10-årige Leo er bange for mørke. Hvis han ikke sover, når mor slukker lyset, mærker han frygten for monstre under sengen, og har svært ved at falde i søvn.
En dag finder han en snekugle med et slot indeni. Og da han skal sove, ser han pludselig slottet i sit spejl. Leo kan ikke lade være med at gå tættere på spejlet, og før han ved af det, befinder han sig i en magisk sneverden, hvor alle ens drømme går i opfyldelse.
Her møder Leo drengen Alf, der bor helt alene på slottet. Men ikke alle drømme er lige rare, og man skal passe på, hvad man ønsker sig.
Drømmeslot var en eventyrlig og drømmende vinterfortælling, som, selvom den er meget anderledes i tonen end forfatterens andre bøger, stadig var lige så god.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Stemningen er drømmende og dragende, og man kan næsten mærke snefnuggene lande på huden, og Alfs ensomhed. For selvom slottet er smukt, så er det også, med undtagelse af Alf, tomt, da drømmerne kun er der for en kort bemærkning.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er både smuk og eventyrlig, og fyldt med magi, venskab, ensomhed, mod, frygt, eventyr og drømme. Teksten suppleres på fineste vis af Carl Otto Moesgaards smukke illustrationer, og han formår at fange både den drømmende stemning og vinterens ensomhed med illustrationer, der primært er holdt i forskellige blå toner.
Personerne er levende og menneskelige, og især Leo og Alf lærer man som læser at kende rigtig godt. Leo kan godt lide at digte historier, og har en god familie. Men han er bange for mørket, og det, det gemmer på, og må lære, at se sin frygt i øjnene. Alf kan ikke huske nogensinde at have boet andre steder end på slottet, og har ingen venner, før Leo dukker op. Han er ensom, og gør alt for, at Leo skal blive glad. Men hvad drømmer han selv om? Udover Leo og Alf møder læseren også kortvarigt Leos forældre og lillesøster, men det er begrænset, hvor meget vi lærer dem at kende, da de kun optræder i glimt. Men de virker som en dejlig familie, med masser af kærlighed til hinanden, plads til grin, hygge, og trøst, når mørket truer.
Drømmeslot er meget anderledes i tonen end forfatterens andre bøger, og på mange måder føltes det at læse den, som at befinde sig i en drøm. En god drøm, altså, for historien var god, selvom den var mere letlæst, end jeg er vant til fra forfatterens hånd, da målgruppen er noget yngre end sædvanligt, og koblet med de smukke illustrationer blev det til en smuk og eventyrlig fortælling, der gav mindelser om Snedronningen, Narnia og Den Uendelige Historie. Hvad enten man er til eventyr eller generelt fan af Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab, er denne historie værd at stifte bekendtskab med, og med dens vinterlige snestemning passer den perfekt til årstiden. Samtidig er den perfekt til højtlæsning for børn fra 6 år, og jeg glæder mig allerede til at læse den igen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar