Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Efter en konfrontation med hendes mobbere, vågner Annas Evne på voldsom vis, og hendes værger ser ikke anden udvej, end at sende hende til Elamenta, for at lære at beherske den. Men Elamenta er en helt anden verden, end Anna er vant til, og ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse.
Mens Anna lærer sin nye verden at kende, og langsomt begynder at forstå sin Evne, bliver hun også blandet ind i en krig, som har hærget i århundreder, mellem Elamenta og Skyggefolket. En krig, hvor hendes Evne kan være enten en stor hjælp, eller en fare for både hende selv og hendes folk.
Og samtidig er en gammel hemmelighed klar til at blive afsløret. En hemmelighed, som kan ødelægge Anna.
Jeg var ret vild med Opvågningen, og selvom man godt kan mærke, at bogen lægger op til de næste bind i serien, så var universet og personerne fantastiske.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som var med til at gøre såvel univers som personer levende. En gang imellem blev sproget en smule knudret i forbindelse med forklaringerne af magisystemet, men det gav samtidig universet legitimitet, fordi det føltes som videnskabelige forklaringer af et, for universet, naturligt, om end magisk, fænomen.
Universet er originalt og gennemført, og ligner ikke noget, jeg før er stødt på. Forfatteren blander elementbaseret magi med nordisk, og andre mytologier, og tilføjer såvel parallelverdener som nye og kendte magiske væsener, og en kostskolesetting, på fantastisk vis. Der er kælet for detaljerne, og såvel magisystem som flora og fauna fremstår logisk og forståeligt. Som læser lærer man universet at kende gennem Anna og undervisningen, og selvom der til tider er temmelig mange informationer at holde styr på, så fungerer det virkelig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og så slutter den med noget af en cliffhanger, som gør mig taknemmelig over at jeg har næste bog i serien liggende klar. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, forræderi, hemmeligheder, krig, venskab, kærlighed, dysfunktionelle familier, nordisk mytologi og drager, tilsat kostskoleliv og søgen efter identitet. Selvom historien er helt sin egen, så mindede den mig en smule om Løvindens sang af Tamora Pierce, og eftersom det er en af mine yndlingsserier, skal det ses som en kæmpe ros til forfatteren. Bogen var spændende, men man kunne samtidig også mærke, at den lægger op til de næste bind i serien, da der var rigtig meget worldbuilding, som skulle på plads, og man ikke rigtig hørte så meget om hovedkonflikten undervejs. Jeg er dog sikker på, at det kommer i de næste bind.
Personerne er levende og nuancerede, og især Anna og Alex, som er de to hovedsynsvinkler, kom jeg til at holde rigtig meget af. Anna er en skøn hovedperson. Hun er modig, intelligent, og temperamentsfuld, og ikke bange for at sige fra - også når hun helst skulle holde mund. Men hun gemmer også på en sårbar side, og har ikke helt let ved at falde til i den fremmede verden, hun pludselig befinder sig i. At hun også får følelser for skolens playboy, som tilsyneladende ikke kan fordrage hende, gør kun hendes følelsesliv mere kompliceret. Alex er modig, stædig og kan i den grad bære nag. At han samtidig lever et dobbeltliv som kronprins og almindelig skoleelev får indimellem hans temperament til at løbe af med ham, og det gør det ikke lettere, at han får følelser for Anna, hvis familie han i den grad bærer nag til - og med god grund. Kemien mellem Anna og Alex fungerer rigtig godt, og det slår indimellem gnister. når de to støder sammen, hvilket jeg var ret vild med. Bipersonerne er lige så levende som Anna og Alex, og især Ramon, Alex' fætter, kom jeg hurtigt til at holde af. I det hele taget var jeg vild med Alex' vennegruppe, og den kemi og ping-pong de havde med hinanden. Og selvom deres indbyrdes sprog indimellem blev lidt vel teenagedreng for mig, så var de samtidig velkommende over for Anna, og hinanden dybt loyale. Men også den gådefulde Seer, som overtager Annas oplæring, og Alex' livvagt Evan var fascinerende. Til gengæld brød jeg mig virkelig ikke om Nora, Annas faster, som, udover at være utroligt streng og næsten følelseskold over for Anna i hendes opvækst, også forbereder hende enormt dårligt på de udfordringer, hun kommer til at stå over for i Elamenta, fordi Anna er den, hun er. Selvom jeg til dels kunne forstå hvorfor Nora var, som hun var, så kunne jeg ikke tilgive hende, og det gjorde det svært at holde af hende.
Alt i alt var Opvågningen en virkelig god start på en serie, som jeg i den grad glæder mig til at fortsætte med. Er man vild med magiskoler, nordisk mytologi og imponerende worldbuilding, så kan bogen kun anbefales, men sørg for at have næste bind klar, for med den cliffhanger, den slutter med, har man ikke lyst til at vente alt for længe med at læse videre.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar