No Mercy

No Mercy er 18. bind af Sherrilyn Kenyons fantasy/paranormal romance-serie Dark-Hunter.

Sanctuary er åbnet igen efter kampen mod de arkadiske varulve og deres Daimon-allierede ødelagde baren og dræbte Peltier-ægteparret.
Dev og hans søskende savner deres forældre, men forsøger at få livet til at gå videre. Og at advare Dark-Hunterne om, at Daimons nu kan bevæge sig i sollys. Selvom Acheron, Dark-Hunternes leder, ikke er overbevist, hidkalder han alligevel de mest frygtede blandt Dark-Hunterne, en gruppe kaldet Dogs of War, for hvem kampen mod Daimons er alt.
Samia er tidligere amazone, og en af Dark-Hunternes Dogs of War. Hendes søsters forræderi kostede hende alt, og førte til den aftale med Artemis, som gjorde hende til Dark-Hunter. Siden hendes families død har hun holdt sine følelser for sig selv, blandt andet grundet hendes evne til at læse alle tanker ved berøring - hvad enten det gælder levende personer eller døde ting. Mødet med Dev ændrer dog alt. For første gang er her en mand hun ikke kan læse, og de to indleder hurtigt en affære, som de begge ved, aldrig kan føre til noget, da forhold mellem Dark-Huntere og Were-Huntere er forbudt.
Det ændrer dog ikke på, at både Samia og Dev hurtigt får følelser for hinanden. Så da Stryker får nys om Samias evner, og bestemmer sig for at kidnappe hende, er Dev fast besluttet på at hjælpe hende.
Det er dog ikke nemt, når Daimons pludselig dukker op over alt, og det viser sig snart, at det ikke kun er Daimons, der er ude efter Samia, men også fjender fra hendes fortid.

No Mercy starter næsten hvor sidste bind, Bad Moon Rising, slap, med genopbyggelsen af Sanctuary, og er endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, og fyldt med rappe bemærkninger, masser af sarkasme, humor og sanselige beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at forudse, hvad der vil ske, trods den kendte formel med et starcrossed kærestepar i midten af det hele. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, dæmoner, forræderi, guder, familiesammenhold, kærlighed, hævn og ondskab, og så selvfølgelig masser af sex.
Universet udvider sig gang på gang, og jeg er imponeret af den måde, hvorpå forfatteren formår dels at fortælle den samme historie fra forskellige synsvinkler, og dels holde styr på den overordnede tidslinje og den røde tråd, som har snoet sig igennem 19 bøger, og fortsætter gennem de næste 19 (går jeg ud fra). Universet er mørkt, sensuelt, magisk og utroligt gennemført, og trækker kraftigt på både virkelige og opdigtede mytologier og væsener. På mange måder kan man sige, at serien i lige så høj grad handler om universet, som om personerne, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at dykke ned i det.
Personerne er nuancerede og menneskelige, med egne historier (flere af den tragiske slags), motiver og følelser. Jeg var ret vild med Dev i forrige bind, og var derfor glad for at læse hans historie denne gang. Dev er modig, stærk, sarkastisk og elsker sin familie. Han savner sine forældre, selvom forholdet til moren var noget kompliceret, men er også plaget af en stigende vandrelyst. Mødet med Samia får følelser, han ikke anede han havde, til at dukke op, og han bliver hurtigt utroligt beskyttende overfor hende. Samia er, som tidligere amazone, en utroligt dygtig kriger. Hun er ikke bange for døden, og har ikke tilladt sig selv at have følelser for mænd, siden hendes mand og barn blev myrdet. Sex ja, men aldrig kærlighed. Og hendes evne til at læse alles tanker har ikke ligefrem gjort sex nemt for hende. Men da hun møder Dev, finder hun, for første gang, en mand, som hun ikke kan læse. Og pludselig er sex langt mindre kompliceret. Hvis bare hun ikke begyndte at falde for ham, altså. Kemien mellem Dev og Samia fungerer rigtig godt, og deres rapkæftede dialoger er både morsomme og har dybde. Af bipersonerne var jeg især glad for at møde Nick igen, som nok er min absolutte yndlingsperson i Kenyons store persongalleri - tæt forfuldt af Acheron. Nick er rapkæftet, men præget af hævntørst efter morens død, og forsøger at lære sine nye Dark-Hunter-evner at kende. Evner, som overstiger alle andres, og som måske har en mørkere baggrund end selv Acheron kunne have forudset.
Alt i alt endnu et fantastisk bind i en af mine absolutte yndlingsserier. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, og kan kun anbefale serien og universet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Bad Moon Rising

Bad Moon Rising er 17. bind i Sherrilyn Kenyons paranormal romance/fantasyserie Dark-Hunter.

Fang Kattalakis er Were-Hunter, Katagari, og født ulv. Hans forældre var mager, men hans mor afviste hans far, og siden har faren afskyet Fang, hans bror Vane, og deres søster.
En træningsmission fører Fang, Vane og en del af deres flok til baren Sanctuary, et fristed for alle overnaturlige væsener. Sanctuary er ejet og beskyttet af en familie af Katagari-bjørne, og Fang og hans bror kommer på god fod med dem, da Fang redder værtsparrets datter Aimee fra en flok sjakaler i menneskeform. Men mødet med Aimee ændrer alt. Fang og Aimee mærker nemlig begge noget, der burde være umuligt: En følelse, som kun potentielle mager får. Men det er forbudt for forskellige arter at blive mager, og de to forsøger af al kraft at undertrykke deres følelser.
Og havde det ikke været fordi Fang og Vane blev forrådt af deres flok, og efterladt til Daimoner af deres far, efter deres søsters død, ville det måske være lykkedes for dem.
Men overfaldet efterlader sig dybe spor hos Fang, som, selvom han stadig er i live, ikke kan vækkes, og kun Aimee tror på, at der ligger mere end sorg bag Fangs comalignende søvn.
Mens Aimee forsøger at vække Fang, må Fang kæmpe for sit liv - og sin sjæl - i en af de forskellige helvedesverdener. Kun Aimees kærlighed kan redde ham. Men kan de to være sammen, i en verden, som forbyder deres kærlighed? Og hvad er det, der truer freden i Sanctuary?

Har I fulgt med på bloggen gennem længere tid, ved I, at Dark-Hunter-serien er en af mine yndlingsserier, og nok det tætteste jeg kommer på guilty pleasure-læsning. Forfatteren har tidligere fortalt om begivenhederne omkring Fang og Vanes søsters død og deres fars forræderi fra Vanes synsvinkel, og nu er det så Fangs tur til at fortælle sin historie.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med sanselige beskrivelser af såvel sumpens våde mørke, de nattemørke og farlige gader i New Orleans og cajunkøkkkenet, som næsten får læseren til at dufte krydderierne og se omgivelserne for sig, og jeg kunne ikke undgå at blive sulten, mens jeg læste om de lækre retter, personerne fik serveret undervejs. Forfatteren er enormt god til at få stemninger frem, og samtidig har hun en skøn humor, som kommer til udtryk dels i den sarkastiske tone, som personerne anlægger undervejs, og dels i nogle af de situationer, personerne får sat sig selv i.
Jeg er fuld af beundring over den måde, forfatteren formår at holde styr på såvel personer som univers, og jeg elsker hvordan universet udvider sig fra bog til bog, samtidig med at forbliver magisk, sammenhængende og, ikke mindst, farligt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, forræderi, intriger, dæmoner, vardyr- og mennesker, familiesammenhold, opofrelse og sex. En af de ting, jeg elsker ved den her serie, er, at man ser de samme begivenheder fra flere vinkler, fordi hovedpersoner fra tidligere bøger pludselig optræder som bipersoner under de samme begivenheder. Det går både historien og personerne mere nuancerede, og giver samtidig læseren et kærligt gensyn med tidligere elskede personer.
Personerne er levende og nuancerede, med egne historier, motiver og følelser, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Fang er født som ulv, og selvom han kan skifte form til menneske, så er det ulvens instinkter, der driver ham, og ulvens behov for at kræve sin mage, der kalder på ham. Fang er modig, temperamentsfuld og utroligt loyal overfor dem han elsker. Men han har også en mørk side, som hader hans fjender, og, ikke mindst, hans far. Mødet med Aimee tæmmer ham i en vis grad, men selvom han ved, at han burde holde sig fra hende, så kan han ikke lade være med at elske hende. Aimee er født menneske, men alle, inklusiv hendes familie, tror, at hun er født som bjørn. Hun elsker sin familie, men føler sig også låst fast i de forventninger og ønsker de har til hende. Og så er hun panisk angst for, at de skal opdage hendes hemmelighed og kræfter. Fang både irriterer og tiltrækker hende, og selvom hun ved, at hun burde holde sig fra ham, og at kærligheden til ham kan koste hende alt, har hun også svært ved at gå imod sit hjerte. Kemien mellem Fang og Aimee er utrolig god beskrevet, og man kan ikke lade være med at heppe på dem undervejs. Af bipersonerne var jeg især vild med Wren, tigarden som er resultat af et mageskabet mellem en leopard og en tiger, og som føler sig udenfor i en verden, hvor krydsninger er bandlyst, og Aimees bror Dev med det store hjerte og den stærke fysik. Og så Acheron, selvfølgelig, som altid vil være en af mine yndlingspersoner.
Jeg elsker den her serie, og 18. bind skuffede bestemt ikke. Kan man lide fantasy med et strejf af paranormal romance, et stort og nuanceret persongalleri og et univers, som emmer af New Orleans-stemning med et underliggende mørke, så er serien her et absolut must, og fans vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dream Warrior

Dream Warrior er 16. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter, og 4. bind af Dream-Hunter-serien.

De græske guder har store problemer: Den mørke gud Noir og hans søster, gudinden Azura, har indledt et angreb på Olympus ved at tage en del af deres guder til fange. Bliver deres krav ikke indfriet indenfor 12 dage, bliver fangerne henrettet.
Den eneste der har en chance for at bekæmpe dem er guden Cratus. Desværre har han tilbragt de sidste mange tusind år på jorden, pint og plaget af guderne og uden sine guddommelige kræfter, fordi han nægtede at dræbe et spædbarn på Zeus´ ordre. Cratus kalder sig nu Jericho, og han er bestemt ikke i humør til at hjælpe guderne. Faktisk ønsker han sig ikke noget højere end at få hævn over hele det græske panteon, og ikke mindst Zeus, for den behandling han har fået.
Drømmeguden Delphine får til opgave af Zeus at forføre Cratus, så han alligevel vil kæmpe for de græske guder. Men som drømmegud er Delphine, på trods af at hun er halvt dødelig, ikke i stand til at føle noget, og hun har aldrig været forelsket eller forført nogen som helst.
Hun har dog ikke noget valg: Fejler hendes mission, vil hun blive straffet af Zeus - og Noir og hans søster vinder. Kun hvis kærlighed kan vinde over had har guderne en chance.

Har I fulgt med på bloggen et stykke tid, ved I at Dark-Hunter-serien er en af mine yndlingserier, og en jeg tyr til, når læselysten har svært ved at indfinde sig. Jeg er nu nået til 17. bind i serien, og eftersom det er svært at blive ved med at finde på nye ting at rose, bliver anmeldelsen lidt kortere end normalt.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med masser af humor, sarkasme, og sanselige og levende beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, sex, kærlighed, hævn, forræderi, hemmeligheder og guder. Igen udvider Dark-Hunter-universet sig, og samtidig begynder personerne og historierne fra Chronicles of Nick-serien at fylde mere og mere. Det er den græske mytologi fortalt som aldrig før, og jeg elsker det. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger.
En stor del af det der bærer seriens mange bind er Kenyons vidunderlige personer. De er levende, menneskelige og nuancerede, og forfatteren formår at binde personer og historier sammen på tværs af de mange bind, så hoved- og bipersoner fra tidligere dukker op i nye sammenhænge. Hovedpersonerne denne gang er Cratus, eksgud og kriger, fyldt med had, hævntørst og sarkasme, og Delphine, en drømmegud med skjulte dybder, bestemte meninger og medfølelse. De to supplerer hinanden utroligt godt, og kemien mellem dem er fantastisk. Blandt bipersonerne er denne gang også Nick, som nok er min yndlingsperson i hele universet, fordi det var ham der introducerede mig for Kenyons verden i spin-off-serien Chronicles of Nick. Og så kan jeg bare godt lide den sarkastiske Cajun-knægt.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind, og anbefaler endnu en gang serien til alle der elsker fantasy, græsk mytologi og sarkastiske bad boys.

Se også forfatterens hjemmeside.

Upon the Midnight Clear

Upon the Midnight Clear er 12. bind i fantasyserien Dark-Hunter af Sherrilyn Kenyon, og 2. bind i Dream-Hunter-serien.

For tusinder af år siden straffede Zeus drømmeguderne, Oneroierne, ved at fjerne alle deres følelser - undtagen smerten. Og for et par hundrede år siden lykkedes det Leta, en af Oneroierne, at indespærre Dolor, smertens gud, i stasis, indtil et menneske ofrede en elsket for at befri ham.
Leta havde aldrig forestillet sig, at et menneske kunne være så afstumpet, men nu er det utænkelige sket, og Dolor er fri af sit fængsel.
Leta er fast besluttet på at udslette ham en gang for alle, men for at gøre det, har hun brug for hjælp. Derfor opsøger hun Aidan, som Dolor må slå ihjel for at blive helt fri, for at beskytte ham, og for at bruge den energi hun kan suge af hans vrede til at besejre Dolor.
Aidan er blevet forrådt af alle han elskede, og har isoleret sig selv i sit ensomtbeliggende hus. Han nægter at føle andet end vrede, men da Leta dukker op begynder hans hjerte langsomt at føle igen.
Men Leta er forbudt at føle, og med Dolor efter dem begge to virker deres kærlighed dødsdømt fra starten.

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Jeg elsker virkelig den her serie. Udover Kenyons sprog, som er flydende, letlæst og tempofyldt, så er seriens univers virkelig imponerende. Med hver bog udvider det sig, og græske guder, magi og overnaturlige væsener er med til at skabe et rigt og mørkt univers som emmer af følelser, erotik, kærlighed, hævn og vold, og som er utroligt afhængighedsskabende. Og så er der seriens personer, som ubesværet bevæger sig fra at være hovedpersoner til at være bipersoner, og som gerne giver en hjælpende hånd med når det er de andres tur til at være bipersoner. Personerne er altid menneskelige og realistiske, og man kan ikke undgå at komme til at holde af dem. Det gør sig også gældende for de to hovedpersoner i Upon the Midnight Clear. Leta er måske nok tusinder af år gammel, men når det kommer til kærlighed er hun absolut ikke den mest erfarne. Ikke mindst fordi hendes følelser er blevet brutalt fjernet, og det eneste hun tænker på er hævn, efter det brutale mord på hendes mand og datter. Hun har brug for Aidans vrede, men begynder langsomt at opdage, at der måske alligevel er mere end smerte og hævn i livet. Aidan er blevet forrådt af alle han elskede, og har bygget en mur omkring sit hjerte. Den eneste følelse han tillader sig selv at føle er vrede, og han har isoleret sig fra alle, for at undgå at føle andet. Men da Leta banker på døren bliver han tvunget til at konfrontere sine følelser, og opdager, at hans hjerte måske nok er såret, men ikke dødt. Den begyndende kærlighed mellem de to fungerer rigtig godt, selvom jeg må indrømme jeg blev en smule træt af Aidans selvmedlidenhed i starten. Det gør, at bogen for mig ikke er helt på højde med de foregående bind i serien, men stadig værd at læse.
Handlingen er fuld af mord, jalousi, forræderi, kærlighed, smerte, erotik og hævn, og som sædvanligt, fristes man til at sige, er der masser af twists undervejs som gør det svært at regne ud hvad der vil ske fra det ene øjeblik til det andet. Bogen er uhyggeligt spændende, og jeg skal da gerne sige, at jeg græd undervejs. Er man, ligesom jeg, afhængig af serien, må man ikke snyde sig selv for denne bog.
Som en lille bonus er der sidst i bogen en lille julehistorie hvor nogle af seriens tidligere hovedpersoner fejrer jul, hvilket virker en smule komisk, da de fleste af personerne er født før Jesus, og iøvrigt tjener gudinden Artemis. Historien er et hyggeligt gensyn med kendte ansigter, og spoiler kraftigt i forhold til de foregående bind i serien. Så læs lige dem først, før I kaster jer over bonushistorien:)

Se også forfatterens hjemmeside.

Devil May Cry

Devil May Cry er 11. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Lige siden Artemis stjal hans kræfter og efterlod ham udødelig men såret har Sin været ude efter hævn. Sin var den sumeriske frugtbarhedsgud, men arbejder i dag for Acheron som en slags Dark-Hunter. Men modsat andre Dark-Huntere er Sin ikke ude efter Daimons, men derimod den sumeriske variant gallu, som er meget værre. Og han er alene. For efter de græske guder ødelagde hans panteon er der kun ham og hans tvillingebror tilbage, og hans bror har været forsvundet i århundreder.
Desværre kunne Sin godt bruge sine gudelige kræfter, for en tidsindstillet bombe, skabt af hans panteon, er klar til at gå af og åbne en port til det fængsel hvortil Sin, hans datter og hans bror forviste de syv gudedræbere hans far skabte.
Sin forsøger at finde sin bror og en magisk genstand fra hans fortid som kan hjælpe ham med at lukke porten. Men før han for alvor kan gøre noget ved det sender Artemis en snigmorder efter ham. Det har dog ikke helt den effekt hun håbede på.
Snigmorderen er Katra, Artemis´ datter med Acheron, som dog aldrig har kendt sin far. Acheron lever i uvidenhed om hendes eksistens, og Artemis vil gøre alt for at sandheden ikke kommer frem. Katra og Sin drages mod hinanden, og forelsker sig snart. Men Sin har mistet alle dem han elskede, og Katra gemmer på en hemmelighed som kan ødelægge forholdet mellem dem.
Skal gudedræberne stoppes kan det dog blive nødvendigt at få gamle hemmeligheder frem i lyset. Men kan Sin og Katras forhold overleve sandheden?

Jeg er, som I sikkert har opdaget, helt vild med den her serie. Den har det hele: Spænding, magi, kærlighed, forræderi, intriger, erotik, og masser af drabelige kampe mod onde væsener. Selvom Kenyons bøger følger den samme opskrift formår hun alligevel at overraske gang på gang, og også denne bog overrasker undervejs med adskillige twists og et anderledes plot, alt sammen fortalt i et hæsblæsende tempo og med en god portion humor. Personerne er endnu en gang en blanding af nye og kendte, og denne gang fortælles en god del af Acherons forhistorie med Artemis, blandt andet set gennem Katras øjne. Hun er en heltinde med temperament, en god portion sarkasme og en urokkelig loyalitet og kærlighed til sin familie som hun bevarer på trods af at hun kender deres svagheder og mangler. Sin er sarkastisk, sej og sårbar - i forhold til kærlighed, for der er ikke meget sårbart over ham ellers. Han sparker virkelig røv. Sproget er som altid letlæst, flydende og tempofyldt, med masser af humor og rigtig gode beskrivelser. Som læser lever man sig lynhurtigt ind i universet, og gensynet med de kendte personer er glædeligt og som at komme hjem. Bogen er hurtigt læst, hvilket både skyldes sproget og den spændende handling som gør den umulig at slippe. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

The Dream-Hunter

The Dream-Hunter er 10. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind af Dream-Hunter-
serien.

Geary har mistet næsten hele sin familie i jagten på Atlantis, og har brugt det meste af sit voksenliv på at lægge afstand til farens besættelse af sagnriget. På farens dødsleje lover hun at fortsætte eftersøgningen, uden dog at have intentioner om at holde løftet. Men da hun i farens efterladte ting finder bevis for at Atlantis har eksisteret beslutter hun sig for at fortsætte eftersøgningen så hun kan give faren oprejsning. Og efter flere år har hun endelig fundet det rigtige sted.
Men eftersøgningen besværliggøres af manglende tilladelser, og Geary begynder at miste troen på projektet. Hun har dog en enkelt tilflugt, nemlig drømmeelskeren Arik, som lover at gøre hvad han kan for at hjælpe hende.
Geary har dog ingen anelse om at Arik findes i virkeligheden. Arik er en drømmegud, forbandet af guderne til kun at føle smerte og uden egne følelser. Kun ved at besøge menneskers drømme kan han føle noget, og han er blevet tiltrukket af Geary. Hun fascinerer ham, da hun til en vis grad kan modstå hans kræfter. Da de andre drømmeguder beordrer ham til at holde op med at besøge hendes drømme laver han en aftale med Hades: 14 dage som menneske mod en menneskelig sjæl. Hades snyder ham dog ved at forlange Gearys sjæl - eller Ariks egen.
Arik møder endelig Geary i levende live, men har ingen idé om hvordan man opfører sig som menneske. I desperation tilbyder han Geary at skaffe de nødvendige tilladelser. Mens de leder efter Atlantis begynder Arik og Geary langsomt at nærme sig hinanden. Men tiden er knap, for deadline for Hades´ aftale nærmer sig. Samtidig begynder andre guder at blande sig, for der er en grund til at ingen har fundet Atlantis. En grund, der kan ødelægge verden - og dræbe guderne.

Jeg er bare vild med den her serie. Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med masser af humor og fantastiske beskrivelser. Plottet er originalt og godt skruet sammen, og handlingen er fyldt med spænding, magi, guder, intriger, forræderi, kærlighed og erotik. Adskillige plottwists gør handlingen umulig at forudsige, og gør bogen hurtigt læst. Personerne virker levende og menneskelige, og især de to hovedpersoner Geary og Arik udvikler sig undervejs i bogen. Særligt Ariks forvandling fra ufølsom gud til sårbart menneske er rigtig godt beskrevet, og man kan ikke undgå at komme til at holde af personerne. Som sædvanlig i Kenyons bøger dukker der personer fra tidligere bøger op som bipersoner. Det er dog ikke helt så udbredt i denne bog som i nogle af de andre, da handlingen foregår i Grækenland i modsætning til de tidligere bind i serien. Denne bog er samtidig starten på en ny mini-serie i Dark-Hunter-serien, Dream-Hunter-serien, som jeg glæder mig til at læse videre i. Indtil videre lover den i hvert fald godt, og er med til at give Kenyons univers endnu en facet. Bogen er umulig at slippe, og kan varmt anbefales. Er man fan af Dark-Hunter-universet er bogen en must-read.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dark Side of the Moon

Dark Side of the Moon er 9. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 3. bind af hendes -serie.
Were-Hunter

Ravyn var en Arcadiansk Were-Hunter indtil han blev forrådt af sin mage og dræbt af sin bror. Ved sin død indgik han en aftale med Artemis og blev en Dark-Hunter. Den første og eneste Dark-Hunter med Were-Hunter-blod i årene. Siden han blev Dark-Hunter har han levet i eksil fra sin familie, og han har opgivet håbet om at finde en ny mage.
Da Ravyn bliver fanget i sin katteform og ender i et dyreinternat opdager han, at der er en sammensværgelse i gang mellem mennesker, Daimons og Apollitter i Seattle. En sammensværgelse hvis mål er at udrydde samtlige Dark-Huntere i byen. Ved et tilfælde lykkes det Ravyn at undslippe før han bliver overgivet til Daimon-lederen Stryker.
Ravyn kommer nemlig hjem med Susan. Susan er journalist, men efter at være blevet offer for en kildes løgne har hun mistet sin anseelse og arbejder nu på et sladderblad. Hendes chef har bedt hende om at undersøge en blog om en kattemand som jager vampyrer, men inden da kontakter hendes gode veninde hende. Hendes mand, som er politibetjent, har nemlig opdaget en sammensværgelse blandt politiet, og forsøger at advare Susan før han og hans kone forlader byen. Som dække får hun en kat med hjem, selvom hun er meget allergisk. Hun får dog noget af et chok da katten forvandler sig til en mand. Og kort efter er hun og Ravyn i store problemer, da politiet jagter hende for mordet på hendes veninde og hendes mand. Susan bliver hvirvlet ind i Dark-Hunternes verden, og har ikke andet valg end at sige ja til at blive væbner.
Men det er ikke nemt, når hun er godt på vej til at blive forelsket i Ravyn - trods allergi. Dark-Huntere må nemlig ikke have forhold til deres væbnere - eller mennesker i det hele taget.
Skal Susan overleve må hun finde ud af hvem der trækker i trådene ved politiet. Og forræderiet lurer overalt...

Bogen hvirvler igen læseren ind i Dark-Hunternes fantastiske univers. Denne gang er handlingen flyttet til Seattle som, udover kaffe, åbenbart er fyldt med korrupte politifolk. Der er action for alle pengene og masser af spænding når Susan og Ravyn forsøger at gennemskue de mange intriger i byen blandt såvel mennesker som Dark-Huntere, Daimons og Apollitter. Udover et spændende plot med masser af forviklinger byder bogen på kærlighed, magi, sex, forræderi, hævn og familieproblemer. Derudover er der masser af twists undervejs hvilket gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe. Sproget er som altid letlæst og flydende, med gode beskrivelser og en god portion humor. Personerne er levende og komplekse, og man kan ikke lade være med at komme til at holde af dem. Samtidig byder bogen på et gensyn med flere personer kendt fra de tidligere bind i serien som endnu en gang får tilført flere lag. Blandt andet dukker Nick Gautier, en af mine absolutte yndlingspersoner, op igen som Dark-Hunter og med noget af en personlighedsændring fra de første bind i serien. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan kun anbefale såvel bog som serie.

Se også forfatterens hjemmeside.

Unleash the Night

Unleash the Night er 8. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 2. bind af Were-Hunter-serien.

Wren er forældreløs og er vokset op alene og i mistillid. Han er Katagari, men har ingen klan der vil vedkende sig ham da han er en kombination mellem tiger og leopard, og derfor bliver set som et deformt dyr. Hans familie vil hellere slå ham ihjel end hjælpe ham, og han lever i Sanctuary hvor han kan være i fred hvis han overholder reglerne. De andre beboere ser dog på ham med mistillid og frygt, da Wren har et frygteligt temperament.
Marguerite Gourdeau er datter af en senator og hader det liv hun er tvunget til at leve. Hendes eneste rigtige ven var Nick Gautier, men han er efterlyst for mordet på sin mor og er sporløst forsvundet. Marguerite er dog overbevist om at han er uskyldig, og tror i stedet han er død i forsøget på at hævne moren. For at sige farvel til Nick bestemmer Marguerite og resten af hendes studiegruppe sig for at besøge Sanctuary hvor Nicks mor arbejdede og hvor Nick tit hang ud. Her møder Marguerite Wren.
På trods af lidt startvanskeligheder tiltrækkes de to af hinanden, og der går ikke lang tid før de forelsker sig. Men Wren er Katagari, og Marguerite er menneske, og det er sjældent at Katagari finder mager blandt menneskene.
Nemmere bliver det ikke da Wrens fortid banker på døren, og snart er både Wren og Marguerite på flugt fra Were-Huntere og Wrens familie. Hvis de skal overleve må de finde ud af hvad der egentlig skete da Wrens forældre døde. Svaret ligger i fortiden - men at rejse i tiden er farligt...

Endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Endnu en gang udvides Dark-Hunter-universet med nye skabninger og personer. Denne gang sættes der fokus på Were-Hunterne og deres levevis som er meget forskellig fra almindelige menneskers, hvilket blandt andet er fordi Were-Hunterne er dyr i menneskeskikkelse. Som altid dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner, og hver gang er det et glædeligt gensyn for læseren. Hovedpersonerne Wren og Marguerite er interessante og levende, og man kan denne gang virkelig sige at modsætninger tiltrækkes, for mere forskellige end de to kan man næsten ikke være. Det er imponerende at forfatteren kan holde styr på det kæmpe persongalleri hun efterhånden har fået opbygget, og at hendes personer bliver ved med at udvikle sig selv efter de har fortalt deres historie. Sproget er som altid letlæst og flydende, med malende beskrivelser og masser af humor. Handlingen er godt skruet sammen med masser af action, spænding, kærlighed, erotik, intriger og forræderi. De mange plottwists gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe, og er med til at gøre bogen hurtigt læst. Jeg nød bogen i fulde drag og fans af serien vil ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sins of the Night

Sins of the Night er 7. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Når en Dark-Hunter dør uden sin sjæl bliver han til en hvileløs ånd. Den eneste undtagelse til den regel er Alexion, Acherons højre hånd, og den person som bliver sendt ind når Dark-Hunterne en sjælden gang gør oprør mod Acheron og Artemis. Alexion dømmer frafaldne Dark-Huntere, og bliver de kendt skyldige tilintetgør han dem.
Da en gruppe Dark-Hunters begynder at gøre oprør i Mississippi og samarbejde med Daimons om at slå mennesker ihjel sender Acheron Alexion dertil. Alexion har ti dage til at finde ud af hvem der er skyldige og hvem der kan reddes før han igen må vende tilbage til Acherons rige. Det plejer ikke at genere ham at han kun er i den menneskelige verden på lånt tid, men da han møder den kvindelige Dark-Hunter Danger begynder Alexion for første gang at føle andet og mere for en kvinde end lyst.
Og mens Daimons, Dark-Huntere og dæmoner vender op og ned på byen, og Daimonen Stryker forsøger at slå Alexion ihjel for at få hævn over Acheron, bliver Alexion og Danger mere og mere forelskede i hinanden.
Men deres kærlighed er umulig, for Alexion lever på lånt tid og kan aldrig blive menneske igen.

Endnu et fantastisk bind i serien. Denne gang er det en kvindelig Dark-Hunter, Danger, der er i hovedrollen sammen med Alexion, og det gør virkelig en forskel, da man pludselig ser livet som Dark-Hunter fra en kvindes perspektiv. Samtidig lærer man Acheron og hans historie bedre at kende, da netop hans historie spiller en stor rolle i plottet - på trods af at han ikke personligt optræder ret meget i bogen. Personerne er som altid interessante og menneskelige, og sproget letlæst, flydende og morsomt. Handlingen er noget anderledes end i de tidligere bind i serien, og det er med til at gøre bogens plot medrivende og uforudsigeligt. Et par plottwists undervejs hjælper med til at gøre bogen umulig at slippe. Som altid er bogen fuld af magi, kærlighed, spænding, action og sex, og selvom jeg bedre kan lide de bøger i serien som foregår i New Orleans da jeg elsker den måde Kenyon beskriver Cajun-atmosfæren på, så blev jeg virkelig fanget af denne bog, som endnu en gang udvider Dark-Hunter-universet med nye personer og skabninger. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Seize the Night

Seize the Night er 6. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Valerius var en romersk adelig som blev general før han på grusom vis blev dræbt af sine brødre. Artemis gjorde ham til Dark-Hunter, men han har aldrig rigtig passet ind blandt de andre Dark-Hunters, da de fleste Dark-Hunters er af græsk afstamning eller fra andre lande som romerne erobrede. Det hjælper heller ikke at hans bedstefar korsfæstede den tidligere Dark-Hunter Kyrian eller at hans far var skyld i Dark-Hunteren Zareks skæbne.
Valerius har vænnet sig til at ingen kan lide ham, og opretholder en iskold facade passende for en romersk adelsmand. Men så møder han Tabitha. Hun er vampyrjæger og har en livsglæde som er fremmed for ham, men som giver ham håb. De to forelsker sig i hinanden, men der er et problem: Hendes tvillingesøster er gift med Kyrian som hader Valerius for hvad hans bedstefar gjorde.
Det er dog ikke det eneste problem, for Desiderius har fundet en måde at vende tilbage på, og sammen med Stryker vil han have hævn over Tabitha, Amanda og Kyrian. Snart står New Orleans i Daimons til halsen. Skal byen og familien overleve må Kyrian og Valerius lære at lade fortiden hvile og kæmpe sammen. Men det er ikke nemt.

Jeg er bare vild med den her serie. Det er dog ved at være svært at finde på nye ting at sige, så I må bære over med gentagelserne. Som altid er sproget i top, med en herlig blanding af livagtige action-scener, humor og malende beskrivelser som virkelig får læseren til næsten at lugte de mange krydderier der hænger i luften i New Orleans´ gamle bydel. Personerne er livagtige og menneskelige, og denne gang er det Valerius og Tabitha læseren lærer at kende. Jeg har virkelig set frem til at læse Valerius´ historie siden han blev introduceret i de foregående bind i serien. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde som forfatteren formår at vise konflikter på fra flere sider. Kyrian og Zarek har tidligere begge givet deres syn på Valerius, og nu får Valerius så lov til at forsvare sig med sin side af sagen. Det fungerer rigtig godt og er med til at gøre personerne til levende mennesker med nuancer af godt og ondt. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists som får læseren til at hænge på hele vejen. Derudover er historien fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, kærlighed, sex, magi og masser af gys. Tilsammen giver det en fantastisk blanding som bare fungerer og er vanedannende som bare...
Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Play

Night Play er 5. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind i serien Were-Hunter.

Der er to slags var-dyr: Dyr som kan blive til mennesker, og mennesker som kan blive til dyr. De første kaldes Katagari og de sidste Arcadians. Og de to arter hader hinanden af hele deres hjerte og fører krig mod hinanden.
Vane er halvt Katagari og halvt Arcadian, og hadet af begge sine forældre. Han har arvet mere af sin mors Arcadiske kræfter end som så, og er mere menneske end ulv. Efter Vane og hans bror Fang hjalp Talon med at beskytte Sunshine, noget der resulterede i deres søsters død, har deres far beordret deres død. Han forsøgte at dræbe dem og sendte ovenikøbet Daimons efter dem, men det lykkedes Vane at redde brødrenes liv. Fang er dog så mærket af Daimon-overfaldet at han er fanget i et coma i ulveskikkelse. Vane ved ikke hvad han skal gøre for at hjælpe sin bror, og forsøger i stedet at holde lav profil.
Det bliver dog umuligt da han møder Bride. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste gennem fem år, og da Vane impulsivt forsøger at trøste hende ender de med at have sex. Et par timer senere dukker et mærke op i deres håndflader. De to er nemlig hinandens skæbnebestemte mager, og for Vanes tilfælde vil der, så længe Bride er i live, aldrig kunne være en anden kvinde.
Men Bride er hundrede procent menneskelig uden bånd til det overnaturlige, og Vane aner ikke hvordan han skal få hende til at acceptere begge sider af ham, både mand og ulv. Det hjælper ikke at Vanes far finder ud af at Fang og Vane stadig er i live og sætter alt ind på at slå dem ihjel.
Kan kærligheden overleve mellem to forskellige arter - og på trods af Vanes sindssyge familie?

Med Night Play introduceres en ny underserie i Dark-Hunter-universet hvor man følger Were-Hunterne. De to brødre, Fang og Vane, dukkede op for en kort bemærkning i Night Embrace, og gennem Vane udfoldes Dark-Hunter-universet endnu mere med introduktionen af Katagarierne og Arcadierne, og deres tusindårige krig mod hinanden. Vi er tilbage i New Orleans og de kendte omgivelser fra de første Dark-Hunter-bøger, og endnu en gang dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner på en måde som bare virker naturlig og giver læseren et gensyn med gamle venner. Noget som også er med til at tilføje flere facetter til personer som allerede har fået lov at fortælle deres historie, men som nu opleves gennem andres øjne. Personerne virker menneskelige og realistiske - så vidt varulve nu kan være realistiske - og denne gang er det Vane og Bride man for alvor lærer at kende. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists, action, spænding, kærlighed, forræderi, magi og erotik. Sproget er letlæst og flydende, med utrolige beskrivelser, livagtige action-scener og dampende erotiske interludes. Humoren er endnu en gang fremtrædende, og mange af Kenyons personer er herligt sarkastiske, hvilket paradoksalt nok er med til at få læseren til at holde af dem på trods af alle de stikkende pigge de viser. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og er dybt imponeret over at forfatteren kan blive ved med at sprøjte den ene fantastiske bog efter den anden ud.

Se også forfatterens hjemmeside.

Kiss of the Night

Kiss of the Night er 4. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

For mange tusind år siden skabte guden Apollo sin egen race, kaldet Apollitterne. I lang tid gik det godt, og racen havde fremgang. Men så beordrede Apollitternes dronning mordet på Apollos elskerinde og søn, og som straf forbandede guden dem til at dø under frygtelige pinsler den dag de fyldte 27 år. Han havde dog ikke lige tænkt over at hans søn var en af dem, og han derfor også selv var bundet til racen. For hvis hans søns efterkommere uddør vil Apollo, og kort efter verden, gå under.
Apollos sidste efterkommer hedder Cassandra, og hun har kun lidt under et år tilbage før hun fylder 27 år. Hun har hidtil nægtet at få børn, da hun ikke vil efterlade dem alene når hun dør, Men Apollitternes fjender, Daimons som følger en af Atlantis´ gudinder kaldet Ødelæggeren, vil ikke bare vente på at hun dør af sig selv, og jager hende aktivt.
Og så møder Cassandra Wulf. Wulf er Dark-Hunter, men i modsætning til alle andre Dark-Hunters har han ikke solgt sin sjæl til Artemis. I stedet blev han narret af en kvindelig Dark-Hunter i Vikingetiden som byttede sin sjæl for hans, og samtidig forbandede ham så ingen, bortset fra overnaturlige væsener og hans egen familie, kan huske hvem han er. Hans sidste familiemedlem er hans væbner Chris som Wulf er voldsomt overbeskyttende overfor og hele tiden forsøger at matchmake så han kan sikre at der også i fremtiden er mennesker der kan huske ham.
Det er forbudt for Dark-Hunters og Apollitter at have et forhold til hinanden, da Apollitter ofte bliver til Daimons, Dark-Hunternes svorne fjender. Alligevel bliver Wulf og Cassandra tiltrukket af hinanden, og lærer igennem et par meget livagtige drømme hinanden at kende. Og mere til, for Cassandra bliver gravid, og pludselig har de begge mere at leve for end de havde turdet håbe på.
Men kan et forhold mellem svorne fjender, hvoraf den ene endda er dømt til at dø, overhovedet føre til noget? Og kan Wulf stoppe Ødelæggerens håndlangere før de dræber Cassandra - og hans ufødte barn?

Endnu en gang formår forfatteren at bringe en ny person på banen og stadig bevare sammenhængen til de forrige bøger. Bogen foregår nogenlunde samtidig med Night Embrace og Dance with the Devil, og indledes med den samtale som Talon og Wulf har i starten af Night Embrace. hvilket er med til at kæde bøgerne sammen og udvide universet. Samtidig er det sjovt at følge samtalen fra Wulfs synsvinkel da det er med til at sætte det hele i perspektiv.
Personerne er interessante og levende, og særligt Cassandra og Wulf lærer man rigtig godt at kende. Samtidig sætter denne bog fokus på Daimons og hvor de kommer fra. Det gør at universet bliver mere gråt, da man pludselig får empati med dem som tidligere udelukkende var bad guys. Og det er samtidig med til at introducere Wulf og Cassandra for nogle moralske valg. For eksempel om det er i orden at tage andre menneskers liv hvis det betyder at man selv overlever, og hvor langt man vil gå for at redde sin familie. Men bogen kommer også ind på spørgsmålet om hvorvidt man kan undgå sin skæbne, og hvor stor en rolle den frie vilje har på personernes liv.
Handlingen er godt skruet sammen og er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, sanselig erotik, brændende kærlighed, utilgiveligt forræderi og indviklede intriger samt et par eksplosioner i ny og næ. Et par plottwists undervejs gør handlingen umulig at forudsige og bogen umulig at slippe.
Sproget er endnu en gang i top med malende beskrivelser, fantastiske dialoger og masser af humor. Det er letlæst og flydende, og sætter hurtigt læseren i den helt rigtige Dark-Hunter-stemning.
Jeg har svært ved at finde på nye ord til at beskrive hvor vild jeg er med den her serie og det utrolige univers forfatteren har opbygget. Magi, guder og myter snor sig ind og ud af hinanden og historien på en helt unik måde som er både fængslende og vanedannende, og har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Jeg er allerede omvendt.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dance with the Devil

Dance with the Devil er 3. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

Zarek er søn af en romersk general og en græsk slavinde. Han blev født som slave og i sit dødelige liv led han meget både under sin første ejer, som var hans far, og under hans senere ejere. Han blev uskyldig dømt til døden ved stening, og udvalgt af gudinden Artemis til at blive en af hendes Dark-Hunters.
Men heller ikke udødeligheden har været god for Zarek. Han har ingen venner, og hader alt og alle, men mest af alt sig selv. De sidste 900 år har han været i eksil i Alaska efter ordre fra Artemis og Acheron efter han slagtede den landsby han skulle beskytte. Zarek har aldrig vidst hvorfor han pludselig dræbte alle indbyggerne og kan heller ikke rigtig huske hvad der skete.
Efter opgøret med Dionysos i New Orleans er Zarek vendt tilbage til sit eksil. Denne gang tegner det dog til at blive kortvarigt, da Artemis er meget vred over at Zarek kom i politiets søgelys i New Orleans og derfor har befalet væbnerne og hendes personlige lejemorder Thanatos til at dræbe ham.
Acheron får dog overtalt Artemis til i stedet at sende nymfen Astrid, datter af retfærdighedens gudinde Themis, til Zarek for at dømme ham. Og da retfærdigheden er blind, vil Astrid også være blind mens hun er på arbejde.
En snestorm får Zarek til at søge tilflugt i Astrids hus, og mens Astrid forsøger at se om der er noget ved Zarek som gør at han kan få lov til at leve, forsøger Zarek at finde ud af hvad det er ved Astrid der gør at han for første gang overvejer at lade en kvinde røre ved sig, og at have et forhold som er mere end sex. De to kommer tættere og tættere på hinanden, og for dem begge begynder kærligheden for første gang at spire.
Men ikke alle er tilfredse med at vente på Astrids dom, og Thanatos har et gammelt regnskab at gøre op med Zarek...

Endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Igen introduceres en ny hovedperson blandt sidste binds bipersoner, og igen forekommer skiftet helt naturligt. Zarek er uden tvivl den Dark.Hunter som indtil videre har haft det værste dødelige liv - og det værste udødelige liv. Bogen er derfor noget mørkere i tonen, men alligevel er der en fornemmelse af håb i bogen som gør at læseren holder ved, og den gradvise optøen af Zareks hjerte er fantastisk godt beskrevet. Personerne er interessante og realistiske, og selvom det er Zarek og Astrid der er i front kommer man også tættere på nogle af de bipersoner som er gengangere fra de sidste bind. Blandt andet lærer man Acheron en hel del bedre at kende. Handlingen går over stok og sten, og der er action for alle pengene med masser af blodige dueller og eksplosioner en masse. Bogen er uhyggeligt spændende med forræderi, kærlighed, venskab, erotik og gudelig indgriben. Et par plottwists undervejs gør bogen umulig at slippe og får spændingen til at holde hele vejen. Jeg holder utrolig meget af Kenyons sprog som, udover fantastiske beskrivelser af såvel omgivelser som actionscener, indeholder masser af humor. Humoren er med til få Zareks tragiske historie til at være spiselig for læseren, og som samtidig gør den at man ikke kan lade være med at klukke undervejs af Zareks sarkastiske svar. Sproget er flydende og letlæst, og siderne vender næsten sig selv. Er man vild med de første bind i serien vil man ikke blive skuffet, for bogen er ligeså vanedannende som resten af serien. Læs den, læs den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Embrace

Night Embrace er 2. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Talon var en keltisk høvding før han blev forrådt af sin klan og ofret til guderne sammen med sin søster. For at få hævn solgte han sin sjæl til Artemis og blev én af hendes udødelige Dark-Hunters. Siden hans kone døde da han stadig var dødelig har han forseglet sit hjerte. Som alle Dark-Hunters har han forbud mod at blive sammen med en enkelt kvinde, og han lever i et selvvalgt eksil for at undgå at få følelser for andre. Da han stadig var dødelig blev han nemlig forbandet af en gud, og en hver kvinde han elsker er derfor dømt til at dø.
Det har dog aldrig generet ham særlig meget, da han stadig elsker sin døde kone af hele sit hjerte. Men så møder han Sunshine, og pludselig begynder hans følelser at vågne op igen. For der er noget ved Sunshine som han ikke kan modstå, og at hun ikke ønsker mere end et one night-stand gør hende bare mere interessant.
Der er dog mere på spil end Talons følelser, for to guder har lagt en plan som kan udslette verden. Og måske ligger der mere bag Sunshine og Talons møde end man skulle tro.

Jeg er virkelig hooked på denne serie, og er vild med Dark-Hunter-universet som i denne bog udbredes endnu mere. Sherrilyn Kenyon har et fantastisk sprog der blander New Orleans-slang, humor og levende beskrivelser på en måde så man føler sig hensat til de mørke New Orleans-gader med duften af søde beignets og krydret gumbo. Sproget er letlæst og flydende, og er sammen med et højt tempo med til at gøre bogen umulig at slippe. Som i de to forrige bind er der masser af action, et uhyggeligt spændende og uforudsigeligt plot, erotiske undertoner, kærlighed og masser af guder og magi. Personerne er levende og realistiske, og især de to hovedpersoner, Talon og Sunshine, lærer man rigtig godt at kende. Samtidig dukker hovedpersonerne fra de to foregående bind igen op som bipersoner, og det er imponerende at forfatteren kan få historien til at føles som en fortsættelse af de to foregående bind selvom fokus er flyttet til en anden Dark-Hunter. Bogen er hurtigt læst, og knap er sidste side læst før lysten til at kaste sig over næste bind melder sig. Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Pleasures

Night Pleasures er 1. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

For 2000 år siden kæmpede Kyrian mod romerne, men da hans kone forrådte ham blev han tortureret og korsfæstet. Forræderiet bragte gudinden Artemis til ham, og hun gav ham et valg: Muligheden for at tage hævn til gengæld for hans sjæl og hans tjeneste som en af hendes Dark-Hunters. Siden den gang har Kyrian tjent hende trofast og kæmpet mod de onde Daimons og Apolliter for at redde menneskeheden. Og han har aldrig siden stolet på en kvinde.
Men da han møder Amanda ændrer alt sig. Amanda er bogholder, og ønsker bare et normalt liv i fred for det overnaturlige. Men det er svært når hendes mor og otte søstre alle har magiske evner, og hun også selv er født med dem. Da hun bliver overfaldet af Daimonen Desiderius og vågner op lænket til Kyrian får hun brug for al sit mod hvis hun skal overleve. Hun bliver hurtigt fascineret af Kyrian, ligesom han tiltrækkes af hende, og der går ikke lang tid før de forelsker sig i hinanden. Men Kyrian er udødelig, og har ingen sjæl, og kun en Dark-Hunter med en sjæl kan dræbe Desiderius.
Amanda bliver trukket mere og mere ind i Dark-Hunternes verden, og det står snart klart for hende, at hun ikke kan leve uden Kyrian. Men kan Kyrian nogensinde stole på en kvinde igen? Og kan deres kærlighed overleve Kyrians udødelighed?

Jeg slugte Night Pleasures, og nød endnu en gang at dykke ned i Dark-Hunternes utrolige univers. Her i andet bind af serien får læseren endelig at vide hvem Dark-Hunterne er. Universet åbnes mere op, og selvom det er to nye hovedpersoner betyder det ikke at personerne fra første bind er helt forsvundet ud af historien. Tværtimod viser det sig, at Julian fra Fantasy Lover og Kyrian har en fælles fortid, mens Amanda er søster til Grace´ bedste veninde. Personerne virker levende, og sproget er endnu en gang helt fantastisk med utrolige beskrivelser, humor og mørk sensualitet. Handlingen er godt skruet sammen med hæsblæsende action, dampende erotiske scener, nervepirrende spænding og utrolige twists som gør bogen umulig at slippe. Bogen kan varmt anbefales, men burde være mærket med en advarsel. Den er nemlig stærkt vanedannende, og jeg er allerede klar til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fantasy Lover

Fantasy Lover er en prequel til Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark Hunter.

For 2000 år siden blev Julian af Makedonien, søn af gudinden Aphrodite og en spartansk general, forbandet af sin halvbror, guden Priapus. Indespærret i en bog er han tvunget til, hver gang en ny kvinde tilkalder ham, at agere sexslave for hende fra fuldmåne til fuldmåne. Det er en tilværelse uden kærlighed og uden håb, for forbandelsen kan ikke brydes.
Men da sexterapeuten Grace Alexander ved et uheld tilkalder ham begynder Julian for første gang at håbe. For Grace nægter at udnytte ham, og langsomt begynder de to at få følelser for hinanden. Men er kærlighed nok til at bryde forbandelsen? Og vil de nogensinde fortælle hinanden hvad de føler?

Jeg er bare vild med Sherrilyn Kenyons måde at fortælle på. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hendes forfatterskab gennem Chronicles of Nick, som er en spin off-serie fra Dark Hunter-serien, men havde lidt svært ved at få begyndt på hovedserien. Måske fordi det virkede lidt uoverskueligt at starte på en serie med over 20 bind. Det forhindrede mig dog ikke i at købe hele serien, og da jeg kastede mig ud i at sætte læsetemaer for året bestemte jeg mig for at nu skulle jeg altså have den læst, eller i det mindste få begyndt på serien. Og jeg blev absolut ikke skuffet. Bogen sugede mig ind i Dark Hunter-universet som myldrer med voodoo-præstinder, seersker, gamle guder, forbandede helte og magi, alt sammen hørende hjemme i New Orleans´ gamle bydel. Handlingen er ret original, og selvom det centrale er kærlighedshistorien mellem Grace og Julian, så er den godt krydret med gamle græske helte- og gudesagn, masser af spænding og hæsblæsende action. Sproget er det som jeg især holder af ved Sherrilyn Kenyon. Hun formår at skabe en mørk og sensuel stemning som ingen anden, men dog uden at det bliver for dystert, da hun er rigtig god til at bruge humoren som virkemiddel. Man kan godt mærke på såvel sprog som handling at bogen henvender sig til et mere voksent publikum end Chronicles of Nick, da der er en hel det mere sex i denne bog end i spin off-serien. Det fungerer dog rigtig godt. Personerne virker levende, og man føler virkelig med Julian og Grace som skiftes til at fortælle historien, hvilket gør at man kommer godt ind under huden på dem. Også Grace´ veninde Selena lærer man godt at kende. Jeg kunne slet ikke slippe bogen, og slugte den på forbløffende kort tid. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan varmt anbefale Fantasy Lover til dark fantasy-elskere som også gerne vil have kærlighed og humor.

Se også forfatterens hjemmeside.