Arlo Finch i fuldmånens sø

Arlo Finch i fuldmånens sø er 2. bind af fantasytrilogien Arlo Finch, skrevet af John August.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Det er næsten sommerferie, og tid til rangernes store sommerlejr. Arlo glæder sig helt vildt, og har forberedt sig i flere måneder. Men allerede inden sommerlejren går i gang, støder han, Indra og Wu på deres første mysterium. Og før de ved af det, er de blevet inddraget i en konflikt, som har tråde helt tilbage til den legendariske Gule Patrulje, som måske, og måske ikke, har fandtes i virkeligheden. Tråde, som er en del af Arlos egen historie, og som kan ende med at slå dem ihjel, hvis de ikke passer på. Arlo får brug for alt sit mod, hvis han skal overleve det, der er på vej.

Jeg var ret vild med første bind i serien, og dette bind skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg elsker den måde, forfatteren leger med ordene på, og giver dem ny mening, ved at tilføje eller fjerne et bogstav eller to. Bogen er fyldt med humor, og beskrivelserne er livagtige og realistiske, og får såvel overnaturlige væsener som bjergenes vilde natur til at fremstå knivskarpt for læseren.
Universet er originalt, og udvider sig hele tiden med nye væsener, områder og rangerudtryk, og blandingen af vores egen verden og magien fungerer rigtig godt. Og så er jeg vild med den rolle, som rangerne spiller, og den måde, spejderliv indflettes i fortællingen og universet på.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Samtidig formår forfatteren at holde styr på de mange tråde undervejs, og få dem flettet sammen til sidst, og selvom man som læser skal holde tungen lige i munden undervejs, så giver det hele mening til sidst. Og så slutter den med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende, og fyldt med action, spejderliv, magi, overnaturlige væsener, hemmeligheder, forræderi, intriger, fare og familie. Først og fremmest er det dog en historie om venskab, om sammenhold og om at gøre det rigtige, selvom det koster.
Personerne er levende og menneskelige, og især Arlo, Indra og Wu føler jeg efterhånden, at jeg kender rigtig godt. Hovedpersonen Arlo er modig, og god til at tænke hurtigt. Men selvom han godt kan lide at være forberedt på alt, er han også begyndt at være mere selvsikker, og bedre til at handle impulsivt. Til gengæld er han ikke så god til at lægge mærke til sociale signaler fra andre, og det får ham til, ubevidst, at såre sine venner, ligesom hans manglende vilje til at vælge side, og tage beslutninger, når Indra og Wu er uenige, ender med at såre dem begge. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Indra og Wu, som denne gang kommer på kollisionskurs grundet deres meget forskelligartede tilgang til rangerlivet. Hvor Indra er fast besluttet på at lære alt, og gøre det hele så perfekt som muligt, vil Wu hellere have det sjovt, og de to har svært ved at finde hinanden i dette bind. Derudover er jeg stadig vild med Arlos onkel Wade, som, trods sine asociale og eneboeragtige tendenser, alligevel stiller op for familien, når det virkelig gælder.
Arlo Finch i fuldmånens sø var ligeså god som sin forgænger, og jeg er stadig vild med blandingen af magi og spejderliv. Var man fan af den første bog i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale såvel denne bog som serien. Og så glæder jeg mig helt vildt, til sidste bind i serien udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.