Byernes kamp

Byernes kamp er 4. og sidste bind af Philip Reeves fantasy/steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Der er gået et halvt år siden Den Grønne Storm angreb Brighton og jæger Fang forsvandt, og første gang i årevis er der håb om fred mellem trækbyerne og Den Grønne Storm.
Men ikke alle er lige begejstrede for general Nagas nye fredsplaner, og både blandt trækbyerne og internt i Den Grønne Storm ulmer utilfredshed - og forræderi.
Tom og Wren er blevet flyvende handelsrejsende, og mens Wren elsker sin nye tilværelse fyldt med eventyr, savner Tom, trods afsløringen af hendes forræderi, Hester. Samtidig længes han mere og mere efter et nyt permanent hjem, så da han får nys om, at der foregår noget i Londons ruiner, bestemmer han sig for, sammen med Wren, at vende hjem til det sted, hans rejse begyndte.
Men håbet om fred er skrøbeligt, og da en fjende falder over hemmeligheden om et frygteligt våben, som kan ødelægge hele menneskeheden, må menneskene bestemme sig for, om de vil stå sammen - eller dø.

Philip Reeve har, med Byernes kamp, leveret et brag af en slutning på sin serie, og selvom bogen er næsten dobbelt så lang som de forrige bind i serien, så vendte siderne næsten sig selv. Det lykkedes forfatteren at knytte alle trådene sammen og samtidig slutte sin serie på en fuldstændig fantastisk, rørende og storslået måde, og give karaktererne den slutning, de fortjente. Uden at det hele blev lyserødt og rørstrømsk.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med sproget, og udvikler ord og vendinger fra vores nutid, til hvordan det kunne ende med at lyde i fremtiden. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og jeg kunne næsten mærke jorden ryste under trækbyernes larvefødder, og se luftkampene for mit indre øje.
Universet er originalt, fascinerende og skræmmende, og jeg elsker, hvordan det, for hvert eneste bind, udvider sig mere og mere. Jeg kommer uden tvivl til at savne det, nu hvor serien er slut.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og en slutning, som i den grad kom bag på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, hemmeligheder, intriger, krig, magtbegær, grådighed, kærlighed, familie, trækbyer, luftskibe og frygtindgydende døde jægere. Det er en historie om ødelæggelse, fordomme og uro, men også en historie om håb, familie og tilgivelse, og om at finde sit hjem.
Personerne er levende og nuancerede, med fejl, styrker og svagheder, og man kan som læser ikke undgå at føle med dem. Synsvinklen skifter mellem Theo, Tom, Wren, Hester,, Shrike, general Naga og Fishcake, og selvom jeg stadig blev lettere irriteret på Wren, så har hun heldigvis udviklet sig en del fra forrige bind i serien. Hun er stadig eventyrlysten, impulsiv og naiv, og roder stadig sig selv og sine nærmeste ud i problemer, men det er trods alt blevet mindre, og hun tænker sig en smule mere om, før hun kaster sig ud i tingene. Jeg er stadig vild med Tom, som var min yndlingsperson i de første to bind i serien, selvom også han til tider var lidt vel idealistisk og naiv. Hans sorg over Hesters bedrag, og hans bekymring for Wrens fremtid, når han snart dør, er utroligt relaterbar, og jeg kan godt lide, at forfatteren stadig lader ham elske Hester, på trods af hendes handlinger. Theo, den tidligere soldat fra Den Grønne Storm, som vender hjem - kun for at rejse ud igen - var en anden af mine yndlinge. Han har fundet troen på sig selv efter eventyrene hos Den Grønne Storm og Brighton, og er fast besluttet på at gøre det rigtige, og finde Wren igen. Hester er en utroligt kompliceret person. Hun er lige så ødelagt indeni som udenpå, og personificerer næsten diskussionen om arv og miljø. For handler hun som hun gør ud fra genetisk kodning, eller på grund af de ting, hun blev udsat for af sin egen far, da hun var helt lille. Hendes altoverskyggende kærlighed til Tom - eller måske snarere besættelse - driver hende til frygtelige handlinger, men alligevel får man som læser sporadiske glimt af en stærk kvinde med et varmt, men skrøbeligt, hjerte. Shrike og general Naga var mere bipersoner end hovedpersoner, og selvom blikket ind i deres hoveder bestemt var med til at bidrage til historiens kompleksitet, og gøre dem levende, så var de ikke mine yndlingspersoner. Det var Fishcake derimod. Den tidligere glemte dreng, som bare vil elskes og have en familie, og hvis ønske om hævn og selskab genopliver en frygtelig fjende. Det er svært ikke at have ondt af ham, og ønske, at han får sit ønske opfyldt, trods de problemer han er katalysator for. Af andre bipersoner kan nævnes professor Pennyroyal, som er en skøn, shifty karakter, som man aldrig helt ved, hvor man har, Wolf Kobold, den charmerende men ryggesløse trækbytilhænger, og lady Naga, som næsten var for god til at være sand.
Alt i alt var Byernes kamp en virkelig fantastisk slutning på en skøn serie. Fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede, og selvom jeg kommer til at savne universet, er jeg glad for, at serien endte som den gjorde. For mig var bogen den bedste i serien, og jeg kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Helvedesmaskiner

Helvedesmaskiner er 3. bind af Philip Reeves fantasy-steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Der er gået 16 år siden byen Anchorage slog rødder i Vinlandet. Hester og Tom har slået sig ned i byen, og lever nu i fred og ro, sammen med deres datter Wren.
Men Wren er ikke tilfreds med livet langt væk fra alting, og drømmer i stedet om et liv, som hendes forældres, med trækbyer og luftskibe. Så da en pirat dukker op på jagt efter en ganske særlig bog, ser Wren pludselig en chance for at få sine drømme til at gå i opfyldelse.
Wrens planer bliver dog afsporet fra starten, og samtidig viser bogen sig at være langt mere efterspurgt - og farlig - end ved første øjekast.
Mens Hester og Tom tager på jagt efter deres datter, forsøger Wren at overleve i en verden, som hun kun har hørt om i sine forældres historier, og som er langt farligere, end hun på nogen måde kunne drømme om.

Jeg var vild med de første to bind i serien, og havde glædet mig meget til at læse videre. Men selvom bogen her var rigtig god, så levede den for mig ikke helt op til sine forgængere. Og det var der to grunde til: Det lange spring i tid fra sidste bogs slutning, og til dette binds begyndelse, og Wren, som jeg havde det virkelig svært med. Men mere om det senere.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med ordene på, og skaber nye begreber af kendte ord. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og jeg følte mig lige så hjemme i undervandsbåden som i den flydende bys paladser, og Anchorages idyl.
Universet er helt fantastisk, og udvider sig endnu en gang med nye geografiske områder, begreber, opfindelser og grusomheder. Verdenen er original og anderledes, men minder alligevel om vores egen verden, og giver et uhyggeligt indblik i, hvordan vores fremtid, på visse områder, kan ende med at se ud.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gjorde det umuligt at gætte, hvad der ville ske, og slutningen kom i den grad bag på mig - og gør mig glad for, at jeg allerede har bind 4, så jeg kan læse videre med det samme. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, jalousi, hemmeligheder, krig, grusomheder, omvandrende maskiner, slaveri, mord, forræderi og eventyrlyst. Det er en historie om familie, om at finde sig selv, og om hvordan fortiden kan hjemsøge en - selv når man tror, at man er på den sikre side. Men også en historie om et samfund i opløsning, krig, idealer og hvor langt man vil gå, for at vinde. Jeg savnede dog de mellemliggende 16 år, og ville gerne have hørt lidt mere om Hester og Toms liv i Anchorage.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det bestemt ikke er dem alle, der er lige sympatiske, så er deres bevæggrunde og følelser troværdige. I dette bind skifter hovedfokus fra Hester og Tom til deres datter Wren, hvilket jeg havde en smule svært ved at forlige mig med. Jeg kunne vældig godt lide især Tom, og derfor savnede jeg noget mere scenetid til ham. Og det gjorde det ikke bedre, at jeg ikke rigtig brød mig om Wren. Jeg kunne ikke snuppe hendes himmelråbende naivitet, egoisme og klynken, og selvom hun skulle forestille at være intelligent, så syntes jeg virkelig hun opførte sig dumt det meste af tiden. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide den glemte dreng Fishcake, som bare ønsker sig en familie og et sted at høre til, og så nød jeg gensynene med nogle af personerne fra de tidligere bind. Også selvom jeg ikke brød mig om dem som personer.
Alt i alt var Helvedesmaskiner en god bog, selvom den ikke var helt så fantastisk som sine forgængere. Jeg elskede gensynet med universet, og glæder mig allerede til at læse sidste bind i serien. Er man fan af serien, er bind 3 absolut værd at læse, og er man ikke begyndt på serien endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.

Forrædernes fest

Forrædernes fest er 2. bind af Philip Reeves fantasy/steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

I de sidste to år, siden Londons fald, har Hester været lykkelig sammen med Tom. De to har brugt tiden på at flyve med fragt i frøken Fangs gamle luftskib, mens de omhyggeligt har undgået at blive rodet ind i trækbyernes indbyrdes krige, salg af oldtek, og antitrækbevægelsen, som giver dem skylden for både ødelæggelsen af deres luftflåde, og for frøken Fangs død.
Men da de en dag samler en passager op, den berømte forfatter og historiker professor Pennyroyal, bliver det starten på et nyt eventyr – af den dødsensfarlige slags. Snart er antitrækbevægelsen på sporet af dem, og de har intet andet valg, end at søge tilflugt i trækbyen Anchorage. En by, hvor store dele af befolkningen er døde af pest, og de overlevende af sorg.
Byens markgrevinde har en desperat plan, som skal redde byen fra de andre trækbyers grusomhed, og hun tager Pennyroyals ankomst som et tegn fra guderne. Pennyroyal kender nemlig, efter eget udsagn, vejen til Amerika, og nu vil markgrevinden have, at han navigerer byen dertil.
Samtidig får markgrevinden et godt øje til Tom, og det får Hester til at tage en desperat beslutning.

Jeg var vild med første bind i serien, og bind to skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og så er jeg ret vild med forfatterens leg med ordene. Men selvom sproget er letlæst, så er bogen også utroligt blodig, barsk og voldelig, og bestemt ikke for sarte sjæle. Hvilket gav mig en lidt spøjs fornemmelse, mens jeg læste bogen, da steampunk er en af de genrer, som jeg altid bliver glad og i godt humør af at læse – og det selvom blodet sprøjtede, og personerne døde på stribe.
Universet udvider sig, her i andet bind, ligesom man får mere at vide om den altødelæggende krig, som lagde verden øde, og banede vejen for trækbyernes tidsalder. Det er spændende, fascinerende – og temmelig uhyggeligt, da man ikke kan lade være med at trække paralleller til verdenssituationen i dag, eller tilbage i historien, hvor det også var Amerika, der var det forjættede land for tusinder af emigranter.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskende twists, som gør det umuligt at forudsige, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med hæsblæsende action, kærlighed, forræderi, jalousi, sammensværgelser, mord, vold, hemmeligheder og kampen for overlevelse. Alt sammen i en verden præget af forfald, desperation, og et svindende håb om en bedre verden.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og selvom jeg til tider godt kunne blive lidt irriteret over Toms naivitet og Hesters manglende selvtillid, så elskede jeg dem alligevel. Selvom de er meget forskellige, så fungerer de godt sammen, selvom de godt kunne være lidt bedre til at kommunikere med hinanden. Tom og Hester skiftes, sammen med markgrevinden Freya og den gådefulde Caul, til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, da man både lærer personerne rigtig godt at kende, og får historien fra forskellige synsvinkler. Freya er snobbet, egoistisk og forkælet, og vant til at få det, hun peger på. Men hun er også usikker, bange for fremtiden, og tynget af sit ansvar, og så er hun bundet af traditionerne, og på sin vis mere ufri end alle byens andre beboere. Caul er modig og snu, men hans iagttagelser af byens indbyggere får ham efterhånden til at tvivle på sig selv og sin opgave. Alle fire udvikler de sig en del undervejs i bogen, og det er fascinerende at følge, hvordan de bliver mere voksne undervejs. Udover disse fire, er der et væld af interessante bipersoner, hvor jeg især holdt meget af maskinmesteren Scabious og dværgen Smew, mens den gådefulde Onkel pirrede min nysgerrighed, og gav mig mindelser om Oliver Twist.
Kan man lide steampunk, originale universer og interessante personer, så må man ikke gå glip af den her serie. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den, og glæder mig allerede til næste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.

De rullende byer

De rullende byer er 1. bind af fantasy/steampunk-serien Mortal Engines, skrevet af Philip Reeve.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Da menneskeheden ødelagde sig selv med deres frygtelige våben, lykkedes det enkelte byer at overleve. I dag, flere hundrede år efter, jagter de rullende byer hinanden, og de svageste bliver spist.
Tom er historikerlærling, forældreløs, og bor i London. Byen har længe gemt sig for de større byer, men er nu på vej tilbage til jagtmarkerne.
Tom er, som Londons andre indbyggere, opsat på, at byen skal overleve, og hans store helt er Valentine, lederen af historikernes laug, som har bragt masser af oldtek til byen, og er borgmesterens højre hånd. Så da en pige forsøger at myrde ham, forpurrer Tom selvfølgelig attentatet. Han havde dog ikke regnet med, at Valentine ville forsøge at slå ham ihjel som tak, og pludselig befinder Tom sig, for første gang, på landjorden, og langt hjemmefra.
Hvis han skal overleve, må han slå sig sammen med Hester, pigen, som forsøgte at dræbe Valentine. Tom opdager snart, at livet udenfor byerne er langt farligere, end han havde troet, og det er svært at vide, hvem han kan stole på. Og da han kommer på sporet af Valentine og borgmesterens planer, må Tom træffe et svært valg.

Siden jeg hørte, at bogen var ved at blive filmatiseret af Peter Jackson, og så de første teasertrailere, har jeg glædet mig til at læse bogen, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår at beskrive sit univers så levende, at de rullende byer og actionscenerne fremstår skræmmende og lyslevende, samtidig med, at han leger med ordene. Det er fascinerende at gætte, hvilke af vore ord der har overlevet eller ændret udtale gennem de hundreder af år der skal forestille at være gået fra vores tid til Toms tid, og også navnene bærer præg af forfatterens sproglige leg.
Universet er originalt, anderledes, og fuldstændig magisk - på trods af, at der faktisk ikke optræder magi i det. I stedet er det et futuristisk steampunk-univers, som giver mindelser tilbage til Victoriatiden/1. Verdenskrig teknologisk set - hvis man ser bort fra de rullende byer, altså.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og slutningen var temmelig overraskende. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action fra første til sidste side. Det er en historie om hævn, kærlighed, venskab, drømme, idealisme, fanatisme, magtbegær, desperation, mord, sammensværgelser og kampen for overlevelse, godt krydret med levende døde, mekaniske byer, luftskibe, og kampen mellem fortid og fremtid - eller rettere sagt, historien og teknologien. Bogen er utrolig barsk og blodig, og forfatteren er bestemt ikke bange for at slå personer ihjel undervejs, hvilket til tider gjorde bogen temmelig gyset og nervepirrende.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Tom endte jeg med at holde meget af. Tom er idealistisk, modig, og til tider lidt naiv. Han kæmper for det han tror på, men udvikler sig også en del undervejs, efterhånden som hans idealiserede billede af Valentine gradvist krakelerer. Hester er mere gådefuld. Hun er besat af hævntørst efter Valentine myrdede hendes forældre, og forsøgte at slå hende ihjel, da hun var barn, og samtidig er hun fyldt med selvhad, grundet hendes udseende. Hester forsøger at holde Tom fra livet, men begynder gradvist at holde af ham, og den voksende relation mellem de to ret forskellige unge, er rigtig godt beskrevet. Katherine er Valentines datter. Hun lever et priviligeret liv, og forguder sin far. Hesters angreb ryster hende i hendes grundvold, men trods masser af beviser på farens skyld, bliver hun ved med at tro på ham, og hun er til tider irriterende naiv, samtidig med at hun er modig, snarrådig og lettere manipulerende. Tom og Katherine skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, fordi man både følger hvad der sker uden for Londons mure, og hvad der sker i byen. Derudover er bogen befolket af masser af nuancerede bipersoner, hvor jeg især holdt meget af piloten Fang og historikerne, og indtil flere skurkagtige ingeniører, modbydelige pirater, og vandrende døde - og så Valentine, som en nuanceret og gådefuld skurk.
Jeg var vild med universet og historien, og selvom personerne engang imellem var lidt vel naive, så kunne jeg ikke lade være med at holde af dem. Heldigvis er næste bind i serien allerede udkommet, og jeg kan næsten ikke vente, med at komme igang med bogen. Kan man lide hæsblæsende action, steampunk, og fantastiske universer, så kan jeg kun anbefale den her bog på det varmeste, og jeg glæder mig afsindigt til at genopleve historien på det store lærred.

Se også forfatterens hjemmeside.