og Mite havde jeg det, til tider, lidt sværere med. Deres indbyrdes forhold gør, at de kommer til at fremstå ufrivilligt manipulerende og brugende hinanden, og især Mite fremstod som lidt af en bitch undervejs. Axten og Mite har været venner, siden de gik i grundskolen, og hvor Mite har udviklet dybere følelser for Axten, har Axten ikke gjort det modsatte. Det gør, at forholdet mellem dem er noget anspændt, da Mestenes dukker op, og da Axten begynder at have følelser for Mestenes (hvilket går lige hurtigt nok, da bogen strækker sig over ganske få døgn), bliver forholdet mellem de to barndomsvenner endnu mere anspændt, da Axten opdager noget om sig selv, han ikke kan forholde sig til.
Selvom jeg var forvirret fra start til slut, og manglede lidt mere sammenhængende universopbygning undervejs, så kunne jeg ikke slippe bogen mens jeg læste den, og jeg skal helt klart læse videre i serien, når næste bind udkommer. Jeg vil da heller ikke tøve med at anbefale bogen, trods mine forbehold, da Inkarnation er en meget anderledes læseoplevelse, som er svær at forklare, men helt klart værd at opleve. Og så er bogen helt utrolig smuk, og fyldt med spændende, og til tider virkelig creepy, illustrationer.

Se også seriens hjemmeside.

The One Readathon To Rule Them All #2

November er åbenbart readathon-tid. For de næste to uger er der ikke mindre end tre readathons, jeg gerne vil deltage i, og to af dem er ovenikøbet fantasybaserede. Jeg har dog valgt at begrænse mig, og, officielt, kun deltage i det ene af dem, da det er det readathon som passer bedst sammen med min TBR for resten af måneden - og så kunne jeg jo ikke lade være, når de forskellige udfordringer er Tolkien-baserede. 

The One Readathon To Rule Them All løb første gang af stablen i april i år, hvor jeg også deltog, hvilket I kan læse om her og her. Readathonet er startet af Ashley fra Don't Have a Degree in Reading, og medværterne er Chris Bookish Cauldron, James Chatham, Read and Find Out, What Cass Read, yogi with a book, Yerabooknerdzoe og Brandy's Books.
Readathonet er denne gang lidt anderledes bygget op, da man har mulighed for at vælge fire forskellige "ruter", med det ultimative mål at få ringen til Mordor. Man kan enten vælge at følge en af ruterne på dette kort, eller mikse og matche de forskellige udfordringer, med slutning i Mordor. Readathonet løber fra 17. november til 1. december, og varer altså hele 14 dage.
Reglerne er som følger:

- Det er tilladt at bruge samme bog til flere udfordringer.
- Alle former for fantasy gælder (traditionel, urban, grim, etc.)
- Det er acceptabelt at læse magisk reaslisme.
- Alle former for læsning gælder (lydbøger, e-bøger, tegneserier, graphic novels etc.)

Målet er, som tidligere nævnt, at få ringen til Mordor, ved at rejse gennem Middle Earth. Der er fire forskellige ruter at vælge imellem:

1. Speedy Voyager udfordring: Mordor-ruten
2. Tourist Special udfordringen: The Shire, Rivendell, Mordor-ruten
3. Ultimate Backpacker udfordringen: Bree, Moria, Rohan, Minis Tirith, Mordor-ruten
4. Nomadic Traveller udfordringen: Vælg så mange, eller så få, af nedenstående udfordringer, som du har lyst til. Du bestemmer selv din rute. Men husk - du skal have ringen til Mordor!

Udfordringer:

The Shire -  Reread a favorite fantasy book

Bree - Read a fantasy book set in a non-European influenced setting

Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures

Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)

Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.

Lorien - Read a fantasy book published by an indie press (Not the Big 5: Macmillan, HarperCollins, Penguin Books, Random House, or Simon & Schuster)

Isengard - Read a fantasy book with a villain MC/POV (morally grey MC/POV is acceptable!)

Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone

Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC

Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)

Minas Tirith - Read a fantasy book

Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.

*Reklame -  indeholder anmeldereksemplarer.* 

Jeg har valgt rute nummer fire, den nomadiske rejsende, og min TBR/rejserute ser sådan her ud:

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mistenes -serien 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 
Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)
428 sider.

Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.
424 sider. 

Thomas Arnt: De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures
50 sider. 

T.R. Bisgaard: Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC
204 sider.

Kasper Hoff: Solbarnet
Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone
319 sider. 

Jacob Hedegaard Pedersen: Krigsmager (Krigen 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt. 
Minas Tirith - Read a fantasy book
620 sider. 

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)
509 sider. 

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.
516 sider. 

Ialt er min TBR på 3070 sider, fordelt på 8 bøger og 2 uger. En smule ambitiøst, men ikke uden for mulighedens grænser, da der er et par fridage undervejs i forløbet, og nogle kortere bøger imellem.
Når readathonet er slut, vil jeg skrive et indlæg, hvor jeg fortæller hvordan det er gået, og om jeg fik læst alt det jeg gerne ville. I kan også løbende følge mine fremskridt på Instagram, under hashtagget #theonereadathon.
Har du lyst til at være med, kan du høre mere om readathonet i medværten Chris Bookish Cauldrons announcement-video her:

The One Readathon To Rule Them All - opsamling

Jeg har de sidste to uger deltaget i The One Readathon To Rule Them All, et readathon dedikeret til fantasy, som jeg skrev om her.
Jeg endte med at læse fem bøger, en mindre end jeg havde håbet, og samtidig ændrede jeg min TBR i sidste øjeblik, da jeg pludselig fik lyst til at læse en anden serie. Heldigvis passede serien ind, og dækkede endda hele to af udfordringerne, så jeg alligevel fik dækket de 6 udfordringer jeg havde planlagt fra starten.

De bøger jeg fik læst, var:

K.L. Berger: Sjælehenteren (Fortællinger fra Døden 1)

Udfordring: 3. Read a fantasy book under 300 pages. 6. Read a fantasy book written by a non-English speaking author.

249 sider.

Rainbow Rowell: Carry On

Udfordring: 8. Read a fantasy book w/ LGBTQIA+ rep.

515 sider.

Mads Schack-Lindhardt: Tusmørkets søn 

Anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 

Udfordring: 2. Read a fantasy book w/ a POC MC (Person of Colour Main Character). 5. Read a fantasy book that is a stand alone. 6. Read a fantasy book written by a non-English speaking author.

347 sider. 

Rick Riordan:

The Red Pyramid (Kane Chronicles 1) 516 sider. 

The Throne of Fire (Kane Chronicles 2) 452 sider.

Udfordring: 2. Read a fantasy book w/ a POC MC (Person of Colour Main Character). 7. Read a fantasy book set in a non-European location.

Selvom jeg skiftede TBR undervejs, og ikke fik læst alle de bøger jeg havde planlagt, så vil jeg alligevel betegne readathonet som en succes. Jeg endte med at opfylde 6 af udfordringerne, og fik læst ialt 2079 sider. Og så fik jeg begyndt på en serie, som har stået ulæst på min reol alt for længe. 

Det har været sjovt at finde bøger, der passede til udfordringerne, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg deltager - hvis redathonet fortsætter, altså. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det?

The Throne of Fire

The Throne of Fire er 2. bind af fantasytrilogien Kane Chronicles, skrevet af Rick Riordan.

Efter kampen mod Set har Carter og Sadie slået sig ned i huset i Brooklyn, hvor de er begyndt at træne andre magikere i brugen af gudelig magi. Det har gjort dem endnu mere upopulære ved House of Life, som har gjort dem til lovligt bytte for andre magikere, hvis de forlader Brooklyn.
Og da de finder ud af, at der kun er fem dage til Apophis, kaosslangen selv, bryder fri, kan de ikke rigtig undgå at skulle forlade Brooklyn. Deres eneste mulighed for at standse Apophis er nemlig at bringe Ra, gudernes tidligere konge, tilbage, og for at gøre det, skal de først finde de tre dele af Ras bog, som er blevet spredt for alle vinde.
Men det er ikke kun House of Life, som er ude efter dem. For flere af de egyptiske guder er imod planen om at bringe Ra tilbage, og Apophis selv har et par esser i baghånden, der skal stoppe de to søskende.

Rick Riordans bøger er utroligt hurtigt læst, og bind 2 i serien var ingen undtagelse.
En del af grunden er Riordans sprog, som er letlæst, flydende, og proppet med humor. Samtidig gør fortællemåden, hvor hovedpersonerne henvender sig direkte til læseren, at bogen mere minder om en historie der bliver fortalt, end en almindelig bog. Riordans beskrivelser er levende og realistiske, og hans sammenligninger er morsomme og, indimellem, temmelig vanvittige.
Også handlingens hæsblæsende tempo er med til at nedsætte læsetiden, og jeg fløj igennem bogen på ingen tid. Historien er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker, kom andre fuldstændig bag på mig. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, mytologi, venskab, kærlighed, familie, intriger, forræderi og guder. Og så mindede dele af bogen mig en hel del om The Mummy-filmene (dem med Brendan Fraser) i både humor og atmosfære.
Selvom serien ikke som sådan hænger sammen med Percy Jackson-bøgerne, så bliver der alligevel hentydet til serien i bogen, og man er ikke i tvivl om, at universet hænger sammen. Og alligevel er det en del anderledes, da Riordan griber den egyptiske mytologi, og den måde han kæder faraoernes efterkommere og de egyptiske guder sammen på, an på en anden måde.
Personerne er levende og menneskelige, og især Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Af de to er Carter nok den jeg holder mest af, da Sadie til tider var temmelig irriterende, og vildt meget teenager. Hendes 13-års fødselsdag forløber da heller ikke uden problemer, og hun roder sig selv ud i en del problemer, hun kunne være sluppet for, hvis hun havde tænkt sig bare en smule om først. Det samme gør Carter, men han gjorde det bare mindre irriterende end Sadie. Og det begyndende trekantsdrama Sadie har gang i, irriterede mig også lidt - mest fordi jeg synes hun er alt for ung til, at det er nødvendigt at have med. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg holdt især meget af dværgeguden Bes, og hans Speedo-superkræfter.
Er man vild med Rick Riordans skrivestil og univers, og kunne man lide første bind i serien, så skal man helt bestemt også læse denne bog. Bind 2 skuffer bestemt ikke, og kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside. 

The Red Pyramid

The Red Pyramid er 1. bind af Rick Riordans fantasytrilogi Kane Chronicles.

Da Carter og Sadies mor døde for 6 år siden, blev de to søskende skilt ad. Mens den ældste, Carter, sammen med sin far, den berømte egyptolog Dr. Kane, har rejst verden rundt, har hans lillesøster Sadie boet i London sammen med deres bedsteforældre, og levet et normalt liv. Kun to gange om året har hun set sin far og bror, og ingen af de to søskende føler længere, at de har ret meget til fælles.
Men alt det ændrer sig juleaften, da deres far, på et af de halvårlige besøg, tager Carter og Sadie med på British Museum.
Her ser Carter og Sadie deres far fremmane en mystiske skikkelse, for kort efter at blive indespærret i en sarkofag, som den mærkelige skikkelse på magisk vis begraver i museets gulv. Kort efter springer museet i luften, og Carter og Sadie får, som de eneste vidner, problemer med politiet.
Det er dog ikke det værste de kommer ud for. Deres far har vækket de egyptiske guder, og, som efterkommere af faraoerne, er Sadie og Carter havnet midt i en ældgammel krig mellem guderne Set og Osiris.
Carter og Sadie får brug for al deres mod, og den magi de ikke vidste de havde, hvis de skal overleve Sets rænker, magikerne fra House of Life og de egyptiske guder, og redde deres far, før det er for sent.

Selvom Rick Riordan er en af mine yndlingsforfattere, og jeg har haft bogen stående på min reol i omkring 7 år, er det først nu, jeg har fået den læst. Og sikke en læseoplevelse jeg er gået glip af!
Sproget er, som altid i Rick Riordans bøger, letlæst og flydende, med levende beskrivelser, vanvittige sammenligninger og masser af humor. Jeg er især vild med kapiteloverskrifterne, som giver et kort, og humoristisk, referat af kapitlerne. Bogen er skrevet som en transkription af en båndoptagelse, hvor de to hovedpersoner Carter og Sadie skiftes til at fortælle historien, og det virker rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg havde gættet en del af det store plottwist, så kom andre dele fuldstændig bag på mig. Historien er spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, hemmeligheder, familie, intriger, guder, racisme, kærlighed og forræderi. Riordan gør den egyptiske mytologi levende og nutidig, og selvom den stadig er temmelig forvirrende, muligvis fordi jeg ikke kender den så godt som den græske og nordiske, så formår han alligevel at gøre den forståelig og letspiselig - trods lemlæstelse, forræderi, brodermord, incest og reincarnation. Idéen om, at guderne har brug for faraoernes efterkommere for at kunne besøge menneskenes verden er original og anderledes, og giver rigtig god mening, når man tager den egyptiske tro på, at faraoerne var guder, i betragtning. Og twistet med, at de menneskelige magikere har forvist guderne, efter den sidste egyptiske farao, Cleopatra, tabte magten til romerne, giver menneskene en forholdsvis stor rolle og magt i forhold til guderne, som til en vis grad er afhængige af dem.
Personerne er levende og menneskelige, og især Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Selvom de to er søskende, er de meget forskellige. Carter er den ældste, og har arvet sin fars hudfarve. Hans omrejsende tilværelse har gjort ham rodløs, og selvom han har tilbragt al sin tid sammen med sin far, savner han sin mor, og det hjem de havde, da hun stadig levede. Hans liv med faren har gjort ham til ekspert i den egyptiske mytologi, men han har aldrig rigtig haft venner, og det hjælper ikke, at han klæder sig som en voksen mand, i stedet for den teenager han er. Sadie er vokset op hos sine bedsteforældre, i et helt normalt hjem, med venner og skolegang. Hun har hovedsageligt arvet sin mors udseende og hudfarve, og har temperament. Hun er stædig, og føler sig svigtet af sin far, som hun kun ser to gange om året. Sadie er mere impulsiv end Carter, hvad der giver dem en del problemer, men samspillet mellem de to søskende fungerer rigtig godt, på trods af, at de i et vist omfang er fremmede for hinanden. Som læser lærer man dem rigtig godt at kende, fordi de skiftes til at fortælle historien, og det gør, at man hurtigt kommer til at holde af dem. Også bipersonerne er nuancerede og levende, og jeg kunne især godt lide Bast og bavianen Khufu, som har hver deres særegne personlighed.
Jeg er vild med Rick Riordans fortællinger og skrivestil, og denne bog var ingen undtagelse. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale bogen. Er man vild med mytologi og fantasy, eller er man, ligesom jeg, vild med forfatteren, er det bare med at komme igang med serien.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Tusmørkets Søn

Tusmørkets Søn er en fantasybog skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Taykyn er skovelver, og er, som ældste søn af klanens Forkynder, udset til at overtage hvervet, når hans far dør. Men Taykyn har ikke spor lyst til at være Forkynder. Han ligner ikke de andre elvere i klanen, og har svært ved at acceptere at det er ham der skal være Forkynder, når nu hans tvillingesøster egner sig meget bedre til hvervet.
Men da klanen pludselig bliver angrebet af tusmørkeelvere på flyvende slanger, forandrer alt sig. Tusmørkeelverne leder nemlig efter Taykyns mor, og da hun er død, melder Taykyn sig frivilligt til at tage hendes plads, for at redde sin søster, og resten af klanen.
Livet i tusmørkeelvernes palads er meget anderledes end det Taykyn er vant til. Livet er hårdt og grusomt, og ingen er til at stole på. For at overleve, må Taykyn lære at leve som tusmørkeelverne, og omfavne det mørke, han har arvet fra sin mors blod. Men kan han gøre det, uden at miste sig selv? Og hvad er det for en hemmelighed, som tusmørkeelverne mener han har nøglen til?

Jeg var virkelig vild med den her bog, og læste den i et hug, uden at kunne slippe den. 
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med mørke og sanselige beskrivelser, som er med til at skabe en helt særlig atmosfære i bogen. Der er noget foruroligende over tusmørkeelvernes by, og man fornemmer mørket, utrygheden og en lurende ondskab, som gemmer sig et sted i mørket. Men også Taykyns forvirring, uvisheden om hvad det er for en nøgle han gemmer på, og hans identitetskrise er rigtig godt beskrevet
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet overraskede flere gange undervejs. Selvom jeg gættede et par twists, kom andre fuldstændig bag på mig, og jeg sad limet til stolen mens jeg læste. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, sværdkampe, overnaturlige væsener, elvere, hemmeligheder, intriger, forræderi, ondskab, magtbegær og uventet venskab. Men også slaveri, kærlighed, religion, kultursammenstød og søgen efter identitet, spiller en rolle i historien.
Universet er originalt og anderledes, og selvom elvere også kendes fra andre fantasybøger, så formår forfatteren at skrive dem, så de føles som nye væsener. For slet ikke at tale om de flyvende slanger eller kæmpekattene, som er virkelig fede.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver, historier og hemmeligheder. Jeg var vild med hovedpersonen Taykyn, hvis splittelse mellem tusmørkeelverne og skovelverne bliver beskrevet på en fin og indlevende måde, som virker utroligt realistisk. Selvom han altid har set anderledes ud, og også følt sig anderledes, så er det først da tusmørkeelverne overfalder hans klan, at han finder ud af hvor han stammer fra. Hans frygt for og accept af mørket i ham selv, og de grusomheder han tvinges til at begå, ændrer ham, og han udvikler sig konstant igennem hele bogen. Det gør ham til en utroligt interessant hovedperson, fordi han er så nuanceret som han er, og hele tiden forandrer sig. Af bipersonerne var jeg især vild med slaven Khaetot, hvis loyalitet og hjælpsomhed gør livet lettere for Taykyn i paladset; elverdrengen Kelsash, som stadig har en vis barnlig nysgerrighed og uskyldighed, trods opvæksten blandt tusmørkeelverne; og Taykyns sjæledyr, kæmpekatten Shuntai. Og jeg hadede den grusomme og magtbegærlige Zheebal af et godt hjerte.
En sidste ting jeg vil nævne, er bogens cover. Ikke nok med, at det er fantastisk flot, det rammer også bogens stemning perfekt, og den hævede sølvskrift, de bugtende blå og grå slanger, og stjernehimmelen i baggrunden fanger i den grad øjet.
Kan man lide fantasy med masser af atmosfære, mørke og interessante personer, eller er man bare vild med elvere, så er Tusmørkets Søn en bog man bare må læse. Bogen er en enkeltstående bog, og selvom den ender på den helt rigtige måde, håber jeg forfatteren vender tilbage til universet og personerne igen, for jeg er slet ikke parat til at sige farvel til Taykyn. Jeg elskede bogen, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Carry On

Carry On er en fantasybog skrevet af Rainbow Rowell.

Simon glæder sig til at vende tilbage til sit sidste år på Watford. Godt nok har Magikeren ikke kontaktet ham hele sommeren, de gamle familier er imod ham, Monotonien bliver mere og mere magtfuld, og hans værelseskammerat Baz er vampyr og ude på at slå ham ihjel (og så har han vist også noget for med Simons kæreste), men Watford er ikke desto mindre Simons hjem. Et sted fyldt med magi, og langt væk fra den Normale verden.
Men allerede fra starten af det nye skoleår viser det sig, at der er noget helt galt. Baz dukker nemlig aldrig op på skolen, og ingen ved tilsyneladende hvor han er - eller hvorfor han ikke er dukket op.
Forholdet mellem Agatha og Simon hænger i en tynd tråd, og den eneste Simon kan snakke med, er veninden Penny.
Mens uroen breder sig, og konflikten mellem de gamle familier og Magikeren bliver mere og mere tilspidset, forsøger Penny og Simon at finde ud af, hvad der er sket med Baz, samtidig med, at de kæmper mod Monotonien, og bekymrer sig om fremtiden. Det er ikke nemt, at være Simon.

Carry On skal forestille at være den fanfiktion-historie Cath skriver i Rowells roman Fangirl, og når man læser den, får man da også fornemmelsen af at læse fanfiktion, hvilket er både godt (fordi det er det bogen skal forestille at være) og skidt (fordi bogen bruger samtlige klichéer fra fanfiktion-historier, og derfor bliver temmelig "cheesy" sine steder). Bogen har fået en hel del hype, da den også er en af de få fantasybøger, der har en homoseksuel kærlighedshistorier i centrum (tænk slash-fanfiktion), men for mig levede den ikke helt op til den meget hype. Mest fordi den føltes lidt for meget som fanfiktion. Bogen er skrevet som en fanfiktion-udgave af ottende bog i en fiktiv fantasyserie, og undervejs bliver der refereret til en del ting der er sket i Simons tidligere skoleår. Men i og med at bogen er skrevet som fanfiktion, er den også skrevet til læsere, som allerede kender de foregående syv bind i den fiktive serie om Simon og seriens univers, og referencerne er derfor ikke særligt uddybende. Jeg savnede en del af Simons forhistorie, og en forklaring på hvorfor personerne reagerer som de gør - eller bare hvem de er - og derfor havde jeg lidt svært ved at følge historien. Det hjalp heller ikke, at jeg ret hurtigt gættede det meste af det store plottwist, og dermed forudså det meste af slutningen.
Handlingen er ellers godt skruet sammen, men bliver til tider en smule forudsigelig, og så manglede jeg som sagt nogle forklaringer undervejs. Historien er fyldt med magi, action, kærlighed, venskab, vampyrer, intriger, magtbegær, ondskab, spøgelser og seksualitet, og indeholder stort set samtlige klicheer fra fantasylitteraturen. Samtidig er det tydeligt, at bogen læner sig temmelig meget op af Harry Potter-historien og universet. Det var ikke nødvendigvis dårligt, da det egentlig bare gjorde følelsen af at læse fanfiktion endnu stærkere, men det gjorde, at dele af historien blev meget forudsigelige.
Personerne mindede også en hel del om persongalleriet fra Harry Potter, og Simon og Baz mindede ret meget om hhv. Harry og Draco, ligesom Penny mindede om Hermione. Simon er forældreløs, modig, stærk, autoritetstro, loyal, og gør hvad der bliver forventet af ham. Han er Den Udvalgte, så derfor bekæmper han selvfølgelig Monotonien, selvom hans magi ikke helt gør som den skal, og Magikeren ikke fortæller ham ret meget om hvad der egentlig foregår. Baz er vampyr. Hans mor blev myrdet for øjnene af ham, da han var helt lille, og savnet sidder dybt i ham. Han er intelligent, kold og kæmper for de gamle familiers sag. Og så er han vildt forelsket i Simon, på trods af, at de gamle familier gerne vil have ham til at slå Simon ihjel. Jeg kom hurtigt til at holde af dem begge to, og følte, på grund af førnævnte ligeheder, at jeg allerede kendte dem. Også bipersonerne var levende og genkendelige, selvom jeg ikke var helt vild med Agatha. Måske fordi hun mindede mig en del om Ginny?
Universet er interessant, og selvom dele af det er genkendeligt, så er magisystemet ret originalt. Idéen om, at vedvarende fraser og sangtekster kan bruges til magi, er genial, og giver indimellem nogle ret sjove magiske dueller.
Sproget er flydende og letlæst, med gode beskrivelser, som er med til at give såvel magiske kampe som omgivelser liv. Forfatterens sprogbrug er også med, til at gøre illusionen om, at bogen er fanfiktion, levende, da dialogerne indimellem er ligeså tåkrummende pinlige som i  rigtig fanfiktion. Særlig kærlighedsscenerne er fulde af klicheer, og jeg trak flere gange på smilebåndet, når jeg kom til dem, fordi dialogen var så cheesy.
Alt i alt var det en god bog, selvom den ikke levede helt op til mine forventninger. Som selvstændig historie synes jeg den manglede noget, men som fanfiktion fungerede den rigtig godt, også selvom det indimellem blev lidt for klichéagtigt og cheesy. Havde jeg ikke læst Fangirl først, tror jeg ikke, jeg ville have syntes helt så godt om den, fordi jeg som sagt synes den manglede en del forhistorie, men eftersom jeg ved, at bogen er skrevet som en udgave af ottende bind i en serie, giver historien mere mening. Bogen er hurtigt læst, og har man læst Fangirl, og kender man til fænomenet fanfiktion, kan den også anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sjælehenteren

Sjælehenteren er 1. bind af fantasytrilogien Fortællinger fra Døden, skrevet af K. L. Berger.

Raven har det hele: Hun er ung, smuk, rig og forkælet, og kan få alt hvad hun peger på. Lige indtil hun bliver myrdet, og hvervet af Døden selv, til et job som sjælehenter.
I starten virker det som et ufarligt job, men Raven opdager snart, at det ikke er så ukompliceret som Døden har fortalt hende. Flere og flere sjælehentere forsvinder, og samtidig stiger antallet af dødsdæmoner, uden at nogen tilsyneladende tager sig af det.
Raven bestemmer sig for at finde ud af, hvad der er sket med de forsvundne sjælehentere. Men det er ikke ufarligt, og hun opdager snart, at der står større ting på spil. Skal Raven overleve, får hun brug for hjælp. Men hvem kan hun stole på, når Dommedag nærmer sig?

Hold da op, hvor var den her bog bare fantastisk! Jeg kan slet ikke få armene ned, og min eneste beklagelse er, at bogen sluttede. Nå ja, og så den seriøst onde cliffhanger bogen sluttede med.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne af såvel dødsfald som Helvede er utroligt livagtige. Bogen er gennemsyret af sarkasme og Dødens helt særlige form for tør humor, og jeg grinede flere gange undervejs af Ravens skarpe bemærkninger.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske. Det, og den utroligt spændende historie, gør bogen umulig at slippe, og jeg læste den på ingen tid. Historien er fyldt med action, venskab, hævn, engle, djævle og religion, og der lægges ikke fingrene imellem, når meningen med livet og døden, sjæle og magt, Gud og Djævelen diskuteres. Hvad er godt og hvad er ondt - og kan godt være ondt og omvendt?
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren vender op og ned på forestillingerne om Livet, Døden, Lucifer og Jahve. Jeg havde mere sympati med Djævelen end med Gud, mens jeg læste bogen, og tanken om Døden i hawaiskjorte er både betryggende og skræmmende på en og samme tid. Min yndling var dog uden tvivl hovedpersonen Raven. Hun er modig, stædig, sarkastisk og intelligent, og samtidig sidder mindet om den måde hun døde på dybt i hende. Også selvom døden har fjernet en del af hendes minder. Selvom hun, mens hun levede, var dybt forkælet og egoistisk, så udvikler hun sig i døden, og fatter sympati for de allermest ulykkelige sjæle - selvmorderne. Raven er ikke bange for noget - heller ikke for at gå i kødet på Jahve og Lucifer - og selvom hun måske nogle gange er lige lovlig impulsiv, så har hun hjertet på rette sted. Jeg kunne rigtig godt lide den måde hun blev ved med at udvikle sig på i løbet af bogen, og glæder mig til at følge hendes videre udvikling i de næste bøger.
Jeg elskede bogen, og kan kun anbefale den. Eneste minus er, at næste bog ikke er udkommet endnu, for jeg vil have mere!

Se også forfatterens hjemmeside.