No Mercy

No Mercy er 18. bind af Sherrilyn Kenyons fantasy/paranormal romance-serie Dark-Hunter.

Sanctuary er åbnet igen efter kampen mod de arkadiske varulve og deres Daimon-allierede ødelagde baren og dræbte Peltier-ægteparret.
Dev og hans søskende savner deres forældre, men forsøger at få livet til at gå videre. Og at advare Dark-Hunterne om, at Daimons nu kan bevæge sig i sollys. Selvom Acheron, Dark-Hunternes leder, ikke er overbevist, hidkalder han alligevel de mest frygtede blandt Dark-Hunterne, en gruppe kaldet Dogs of War, for hvem kampen mod Daimons er alt.
Samia er tidligere amazone, og en af Dark-Hunternes Dogs of War. Hendes søsters forræderi kostede hende alt, og førte til den aftale med Artemis, som gjorde hende til Dark-Hunter. Siden hendes families død har hun holdt sine følelser for sig selv, blandt andet grundet hendes evne til at læse alle tanker ved berøring - hvad enten det gælder levende personer eller døde ting. Mødet med Dev ændrer dog alt. For første gang er her en mand hun ikke kan læse, og de to indleder hurtigt en affære, som de begge ved, aldrig kan føre til noget, da forhold mellem Dark-Huntere og Were-Huntere er forbudt.
Det ændrer dog ikke på, at både Samia og Dev hurtigt får følelser for hinanden. Så da Stryker får nys om Samias evner, og bestemmer sig for at kidnappe hende, er Dev fast besluttet på at hjælpe hende.
Det er dog ikke nemt, når Daimons pludselig dukker op over alt, og det viser sig snart, at det ikke kun er Daimons, der er ude efter Samia, men også fjender fra hendes fortid.

No Mercy starter næsten hvor sidste bind, Bad Moon Rising, slap, med genopbyggelsen af Sanctuary, og er endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, og fyldt med rappe bemærkninger, masser af sarkasme, humor og sanselige beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at forudse, hvad der vil ske, trods den kendte formel med et starcrossed kærestepar i midten af det hele. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, dæmoner, forræderi, guder, familiesammenhold, kærlighed, hævn og ondskab, og så selvfølgelig masser af sex.
Universet udvider sig gang på gang, og jeg er imponeret af den måde, hvorpå forfatteren formår dels at fortælle den samme historie fra forskellige synsvinkler, og dels holde styr på den overordnede tidslinje og den røde tråd, som har snoet sig igennem 19 bøger, og fortsætter gennem de næste 19 (går jeg ud fra). Universet er mørkt, sensuelt, magisk og utroligt gennemført, og trækker kraftigt på både virkelige og opdigtede mytologier og væsener. På mange måder kan man sige, at serien i lige så høj grad handler om universet, som om personerne, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at dykke ned i det.
Personerne er nuancerede og menneskelige, med egne historier (flere af den tragiske slags), motiver og følelser. Jeg var ret vild med Dev i forrige bind, og var derfor glad for at læse hans historie denne gang. Dev er modig, stærk, sarkastisk og elsker sin familie. Han savner sine forældre, selvom forholdet til moren var noget kompliceret, men er også plaget af en stigende vandrelyst. Mødet med Samia får følelser, han ikke anede han havde, til at dukke op, og han bliver hurtigt utroligt beskyttende overfor hende. Samia er, som tidligere amazone, en utroligt dygtig kriger. Hun er ikke bange for døden, og har ikke tilladt sig selv at have følelser for mænd, siden hendes mand og barn blev myrdet. Sex ja, men aldrig kærlighed. Og hendes evne til at læse alles tanker har ikke ligefrem gjort sex nemt for hende. Men da hun møder Dev, finder hun, for første gang, en mand, som hun ikke kan læse. Og pludselig er sex langt mindre kompliceret. Hvis bare hun ikke begyndte at falde for ham, altså. Kemien mellem Dev og Samia fungerer rigtig godt, og deres rapkæftede dialoger er både morsomme og har dybde. Af bipersonerne var jeg især glad for at møde Nick igen, som nok er min absolutte yndlingsperson i Kenyons store persongalleri - tæt forfuldt af Acheron. Nick er rapkæftet, men præget af hævntørst efter morens død, og forsøger at lære sine nye Dark-Hunter-evner at kende. Evner, som overstiger alle andres, og som måske har en mørkere baggrund end selv Acheron kunne have forudset.
Alt i alt endnu et fantastisk bind i en af mine absolutte yndlingsserier. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, og kan kun anbefale serien og universet.

Se også forfatterens hjemmeside.