Hallandren og Idris har i årevis delt en usikker fred, og nu er tiden inde til at indfri de løfter, som blev givet i fredsaftalen. Kongen af Idris skal sende sin datter til Hallandren, hvor hun skal giftes med gudekongen, for at skabe en varig fred.
Siden hun blev født, er kongens ældste datter, Vivenna, blevet opdraget til rollen som gudekongens hustru. Men i sidste øjeblik bestemmer kongen sig til i stedet at sende sin yngste, og vildere, datter Siri til Hallandren. Siris ankomst lægger dog langt fra en dæmper på uroen i gudernes palads, og krig synes mere og mere uundgåelig.
Siri er langt fra parat til rollen som gudekongens hustru, og livet i gudekongens palads er langt farligere, end hun på nogen måde kunne forestille sig.
Jeg har efterhånden læst en del af Brandon Sandersons bøger, og har været vild med dem alle sammen. Warbreaker var ingen undtagelse, selvom det tog sin tid at få den læst. Om det var fordi, jeg startede den på det forkerte tidspunkt, skal jeg ikke kunne sige, men selvom jeg var godt underholdt, og opslugt, når jeg læste den, så havde jeg desværre lidt for let ved at lægge den fra mig. Til gengæld slugte jeg de sidste 300 sider i et hug.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, atmosfæriske omgivelser og en del humor, som især kom til syne i dialogerne.
Universet er originalt og gennemført, med egne guder, historie, geografi og væsener, foruden et virkelig originalt og anderledes magisystem, baseret på farver og "breath" (som jeg regnede mig frem til måtte være ånd eller sjæl), som, selvom det forvirrede mig i starten, også fascinerede mig, i den måde det gennemsyrede hele verdenen, og endda guderne, på.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og så slutter den med noget af en cliffhanger, som gør de mange års ventetid til næste bind udkommer svær at udholde. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, forræderi, intriger, hemmeligheder, guder, kærlighed, jalousi, krig, mord, religion, fordomme og mod.
Personerne er levende og nuancerede, og især Siri kom jeg til at holde rigtig meget af. Hun er modig, stædig og temperamentsfuld, men også en smule naiv, og helt uforberedt på den rolle, hun pludselig må spille. Livet i paladset er meget anderledes i forhold til det, hun er vant til, og hun er nødt til at omstille sig en del, samtidig med, at hun forsøger at finde ud af, hvem hun kan stole på. Det spirende forhold mellem hende og Susebron er præget af gensidig usikkerhed og varme, og virker både troværdigt og rigtigt. Vivenna havde jeg et lidt mere anspændt forhold til i starten. Hun er modig og intelligent, men også temmelig naiv, og utroligt fordomsfuld i mødet med Hallandrens kultur og religion. Hendes moralske overlegenhed blandet med hykleri og jalousi gjorde hende til et anstrengende bekendtskab, og det tog noget tid, før jeg begyndte at varme op over for hende. Til gengæld var hun også den person, der udviklede sig allermest undervejs, hvilket var med til at gøre hende interessant. Af bipersonerne holdt jeg især Susebron og Lightsong, men også Vasher og Denth var interessante karakterer.
Warbreaker var original, gennemført og, selvom det tog sin tid at læse bogen, en virkelig god læseoplevelse, som i den grad overraskede mig undervejs. Er man vild med gennemført worldbuilding, nuancerede personer og overraskende plots, så kan bogen kun anbefales, og er man fan af Brandon Sanderson vil man bestemt ikke blive skuffet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar