Enzo er 16 år, og gruer for endnu en jul med familien. Hans forældre skændes konstant, faren drikker, og han har ikke set sine bedsteforældre i årevis. Som om det ikke var nok, har hans venner også slået hånden af ham, og han føler sig alene og udenfor.
Da forældrene sender ham og hans lillesøster Ava til deres bedsteforældre for at holde jul, ser Enzo frem til en rolig og rar juleaften. I stedet bliver hans bedsteforældre bortført af uhyggelige væsener, og i et forsøg på at redde dem, opdager han og Ava det magiske land Henderbell. Et land præget af frygt, da kongen og dronningen er blevet kidnappet, og er de ikke tilbage før jul, vil både Henderbell og jorden gå under.
En familiehemmelighed gør Enzo og Ava til landets eneste håb, men i et land hvor skygger og ondskab truer, er det ikke let at kende venner fra fjender. Og julen nærmer sig.
Jeg har fulgt forfatteren på Instagram et stykke tid, og da jeg fandt ud af, at bogen her var en mørk julehistorie, var jeg simpelthen nødt til at få fat i den. Og heldigvis for det, for bogen var nemlig rigtig god, og utroligt creepy.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår i den grad at skabe atmosfæriske og creepy stemninger, så man næsten kan mærke kulden og føle skyggerne snige sig ind på en i mærket. Bogen har noget næsten drømme- eller måske snarere mareridtsagtigt - over sig, som gør den virkelig svær at slippe, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende.
Universet er mørkt, magisk og mareridtsinducerende, og gav mig mindelser om både Narnia-serien, Ringenes herre og Neil Gaiman, krydret med en god portion Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen og Reckless af Cornelia Funke, samtidig med, at det er helt sit eget. Og så er det virkelig fedt med et eventyrunivers, hvor ikke alt er godt og retfærdigt, og hvor herskerne ikke nødvendigvis er vise og handler rigtigt.
Handlingen er godt skruet sammen, og både spændende og creepy. Og så er den fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er fyldt med action, magi, forræderi, hemmeligheder, magtbegær, kidnapning, fordomme og familieproblemer, og forfatteren er ikke bange for at gøre sine karakterer ondt. Selvom julen, venskab, tro, håb og kærlighed også er tilstede, så er det også en historie om erobringens pris, og hvor langt man vil gå, for at beholde magten. Og så slutter bogen på en meget uventet måde. Bogen er hurtigt læst, og selvom dele af den gik lidt vel hurtigt, så kunne jeg ikke slippe den, og jeg levede mig i den grad ind i historien.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og synsvinklen skifter mellem Enzo, som er den primære hovedperson, hans lillesøster Ava og Ishmael, kongefamiliens rådgiver. Skiftende fungerer godt, og er med til at give liv til såvel personer som univers, men en gang imellem var tonen i især Enzos afsnit lige lovlig voksen, og jeg fik en fornemmelse af, at en ældre Enzo fortalte historien, i stedet for at nutids-Enzo. Det er dog en mindre detalje, som ikke gik udover historien. Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Enzo. Han er modig, selvopofrende og intelligent, men gemmer også på en vrede over for såvel sine forældre som sine bedsteforældre, for de svigt, de har gjort. Det har kulmineret i, at han er holdt op med at drømme, og mistet sin glæde ved at tegne, og at hans eksvenner samtidig mobber ham, har gjort ham ensom også i skolen. Jeg kunne rigtig godt lide, hvor beskyttende Enzo var over for sin lillesøster, og at han forsøgte at sige fra overfor sin familie, og kunne også relatere til hans tøven over for den nye verden, han pludselig befinder sig i. Ava er på mange måder Enzos modsætning. Hun er modig, stædig og tør stadig drømme, og hun kaster sig ud i den nye verden uden de store forbehold. Ishmael er intelligent, loyal og modig, men tør ikke stå ved sine følelser. Hans kærlighed er forbudt, og til trods for den store stjerne, han har hos kongeparret, tør han ikke sætte sin stilling over styr, eller forsøge at få ændret loven. Af bipersonerne faldt jeg især for Enzo og Avas bedsteforældre, men også hunelveren Doopar, som trodser sit folks forventninger, og omverdenens hån, for at forfølge sine drømme, var en skøn karakter. Og så synes jeg det er rigtig fedt, at så mange af personerne er grå.
Henderbell: The Shadow of Saint Nicholas var en creepy, mørk og gysende julefortælling fyldt med magi og nogle ret mørke temaer. Og så er bogen utroligt flot illustreret ved hvert synsvinkelskift, ligesom hvert kapitel starter med sorte sider, hvilket er med til at give bogen dens gysende atmosfære. Bogen er spændende og hurtigt læst, og trænger man til en modpol til muntre nisser og julelys, kan bogen kun anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar