Kaosslangen Apophis er undsluppet sit fængsel, og om kun tre dage vil han ødelægge verden. Den eneste, der kan stoppe ham, er Ra, de egyptiske guders tidligere konge. Der er bare et problem: Ra er en senil olding, så det er igen op til Carter og Sadie Kane at finde et våben mod Apophis.
Svaret findes måske i den gamle magiker Setnes' bog, som Apophis har travlt med at ødelægge alle kopier af. Men heldigvis har Carter og Sadie adgang til Osiris, de dødes hersker, og deres far, som kan skaffe dem adgang til Setnet selv. Hvis de ellers kan stole på den døde magiker.
Imens vokser kaosslangens magt, og samtidig er der opstået intern splid i House of Life. Ikke alle er lige begejstrede for Kane-familien og deres dyrkelse af gudelig magi, og det hjælper ikke, at Amos, Carter og Sadies onkel, er blevet øverste leder for magikerne.
Også blandt guderne ulmer uroen, og som om det ikke var nok, har både Carter og Sadie problemer med kærligheden.
Det endelige opgør med Apophis nærmer sig...
Det tog mig godt nok tæt på 7 år at få begyndt på serien, men til gengæld kun to dage faktisk at få den læst. For hold op, hvor er serien bare god.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor og levende beskrivelser, og en handling fortalt i et højt tempo, som gør bogen umulig at slippe.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom visse dele var en smule forudsigelige, var der stadig twists nok undervejs, til at gøre bogen overraskende. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, monstre, egyptiske guder, intriger, forræderi, ondskab og kærlighed. Det sidste synes jeg der var lige vel rigeligt af, og jeg var, som jeg nævnte i anmeldelsen af bind 2, ikke vild med trekantsdramaet mellem Walt, Sadie og Anubis. Mest af alt på grund af Sadies alder. Hun og Walt er måske nok næsten jævnaldrende, men Anubis er over 5000, og hun er kun 13 år (12 da de mødes). Det var måske nok naturligt i oldtidens Egypten, men passer ikke alt for godt ind i en nutidig kontekst, og det blev bare lidt for ulækkert.
Jeg er vild med Riordans univers, og hans måde at formidle mytologi og oldtidshistorie på, så den bliver både levende og underholdende, og samtidig giver mening for nutidens unge. De små hints undervejs til hans Percy Jackson-serie fungerer også rigtig godt, og jeg er spændt på at se, om der kommer en crossover-serie på et tidspunkt. Jeg ved, at der er skrevet et par noveller, så det er da ikke helt umuligt, at Riordan bygger videre på dem engang.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Især hovedpersonerne Carter og Sadie lærer man rigtig godt at kende. Selvom jeg havde et par problemer med Sadie (trekantsdramaet og hendes, til tider, lidt for egoistiske teenageoptræden), så var jeg vild med Carter, som er modig, loyal og samvittighedsfuld, og fast besluttet på at gøre det rigtige. Af bipersonerne var jeg vild med Bes og Bast, som virkelig var elskelige karakterer, trods alle deres fejl.
Alt i alt en god afslutning på trilogien. Er man vild med mytologi, og elsker man Riordans fortællestil, må man ikke gå glip af serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar