Efter kampen mod Set har Carter og Sadie slået sig ned i huset i Brooklyn, hvor de er begyndt at træne andre magikere i brugen af gudelig magi. Det har gjort dem endnu mere upopulære ved House of Life, som har gjort dem til lovligt bytte for andre magikere, hvis de forlader Brooklyn.
Og da de finder ud af, at der kun er fem dage til Apophis, kaosslangen selv, bryder fri, kan de ikke rigtig undgå at skulle forlade Brooklyn. Deres eneste mulighed for at standse Apophis er nemlig at bringe Ra, gudernes tidligere konge, tilbage, og for at gøre det, skal de først finde de tre dele af Ras bog, som er blevet spredt for alle vinde.
Men det er ikke kun House of Life, som er ude efter dem. For flere af de egyptiske guder er imod planen om at bringe Ra tilbage, og Apophis selv har et par esser i baghånden, der skal stoppe de to søskende.
Rick Riordans bøger er utroligt hurtigt læst, og bind 2 i serien var ingen undtagelse.
En del af grunden er Riordans sprog, som er letlæst, flydende, og proppet med humor. Samtidig gør fortællemåden, hvor hovedpersonerne henvender sig direkte til læseren, at bogen mere minder om en historie der bliver fortalt, end en almindelig bog. Riordans beskrivelser er levende og realistiske, og hans sammenligninger er morsomme og, indimellem, temmelig vanvittige.
Også handlingens hæsblæsende tempo er med til at nedsætte læsetiden, og jeg fløj igennem bogen på ingen tid. Historien er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker, kom andre fuldstændig bag på mig. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, mytologi, venskab, kærlighed, familie, intriger, forræderi og guder. Og så mindede dele af bogen mig en hel del om The Mummy-filmene (dem med Brendan Fraser) i både humor og atmosfære.
Selvom serien ikke som sådan hænger sammen med Percy Jackson-bøgerne, så bliver der alligevel hentydet til serien i bogen, og man er ikke i tvivl om, at universet hænger sammen. Og alligevel er det en del anderledes, da Riordan griber den egyptiske mytologi, og den måde han kæder faraoernes efterkommere og de egyptiske guder sammen på, an på en anden måde.
Personerne er levende og menneskelige, og især Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Af de to er Carter nok den jeg holder mest af, da Sadie til tider var temmelig irriterende, og vildt meget teenager. Hendes 13-års fødselsdag forløber da heller ikke uden problemer, og hun roder sig selv ud i en del problemer, hun kunne være sluppet for, hvis hun havde tænkt sig bare en smule om først. Det samme gør Carter, men han gjorde det bare mindre irriterende end Sadie. Og det begyndende trekantsdrama Sadie har gang i, irriterede mig også lidt - mest fordi jeg synes hun er alt for ung til, at det er nødvendigt at have med. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg holdt især meget af dværgeguden Bes, og hans Speedo-superkræfter.
Er man vild med Rick Riordans skrivestil og univers, og kunne man lide første bind i serien, så skal man helt bestemt også læse denne bog. Bind 2 skuffer bestemt ikke, og kan varmt anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar