Jennas prinsessetid nærmer sig sin afslutning, men før hun kan blive kronet, venter den endelig prøve. Desværre kunne prøven ikke komme på et værre tidspunkt. Den Tvehovede Ring er blevet påvirket af mørkheden, og hvis ikke de to mørke troldmænd bundet til den skal slippe fri, må troldmænd og alkymister lærer at arbejde sammen.
Det er dog lettere sagt end gjort, og det gør det ikke nemmere, at både Marcellus og Marcia gør krav på Septimus som lærling. Septimus står snart over for et valg mellem alkymikken og magikken, og hans loyalitet sættes på en hård prøve.
Og imens vokser mørket...
Det er altid en smule vemodigt at afslutte en serie, man har været glad for, og selvom serien for mig sluttede perfekt, kommer jeg helt klart til at savne Septimus og hans univers.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, en god portion humor, og masser af leg med ordene.
Universet er gennemført, originalt og spændende, og endnu en gang lykkes det forfatteren at udvide verdenen med nye væsener og former for magik. Og kortet og de mange illustrationer i bogen er med til at gøre både personer og univers levende.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og forfatteren formår at samle alle trådene fra de foregående bind til en både tilfredsstillende og gennemført slutning. Historien er spændende, og fyldt med action, magik, troldmænd, drager, mørke kræfter, ondskab, alkymik, dronninger, familie, hemmeligheder, forræderi og venskab, med en knivspids kærlighed. Eneste minus er, at det tager lidt tid, før historien for alvor går i gang, men da jeg holder så meget af personerne og universet, gjorde det faktisk ikke det store.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg holder stadig meget af hovedpersonen Septimus. Han er modig, intelligent, og har hjertet på rette sted, og så er han ikke bange for at tage svære beslutninger. Af bipersonerne holdt jeg især meget af Beetle, som i den grad er vokset med sit nye ansvar, og tager både pligt og arbejde alvorligt, og så var jeg også ret vild med alkymisten Marcellus, som, trods excentricitet, hemmeligheder og knap så heldige valg, har hjertet på rette sted. Selv Jenna endte jeg med at være glad for, selvom hun frustrerede mig en del i forrige bind. Hun vokser en del med dronningeopgaven i dette bind, hvor hun endelig finder ud af, hvem hun er, men det hjalp helt klart også, at hun ikke havde helt så fremtrædende en rolle, og Septimus var tilbage i centrum.
Alt i alt var Flammeri en virkelig god afslutning på en serie, der har både overrasket og underholdt mig, og som jeg kun kan anbefale til alle de, der holder af klassisk fantasy, leg med ord og drager. Har man læst og elsket de forrige bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og har man ikke, er det bare med at komme i gang.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar