Sumpbaronens rejse er 1. bind af fantasyserien Til Aretz' ende, skrevet af Christina E. Ebbesen.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.
Gavins familie er i store økonomiske problemer, og i et sidste forsøg på at redde sine søstres fremtid og sit len fra nabogreven Erek, stiller Gavin op som deltager i den royale ridderturnering. Han regner bestemt ikke med at vinde, men håber på at kunne skabe alliancer med de andre deltagende adelsmænd. Allerede fra starten går planerne dog galt, da hans væbner bliver overfaldet, og brækker benet. Gavin får brug for en anden væbner i en fart, hvis han skal gøre sig håb om at deltage.
Men den eneste, der melder sig, er elveren Rubin, som har brug for hjælp til at komme ud af den elverfjendske by uden at blive slavemærket. Gavin og Rubin indgår en akavet alliance, og snart er de to på en lang og farlig rejse, for at løse prinsessens opgaver.
Og det er ikke kun Gavins modstandere og opgavernes farlighed, som truer dem på rejsen. Også Rubins fortid truer med at indhente dem, og Rubin har flere hemmeligheder, som kan ødelægge alt for dem, hvis de bliver opdaget.
Den her bog har taget mig virkelig lang tid at læse, og jeg var ved at opgive flere gange undervejs. Ikke fordi bogen ikke er velskrevet, for det er den, eller dårlig, for det er den ikke, men den var bare ikke en bog for mig. Historien er meget karakterdrevet og langsom, og det gjorde, at jeg desværre kedede mig en del undervejs, og havde virkelig svært ved at komme igennem den.
Sproget er flydende, med levende beskrivelser, og forfatteren har gjort meget ud af at tilføre sproget et fantasyagtigt udtryk med egne ord og begreber. Selvom det blev lidt trættende i længden med Rubins konstante ordforvekslinger, så fungerede det også efter hensigten, fordi det var med til at tydeliggøre det kulturelle skel imellem Rubin og Gavin. Dialogerne flød fint, og forfatteren formåede også at tilføre sproget en god portion humor.
Universet er utroligt gennemført, og helt klart en af de ting, som trak læseoplevelsen op for mig. Man kan mærke, hvor meget tid og tanke forfatteren har lagt i at bygge universet op, så det fremstår sammenhængende, logisk og tilpas fremmedartet. Der er tænkt over såvel skabelsesberetning (som iøvrigt kan læses på vers forrest og bagest i bogen) som magisystemer, forskellige racer, geografi, planter, kulturelle forskelle, samfundsopbygninger og religion, og sågar solsystemet, hvilket også kommer til udtryk i bogens bilag, hvor der både er kort, oversigt over solsystemet og kalenderinddeling.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med intriger, tro, hemmeligheder, familie, pengeproblemer, fejder, slaveri, kærlighed, undertrykkelse, magi og hemmelige opgaver. Forfatteren tager indtil flere vigtige og tabubelagte emner som racisme, seksualitet og fordomme under behandling. Men selvom emnerne er vigtige, så blev problematikkerne og pointerne gentaget lidt for mange gange for min smag. Der blev kastet rigtig mange sten undervejs, og snakket rigtig meget om ære, og det føltes desværre en smule moraliserende for mig. Samtidig savnede jeg noget action. Bogen er meget karakterdrevet, og store dele af historien foregår som samtaler mellem Gavin og Rubin på deres rejse. Det gjorde godt nok, at jeg lærte dem rigtig godt at kende, men fik også historien til at føles meget langtrukken, og den action, der var, føltes meget hurtigt overstået, og temmelig ensformig.
Samtidig følte jeg ikke, at jeg, med undtagelse af Gavin og Rubin, lærte personerne rigtigt at kende. Og selvom jeg godt kunne lide både Gavin og Rubin, så savnede jeg noget dybde i bipersonerne, og noget mere scenetid til dem. Jeg havde svært ved at holde styr på de mange navne og funktioner, når personerne kun optrådte i ganske kort tid ad gangen, og kun en gang imellem blev nævnt i samtalerne mellem Gavin og Rubin. De skiftende synsvinkler mellem Gavin og Rubin fungerede godt, og jeg følte virkelig, at jeg kom ind under huden på dem. Gavin er modig, stolt og temperamentsfuld, men ikke bange for at tage fat, eller få mudder på hænderne, hvis det er nødvendigt. Han er desperat efter at forbedre sin families situation, men lader ind imellem alkohol og sit temperament løbe af med sig. Mødet med Rubin får ham til at stille spørgsmål ved systemet, og tage sine fordomme op til revision. Rubin er elver, plantevæver, lærd og lige så desperat som Gavin. Han er på flugt fra en voldelig ekskæreste, og selvom livet blandt mennesker er noget mere kompliceret og ubehageligt end han havde forestillet sig, så er han ikke i tvivl om, at alternativet er værre. Også selvom han bliver nødt til at skjule såvel sin seksualitet som sin magi og manglende slavemærke, hvis han vil overleve nogenlunde ustraffet. I Gavin ser han sin eneste mulighed for frihed, og en form for respekt, som han ellers må kigge langt efter. Også selvom han bestemt ikke bryder sig om alt hvad Gavin foretager sig, eller forstår den kultur, han er landet i.
Selvom Sumpbaronens rejse var velskrevet, havde et fantastisk univers, og to nuancerede og interessante hovedpersoner, så var den desværre ikke en bog for mig. Jeg manglede noget action og mere fokusering på plottet, i stedet for lange samtaler mellem Gavin og Rubin. Når det så er sagt, så ved jeg, at andre læsere har været meget begejstrede for bogen, så kan man lide fantasy hvor hovedfokus er karakterudvikling og universopbygning, og hvor forfatteren tager vigtige og tabubelagte emner under behandling, er bogen sikkert værd at stifte bekendtskab med.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar