Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Forår.
Der er gået et år, siden Fletcher vandt Turneringen, og blev fængslet på falske anklager. Meget har ændret sig siden da, og den landsby, som Fletcher voksede op i, er næsten umulig at genkende, da han endelig får sin retssag. En retssag, som synes afgjort på forhånd, da Fletchers indflydelsesrige fjender vil gøre alt for at få ham dømt.
Kun en uventet afsløring forhindrer Fletcher i at blive henrettet for højforræderi, men han får ikke lang tid til at nyde friheden igen, før en farlig mission tvinger ham til at trænge dybt ind i orkernes territorium, ledsaget af både venner og fjender.
Mislykkes missionen, vil det ikke kun koste Fletcher og hans ledsagere livet, men også betyde Hominums undergang. Og tiden er knap.
Jeg kunne ret godt lide første bind i serien, men alligevel tog det mig lang tid at få læst bind to, som desværre ikke rigtig kunne fange mig, på trods af store mængder action, og jeg endte med at måtte tvinge mig selv til at færdiglæse den.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og som læser kan man næsten mærke kulden og fugten fra Fletchers fængselscelle og junglens fugtige varme under læsningen.
Universet er interessant og velgennemført, og forfatteren formår at udvide det på en måde, så man ikke føler sig overbebyrdet med store mængder information, men alligevel lærer nye planter, dyr, dæmoner og områder at kende undervejs. Og så var kigget ind i den orkiske kultur både interessant og grusomt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, men desværre gættede jeg stort set dem alle sammen på forhånd - nogle af dem endda allerede i første bind - og det gjorde, at bogen blev både forudsigelig og en smule kedelig at læse. Hvilket ikke ligefrem gjorde den lettere at komme igennem. Jeg tror dog mere, det handler om, at jeg har læst rigtig meget fantasy, og forfatteren bruger mange af de klassiske fantasyvirkemidler, end at bogen som sådan er forudsigelig. For historien mangler hverken spænding, eller action, og er fyldt med magi, intriger, forræderi, hævn, dæmoner, fjender, venskab, familie, hemmeligheder og krig, krydret med racehad, fordomme, undertrykkelse og klasseforskelle. Og så slutter den, ligesom sin forgænger, med noget af en cliffhanger.
Personerne er levende og menneskelige, omend en smule sort/hvide, og man er som læser ikke i tvivl om, hvem fjenderne er. Fletcher er modig, intelligent, loyal og fordomsfri, og fungerer rigtig godt som hovedperson, ligesom dynamikken i venskabsgruppen også fungerer rigtig godt. Jeg var dog en smule træt af Sylvas fordomme og mistanker, som virkede mere jalousi- end fornuftbetingede, men ellers kunne jeg rigtig godt lide Fletchers venner. Og især dværgen Othello var jeg rigtig glad for, da han, udover at være en loyal og modig ven, også kæmper for en bedre fremtid for sit folk - og det uanset, hvad det kan koste ham selv. Til gengæld er det svært at sige noget positivt om Fletchers fjender, som ikke virkede voldsomt nuancerede, og i stedet var gennemført lede og udspekulerede.
Inkvisitionen er en solid toer i en på mange måder klassisk fantasyserie, som desværre var lidt for forudsigelig for min smag, og som aldrig rigtig fangede mig, før til allersidst. Jeg er dog ikke i tvivl om, at yngre og knap så belæste fantasylæsere, som kunne lide første bind i serien, vil elske den, og jeg har da også stadig planer om at færdiglæse serien, så jeg kan finde ud af, hvordan det hele ender.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar