torsdag den 30. december 2021

Mørkhed

Mørkhed er 6. bind af fantasyserien Septimus Heap, skrevet af Angie Sage. 

Septimus står over for et afgørende punkt i sin uddannelse: Han skal undergå den frygtede Mørkhedsmannøvre, og rejse ind i selveste Mørkhedshallerne, for at hente genfærdet af Alther, som Marcia ved et uheld kom til at forvise. Opgaven er langtfra ufarlig, og både hans familie og hans læremester Marcia er bekymrede på hans vegne. 
Mens Septimus har travlt med at forberede sig, opdager Jenna, at der foregår mærkelige ting i Paladset. Noget mørkt er trængt ind, og Jenna er fast besluttet på at opklare mysteriet selv. 
Desværre går det galt, og før Jenna ved af det, breder mørket sig, og truer Borgen. 
Det er nu op til Septimus og hans venner at finde ud af, hvem der står bag det pludselige mørke, og standse det - før det er for sent. Og hjælpen viser sig fra en uventet kant, da Simon dukker op. Men kan de stole på Simon? Og er det overhovedet muligt at redde Borgen fra mørket? 

Jeg er ret glad for den her serie, men må indrømme, at dette bind skuffede mig en smule, den spændende handling til trods. Samtidig er bogen den hidtil mørkeste i serien, hvilket dog bestemt ikke gjorde noget. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og stemningsfulde beskrivelser, og en hel del humor undervejs, trods den temmelig dystre stemning. Forfatteren leger med ordene, og opfinder nye begreber, der er med til at gøre såvel univers som magisystem levende - og som må have sat oversætteren på noget af en prøve. 
Universet er originalt og gennemført, og på trods af, at langt størsteparten af bøgerne foregår i Borgen, så formår forfatteren at gøre også verdenen udenfor Borgen levende, og udvide universet med nye væsener og former for magik. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der overrasker flere gange undervejs. Historien er spændende, og fyldt med magik, mørke, ondskab, jalousi, hekse, troldmænd, drager, magtbegær, familieforhold, mørke væsener, og venskab. 
Personerne er levende og menneskelige, og de mange synsvinkler gør, at man som læser kommer helt under huden på karaktererne. Hovedpersonen Septimus er helt klart min yndling. Han er modig, intelligent, og elsker sin familie, men er ikke bange for at træffe svære valg undervejs. Og båndet mellem ham og Stikflamme er virkelig godt beskrevet. Jeg må dog indrømme, at jeg syntes der var for lidt fokus på Septimus i dette bind, da vi skal næsten halvvejs igennem bogen, før han for alvor træder ind på scenen. Og i betragtning af, at Septimus er omdrejningspunktet for serien, virkede det mærkeligt. I stedet var hovedfokus på Jenna, hvilket for mig helt klart ikke var et godt bytte. Hun frustrerede mig nemlig en hel del undervejs, fordi hun gang på gang tog nogle virkelig dumme valg, og ignorerede hendes instinkter, hvilket rodede hende ud i adskillige problemer. At hun samtidig var lidt for glad for sin prinsesserolle - når den kunne give hende noget - men ignorerede pligterne forbundet med den, gjorde mig bare mere irriteret på hende. Og selvom hun havde hjertet på rette sted, så irriterede hun mig stadig. Det samme gjorde skurken Merrin. Hans grådighed, magtbegær og egoisme kunne jeg til nød tolerere, men kombineret med dumhed, selvretfærdighed og selvmedlidenhed var han decideret utålelig, og selvom jeg absolut ikke går ind for at slå børn, greb jeg mig selv i at ønske, at nogen gav ham en endefuld. Anderledes havde jeg det med Simon, som endelig er blevet bevidst om sine fejl og nu forsøger at rette op på fortiden - også selvom han ved, at det måske er umuligt. Han har udviklet sig en del fra første bind i serien, og jeg kunne ikke lade være med at føle med ham. Og så er der Beetle, som måske nok var min yndlingsbiperson. Han er modig, intelligent, loyal og ikke bange for at træffe svære valg, og selvom jeg ikke helt forstår hans fascination af Jenna, som jeg synes udnytter ham en smule, så holdt jeg meget af ham. 
Selvom Mørkhed ikke var mit yndlingsbind i serien, hvilket skyldtes det manglende fokus på Septimus og mine frustrationer med Jenna og Merrin, så var jeg vild med den dystre stemning, universet, og ikke mindst forfatterens humor og leg med ord, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over seriens sidste bind. Er man fan af serien, kan bogen her absolut anbefales, og er man til klassisk fantasy med masser af magi og drager, er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med. 

Se også forfatterens hjemmeside

Ingen kommentarer: