Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Enter Darkness.
Horror er ikke det jeg læser mest af, men jeg er alligevel blevet ret glad for gysernoveller. Så da forlaget spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde bogen, sagde jeg ja.
Og selvom jeg er lidt bekymret for min nattesøvn, er jeg rigtig glad for at have læst bogen, for novellerne var rigtig gode.
Jeg var især imponeret over forfatternes sprog, som i alle novellerne var letlæst og flydende, med nogle virkelig creepy beskrivelser. Og selvom der var stor forskel på den måde forfatterne opbyggede deres historier på, så havde de det tilfælles, at mørket, og det, det gemmer på, spiller en stor rolle.
Alle novellerne var forholdsvis korte, men det gjorde kun gysene mere koncentrerede. Ikke alle novellerne skræmte mig lige meget - hvilket var godt for mine nerver - men alle havde en krybende uhygge, og et plot, som hang sammen.
Fra brændingen af Morten Carlsen handler om en mand, som vender tilbage til sit barndomshjem, for at rydde op efter farens begravelse. Novellen havde en del flashbacks til barndommens fortællinger, og selvom der gik lidt tid, før jeg var helt med, så krøb uhyggen langsomt ind i mig, mens jeg læste historien. Sorg, historie og havet er novellens omdrejningspunkter, og det fungerer rigtig godt.
Et drømmebarn af Patrick Leis handler om en kvinde, som bliver gravid. Alle fortæller hende, at det hun føler, er helt normalt, selvom hun føler, at der er noget helt galt. Og følelsen af det forkerte forsvinder ikke, selv da barnet bliver født. Jeg var ret imponeret over den måde, som forfatteren brugte et alvorligt emne som knuste drømme, fødselsdepression og -traumer på, og samtidig gav det en drejning, jeg bestemt ikke havde forudset.
Svarthdel af Teddy Vork handler om en familie, der er flyttet på landet. Det er lige før jul, og småkagebagningen er i fuld gang. Katten har været væk længe, og familien leder efter den. Men måske gemmer den sig på loftet? Blandingen af julehygge, landlig idyl og uhygge fungerede rigtig godt i denne novelle, og jeg skal i hvert fald ikke op på mit loft foreløbig.
Et barndomshjem af Gudrun Østergaard handler om Cecilie, som skal passe sin tantes planter, mens tanten er på ferie. Selvom det er hendes fars barndomshjem, har hun aldrig før besøgt huset, og tanten giver hende en række regler, hun skal overholde. Men hvorfor er der så koldt i huset, og hvad er det for en energi, der kommer fra nogle af værelserne? Forfatteren er rigtig god til at mane en stemning frem, så man som læser forstår, at der er et eller andet helt galt med huset, og man kan næsten mærke kulden krybe ind på sig, mens man læser historien. Og samtidig får man fornemmelsen af, at et eller andet i Cecilies familie ikke var som det skulle være.
Blinde killinger af A. Silvestri handler om den yngste søn af en landmand. Hans brødre er forlængst flyttet hjemmefra, og nu er der kun ham tilbage på gården hos faren. Gården er fyldt med rotter, og derfor også katte. Men når der kommer for mange killinger, drukner faren dem, og sønnen bliver fascineret af døden og drabene. Og snart begynder han selv. Den her novelle er uden tvivl den mest blodige og væmmelige af dem allesammen. Jeg fik direkte kvalme, da jeg læste den (hvilket skal ses som en kompliment), og det hjælper ikke, at jeg elsker katte. Jeg må dog indrømme, at jeg synes faren var temmelig dobbeltmoralsk, hvilket ødelagde lidt af historien for mig.
Alt i alt er det, trods bogens ringe mængde sider, en imponerende samling noveller, fulde af gys, gru og krybende uhygge. Det er noveller til voksne, og det kan man godt mærke, for novellerne er fulde af psykologisk gru, og der er skruet helt op for horrorknappen. Voksne gyserlæsere vil ikke blive skuffede, men jeg vil ikke anbefale dem til børn, hvis de ikke, ligesom jeg, skal komme til at ligge søvnløse eller blive plaget af mareridt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar