Det er lykkedes Septimus, Jenna og Beetle at befri Nicko og Snorri fra Foryxernes Hus, og bringe dem tilbage til deres egen tid. Mens Septimus fløj tilbage til Troldmandstårnet på Stikflamme, gjorde resten af selskabet holdt i Havnen, hvor de skulle vente på, at Septimus vendte tilbage. Desværre er det ikke gået efter planen, så da Septimus dukker op igen, er det kun Jenna og Beetle, som vil med hjem på drageryg. Og da Stikflamme bliver alvorligt såret i et uvejr, må selskabet nødlande på en lille ø, for at pleje ham.
Øen er dog langt fra som fredelig, som den ser ud ved første øjekast. Den er nemlig beboet af en Zirene, og Zirenen har sine helt egne planer, som kan føre til Borgens undergang.
Mens faren vokser, dukker uventede gæster op på øen. Men vil det lykkes at standse Zirenens planer? Og hvem står egentlig bag det hele?
Zirene var, selvom den var lidt for lang, næsten bedre end sin forgænger i serien, og jeg elsker, hvordan forfatteren kan blive ved med at overraske mig bind efter bind.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, en god portion humor, og et utroligt sprogligt overskud, som giver sig udslag i forfatterens leg med ord og ordspil.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye steder, væsener og former for magik, og fordi meget af handlingen denne gang foregår på havet, får man som læser også indtryk af, hvor stor verdenen er uden for Borgen.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og jeg er vild med, hvordan forfatteren får bragt plottråde i spil, som hun lagde ud for flere bind siden, og samtidig holder styr på de mange sideplots undervejs. Historien er spændende, og fyldt med magi, intriger, forræderi, ånder, drager, hemmeligheder, missioner, troldmænd, magtbegær, hekse og pirater.
Personerne er levende og menneskelige, og Septimus er en skøn hovedperson. Han er modig, intelligent og loyal, og fast besluttet på at leve op til Marcias tillid. Og så har han et godt hjerte. Af bipersonerne var jeg især vild med Ulvedrengen, hvis loyalitet, intelligens og mod også kommer på en prøve undervejs. Og så selvfølgelig Beetle, som, trods alle prøvelser, beholder både sit gode humør og sin evne til at tænke hurtigt. Jeg havde stadig et lidt blandet forhold til Jenna, som i dette bind blev degraderet til biperson, hvilket faktisk gjorde hende nemmere at holde ud, fordi jeg så mindre til hende. Selvom det bestemt var bedre, så havde jeg dog stadig mange af de problemer med hende, som jeg havde i sidste bind. Hendes impulsivitet, naivitet, og manglende evne til at lytte irriterede mig en del, og det samme gjorde hendes prinsesseadfærd, som dog var mindre i dette bind. I det hele taget virker hun mindre moden end Septimus og deres venner, hvilket er lidt besynderligt, i betragtning af, at de er på nogenlunde samme alder, og jeg håber virkelig, hun snart bliver lidt mere fornuftig. Merrin var en anden, jeg havde et lidt ambivalent forhold til. Hans selvmedlidenhed, egoisme og manglende vilje til at gøre noget, for at udvikle sig, er temmelig irriterende, men samtidig kan jeg ikke lade være med at have en lille smule ondt af ham, og den måde, han er helt alene i verden på. Til gengæld var jeg positivt overrasket over Simon Heap, som forsøger at gøre bod for sin tidligere opførsel, og som endelig har fået lidt selvindsigt.
Og fordi det ikke kan nævnes for mange gange, så skal der igen lyde en stor ros til bogens cover, kort og illustrationer, som bare tilføjer det hele lidt mere lækkerhed.
Zirene var endnu et forrygende bind i en virkelig god serie, og har man elsket bøgerne indtil nu, vil man bestemt ikke blive skuffet. For læsere af klassisk fantasy er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar