Læsestatus for november

Det' sørme, det' sandt', december - og tid til at gøre status over det jeg fik læst i årets næstsidste måned.

Oktobers travlhed fortsatte i starten af november, hvor arbejde, fødselsdag og venindebesøg lagde beslag på weekenderne, mens hverdagene var fyldt op med arbejde. Heldigvis havde jeg bestemt mig for at deltage i The One Readathon To Rule Them All, som startede 17. november, og slutter til midnat i dag, og det betød, at jeg faktisk kom godt i gang med læsningen i slutningen af november. Også selvom måneden endte med sygdom, og jeg derfor ikke nåede alt det, jeg gerne ville, hvilket jeg fortæller mere om i min kommende status over readathonet. 

Det blev også til en enketl tur i biografen for at se Fantastic Beasts 2: The Crimes of Grindelwald, som, selvom den var flot, ikke helt levede op til etteren for mig. 

Månedens læsetema var Dansk fantasy, og det blev en succes. Samtidig fik jeg læst en del af de anmeldereksemplarer jeg havde liggende, hvoraf flere også hørte under månedens læsetema. Jeg undlod at trække en serie fra seriekrukken i november, for netop at koncentrere mig om anmeldereksemplarerne, og det var en rigtig god idé, da det gav lidt mere ro. 

November blev også måneden, hvor jeg nåede, og passerede, mit læsemål på Goodreads på 130 bøger. Det betyder, at jeg ikke føler mig presset til at nå flere bøger i år (selvom jeg selvfølgelig gerne vil have læst lidt flere), og det giver ro, her i årets sidste måned. 

Og så må det vist være tid til at vise de bøger jeg fik læst i november frem. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne, som i november stod for hovedparten af de bøger, jeg fik læst. Hele 8 styk blev det til. 

Bøgerne er:

Joe Abercrombie: Den halve krig (Det Splintrede Hav 3)

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.

Serien er slut.

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes-serien 1)

Anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.

Serien er påbegyndt og ajour. 

Thomas Arnt:

De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)

Magisk modstand (Zombier vs. Troldmænd 2)

Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.

Serien er slut. 

Karen Inge Nielsen: Sortedammens Hemmeligheder (Djævlepassagen 1)

Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Serien er påbegyndt og ajour. 

T.R. Bisgaard:

Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)

Lokes list (Midgårds Beskyttere 2)

Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.

Serien er ajour. 

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Serien er påbegyndt og ajour. 

Som sagt gik det rigtig godt med månedens læsetema, hvor jeg fik læst hele 6 bøger, som alle sammen var anmeldereksemplarer. 

Bøgerne er:

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes-serien 1)

Anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.

Serien er påbegyndt og ajour. 

Thomas Arnt:

De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)

Magisk modstand (Zombier vs. Troldmænd 2)

Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.

Serien er slut. 

Karen Inge Nielsen: Sortedammens Hemmeligheder (Djævlepassagen 1)

Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Serien er påbegyndt og ajour. 

T.R. Bisgaard:

Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)

Lokes list (Midgårds Beskyttere 2)

Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.

Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst 1 enkelt bog på engelsk, som jeg startede på tilbage i oktober.  

Bogen er:

Witch Way to the Mall

Jeg fik også læst en enkelt novelle på dansk, nemlig:

Fredrik Backman: Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 8 tegneserier.

De er:

Walthéry:

Det store væddemål (Natacha 11)

Den blinde passager (Natacha 12)

Hologrammernes herre (Natacha 14)

Gapetos bælte (Natacha 15)

Den sorte engel (Natacha 16)

Den sorte enke (Natacha 17)

Atol 66 (Natacha 20)

Mort Walker: Sådan et uvejr regner jeg ikke for noget særligt (Basserne 100% 43)

Ialt fik jeg læst 10 bøger og 8 tegneserier. Ikke dårligt, når man tænker på, at læsningen først rigtigt kom i gang i slutningen af måneden. Heraf var 8 anmeldereksemplarer og 1 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og kom ajour med 4 andre. 

I december er læsetemaet High fantasy, og igen vil jeg koncentrere mig om anmeldereksemplarerne. Målet er, at have færre ulæste anmeldereksemplarer når året er slut, end jeg havde, da det begyndte. Og da flere af de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, samtidig er high fantasy, passer det rigtig fint med læsetemaet. Jeg trækker igen ikke en serie fra seriekrukken, da jeg også stadig mangler at få læst 3 bøger fra min årslæsestak, og nu kan de ikke rigtig skubbes længere. Serierne, derimod, løber ingen steder, så de får lov til at vente til 2019.  

Ellers står december på arbejde, juleindkøb og juleferie, samt forældrebesøg, og færdiggørelse af de allersidste detaljer i det nye køkken. 

Hvordan var jeres november? Og fik I læst noget godt? 

Solstenen

Solstenen er 1. bind af fantasytrilogien Children of Blood and Bone, skrevet af Tomi Adeyemi.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 

For elleve år siden forsvandt magien fra Orïsha. Kong Sarans gardister myrdede alle voksne magikere, og kun de børn, som endnu ikke havde udviklet magiske evner, fik lov til at leve. Siden har magikernes børn været forfulgt og undertrykt, og hvor det før var forbundet med ærefrygt at være født med det karakteristiske hvide hår, er det nu forbundet med frygt og had.
Zélie er født med hvidt hår, og for elleve år siden så hun gardisterne myrde hendes mor, og banke hendes far. Hendes far er aldrig kommet sig efter sin kones død, og Zélie har levet i frygt det meste af sit liv.
Da Zélie en dag redder en pige fra gardisterne, havde hun aldrig forestillet sig, at det var selveste prinsesse Amari, kongens datter, hun hjalp. Amari flygtede fra sin far, efter han slog hendes eneste veninde, en slavinde af magikerblod, ihjel, og med sig har hun en skriftrulle, som kan bringe magien tilbage til Orïsha.
Zélie oplever for første gang de magiske kræfter, hun har arvet efter sin mor, og sammen med Amari og sin bror flygter hun fra sin hjemby, for at finde en måde hvorpå magien kan gives tilbage til alle magikere.
Men kongen vil gøre alt for at udrydde magien - selv dræbe sin egen datter - og han sender Amaris bror Inan, kronprinsen, efter hende. Og Inan har en helt særlig motivation til at stoppe Zélie og udrydde magien. Han er nemlig selv magiker, og hvis han far opdager det, vil det være hans liv, der er i fare.

Allerede inden bogen blev udgivet, blev den rost til skyerne, og da jeg opdagede, at den kom på dansk, var jeg bare nødt til at læse den.
Selvom jeg ikke helt synes, at bogen lever op til den megen hype, så er der ingen tvivl om, at det her er en rigtig god bog, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind i trilogien udkommer.
Sproget er letlæst og flydende, og dens afrikanske inspiration skinner tydeligt igennem både i navne og ord hele vejen igennem bogen. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere af dem, så er jeg ret vild med det univers, som forfatteren har bygget op. Det er første gang, jeg læser en bog, som tager sit udgangspunkt i vestafrikansk mytologi, og det gav både bogen og genren et friskt pust, da det hele virkede nyt og fremmedartet - og så alligevel mærkelig velkendt, da historien stadig er klassisk fantasy, med en udvalgt som skal redde - i dette tilfælde - magien.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og i og med at universet var så fremmedartet, havde jeg svært ved at gætte, hvad der ville ske. Selve historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, undertrykkelse, forræderi, folkemord, magi, familie, venskab og kærlighed. Det er en historie om frygt og magtmisbrug, men også en historie om, hvordan de undertrykte kan blive undertrykkere, og hvordan had og hævn avler mere had og hævn. Jeg kunne dog godt have undværet kærlighedshistorien, som for mig virkede en smule forudsigelig og ligegyldig, men ellers var historien rigtig god.
Personerne er utroligt levende, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Bogen fortælles fra tre synsvinkler: Zélie, som er bogens hovedperson, Amari og Inan. Zélie er fyldt med had til kongen og hans gardister, efter mordet på hendes mord, og hendes højeste ønske er at få hævn over kongen. Hun er impulsiv, hvilket giver hende problemer gang på gang, men også opsat på at beskytte sin familie - og sit folk, de undetrykte magikere. Selvom hendes handlinger ofte giver hende problemer, så kæmper hun for det hun tror på, og hun vil gå langt, for at redde sin familie. Amari har levet et beskyttet liv bag slottets mure, og kender intet til verden udenfor. Hun har været undertrykt af en kold og voldelig far, og en kontrollerende mor, og det er først, da hendes eneste veninde bliver slået ihjel, at hun bestemmer sig for at gøre oprør, og flygte. Mødet med verden udenfor er et chok for hende, og hun må lære at finde sin indre styrke, samtidig med, at hun må acceptere, at hendes far vil slå hende ihjel, hvis hun skal overleve. Inan har hele sit liv kæmpet for at blive den perfekte prins, og hans højeste ønske er at vinde sin fars kærlighed og respekt. Da skriftrullen vækker hans egne magiske evner, ryster det hele hans verden, og han er desperat efter at dræbe Zélie og udrydde magien, så hans far ikke opdager hans hemmelighed. Samtidig elsker han sin søster, og ønsker ikke, at der skal ske hende noget, og det sætter ham i noget af et dilemma. Af andre bipersoner var det især Zélies bror Tzain, som bed sig fast hos mig. Han er stærk, modig, og ønsker mest af alt at beskytte sin familie. Men det er ikke nemt, når nu Zélie konstant kommer i problemer.
Alt i alt var det her en rigtig god og anderledes fantasybog fyldt med stærke personligheder, og et spændende og friskt univers. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Lokes list

Lokes list er 2. bind af fantasyserien Midgårds Beskyttere, skrevet af T.R. Bisgaard.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Det er lykkedes Astrid og Erik at komme ombord på et skib til Danmark. Men dermed er problemerne ikke slut. Havjætten Ran forsøger at sænke skibet, og da de endelig når frem til Odins Ve, bliver de forrådt af styrmanden, som sælger dem, og Tord, som trælle.
Tiden er ved at løbe ud, og Astrid, Erik og Tord får brug for alt deres mod, evner, og en god portion hjælp, hvis de skal slippe væk fra Borg, og nå frem til den danske konge før krigen bryder ud.

Bogen var endnu bedre end etteren i serien, og nogle af de ting, der irriterede mig i første bind, forsvandt her i andet bind.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med gode og livagtige beskrivelser af såvel vikingeborge som sværdkampe. Researchen skinner stadig igennem, men balancen mellem handling og informationer om guder og vikingetid var bedre i dette bind, og jeg følte mig ikke på samme måde bombarderet med informationer, hvilket gjorde, at jeg bedre kunne leve mig ind i historien.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er spændende, og fyldt med action, magi, guder, jætter, trælle, vikinger, intriger, forræderi og venskab. Tempoet er stadig højt, men føles knap så forhastet som i første bind, uden dog på noget tidspunkt at skrue ned for den megen action.
Personerne er levende og menneskelige, og Erik, Astrid og Tord udvikler sig en del i dette bind, ligesom venskabet mellem de tre bliver stærkere. Erik og Astrid skiftes endnu en gang til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt. Samtidig får såvel overjordiske som guder en større rolle her i andet bind, hvilket er ret fedt. Et enkelt minus er, at der er utroligt mange bipersoner, som introduceres ved navn, for så at forsvinde ud af handlingen igen, og det gjorde det svært for mig, at holde styr på hvem de hver især var.
Bogen indeholder både en personliste over de vigtigste personer, et kort over Erik og Astrids rejse, og et appendiks med information om vikingetiden og de nordiske guder, hvilket fungerer rigtig godt.
Alt i alt en rigtig god bog. Er man vikingeinteresserede og elsker man fantasy med et nordisk twist, så er den her serie bestemt værd at læse. Jeg glæder mig i hvert fald til næste bind i serien udkommer.

Se også seriens hjemmeside.

Vølvens spådom

Vølvens spådom er 1. bind i fantasyserien Midgårds Beskyttere, skrevet af T.R. Bisgaard.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Efter en klatretur, hvor det var lige ved at gå galt for Eriks far, er danske Eriks familie i opløsning. Faren har mistet sit arbejde, og er skiftevis vred og deprimeret, og familien er flyttet ind hos Eriks farmor. Erik kan ikke lade være med at tænke på næsten-ulykken, hvor hans far var tæt på at blive ramt af en kampesten og falde ned, og hvordan farens amulet lige siden har set ud, som om den lyser.
Astrid er norsk. Hendes storesøster forsvandt overbord for et år siden, og siden har Astrid følt sig overset og glemt af sine forældre.
En dag, hvor både Erik og Astrids problemer kulminerer, og de begge søger efter et sted at være alene, bliver de pludselig transporteret tilbage til vikingetiden. En troldkvinde fortæller dem, at hun har hidkaldt dem, fordi de er Midgårds Beskyttere, og at de først kan komme hjem, når de har standset den forestående krig mellem den danske og norske konge.
Men vikingetiden er ikke en nem tid at leve i, og Erik og Astrid får brug for hjælp, hvis de skal overleve, og løse deres mission. En mission, som måske viser sig at være endnu sværere og farligere, end de først havde troet.

Jeg er ret vild med nordisk mytologi, så da forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde serien, sagde jeg ja tak. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Sproget er letlæst og flydende, og man kan mærke, at forfatteren har researchet grundigt, inden hun skrev serien. En gang imellem kommer der nemlig lige lovlig mange informationer på en gang om såvel vikingetiden som den nordiske mytologi, og det er synd, da selve historien drukner lidt i de mange informationer. Det kan dog sagtens tænkes, at jeg følte sådan, fordi jeg i forvejen ved en del om både vikingetiden og nordisk mytologi, og det derfor, for mig, fik karakter af gentagelser af noget, jeg godt vidste i forvejen. Mange af informationerne står også i et appendiks bag i bogen, og det får igen karakter af gentagelser. Men samtidig er det fedt, at appendikset er der, så interesserede læsere kan lære mere om tiden og guderne. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og især vikingetiden stod lyslevende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, magi, familieproblemer, intriger, trolde, vikinger og guder. Tempoet er højt - måske til tider lidt for højt - da der sker rigtig mange ting på kort tid, og jeg kunne godt have tænkt mig, at handlingen var bredt lidt mere ud over tid, end den er, så der også blev plads til lidt mere personudvikling undervejs.
Ikke fordi personerne ikke er levende og menneskelige, men fordi jeg gerne ville lære især bipersonerne bedre at kende. Hovedpersonerne Erik og Astrid skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, da man både lærer dem at kende, og ser historien fra forskellige synsvinkler. Erik er født med hareskår, og er blevet drillet hele sit liv. Han er stærk, dygtig til at klatre, og modig, og er ikke bange for at gå sin vej, i stedet for at komme op at slås med sine mobbere. Astrid er modig, intelligent og en dygtig svømmer, men føler sig overset i familien, efter hendes søster forsvandt, samtidig med, at hun forsøger at passe ind blandt pigerne i klassen. Både Erik og Astrid opdager, at de har skjulte talenter, og at det ikke er nemt at overleve i en anden tid, end den man er født i. Af bipersonerne var den jeg lærte bedst at kende, og bedst kunne lide, trællen Tord. Han er intelligent og modig, og ønsker sig mere end noget andet at være fri, og se sin mor igen.
Selvom der var et par ting, der ikke fungerede så godt for mig, så var historien spændende, og bogen slutter med en cliffhanger, der gør, at jeg straks vil kaste mig over det næste bind i serien. Kan man lide nordisk mytologi, eller vil man gerne vide mere om vikingetiden, så kan denne bog bestemt anbefales. Og for de 9-13-årige, som er målgruppen, vil bogen være helt perfekt.

Se også seriens hjemmeside.

Sortedammens Hemmeligheder

Sortedammens Hemmeligheder er 1. bind af fantasyserien Djævlepassagen, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Marcus er ikke ligefrem begejstret, da han får at vide, at han skal flytte til Jylland med sin mor, og forlade alle sine venner i København. Og da han finder ud af, at han skal bo på en gammel herregård, langt fra alting, er han sikker på, at hans sociale liv er afgået ved døden for tid og evighed.
Herstedholm viser sig dog at være noget anderledes, end han havde forestillet sig. Huset er gammelt og slidt, og Marcus kan høre stemmer hviske til ham i natten og mørket. Og så er der malerierne af herregårdens oprindelige ejere, som Marcus ikke kan lade være med at føle sig draget af. For slet ikke at tale om det mystiske bibliotek, som holdes aflåst, og som han ikke må opholde sig i.
Da Marcus får til opgave, sammen med klassekammeraten Kira, at lave en opgave om lokalhistorien, føles det naturligt at vælge Herstedholm. Men det viser sig snart, at herregården gemmer på flere hemmeligheder, end han kunne have forestillet sig. Og at der lurer noget ondt, i Herstedholms fortid. Noget ondt, som er ved at blive vækket til live igen...

Hold da op, hvor var den her bog bare creepy. På den fede måde, altså.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende. Både fortid og nutid fremstod lyslevende for mig, og jeg var aldrig i tvivl om, hvornår jeg befandt mig, da talesproget ændrede karakter, alt afhængig af, hvornår i tiden handlingen foregik. Forfatteren har formået at skabe en undertone af stigende uhygge, og en følelse af, at der er et eller andet galt, gemt under idyllen, som følger læseren hele vejen igennem bogen, og gør den næsten umulig at slippe, og det er altså virkelig imponerende.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet er originalt, og fyldt med twists, som gang på gang overrasker undervejs. Jeg gættede desværre et par af de store twists allerede fra starten, hvilket gjorde, at jeg bare sad og ventede på, at de blev afsløret, men heldigvis var resten af handlingen så spændende og interessant, at jeg sagtens kunne lade mig overraske alligevel. Historien er spændende, uhyggelig, og virkelig creepy, og fyldt med kærlighed, hemmeligheder, sort magi, ulykker, venskab, religion, sex, spøgelser, og Djævelen selv. Skiftene mellem nutid og fortid fungerer rigtig godt, og man lærer drypvis Herlufsholms fortid og hemmeligheder at kende, samtidig med, at man finder ud af, at der er et eller andet helt galt. Der er en del grafiske sexscener i bogen, og jeg syntes desværre, at det tog lidt overhånd undervejs, men det er nok smag og behag. Jeg var til gengæld vild med slutningen, selvom den slutter med en utroligt ond cliffhanger.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Historien fortælles skiftevis af Marcus (i nutiden) og Elvira (i fortiden), og det fungerer rigtig godt. Af de to syntes jeg klart bedst om Marcus, hvis liv vendes på hovedet, da moren fortæller, at de er blevet opsagt af husværten, og er nødt til at flytte til Jylland. Marcus er, på mange måder, en typisk teenager/ung fyr i gymnasiet. Men han er også utroligt ærlig og hjælpsom, og trods det, at han synes hans mor er åndssvag, når hun tvinger ham med til Jylland, og til tider direkte pinlig, så er man ikke i tvivl om, at han elsker hende. Elvira havde jeg det lidt mere svært med. Ikke fordi hun var ubehagelig, men fordi hun til tider virkede himmelråbende naiv. Elvira er smuk, og drømmer om at gifte sig med herremandens flotte søn, og hun lukker derfor øjnene for en del af de ting, der ikke passer ind i det billede, hun gerne vil have af Johan. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Kira, Marcus' nye klassekammerat. Hun er stædig, temperamentsfuld og ensom, og har et anstrengt forhold til sine forældre. Men hun er også nysgerrig, og en god ven - når hun ikke lige får Marcus i problemer. Jeg kunne også godt lide Hr. og Fru Malberg, og Josefine, den gamle dame, der bor på Herstedholm. De vogter alle tre på Herstedholms hemmeligheder, og ved mere om, hvad der foregår på herregården, end de umiddelbart vil ud med. Men samtidig virkede de rare, behagelige, og oprigtigt interesserede i Marcus og hans mor. Og så var jeg ret vild med køkkenpigen Signe, med det rare væsen, og den ulykkelige fortid. Jeg brød mig derimod absolut ikke om Elviras stedmor, Ane, eller om klassekammeraten Niklas, som begge var ubehagelige, egoistiske og direkte mobbende, og desværre noget endimensionelle.
Selvom der var et par småting jeg ikke var så vild med, så elskede jeg bogens creepy stemning og originalitet, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind i serien udkommer. Forhåbentlig går der ikke alt for længe, for hold op, en cliffhanger. Kan man lide fantasy med et godt gys og masser af hemmeligheder, så er det her en bog, man bare må læse. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Magisk modstand

Magisk modstand er 2. og sidste bind af fantasy/gyserserien Zombier vs. Troldmænd, skrevet af Thomas Arnt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Det er lykkedes Tristan at nå frem til landets andre troldmænd, og med deres hjælp forsøger han nu at stopper zombierne. Først er Tristan dog nødt til at finde sin læremester, og, ikke mindst, den magiske bog der startede det hele.
Og det er bestemt ikke ufarligt at bevæge sig ind i det zombiefyldte slot.

Bogen starter, hvor etteren slap, og jeg skal love for, at der bliver skruet op for tempoet her i bind to.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med blodige og klamme beskrivelser, blandet med humor.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med action, magi, troldmænd, zombier, mod, død, og nervepirrende spænding. Og slutningen var helt perfekt.
Personerne er levende og menneskelige, og hovedpersonen Tristan er både modig, snarrådig og hurtig på benene. Og han får da også brug for al sit mod, og en god portion magi, i forsøget på at overleve zombierne. Tilføjelsen af en samling gnavne, egoistiske og magisk stærke troldmænd fungerer rigtig godt, og jeg kunne især godt lide troldkvinden Geraldine, som havde både humor (omend til tider lidt malplaceret) og mod.
Jeg var, trods zombierne, ret vild med den her serie (selvom den sikkert giver både mareridt og angst for mørket), og kan kun anbefale den. Er man vild med zombier og magi, så er den her serie helt sikkert værd at stifte bekendtskab med.

Se også forfatterens hjemmeside.

De døde vågner

De døde vågner er 1. bind af Thomas Arnts fantasy-gyser-serie Zombier vs. Troldmænd.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Tristan er troldmandslærling på andet år, og bor sammen med sin læremester på kongens borg. Mester Marcilus har endnu ikke givet Tristan lov til at prøve de svære formularer, og Tristan længes efter den dag, han får lov til at prøve kræfter med rigtig magi.
Da prinsessen bliver syg, forsøger Mester Marcilus at gøre hende rask ved hjælp af en gammel formular. Men formularen giver bagslag, og forvandler i stedet prinsessen til en zombie.
Hvis zombierne skal standses, før hele kongeriget bliver inficeret, får Tristan brug for hjælp. Men først skal han slippe væk fra slottet - i live.

Det er ingen hemmelighed, at zombier skræmmer mig, så jeg var noget spændt på at læse bogen, da jeg fik den til anmeldelse. Zombierne til trods, så er det her en rigtig god bog, og jeg kan kun anbefale den.
Sproget er letlæst og flydende, med en god balance mellem skræmmende livagtige beskrivelser af førnævnte zombier og deres gerninger, og humor. Beskrivelsen af slottet og dets indbyggere gav mig iøvrigt en del eventyrassociationer - især til Tornerose, og det var faktisk ret fedt - omend noget mere blodigt end eventyrforlægget.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot, og jeg er vild med sammenkædningen af zombier og fantasy. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, død, troldmænd, kongelige, mod, og, selvfølgelig, zombier. Bogen slutter med en direkte ond cliffhanger, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg straks må læse næste bind i serien - selvom det er begyndt at blive mørkt udenfor.
Personerne er levende, og forfatteren formår med få ord, at skabe nuancerede og ret distinkte personer. Hovedpersonen Tristan er nysgerrig, modig og ambitiøs, og formår at tænke hurtigt. Af bipersonerne var jeg især vild med hans læremester Marcilus, som nok er indbegrebet på den distræte og uheldige troldmand. Marcilus tror på Tristan, og er, på sin egen måde, lige så modig. Jeg ville i hvert fald nødig følge hans eksempel på slottet - efter magien slog fejl.
Er man til gys, zombier og magi, eller kender man et barn der er, så kan denne bog kun anbefales. Selvom jeg endnu ikke helt har overgivet mig til zombierne, så gør denne bog et ihærdigt forsøg på at få mig til det, og de skræmmende illustrationer undervejs forstærker kun uhyggen.

Se også forfatterens hjemmeside.