Der er gået et år, siden Septimus Heap - tidligere Dreng 412 - fandt ud af, hvem han er, og han har fundet sig godt til rette både i sit hverv som lærling hos Marcia, den ekstraordinære troldkvinde, og som den yngste søn i familien Heap.
Men ikke alt er fryd og gammen i familien. Den ældste søn, Simon, nægter at anerkende, at Septimus er en del af familien, og er fuld af vrede og jalousi over, at Marcia valgte Septimus som sin lærling, i stedet for ham. I al hemmelighed har han opsøgt nekromantikeren DomDaniel, og er trådt i tjeneste som hans lærling, for at få hævn over såvel Septimus, som plejesøsteren Jenna, som han giver skylden for alle sine problemer.
Da Septimus ser Simon bortføre Jenna, er det kun broren Nicko, der tror på ham. Marcia har sine egne problemer, og Septimus' forældre nægter at tro, at deres ældste søn ville bortføre sin plejesøster, eller kaste sig over mørk magik. Derfor rejser Septimus og Nicko selv efter Simon for at redde Jenna, før det er for sent, og det bliver starten på en lang og farefuld rejse.
Og imens rører ondskaben på sig, for DomDaniel er langt fra så død, som man skulle tro, og hans planer nærmer sig deres fuldbyrdelse. Kan Septimus stoppe ham, før det er for sent?
Selvom jeg ikke var helt så vild med dette bind, som med det første i serien, så var bogen stadig rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige, og forfatteren er utroligt god til at male stemninger frem, så man skiftevis griner og gyser. Og så er jeg vild med den måde, som forfatteren leger med sproget på, og skaber nye, og alligevel velkendte, ord.
Universet udvider sig dette bind med nye væsener, magik og steder, og jeg fik en del mindelser til Terry Pratchetts Discworld-serie, som har samme charmerende, farlige og en smule rodede opbygning. Især Borgen, og dens hemmeligheder, mindede mig om Ankh-Morpork, men også persongalleriet og beskrivelserne af dem, føltes velkendte - uden på nogen måde at føles som en kopi, da universet samtidig er utroligt originalt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med magi (eller magik), hemmeligheder, forræderi, intriger, action, troldmænd, hekse, mærkelige væsener, ondskab, spøgelser og drager. Mest af alt er det dog en historie om mod, familie og kampen mod det onde. Jeg blev dog en smule frustreret over de voksnes manglende vilje til at tro på Septimus, og selvom jeg til dels kan forstå, hvorfor især Septimus' forældre ikke har lyst til at erkende sandheden om deres ældste søn, så burde de i det mindste lytte til ham, og undersøge sagen først.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg holdt utroligt meget af Septimus. Han er blomstret en del op siden første bind, og har fået større selvtillid, både hvad angår hans magik-evner og hans intelligens. Samtidig er han faldet godt til i sin familie, og elsker både sine brødre, Jenna og sine forældre højt. Jenna har også fået mere selvtillid, efter hun har fundet ud af, at hun i virkeligheden er prinsesse, men heldigvis lader hun ikke titlen stige sig til hovedet. Hun er modig, intelligent og har bed i næsen, og så er hun ikke bange for at sige sin mening. Af de øvrige bipersoner var jeg især glad for Nicko, som, udover at være en virkelig god storebror, og loyal over for sin familie, også har fundet sin egen styrke, og et kald som skibsbygger. Og så var Stikflamme bedårende. Selvom Simon bestemt ikke opførte sig godt undervejs, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at have en lille smule ondt af ham, selv når han opførte sig ondt. For selvom hans motiver bundede i jalousi, og han var blændet af sine ambitioner, så kunne jeg også godt forstå, hvorfor han følte sig svigtet og overset af sine forældre, og vrede over de omvæltninger, Jenna gav i familien. Også selvom hans teenageoprør er fuldstændig ude af proportioner.
Udover en spændende historie, er bogen, ligesom sin forgænger, fyldt med flotte illustrationer og et kort, og så er bogens cover virkelig fantastisk. Jeg elsker, hvordan designet minder om rigtige trolddomsbøger, ligesom illustrationerne gør historien lige det mere charmerende og stemningsfuld.
Flyveri var en rigtig god fortsættelse på serien, og kunne man lide første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, og kan kun anbefale serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar