torsdag den 24. maj 2018

FairyLoot #14

Efter en varm og lang arbejdsdag, var det dejligt at kunne smutte forbi Føtex på vejen hjem, og hente denne måned FairyLoot.
Det er altid spændende at åbne boksen, og se, hvad der er med denne gang, og denne gang var ingen undtagelse. At jeg så havde det lidt so-so med indholdet, er en anden sag. For selvom jeg var meget begejstret for nogle af tingene, og bogen lyder interessant, så indeholdt denne boks også et par ting, som jeg aldrig kommer til at bruge, og jeg har lidt svært ved at se relevansen af. Men man kan jo ikke være lige heldig hver gang.
Temaet var denne gang Save the Kingdom, og boksen var igen proppet med goodies.

Som altid var det første, jeg fik øje på, månedens temakort med spoilers på bagsiden. Og igen var det virkelig flot designet, og passede rigtig godt til temaet. 

Det første jeg fiskede på var denne Exclusive Remnant Vegan Lip Scrub, lavet af Geeky Clean, og inspireret af Mary E. Pearsons serie The Remnant Chronicles. Der var tre forskellige varianter, og jeg fik Dalbreck-udgaven. Da jeg ikke aner hvad lip scrub er, og heller ikke har læst serien, kommer jeg næppe til at bruge den, men det er da en flot æske.


Det næste jeg fik fat i var en Exclusive Norgard Vegan Bath Bomb, kreeret af Little Hearts Gifts, og inspireret af månedens bog. Den er formet som et slot, og skulle dufte af månesten og bær. Desværre kommer jeg aldrig til at bruge den, da jeg ikke har badekar, og jeg tvivler på, at den kan bruges i et brusebad. 

Heldigvis var den næste ting både brugbar og smuk. Det er en Exclusive Weapon Coaster, designet af Evie Bookish, og inspireret af The Winners Trilogy af Marie Rutkoski. Selvom jeg ikke har læst serien, er jeg stadig begejstret for designet. 

Næste ting jeg fiskede op, var disse Exclusive Wyrd Mark Page Flags, designet af Fictiontea Designs, og inspireret af Throne of Glass af Sarah J. Maas. Jeg har ikke brugt page markers siden jeg studerede, så jeg kommer næppe til at bruge dem til det, de er beregnet til, men jeg kan godt lide designet. 

Den her ting kommer jeg til gengæld til at bruge. Det er nemlig Save the Kingdom Tea, kreeret af The Tea Leaf Co., og indholdet er English Breakfast te, hvilket jeg er godt tilfreds med, da jeg ikke kan fordrage frugtte, men til gengæld drikker masser af sort te. 

Og så nåede jeg endelig til den eneste ting, jeg vidste ville være med, og som jeg havde glædet mig til at modtage. Nemlig dette Exclusive Fear Book Sleeve, designet af Reverie & Ink! og med et citat fra An Ember in the Ashes af Sabaa Tahir, som jeg var ret begejstret for. Det er i en lækker og holdbar kvalitet, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal få det brugt. 


Udover alle de ovenstående goodies, var der også to bonusting med boksen, begge reklamer for efterfølgere til bøger der tidligere har været med FairyLoot. Det ene er et tarotkort med et af fire mulige hardback-designs til førsteudgaven af den engelske udgave af Legendary af Stephanie Garber, fortsættelsen til Caraval

Den anden bonusting var dette bogmærke, med reklame for Smoke in the Sun, fortsættelsen til Flame in the Mist af Renée Ahdieh. 

Og så nåede jeg frem til månedens bog, som endnu en gang var en komplet overraskelse for mig. Jeg har nemlig overhovedet ikke hørt om bogen, men den lyder spændende. Bogen hedder Onyx & Ivory, og er skrevet af Mindie Arnett. Som noget helt særligt, har FairyLoots udgave sprayede sider, hvilket bare gør den endnu flottere at se på. 


Med bogen fulgte også dette flotte artprint inspireret af bogens karakterer, og designet af Emily Haynes.

Og derudover var der, som altid, et brev fra forfatteren, månedens bogmærke, en signeret bookplate og kort med hashtag til min reading buddy. Og derudover var der et klistermærke, inspireret af bogen.

Alt i alt en noget blandet boks. Der var ting, jeg var rigtig vild med, og ting, som jeg ikke var så vild med. Og ret typisk var de ting, jeg ikke var så begejstret for, i den kosmetiske afdeling. Personligt er jeg ikke så vild med den slags produkter, fordi jeg ved, jeg aldrig kommer til at bruge dem, men jeg ved, at der er andre, som er helt vilde med dem, så jeg kommer næppe til at undgå dem helt.
Næste måneds tema er Rebels in Ballgowns, og igen er jeg helt blank, hvad angår bogen.

Ingen kommentarer: