Zoltars Krypt

Zoltars Krypt er en science fiction/fantasybog skrevet af Helle Perrier.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Mike og Niller er fuldstændig besat at onlinespillet Zoltars Krypt. Når virtual reality-brillerne kommer på, forandrer de sig til Mikenator og TheDude, med magiske evner og våbenstyrke, og kan bruge timer på at queste sig igennem fantasyverdenen, på jagt efter nøglen til Zoltars Krypt.
Men selvom de har styr på det meste i spillet, så kan de ikke undgå, at hverdagens problemer trænger sig på. For skolens største bølle, Dennis, nøjes ikke med at mobbe dem i virkeligheden, men bruger enhver chance på at finde og dræbe dem i spillet. Og da han er troldmand på level 99, er der ikke meget Mike og Niller, med deres niveau 42, kan stille op.
Og da Mike ved et tilfælde finder nøglen, går det hele grassat. Snart er alle spillere i verden ude efter dem, og de har kun to døgn, til at finde Zoltars Krypt, før nøglen forsvinder igen. Skal de overleve spillet, får de brug for allierede. Men hvem kan de stole på? Og kan de overhovedet komme til at spille, når deres mødre blander sig?

Den her bog er meget anderledes, end andre fantasybøger jeg har læst. For det første er det ikke ren fantasy, for bogen har også en del science fiction-elementer, og endda realistiske elementer med. Og for det andet føles læsningen fuldstændig, som om man er med i et computerspil, hvilket er ret fedt.
Sproget er letlæst og flydende, med en del teenage- og computerspillerslang, som gør, at man virkelig lever sig ind i personerne undervejs. Og så er bogen fyldt med humor, a la teenagedrenge. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere undervejs, for at gøre computerverdenen endnu mere levende, så får man alligevel et godt indtryk af omgivelserne. Og actionscenerne er virkelig realistiske. Bogen spiller også en del på fantasyklichéer, og der er masser af referencer til bøger og spil undervejs, hvilket er med til at give bogen den helt rigtige stemning.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien starter lige på og hårdt, med action fra første side. Det fungerer både godt og skidt. Godt, fordi man fra første side mærker adrenalinen i kroppen, når Mike og Niller spiller, og skidt, fordi der går lidt tid, før man finder ud af, hvad det hele går ud på. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, virtual reality, venskab, mobning og hverdagsliv. Og selvom jeg personligt synes bogen sluttede lidt brat, så fungerer slutningen, og historien hænger sammen. Blandingen af fantasy, science fiction og realisme fungerer rigtig godt, og forfatteren formår at ramme såvel spilmiljøet som teenagere lige på kornet.
Selvom Mike, Niller og Rosa var interessante og levende, så var det desværre ikke alle personerne, der var lige nuancerede, og mange af bipersonerne forsvandt i baggrunden undervejs. Muligvis fordi tempoet er så højt, og de kun var med ganske kort. Og muligvis, fordi man kun møder mange af dem i spillet, og ikke i virkeligheden. Heldigvis var hovedpersonen Mike rigtig godt beskrevet, og jeg følte hurtigt, jeg lærte ham at kende. Mike er stædig og loyal, og venskabet med Niller er rigtig stærkt. Samtidig er han lettere forelsket i Wanda, en avatar fra spillet, som han godt nok aldrig har mødt i virkeligheden. Og så er han teenager, med de konflikter det medfølger. Både i skolen, men også derhjemme, og især i forholdet til moren, som virkelig ikke forstår alvoren og nødvendigheden af at spille, når aftensmaden står på bordet. Niller er mere udadvendt end Mike, og rap i replikken. Og så er han, til tider, lige lovlig meget teenagedreng for min smag. Dennis er skolens bølle, og helt og aldeles gennemført led. Han mobber både in real life og online, og hans besættelse af spillet får ham til at gå temmelig langt, for at nå toppen. Og så er der Rosa, som jeg ikke kan beskrive, uden at spoile bogen for meget.
Alt i alt var det en rigtig god bog, og jeg var godt underholdt, selvom jeg ikke hører til dens primære målgruppe. Både fantasyelskere og computerspillere vil elske den, og det høje tempo gør, at man på intet tidspunkt keder sig undervejs.