Lucifers Fængsel

Lucifers Fængsel er en fantasybog skrevet af Anders Villy Ehrenreich Eriksen.

Ravn er datter af en storbonde, og bor på en gård, sammen med sine forældre. Hele sit liv har hun set mærkelige væsener omkring folk, og drømt mærkelige drømme, som hun ikke tør fortælle præsten. Ravn er bange for sin far, men elsker sin mor, så da hun får at vide, at hun er blevet gammel nok, til at komme ud at tjene, er det med blandede følelser.
Men ankomsten til Zaragoza bliver ikke, som Ravn havde forestillet sig. Straks efter ankomsten til byen bliver hun taget til fange, og anklaget som heks, og før hun ved af det, står hun på bålet.
Hun når dog ikke at blive brændt, men bliver reddet i sidste øjeblik af Uzul, som har mærkelige kræfter. Før Ravn ved af det, er hun på vej til Cordoba, som er under belejring, og det går snart op for hende, at hun er en brik i et langt større spil, end hun på nogen måde kunne forestille sig.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har fået læst den her bog noget før, da den efterhånden har en del år på bagen, men nu fik jeg det endelig gjort. Og den var faktisk rigtig god, selvom jeg gættede de fleste af historiens twists næsten fra starten af bogen.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, der gjorde såvel torturscener som elendigheden i den belejrede by næsten for nærværende, og forfatteren har tydeligvis tænkt over at får sprogets tone til at passe til den historiske periode, hvor handlingen finder sted, uden at gøre den fuldstændig ulæselig for de børn, som er bogens målgruppe.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede de fleste twists fra starten, så var de godt udtænkt. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, engle, dæmoner, religiøs fanatisme, krig, heksebrændinger, tortur og familie, godt krydret med virkelige historiske begivenheder i middelalderens Spanien. Jeg kunne godt lide, at der blev vendt lidt op og ned på det traditionelle fjendebillede mellem engle og dæmoner, men kunne godt have tænkt mig lidt mere uddybning undervejs, eller måske en fortsættelse, da jeg syntes historien sluttede noget brat.
Personerne er levende og menneskelige, omend en smule unuancerede, da de er temmelig sort/hvide. Ravn har været plaget af mærkelige syner og drømme hele sit liv, men fordi hun gerne vil behage sin far og være en god kristen, forsøger hun at hemmeligholde dem, og lukke øjnene for væsenerne. Hun elsker sin mor, men frygter sin far, som er streng og autoritær. Selvom jeg godt kunne lide Ravn, så var der dog et par ting, der irriterede og undrede mig ved Ravns adfærd. For det første er hun utroligt naiv, og opfører sig direkte tåbeligt til tider. Og for det andet forstår jeg ikke hvordan hun fuldstændig kan overse og ignorere de faresignaler, hun får fra folk omkring sig. Jeg havde gættet skurken stort set fra første side, og Ravn burde altså have lugtet lunten noget før. Af bipersonerne kunne jeg bedst lide Uzul, som redder Ravn fra bålet, og forsøger at holde hende i live, selvom hun bestemt ikke gør det nemt for ham. Ja, han har sine egne motiver for at gøre det, men han redder hendes liv indtil flere gange. Fader Gonzales, derimod, afskyede jeg fra første blik (eller ord, det er jo en bog), og jeg krympede mig nærmest hver gang han dukkede op. Også andre af bipersonerne var interessante, men selvom langt de fleste af dem havde deres egne motiver, så blev de aldrig rigtigt nuancerede nok, til at man som læser lod sig narre af dem.
Selvom der var et par ting, der irriterede mig, så var jeg alligevel ret opslugt af historien, og især det historiske element, og idéen med Lucifers Fængsel, var jeg vild med. Jeg ville ønske, at bogen havde været længere, eller at der var en fortsættelse, for jeg ville gerne have læst mere om Ravn.
Kan man lide historisk fantasy med hekseforfølgelser, engle og dæmoner, fortalt på en lettilgængelig måde, så er bogen værd at læse. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

Armada - Spillet om Jorden

Armada - Spillet om Jorden er en science fiction-bog skrevet af Ernest Cline.

Zack er på sit sidste år i high school, og bor alene med sin mor. Hans far døde, da han var spæd, og Zacks eneste forbindelse til ham er farens efterladte musik-, film- og computerspilssamling. Og så farens notesbøger, som er fulde af konspirationsteorier.
Zack bruger meget af sin tid med at spille computerspil med sine venner, og hans yndlingsspil er Armada, hvor han, efter lang tids træning, er blevet en af de bedste i verden.
En dag ser han et rumskib uden for vinduet i skolen, som fuldstændig ligner rumskibene fra Armada. Zack tror først, at han er blevet skør ligesom sin far, men langsomt går det op for ham, at hans far måske slet ikke var så skør endda, og at svarene på hans spørgsmål findes i farens notesbøger.
Svar, som leder ham på sporet af en hemmelighed, som for altid vil ændre hans syn på computerspil, og det han troede, han vidste.
Spillet om Jorden er i gang.

Hold da op, hvor var den her bog altså fed! Uhyggeligt spændende, tankevækkende og nørdet, og proppet med popkulturelle referencer, og næsten umulig at lægge fra sig.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af popkulturelle referencer til computerspil, science fictionfilm, tv-serier og bøger fra 1970'erne til 2000'erne, og selvom gamerudtrykkene og de videnskabelige termer til tider gik over hovedet på mig, så fungerede det rigtig godt. Bogen er utroligt nørdet, og det er både den svaghed og dens styrke. Svaghed, fordi bogen forudsætter et vist kendskab til film, spil mm. fra de sidste 40 år, hvis læseren skal have den optimale læseoplevelse, og styrke, fordi den netop tør være nørdet og anderledes, og give en kærlig hyldest til spil- og science fiction-skabere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det umuligt at gætte, hvad der vil ske, og selvom et par af elementerne blev lige lovlig amerikanske, så elskede jeg bogen alligevel. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, gys, gaming, familie, venskab, kærlighed, konspirationsteorier, intriger, hemmeligheder, invasioner, savn, opofrelse, rumkampe og robotter. Samtidig tager bogen en del eksistentielle og tankevækkende diskussioner op om fjendebilleder, sammenhold, krig, konflikteskalering, og hvor langt man er villig til at gå, for at redde dem man elsker.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Zack lærte jeg rigtig godt at kende. Hele Zacks liv har været præget af farens død, og selvom Zack aldrig har kendt ham, sidder savnet dybt i ham. Interessen for computerspil og farens efterladenskaber er Zacks forsøg på at lære faren at kende, og er blevet lidt af en besættelse for ham. Hans temperament har givet ham en del problemer i skolen, hvor han gang på gang støder sammen med skolens mobber, men heldigvis har han to bedste venner, som deler hans computerspilsinteresse, selvom de hellere spiller Terra Firma end Armada. Zacks graven i farens fortid, og mødet med sandheden, giver ham noget af et chok, men han vokser med opgaven, og finder modet og styrken til at gøre det rigtige. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Lex, som er intelligent, modig og har humor, selvom jeg synes det spirende kærlighedsforhold var temmelig unødvendigt, Ray, Zacks temmelig excentriske chef i computerspilsbutikken, og kommandøren, hvis tro på opgavens vigtighed har fået ham til at ofre alt. Men også de andre bipersoner var interessante og nuancerede, og jeg følte virkelig, jeg kom til at kende dem.
Alt i alt var Armada - Spillet om Jorden en virkelig god læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale. jeg elskede de mange popkulturelle referencer, humoren og dens nørdethed, og at den samtidig var superspændende, med uhyggelige og tankevækkende perspektiver på menneskeheden og vores egen samtid, gjorde den kun bedre. Er man til science fiction og computerspil, er bogen et must, og bogens flotte og anderledes design gør kun læseoplevelsen større.

Læsestatus for februar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Februar druknede næsten i store mængder vand, og kombineret med voldsomme blæsevejr, blev måneden en temmelig kold og våd fornøjelse. 

Februar blev måneden, hvor jeg for alvor blev taknemmelig for at være flyttet væk fra den gamle del af Ribe, da de store mængder vand oversvømmede såvel dele af midtbyen, som midt gamle kvarter. Mit hus ligger heldigvis på tilpas afstand af vandmængderne, og den eneste gene, jeg har haft af blæsevejret, har været to itublæste tagplader på garagen. Hvilket må siges at være billigt sluppet i forhold til resten af byen. 

Måneden startede med en tur i teatret med mine forældre, og fortsatte med en voldsom forkølelse, en travl vinterferie på arbejdet, og lørdagsvagt, og sluttede med et hyggeligt familiebesøg i mit lille hus. Travlheden på arbejdet og forkølelsen lagde en dæmper på læseoverskuddet, og selvom måneden startede godt, så fik jeg stort set ikke læst noget som helst i uge 7 og 8, og først i månedens sidste uge kom læsningen tilbage på sporet. Det betød desværre også, at jeg slet ikke fik læst alt det, jeg havde håbet på, og jeg nåede hverken januar eller februars FairyLoot-bøger (Nevernight af Jay Kristoff og Mirage af Somaiya Daud), februars serie fra seriekrukken (Caraval af Stephanie Garber) eller nogle bøger fra min A-Z TBR, selvom jeg fik startet på en enkelt. 

Jeg håber dog, jeg får rettet op på det i marts, hvor jeg har store læseplaner. Men mere om det senere. 

Først gælder det februars læsning. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg læst 7 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag. 

Bøgerne er:

Jakob Leth: Kapløbet om jættekvindens våben (Når runesten revner 1)

Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Serien er påbegyndt og ajour. 

John Flanagan: Duellen i Araluen (Skyggens lærling 14)

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 

Serien er ajour. 

Christina E. Ebbesen: Sumpbaronens rejse (Til Aretz' ende 1)

Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen. 

Serien er påbegyndt og ajour. 

Joy H. Davidson: Broen til Ingen Steder (Den Udvalgte 1)

Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 

Serien er påbegyndt og ajour. 

Philip Reeve:

Helvedesmaskiner (Mortal Engines 3)

Byernes kamp (Mortal Engines 4)

Anmeldereksemplarer fra forlaget Alvilda. 

Serien er slut. 

Jan Rybka og Thomas-Bo Huusmann: En Glemsom Troldmand (Et Skovbryns Eventyr 1)

Anmeldereksemplar fra Huusmann Media. 

Serien er påbegyndt og ajour. 

I februar fik jeg læst en enkelt bog fra reolen, nemlig:

Katja Brandis: Carags forvandling (Woodwalkers 1)

Serien er påbegyndt. 

Jeg fik også læst en enkelt billedbog fra biblioteket. 

Bogen er: 

Oliver Jeffers: Den fantastiske bogslugerdreng

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 3 tegneserier/graphic novels. 

De er:

Mort Walker:

Basserne 1953-1954

Basserne 1959-1960

Tim Seeley m.fl.: Raptor's Revenge (Nightwing vol. 5)

Ialt fik jeg læst 9 bøger og 3 tegneserier/graphic novels. Af dem var 7 anmeldereksemplarer, 1 en billedbog, og 1 graphic novel på engelsk. Jeg fik afsluttet en enkelt serie, påbegyndt 4 og kom ajour med 5.. 

I marts vil jeg gøre et ordentligt indhug i anmeldereksemplarerne, og så skal jeg have læst flere bøger fra min A-Z TBR, så jeg få den udfordring tilbage på sporet. Jeg skal også have læst februars FairyLoot-bog og marts' valg, som er The Storm Crow af Kalyn Josephson. Månedens serie fra seriekrukken er Arthur af Kevin Crossley-Holland, hvor jeg begyndte på den første bog i 2019, men lagde den fra mig igen efter ganske få kapitler, og jeg har derfor tænkt mig at starte forfra på serien igen. 

I marts har jeg også planer om at deltage i hele 2 readathons, nemlig The Backlist Readathon og TFF Readathon. Jeg håber, de kan motivere mig til at få læst en hel masse, og der kommer selvfølgelig mere info om dem begge to på bloggen, når vi kommer lidt tættere på. 

Derudover byder februar på koncert med filmmusik fra Lord of the Rings og Hobbitten, som jeg glæder mig helt vildt til, og måske en tur i biografen med en kollega, hvis vi kan få logistikken til at gå op. 

Hvordan har jeres februar været? Og deltager I i nogle af marts måneds readathons? 

En Glemsom Troldmand

En Glemsom Troldmand er en eventyrlig historie skrevet af Jan Rybka og Thomas-Bo Huusmann.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Huusmann Media.

Sebastian bor helt alene på et tog, som han kører rundt med. En dag møder han troldmanden Knaak, som er faret vild og har mistet sin tryllestav. Sebastian hjælper Knaak, men en troldmands tryllestav er farlig for almindelige dødelige, og da Sebastian ved et uheld kommer til at bruge den, skal Knaak pludselig op til troldmandsprøve igen.
Men for en glemsom troldmand er det bestemt ikke let at gå til eksamen igen, og magi kan være farligt, hvis man ikke passer på.

Jeg har ikke før læst en fantasybog som tager demens op, men En Glemsom Troldmand formåede at gøre det på en både sjov og nænsom måde, som gør et emne, der ellers er svært at forklare for børn, let at forstå.
Sproget er letlæst og flydende, med levende og sjove beskrivelser, der gør såvel troldmandens hus som de magiske prøver lette at se for sig, godt suppleret af bogens fine og sjove illustrationer. Og så er bogen fyldt med humor.
Historien foregår i og omkring troldmanden Knaaks hus, og den del fungerer rigtig godt. Det samme gør magien, men jeg savnede noget mere verdensopbygning, som for eksempel landets navn, og noget baggrundshistorie for vores hovedpersoner. Bogen har undertitlen Et Skovbryns Eventyr, men skovbrynet kom desværre aldrig rigtig til live for mig, og det gav bogen mere karakter af et eventyr end af fantasy, som for mig er forbundet med et vist niveau af verdensopbygning. Det er dog set med voksenbriller, for jeg er sikker på, at børn langt hen ad vejen vil være ligeglade, da historien ellers er både spændende og sjov.
Handlingen er både spændende og enkel, med flere klassiske fantasy- og eventyrelementer som magiske prøver, troldmænd og talende dyr, og historien er fyldt med magi, venskab, eksamensangst, talende dyr, hjælpsomhed, løgne og glemsomhed. Knaaks glemsomhed - eller demens - bliver godt forklaret, ligesom omverdenens måder at forholde sig til demensramte personer også vises. Blandt andet gennem frustration, dækken over den demensramte, og hvordan det er bedre at sige sandheden, så den demensramte kan få hjælp, end at dække over dem af misforstået hjælpsomhed og venlighed.
Personerne er levende og menneskelige, selvom de ikke er voldsomt nuancerede, og persongalleriet er temmelig begrænset. Sebastian er venlig, hjælpsom og nysgerrig, og fyldt med både eventyr- og vandrelyst. Troldmanden Knaak er gammel, glemsom, distræt og rar, med en fortid som krigshelt, og udsigten til at miste sin magi, gør ham både ulykkelig og fast besluttet på at bestå prøverne. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med Filippo, som ufrivilligt kommer igennem noget af en transformation, men som alligevel er god nok på bunden.
Alt i alt en sjov, letlæst historie om et vigtigt emne, som ses alt for lidt i børnelitteratur, og som kan hjælpe med at tage hul på et emne, som stadig kan være et tabu, derhjemme. Men bogen kan også "bare" læses som en god og sjov historie for børn med hang til magi og eventyr.

Byernes kamp

Byernes kamp er 4. og sidste bind af Philip Reeves fantasy/steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Der er gået et halvt år siden Den Grønne Storm angreb Brighton og jæger Fang forsvandt, og første gang i årevis er der håb om fred mellem trækbyerne og Den Grønne Storm.
Men ikke alle er lige begejstrede for general Nagas nye fredsplaner, og både blandt trækbyerne og internt i Den Grønne Storm ulmer utilfredshed - og forræderi.
Tom og Wren er blevet flyvende handelsrejsende, og mens Wren elsker sin nye tilværelse fyldt med eventyr, savner Tom, trods afsløringen af hendes forræderi, Hester. Samtidig længes han mere og mere efter et nyt permanent hjem, så da han får nys om, at der foregår noget i Londons ruiner, bestemmer han sig for, sammen med Wren, at vende hjem til det sted, hans rejse begyndte.
Men håbet om fred er skrøbeligt, og da en fjende falder over hemmeligheden om et frygteligt våben, som kan ødelægge hele menneskeheden, må menneskene bestemme sig for, om de vil stå sammen - eller dø.

Philip Reeve har, med Byernes kamp, leveret et brag af en slutning på sin serie, og selvom bogen er næsten dobbelt så lang som de forrige bind i serien, så vendte siderne næsten sig selv. Det lykkedes forfatteren at knytte alle trådene sammen og samtidig slutte sin serie på en fuldstændig fantastisk, rørende og storslået måde, og give karaktererne den slutning, de fortjente. Uden at det hele blev lyserødt og rørstrømsk.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med sproget, og udvikler ord og vendinger fra vores nutid, til hvordan det kunne ende med at lyde i fremtiden. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og jeg kunne næsten mærke jorden ryste under trækbyernes larvefødder, og se luftkampene for mit indre øje.
Universet er originalt, fascinerende og skræmmende, og jeg elsker, hvordan det, for hvert eneste bind, udvider sig mere og mere. Jeg kommer uden tvivl til at savne det, nu hvor serien er slut.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og en slutning, som i den grad kom bag på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, hemmeligheder, intriger, krig, magtbegær, grådighed, kærlighed, familie, trækbyer, luftskibe og frygtindgydende døde jægere. Det er en historie om ødelæggelse, fordomme og uro, men også en historie om håb, familie og tilgivelse, og om at finde sit hjem.
Personerne er levende og nuancerede, med fejl, styrker og svagheder, og man kan som læser ikke undgå at føle med dem. Synsvinklen skifter mellem Theo, Tom, Wren, Hester,, Shrike, general Naga og Fishcake, og selvom jeg stadig blev lettere irriteret på Wren, så har hun heldigvis udviklet sig en del fra forrige bind i serien. Hun er stadig eventyrlysten, impulsiv og naiv, og roder stadig sig selv og sine nærmeste ud i problemer, men det er trods alt blevet mindre, og hun tænker sig en smule mere om, før hun kaster sig ud i tingene. Jeg er stadig vild med Tom, som var min yndlingsperson i de første to bind i serien, selvom også han til tider var lidt vel idealistisk og naiv. Hans sorg over Hesters bedrag, og hans bekymring for Wrens fremtid, når han snart dør, er utroligt relaterbar, og jeg kan godt lide, at forfatteren stadig lader ham elske Hester, på trods af hendes handlinger. Theo, den tidligere soldat fra Den Grønne Storm, som vender hjem - kun for at rejse ud igen - var en anden af mine yndlinge. Han har fundet troen på sig selv efter eventyrene hos Den Grønne Storm og Brighton, og er fast besluttet på at gøre det rigtige, og finde Wren igen. Hester er en utroligt kompliceret person. Hun er lige så ødelagt indeni som udenpå, og personificerer næsten diskussionen om arv og miljø. For handler hun som hun gør ud fra genetisk kodning, eller på grund af de ting, hun blev udsat for af sin egen far, da hun var helt lille. Hendes altoverskyggende kærlighed til Tom - eller måske snarere besættelse - driver hende til frygtelige handlinger, men alligevel får man som læser sporadiske glimt af en stærk kvinde med et varmt, men skrøbeligt, hjerte. Shrike og general Naga var mere bipersoner end hovedpersoner, og selvom blikket ind i deres hoveder bestemt var med til at bidrage til historiens kompleksitet, og gøre dem levende, så var de ikke mine yndlingspersoner. Det var Fishcake derimod. Den tidligere glemte dreng, som bare vil elskes og have en familie, og hvis ønske om hævn og selskab genopliver en frygtelig fjende. Det er svært ikke at have ondt af ham, og ønske, at han får sit ønske opfyldt, trods de problemer han er katalysator for. Af andre bipersoner kan nævnes professor Pennyroyal, som er en skøn, shifty karakter, som man aldrig helt ved, hvor man har, Wolf Kobold, den charmerende men ryggesløse trækbytilhænger, og lady Naga, som næsten var for god til at være sand.
Alt i alt var Byernes kamp en virkelig fantastisk slutning på en skøn serie. Fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede, og selvom jeg kommer til at savne universet, er jeg glad for, at serien endte som den gjorde. For mig var bogen den bedste i serien, og jeg kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Book Haul #2

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Februar nærmer sig enden, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens book haul frem.
I februar fik jeg hjembragt lidt flere bøger, end jeg egentlig havde planer om. Til gengæld gjorde et gavekort og en tilgodeseddel, at jeg faktisk ikke kom af med helt så mange penge, som billedet ellers kunne tyde på. Og så fik jeg også tilsendt et par anmeldereksemplarer fra søde forlag og forfattere, hvilket også hjalp på lommesmerterne.
Men lad os bare komme igang.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar modtog jeg 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag og forfattere.
Bøgerne er:

Jan Rybka og Thomas-Bo Huusmann: En Glemsom Troldmand (Et Skovbryns Eventyr 2). Huusmann Media.

Trine Tvede: Panterens øje. Forlaget mellemgaard.

Mikkel Wendelboe: Franz. Forlaget Brændpunkt.

I januar modtog jeg et gavekort til Saxo, og det skulle selvfølgelig bruges. Og fordi det er mig, og jeg bare ikke kan stå for billige bøger, så røg der også lidt ekstra ned i kurven, nu hvor jeg var igang. I alt blev det til 8 bøger og 1 graphic novel fra Saxo.
De er:

Brandon Sanderson m.fl.: White Sands vol. 2

Eoin Colfer: Highfire

Jessica Cluess:
A Shadow Bright and Burning (Kingdom on Fire 1)
A Poison Dark and Drowning (Kingdom on Fire 2)
A Sorrow Fierce and Falling (Kingdom on Fire 3)

Rhiannon Thomas: Long May She Reign

A.J. Hackwith: The Library of the Unwritten (Hell's Library 1)

Gareth Hanrahan: The Gutter Prayer(The Black Iron Legacy 1)

Shaun Bythell: The Diary of a Bookseller

Jeg havde forudbestilt en enkelt bog hos Bookdepository i januar, som dukkede op i denne måned.
Bogen er:

H.G. Parry: The Unlikely Escape of Uriah Heap

I januar købte jeg flere bøger hos Thriftbooks, hvoraf en enkelt ikke dukkede op før i februar.
Bogen er:

My Big Fat Supernatural Wedding

Jeg var også et smut hos Bogormen i Esbjerg i februar. Men selvom jeg kom derfra med 5 bøger, så brugte jeg faktisk ikke en krone på dem, da jeg havde et par tilgodebeviser liggende.
Bøgerne er:

C.G. Iggulden: Darien (Empire of Salt 1)

Liane Moriarty: Min mands hemmelighed

Willard Motley: Lev stærkt - dø ung

Deborah Harkness: A Discovery of Witches (All Souls Trilogy 1)

Roger Zelazny: A Night in the Lonesome October

Sidst, men ikke mindst, købte jeg 2 graphic novels hos Fantask.
De er:

Bryan Edward Hill m.fl.: Being Human (Angel vol. 1)

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 1

Ialt flyttede 18 bøger og 3 graphic novels ind hos mig i perioden 3. februar til 28. februar. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 6 brugte, 1 antologi og 13 på engelsk. Derudover har jeg stadig et par bogpakker på vej, som bliver vist frem i marts' haul.
I marts har jeg ikke planer om de vilde bogindkøb, og regner med at nøjes med et par forudbestillinger på bøger og graphic novels, som udkommer i slutningen af måneden. Da min Goodreads TBR over ejede bøger netop har rundet 200 (og det faktiske tal er en hel del større, da ikke alle mine ulæste bøger er plottet ind på listen), så kommer de næste måneder til at fokusere mere på at få læst nogle af de bøger, jeg allerede har, end at købe nye bøger. Eneste undtagelse er forudbestillinger på bøger, jeg ved, jeg vil læse, så snart de kommer ind ad døren. Om det kommer til at holde, vil vise sig, men det er i hvert fald planen.

Fik I nogle nye bøger ind ad døren i februar? Og har I også et bogkøbsproblem? 

Helvedesmaskiner

Helvedesmaskiner er 3. bind af Philip Reeves fantasy-steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Der er gået 16 år siden byen Anchorage slog rødder i Vinlandet. Hester og Tom har slået sig ned i byen, og lever nu i fred og ro, sammen med deres datter Wren.
Men Wren er ikke tilfreds med livet langt væk fra alting, og drømmer i stedet om et liv, som hendes forældres, med trækbyer og luftskibe. Så da en pirat dukker op på jagt efter en ganske særlig bog, ser Wren pludselig en chance for at få sine drømme til at gå i opfyldelse.
Wrens planer bliver dog afsporet fra starten, og samtidig viser bogen sig at være langt mere efterspurgt - og farlig - end ved første øjekast.
Mens Hester og Tom tager på jagt efter deres datter, forsøger Wren at overleve i en verden, som hun kun har hørt om i sine forældres historier, og som er langt farligere, end hun på nogen måde kunne drømme om.

Jeg var vild med de første to bind i serien, og havde glædet mig meget til at læse videre. Men selvom bogen her var rigtig god, så levede den for mig ikke helt op til sine forgængere. Og det var der to grunde til: Det lange spring i tid fra sidste bogs slutning, og til dette binds begyndelse, og Wren, som jeg havde det virkelig svært med. Men mere om det senere.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med ordene på, og skaber nye begreber af kendte ord. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og jeg følte mig lige så hjemme i undervandsbåden som i den flydende bys paladser, og Anchorages idyl.
Universet er helt fantastisk, og udvider sig endnu en gang med nye geografiske områder, begreber, opfindelser og grusomheder. Verdenen er original og anderledes, men minder alligevel om vores egen verden, og giver et uhyggeligt indblik i, hvordan vores fremtid, på visse områder, kan ende med at se ud.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gjorde det umuligt at gætte, hvad der ville ske, og slutningen kom i den grad bag på mig - og gør mig glad for, at jeg allerede har bind 4, så jeg kan læse videre med det samme. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, jalousi, hemmeligheder, krig, grusomheder, omvandrende maskiner, slaveri, mord, forræderi og eventyrlyst. Det er en historie om familie, om at finde sig selv, og om hvordan fortiden kan hjemsøge en - selv når man tror, at man er på den sikre side. Men også en historie om et samfund i opløsning, krig, idealer og hvor langt man vil gå, for at vinde. Jeg savnede dog de mellemliggende 16 år, og ville gerne have hørt lidt mere om Hester og Toms liv i Anchorage.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det bestemt ikke er dem alle, der er lige sympatiske, så er deres bevæggrunde og følelser troværdige. I dette bind skifter hovedfokus fra Hester og Tom til deres datter Wren, hvilket jeg havde en smule svært ved at forlige mig med. Jeg kunne vældig godt lide især Tom, og derfor savnede jeg noget mere scenetid til ham. Og det gjorde det ikke bedre, at jeg ikke rigtig brød mig om Wren. Jeg kunne ikke snuppe hendes himmelråbende naivitet, egoisme og klynken, og selvom hun skulle forestille at være intelligent, så syntes jeg virkelig hun opførte sig dumt det meste af tiden. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide den glemte dreng Fishcake, som bare ønsker sig en familie og et sted at høre til, og så nød jeg gensynene med nogle af personerne fra de tidligere bind. Også selvom jeg ikke brød mig om dem som personer.
Alt i alt var Helvedesmaskiner en god bog, selvom den ikke var helt så fantastisk som sine forgængere. Jeg elskede gensynet med universet, og glæder mig allerede til at læse sidste bind i serien. Er man fan af serien, er bind 3 absolut værd at læse, og er man ikke begyndt på serien endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.