Ved et uheld kommer Silas Heap til at slippe spøgelset af Jennas mange gange tipoldemor løs fra det maleri, hun har været bundet til i århundreder. Kort efter breder en mystisk sygdom sig i Borgen, og det samme gør panikken blandt borgerne.
Jenna er ikke ligefrem begejstret, da spøgelset af hendes tipoldemor dukker op, og bryder sig bestemt ikke om hende. Og da spøgelset narrer Septimus i en fælde, og sender ham til fortiden, er Jenna fast besluttet på at redde ham. Men hendes tipoldemors planer er langt værre, end Jenna på nogen måde kunne forestille sig, og at finde Septimus i fortiden er ikke ligefrem nemt.
Alkymik var endnu et spændende bind i en serie, som jeg er blevet rigtig glad for.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens leg med ordene må have sat oversætteren på noget af en prøve, da det ikke kan have været helt nemt at oversætte de forskellige ordspil. Beskrivelserne er livagtige, og til tider temmelig uhyggelige, og forfatteren blander humor og uhygge på en virkelig god måde.
Universet udvider sig igen, denne gang med nye former for magik, væsener, og baggrundshistorie for såvel Borgen som Jennas familie, og jeg elsker, hvor gennemført det hele er.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og historien får til tider karakter af en krimi, med et mysterium, der skal løses. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, intriger, komplotter, forræderi, mord, bortførelser, troldmænd, eksperimenter, tidsrejser, spøgelser og drager, krydret med hævn, familiedrama og sygdom.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg elsker, hvor virkelige, de føles. Septimus er stadig min yndlingskarakter. Han er modig, intelligent, men til tider lidt for impulsiv, og hans voksende selvtillid gør ham indimellem lidt for uforsigtig. Jenna er modig, intelligent, men til tider lidt naiv, og hendes forsøg på at redde Septimus er ikke altid lige gennemtænkte. Af bipersonerne var jeg især vild med Snorri, den unge købmand fra nord, som er fyldt med eventyrlyst og savn efter sin afdøde far, og har taget den lange sørejse for at finde spøgelset af sin far. Og hendes følgesvend Ullr vil gøre enhver katteejer grøn af misundelse. Marcellus var, som person, virkelig interessant. Trods sin besættelse af at leve evigt, og sin parathed til at føre sine planer ud i livet via bortførelse, så har han alligevel et godt hjerte, og er uhyre intelligent. Dronning Ethelredda er det til gengæld svært at finde noget positivt at sige om, for spøgelset er gennemført ond, manipulerende, magtsyg og egoistisk, og parat til at gøre alt, for at føre sine planer ud i livet.
Også dette bind af serien er fyldt med flotte illustrationer og et kort over Borgen, og sammen med det flotte cover, giver det et ekstra pift til læseoplevelsen.
Alkymik skuffede på ingen måde, og er man, ligesom jeg, glad for serien, vil man bestemt ikke blive skuffet. Kan man lide Pratchettsk humor og klassisk fantasy med et humoristisk twist, så kan serien her kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over det næste bind i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar