Septimus er vendt tilbage til sin egen tid, men desværre blev hans storebror Nicko og Snorri fanget i fortiden. Heldigvis har Nicko efterladt sig en ledetråd, som måske kan hjælpe med at få dem tilbage til deres egen tid, hos Septimus' gamle læremester Marcellus.
Desværre når Jenna og Septimus ikke at sætte planen i kraft, da Marcia, Septimus' nuværende læremester, tvinger ham tilbage til studierne.
Samtidig dukker en gammel fjende op, for at få hævn over Septimus. En mørk plan udklækkes, og før Septimus ser sig om, bliver han tvunget afsted som Qurér på en færd, som ingen troldmandslærling endnu har overlevet.
Septimus får brug for alle sine evner, hvis han skal overleve, og måske redde sin bror på vejen.
Jeg er stadig vild med serien, og selvom den ene af hovedpersonerne frustrerede mig en del denne gang, så var bogen her ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, en god portion humor, og leg med ordene. Desværre indsneg der sig en fejl i oversættelsen af dette bind, da alkymik, som i forrige bind stavedes med k til sidst, pludselig manglede k'et, og det ødelagde lidt af det magiske for mig, selvom det var en mindre detalje.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye væsener, steder, historie og former for magik, og på trods af, hvor mørkt det til tider er, så har verdenen også noget utroligt charmerende over sig, som er svært at stå for.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er spændende og umulig at slippe. Historien er fyldt med intriger, magi, mærkelige væsener, troldmænd, hemmeligheder, hævn, jalousi, magtbegær, venskab, farlige missioner, drager og familie, og man keder sig på intet tidspunkt undervejs.
Personerne er levende og menneskelige, og især Septimus holdt jeg meget af. Han er modig, intelligent, og loyal, og så har han et godt hjerte. Samtidig er han dygtig til forskellige former for magi, og en god ven, og jeg elsker samspillet mellem ham og Beetle. Til gengæld var jeg desværre ikke ret vild med bogens anden hovedperson Jenna, som jeg ellers har været meget glad for i de tidligere bind i serien. På positivsiden er hun modig og elsker sin familie. Men på negativsiden var hun stædig, naiv, lyttede ikke til andre, impulsiv, og opførte sig direkte dumt, fordi hun bare sprang ud i tingene uden at tænke sig om eller planlægge noget først. Derudover syntes jeg, hun opførte sig en smule dobbeltmoralsk. Hun blev ved med at sige, at hun ikke ønskede at være dronning, men trak alligevel på prinsessetitlen, når det passede hende. Og så tænkte hun overhovedet ikke på, hvordan hendes handlinger og ønsker påvirkede andre, som for eksempel i Beetles tilfælde. Af bipersonerne var jeg især glad for Beetle, som er indbegrebet af loyal ven. Men han er også intelligent og modig, og meget stolt af sit arbejde. Og så er jeg stadig ret vild med Stikflamme. For hvem ønsker sig ikke sin personlige drage? Til gengæld havde jeg det stramt med Septimus' forældre. Selvom jeg har forståelse for, at det er hårdt at miste en søn, og vide, at han er fanget i tiden, så var jeg ikke vild med den måde, de reagerede på det på. Silas forsøger i det mindste at handle og gøre noget, selvom han ikke planlægger det ret godt, men Sarah bruger mere tid på at nægte at indse sandheden og beklage sig, end på at foretage sig noget fornuftigt og forsøge at finde sin søn, og hendes måde at reagere på, da Simon dukker op, fik mig til at miste en hel del af respekten for hende. At hun tager imod ham med åbne arme, efter han har forsøgt at myrde tre af hendes andre børn, og ovenikøbet holder ham skjult, fordi hun nægter at erkende sandheden, gjorde mig direkte vred, og hun burde i det mindste have skældt ham ud og smidt ham ud, selvom hun elsker ham. Merrin havde jeg til gengæld ondt af, selvom jeg absolut ikke brød mig om hans handlinger. I modsætning til Simon har han faktisk en grund til at føle sig tilsidesat og dårligt behandlet, og selvom hans selvmedlidenhed og manglende selvindsigt gjorde ham til et anstrengende bekendtskab, forstod jeg hans motiver, og behov for at skyde skylden for sit liv på nogen. Også selvom hans vrede mod Septimus virker en smule forfejlet.
Sidst, men ikke mindst, er jeg endnu en gang nødt til at nævne bogens flotte illustrationer, kort og design, som er med til at give læseoplevelsen et ekstra pift, og tilføje bøgerne en ekstra smule magi.
På trods af mine problemer med Jenna, så var jeg rigtig glad for både historie og plot i dette bind, og jeg elsker, hvordan forfatteren bliver ved med at udvide universet. Kan man lide klassisk fantasy med masser af humor og magi, så kan serien kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar