Marcis død var et hårdt slag for Julius, og det eneste, der nu holder ham i gang, er ønsket om at gøre det bedste for sin familie. Desværre er hans familie ikke ret samarbejdsvillig. Hans mor forsøger stadig at genvinde sin position i klanen ved hjælp af intriger, F-kuldet og Chelsie har kollektivt sagt op, efter Julius fik dem fri af Bethesdas kløer, og hans ældste bror, seeren Bob, er tilsyneladende blevet forræder, og har myrdet hans ældste søster, Amelia.
Og som om det ikke var nok, er der stadig en magtgal og morderisk ånd på jagt efter dragerne, og den kinesiske dragekejser har bestemt sig for at invadere Heartstriker Mountain.
Ældgamle hemmeligheder er tæt på at blive afsløret, og Julius står snart over for et umuligt valg mellem den søster, der har beskyttet ham hele livet, og den sandhed, der kan redde familien. Hvis, altså, familien for en gangs skyld vil samarbejde med ham og lade sig redde.
Det er ikke nemt, at være en rar drage.
Åh, hvor har jeg savnet denne verden, og især personerne. Jeg nød at dykke ned i historien igen, hvor plottet for alvor begynder at spidse til, og selvom jeg havde gættet et af de helt store twists for flere bind siden, og ikke var voldsomt interesseret i det, der foregik i det magiske hav, så var det en fornøjelse at møde Heartstriker-klanen igen.
Sproget er letlæst og flydende, med billedskabende beskrivelser som gør såvel omgivelser som magi- og dragekampe levende, og ikke mindst en god portion humor og varme, trods de temmelig dystre omstændigheder personerne befinder sig i.
Universet udvider sig endnu en gang, og selvom jeg ikke var så interesseret i de mange magiske teoridiskussioner, så gav det god mening for historien, ligesom introduktionen af nye ånder og drager var et helt klart plus.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og så slutter den med en virkelig ond cliffhanger, som gør det svært ikke at begynde på næste bind med det samme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, intriger, hemmeligheder, forræderi, mord, ånder, kærlighed, familiedrama, undertrykkelse, kampen for overlevelse, og, ikke mindst, masser af drager!
Personerne er levende og nuancerede, og jeg elsker, hvordan forfatteren formår at gøre de ikke-menneskelige personer både relaterbare og tilpas fremmedartede, eller, for dragernes vedkommende instinktprægede til, at man som læser fornemmer det farlige i dem, samtidig med, at man ikke kan lade være med at knytte sig til dem. Julius er helt klart min favorit. Han er modig, idealistisk og rar, og selvom han til tider er en smule naiv, så er han også drage nok til at ville have sin vilje - og snuhed og intelligens nok til at føre den ud i livet, selvom han ikke opfører sig som en typisk drage. Jeg har et lidt mere ambivalent forhold til Marci, den anden hovedperson. For mens jeg holder meget af hendes loyalitet og mod, så irriterer hendes ambitioner, stædighed og impulsivitet mig, fordi hun oftere fortaber sig i magisk teori end tænker sig om, før hun handler. Jeg vil dog sige, at hun og Julius supplerer hinanden godt, selvom hun indimellem tromler ham en smule. Og kemien imellem dem fejler i hvert fald ikke noget. Af bipersonerne er det især Julius' søskende, jeg holder af. Selvom de er præget af deres egne ambitioner, intriger og mål, så har de også en særegen form for loyalitet over for familien, og en særlig indbyrdes jargon, som gør dem både relaterbare og skønne at følge. Og især de to ældstes ambitioner og manipulationer får en stor indflydelse på Julius' liv. Jeg var også ret vild med dragekejseren Qilin, der, ligesom Julius, er en temmelig atypisk drage, styret af sine følelser - og sin mor, som er noget af en magtgal strigle. Ikke ulig Julius' mor, i øvrigt, selvom de begge to helt klart ville æde mig for at lave den sammenligning. Af andre personer kan nævnes magikeren Myron, som bedst opsummeres med det gamle ordsprog om, at vejen til helvede er brolagt med gode fortsætter, og Algonquin, som desperat forsøger at genskabe den verden, hun kendte før menneskene fordrev ånderne, og som jeg, trods hendes gerninger, ikke kan lade være med at have en lille smule ondt af.
A Dragon of a Different Color var en god fortsættelse på en serie, som på kort tid er blevet en af mine yndlingsserier, og selvom der var dele af bogen, jeg ikke var helt så vild med, så var den stadig rigtig god. Bogens cliffhanger lægger op til masser af action i seriens sidste bind, og jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan det hele ender. Er man vild med drager og urban fantasy, så kan serien her kun anbefales, og er man allerede fan, vil man bestemt ikke blive skuffet over dette bind.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar