Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.
Der er gået et halvt år siden Den Grønne Storm angreb Brighton og jæger Fang forsvandt, og første gang i årevis er der håb om fred mellem trækbyerne og Den Grønne Storm.
Men ikke alle er lige begejstrede for general Nagas nye fredsplaner, og både blandt trækbyerne og internt i Den Grønne Storm ulmer utilfredshed - og forræderi.
Tom og Wren er blevet flyvende handelsrejsende, og mens Wren elsker sin nye tilværelse fyldt med eventyr, savner Tom, trods afsløringen af hendes forræderi, Hester. Samtidig længes han mere og mere efter et nyt permanent hjem, så da han får nys om, at der foregår noget i Londons ruiner, bestemmer han sig for, sammen med Wren, at vende hjem til det sted, hans rejse begyndte.
Men håbet om fred er skrøbeligt, og da en fjende falder over hemmeligheden om et frygteligt våben, som kan ødelægge hele menneskeheden, må menneskene bestemme sig for, om de vil stå sammen - eller dø.
Philip Reeve har, med Byernes kamp, leveret et brag af en slutning på sin serie, og selvom bogen er næsten dobbelt så lang som de forrige bind i serien, så vendte siderne næsten sig selv. Det lykkedes forfatteren at knytte alle trådene sammen og samtidig slutte sin serie på en fuldstændig fantastisk, rørende og storslået måde, og give karaktererne den slutning, de fortjente. Uden at det hele blev lyserødt og rørstrømsk.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med sproget, og udvikler ord og vendinger fra vores nutid, til hvordan det kunne ende med at lyde i fremtiden. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og jeg kunne næsten mærke jorden ryste under trækbyernes larvefødder, og se luftkampene for mit indre øje.
Universet er originalt, fascinerende og skræmmende, og jeg elsker, hvordan det, for hvert eneste bind, udvider sig mere og mere. Jeg kommer uden tvivl til at savne det, nu hvor serien er slut.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og en slutning, som i den grad kom bag på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, hemmeligheder, intriger, krig, magtbegær, grådighed, kærlighed, familie, trækbyer, luftskibe og frygtindgydende døde jægere. Det er en historie om ødelæggelse, fordomme og uro, men også en historie om håb, familie og tilgivelse, og om at finde sit hjem.
Personerne er levende og nuancerede, med fejl, styrker og svagheder, og man kan som læser ikke undgå at føle med dem. Synsvinklen skifter mellem Theo, Tom, Wren, Hester,, Shrike, general Naga og Fishcake, og selvom jeg stadig blev lettere irriteret på Wren, så har hun heldigvis udviklet sig en del fra forrige bind i serien. Hun er stadig eventyrlysten, impulsiv og naiv, og roder stadig sig selv og sine nærmeste ud i problemer, men det er trods alt blevet mindre, og hun tænker sig en smule mere om, før hun kaster sig ud i tingene. Jeg er stadig vild med Tom, som var min yndlingsperson i de første to bind i serien, selvom også han til tider var lidt vel idealistisk og naiv. Hans sorg over Hesters bedrag, og hans bekymring for Wrens fremtid, når han snart dør, er utroligt relaterbar, og jeg kan godt lide, at forfatteren stadig lader ham elske Hester, på trods af hendes handlinger. Theo, den tidligere soldat fra Den Grønne Storm, som vender hjem - kun for at rejse ud igen - var en anden af mine yndlinge. Han har fundet troen på sig selv efter eventyrene hos Den Grønne Storm og Brighton, og er fast besluttet på at gøre det rigtige, og finde Wren igen. Hester er en utroligt kompliceret person. Hun er lige så ødelagt indeni som udenpå, og personificerer næsten diskussionen om arv og miljø. For handler hun som hun gør ud fra genetisk kodning, eller på grund af de ting, hun blev udsat for af sin egen far, da hun var helt lille. Hendes altoverskyggende kærlighed til Tom - eller måske snarere besættelse - driver hende til frygtelige handlinger, men alligevel får man som læser sporadiske glimt af en stærk kvinde med et varmt, men skrøbeligt, hjerte. Shrike og general Naga var mere bipersoner end hovedpersoner, og selvom blikket ind i deres hoveder bestemt var med til at bidrage til historiens kompleksitet, og gøre dem levende, så var de ikke mine yndlingspersoner. Det var Fishcake derimod. Den tidligere glemte dreng, som bare vil elskes og have en familie, og hvis ønske om hævn og selskab genopliver en frygtelig fjende. Det er svært ikke at have ondt af ham, og ønske, at han får sit ønske opfyldt, trods de problemer han er katalysator for. Af andre bipersoner kan nævnes professor Pennyroyal, som er en skøn, shifty karakter, som man aldrig helt ved, hvor man har, Wolf Kobold, den charmerende men ryggesløse trækbytilhænger, og lady Naga, som næsten var for god til at være sand.
Alt i alt var Byernes kamp en virkelig fantastisk slutning på en skøn serie. Fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede, og selvom jeg kommer til at savne universet, er jeg glad for, at serien endte som den gjorde. For mig var bogen den bedste i serien, og jeg kan kun anbefale den.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar