Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Rane er kun lige vendt tilbage fra sin tur til middelalderen, men eventyret er langt fra slut. For noget gik galt under hjemrejsen, og kongedatteren Gunhild er landet i nutiden. Før Gunhild og Rane har en chance for at få Gunhild tilbage til middelalderen, lukker Nationalmuseet ned. To amuletter er forsvundet fra vikingeudstillingen, og det går snart op for de to, at der stadig er rod i tiden.
Hvis tiden skal tilbage på rette spor, må Gunhild og Rane sammen rejse gennem tid og rum, for at finde amuletterne, og få dem tilbage til rette tid og sted.
Men Rane og Gunhild er ikke de eneste, der er ude efter amuletterne, og rejsen til vikingetidens Grønland bliver langt farligere, end de på nogen måde kunne forestille sig.
Jeg var ret vild med første bind i serien, og bogen her skuffede bestemt ikke. Den var nemlig endnu bedre end sin forgænger.
Sproget er letlæst og flydende, og de oldnordiske ord og begreber er med til at gøre såvel vikingetiden som omgivelserne levende. Beskrivelserne er realistiske og billedskabende, og især actionscenerne fungerer rigtig godt. Og så er jeg ret vild med forfatterens humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og historien er, udover at være uhyggeligt spændende, fyldt med action, magi, ånder, nordisk mytologi, religion, tidsrejser, kærlighed, skæbne og mod. Samtidig er det en historie om at finde sig selv, kultursammenstød, opdagelsesrejser og venskab. Bogen blander grønlandske sagn og åndevæsener med nordisk mytologi og kristendom, og giver samtidig et indblik i en spændende, og måske ikke voldsomt kendt, del af vores fælles historie. Jeg havde i hvert fald ikke hørt om Gudrid før. Serien er blevet til i et samarbejde mellem forfatteren og Nationalmuseet, med udgangspunkt i Nationalmuseets samlinger, og man kan mærke, at forfatteren har sat sig grundigt ind i såvel det historiske kildemateriale som myterne, før han skrev bogen.
Personerne er levende og menneskelige, og igen var det Rane og Gunhild, der spillede hovedrollerne. Rane er nok den af de to, der har udviklet sig mest siden første bind. Han er blevet mere modig, og har fået større selvtillid. Samtidig opdager han, at han måske har mere tilfælles med sin grønlandske familie, end han troede, hvilket giver ham et nyt syn både på sine forældre og på sig selv. Samspillet med Gunhild fungerer rigtig godt, og de to supplerer hinanden rigtig godt. Hvor Rane er mere forsigtig og tænker sig om, før han handler, er Gunhild mere udadfarende, impulsiv og temperamentsfuld, hvilket både er en styrke og en svaghed for hende. Mødet med nutiden er lidt af et chok for hende, og samtidig bliver hun mere og mere i tvivl om, hvad hendes egen skæbne er. Af bipersonerne var jeg især vild med Gudrid. Hun er en kvinde med ben i næsten, og stor mental styrke, men føler sig også fanget mellem sin pligt over for faren (som bestemt ikke opfører sig særligt kærligt over for hende) og sit hjerte. Og så kunne jeg godt lide, at Ranes forældre fik lidt mere scenetid i dette bind, da det var med til at gøre både dem og Rane mere levende.
Ligesom første bind i serien er bogen her illustreret af Bodil Bang Heinemeier med masser af flotte farveillustrationer, og tekst og illustrationer supplerer hinanden rigtig godt.
Skyggerne i isen er både en spændende og letlæst fantasyhistorie fyldt med magi, action og tidsrejser, og en anderledes form for historieformidling for børn, hvor forfatteren, med udgangspunkt i historiske genstande, vækker genstandenes ejere og deres tid til live. En blanding, der fungerer rigtig godt, og vil vække lykke hos såvel historieinteresserede børn som fantasyfans. Var man vild med første bind i serien, vil man ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer. Bogen, og serien, får mine varmeste anbefalinger.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar