Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Som 10-årig farer Malik vild i Evighedsskoven, og finder fyrtånet. Her møder han den gamle fyrpasser Hans, som fortæller ham, at han er den udvalgte, og overrækker ham halvdelen af Lysets Hjerte. I mange år tror Malik, at mødet med den gamle fyrpasser er en drøm, men 10 år senere vågner Lysets Hjerte til live, og Malik må lære at tøjle dets kræfter, før det er for sent.
Sammen med fyrpasserens barnebarn Sophia drager han ud for at samle hjertet igen, men det er ikke nemt, for Veronica, som har den anden halvdel af hjertet, har sine egne planer, og kan Malik ikke stoppe hende, vil mørket vinde.
Selvom jeg godt kunne lide idéen bag plottet, og var ret begejstret for actionscenerne, så fungerede denne bog desværre ikke rigtigt for mig. Den havde masser af potentiale, men udførelsen haltede desværre en del for mig, og jeg tror, historien ville have fungeret bedre, hvis den var blevet skrevet som en serie, i stedet for at være begrænset til et enkelt bind.
Sproget er flydende, men mærkelige ordvalg, og et lidt gammeldags og næsten formelt talesprog, gør det desværre en smule knudret for læseren. Beskrivelserne er gode, selvom der er lidt for få af dem til, at omgivelserne for alvor bliver levende. Actionscenerne, derimod, er utroligt levende beskrevet, og gav mig i øvrigt de vildeste DragonBall Z-vibes, hvilket var ret fedt. Bogen er primært fortalt fra Maliks synsvinkel, og den del af det fungerer godt, men der er også et par synsvinkelskift undervejs, som desværre ikke helt fungerede, da de dukker op midt inde i afsnit, og derfor forvirrede mig en del, fordi det ikke blev markeret, at det pludselig var en anden person, der fortalte historien. Og det er synd, for handlingsmæssigt giver synsvinkelskiftene mening, men udførelsen gjorde dem desværre til en forvirrende læseoplevelse.
Jeg kan godt lide plottet, men desværre haltede udførelsen af det en smule for mig. Jeg manglede nogle mellemregninger undervejs, både hvad angik handling og verdensudvikling, og det, kombineret med det høje tempo og de mange actionsekvenser, fik desværre historien til at fremstå en smule fragmentarisk og forvirrende. Samtidig sker der rigtig meget undervejs, og for mig ville historien klart have fungeret bedre, hvis forfatteren havde gjort den til en serie, og brugt mere tid på verdensudvikling og forklaringer undervejs, i stedet for at sende sine personer ud på den ene mission efter den anden undervejs, uden at give læseren mulighed for at puste ud efter hver mission. Som læser fik man næsten fornemmelsen af at befinde sig i et computerspil, hvor man skal løse forskellige opgaver, før man står over for fjenden, og samtidig mindede magisystemet mig om DragonBall Z, med den måde, som personerne kunne "level up" i deres kampe. Også slutningen ville have haft gavn af lidt flere sider, da det endelige opgør næsten er overstået for hurtigt. Når det så er sagt, så var det en spændende historie, med masser af magi, action, venskab, kærlighed, hemmeligheder, magiske genstande og ondskab, og jeg kunne rigtig godt lide diskussionen om lys og mørke. Til gengæld var jeg ikke ret vild med tidsrejseaspektet, da den måde, det blev udført på, ramte direkte ned i en af mine yndlingsaversioner i bøger. Det er dog en personlig præference, og ikke noget, som skal lægges bogen til last.
Personerne er levende, men virkede en anelse endimensionelle og sort/hvide, og med undtagelse af Malik følte jeg ikke rigtig, at jeg kom ind under huden på nogen af dem. Og det er synd, for bipersonerne havde helt bestemt potentiale til mere. Malik som hovedperson og jegfortæller fungerede rigtig godt, og jeg kunne rigtig godt lide ham. Han er modig, hjælpsom og ikke bange for at tage sin rolle som den udvalgte på sig. Og selvom han til tider er lidt for impulsiv og overmodig, så har han heldigvis sine venner til at hjælpe sig, når det brænder på. Jeg var dog ikke helt solgt på den måde, relationerne til bipersonerne blev beskrevet på, og igen er det tempoet, den er gal med. For mig opstod de forskellige følelser lidt for hurtigt, ligesom konflikterne blev løst næsten før de begyndte, og det var for mig en smule urealistisk og letkøbt. Af bipersonerne var det Sophia, jeg følte, jeg lærte bedst at kende, og selvom jeg igen synes at følelserne udviklede sig lidt vel hurtigt undervejs, og især sorgen over bedstefarens død blev overvundet lidt vel hurtigt for min smag, så var hun let at holde af, med masser af mod og en evne til at tænke hurtigt når det brændte på. Men jeg kunne også rigtig godt lide Dice, som var både modig, loyal og en god kriger.
Selvom jeg godt kunne lide hovedpersonen, actionscenerne og idéen bag plottet, så haltede udførelsen desværre en del, og jeg havde svært ved at følge fortællingens røde tråd undervejs. Og det er synd, for såvel historie som univers havde potentiale til mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar