Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.
Efter Edgars forræderi under duftturneringen forsøger Luzie og hendes venner at finde ud af, hvad hans planer er. Og de har fået uventet hjælp fra Elodie de Richemont, der har sine egne grunde til at ville standse ham.
Men med et ødelagt duftapotek, og en Edgar, der hele tiden er to skridt foran dem, er det bestemt ikke let. Langt om længe lykkes det dem at finde et spor. Sporet fører dem til Venedig, og til et helt særligt maskebal. Her går det op for Luzie, at Edgars planer er langt mere ondskabsfulde, end hun havde forestillet sig, og før hun får set sig om, er hun og hendes venner fanget i tiden.
Luzie får brug for alle sine evner, hvis hun skal redde sine venner, og finde en vej tilbage til nutiden.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for den her serie. Selvom I den tabte tids by er både smuk og velskrevet, levede den desværre ikke helt op til sine forgængere for mig, hvilket dog har mere at gøre med mine personlige præferencer end bogen selv, da jeg ikke var vild med den retning, plottet bevægede sig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at andre vil være begejstrede for plottet, da det som sagt mere var et spørgsmål om personlig præference end deciderede mangler ved bogen, og bogen var stadig god.
Sproget er letlæst og flydende, og ligesom i de øvrige bind i serien er beskrivelserne utroligt billedskabende og sanselige, så man som læser næsten selv kan dufte de eventyrlige og magiske dufte, Luzie og de andre duftapotekere tryller frem. Og sammen med de vidunderlige og smukke illustrationer er de i den grad med til at gøre omgivelserne og historien levende.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, men desværre fungerede plottet ikke helt for mig. Tidsrejsedelen blev lidt for søgt og usammenhængende, og samtidig var jeg ikke vild med forelskelsen mellem Luzie og Mats, som for mig virkede unødvendig. Historien er ellers spændende, og fyldt med magi, action, tidsrejser, karneval, intriger, forræderi, hemmeligheder, kærlighed, venskab, hævn og familie, krydret med jagten på udødelighed og ondskabsfulde planer.
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kommer man virkelig ind under huden på dem. Luzie er stadig en skøn hovedperson. Hun har fået mere styr på sit talent, men kan ikke lade være med at være både misundelig på, og mistroisk overfor, Elodie og hendes evner. Samtidig kæmper hun med sine følelser for Mats, som hun ikke aner, hvordan hun skal få fortalt, at hun er forelsket i ham. At hun samtidig har dårlig samvittighed over for sine forældre og føler et pres for at stoppe Edgar, gør det absolut ikke nemmere for hende. Heldigvis har hun sin lillebror Benno, som er god til at opmuntre og hjælpe hende - og som i parentes bemærket er en af mine yndlinge blandt bipersonerne. Som nævnt ovenfor, var jeg desværre ikke helt solgt på forelskelsen mellem Mats og Luzie, som jeg synes virker unødvendig, men til gengæld er jeg glad for den måde, de to støtter hinanden på, og hvor loyale de er overfor hinanden. Af de øvrige bipersoner var Elodie nok den mest interessante. På trods af, at hun har mistet alt, forsøger hun at holde fast i stoltheden, men som læser fornemmer man, at meget af det er en facade, og at hun nærer et dybfølt ønske om at høre til og stoppe Edgar. Og Edgar selv kunne jeg heller ikke lade være med at føle sympati for, på trods af hans modbydelige planer og ondskabsfuldhed, for han har helt klart en grund til at føle, som han gør, selvom han i den grad overreagerer.
Selvom plottet I den tabte tids by ikke helt fungerede for mig, så var det stadig en god historie, og jeg kan næsten ikke vente til sidste bind i serien udkommer. Er man fan af serien, er bogen her et must, og har man ikke læst serien endnu, er det bare med at komme i gang.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar