Sins of the Night

Sins of the Night er 7. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Når en Dark-Hunter dør uden sin sjæl bliver han til en hvileløs ånd. Den eneste undtagelse til den regel er Alexion, Acherons højre hånd, og den person som bliver sendt ind når Dark-Hunterne en sjælden gang gør oprør mod Acheron og Artemis. Alexion dømmer frafaldne Dark-Huntere, og bliver de kendt skyldige tilintetgør han dem.
Da en gruppe Dark-Hunters begynder at gøre oprør i Mississippi og samarbejde med Daimons om at slå mennesker ihjel sender Acheron Alexion dertil. Alexion har ti dage til at finde ud af hvem der er skyldige og hvem der kan reddes før han igen må vende tilbage til Acherons rige. Det plejer ikke at genere ham at han kun er i den menneskelige verden på lånt tid, men da han møder den kvindelige Dark-Hunter Danger begynder Alexion for første gang at føle andet og mere for en kvinde end lyst.
Og mens Daimons, Dark-Huntere og dæmoner vender op og ned på byen, og Daimonen Stryker forsøger at slå Alexion ihjel for at få hævn over Acheron, bliver Alexion og Danger mere og mere forelskede i hinanden.
Men deres kærlighed er umulig, for Alexion lever på lånt tid og kan aldrig blive menneske igen.

Endnu et fantastisk bind i serien. Denne gang er det en kvindelig Dark-Hunter, Danger, der er i hovedrollen sammen med Alexion, og det gør virkelig en forskel, da man pludselig ser livet som Dark-Hunter fra en kvindes perspektiv. Samtidig lærer man Acheron og hans historie bedre at kende, da netop hans historie spiller en stor rolle i plottet - på trods af at han ikke personligt optræder ret meget i bogen. Personerne er som altid interessante og menneskelige, og sproget letlæst, flydende og morsomt. Handlingen er noget anderledes end i de tidligere bind i serien, og det er med til at gøre bogens plot medrivende og uforudsigeligt. Et par plottwists undervejs hjælper med til at gøre bogen umulig at slippe. Som altid er bogen fuld af magi, kærlighed, spænding, action og sex, og selvom jeg bedre kan lide de bøger i serien som foregår i New Orleans da jeg elsker den måde Kenyon beskriver Cajun-atmosfæren på, så blev jeg virkelig fanget af denne bog, som endnu en gang udvider Dark-Hunter-universet med nye personer og skabninger. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Seize the Night

Seize the Night er 6. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Valerius var en romersk adelig som blev general før han på grusom vis blev dræbt af sine brødre. Artemis gjorde ham til Dark-Hunter, men han har aldrig rigtig passet ind blandt de andre Dark-Hunters, da de fleste Dark-Hunters er af græsk afstamning eller fra andre lande som romerne erobrede. Det hjælper heller ikke at hans bedstefar korsfæstede den tidligere Dark-Hunter Kyrian eller at hans far var skyld i Dark-Hunteren Zareks skæbne.
Valerius har vænnet sig til at ingen kan lide ham, og opretholder en iskold facade passende for en romersk adelsmand. Men så møder han Tabitha. Hun er vampyrjæger og har en livsglæde som er fremmed for ham, men som giver ham håb. De to forelsker sig i hinanden, men der er et problem: Hendes tvillingesøster er gift med Kyrian som hader Valerius for hvad hans bedstefar gjorde.
Det er dog ikke det eneste problem, for Desiderius har fundet en måde at vende tilbage på, og sammen med Stryker vil han have hævn over Tabitha, Amanda og Kyrian. Snart står New Orleans i Daimons til halsen. Skal byen og familien overleve må Kyrian og Valerius lære at lade fortiden hvile og kæmpe sammen. Men det er ikke nemt.

Jeg er bare vild med den her serie. Det er dog ved at være svært at finde på nye ting at sige, så I må bære over med gentagelserne. Som altid er sproget i top, med en herlig blanding af livagtige action-scener, humor og malende beskrivelser som virkelig får læseren til næsten at lugte de mange krydderier der hænger i luften i New Orleans´ gamle bydel. Personerne er livagtige og menneskelige, og denne gang er det Valerius og Tabitha læseren lærer at kende. Jeg har virkelig set frem til at læse Valerius´ historie siden han blev introduceret i de foregående bind i serien. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde som forfatteren formår at vise konflikter på fra flere sider. Kyrian og Zarek har tidligere begge givet deres syn på Valerius, og nu får Valerius så lov til at forsvare sig med sin side af sagen. Det fungerer rigtig godt og er med til at gøre personerne til levende mennesker med nuancer af godt og ondt. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists som får læseren til at hænge på hele vejen. Derudover er historien fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, kærlighed, sex, magi og masser af gys. Tilsammen giver det en fantastisk blanding som bare fungerer og er vanedannende som bare...
Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Play

Night Play er 5. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind i serien Were-Hunter.

Der er to slags var-dyr: Dyr som kan blive til mennesker, og mennesker som kan blive til dyr. De første kaldes Katagari og de sidste Arcadians. Og de to arter hader hinanden af hele deres hjerte og fører krig mod hinanden.
Vane er halvt Katagari og halvt Arcadian, og hadet af begge sine forældre. Han har arvet mere af sin mors Arcadiske kræfter end som så, og er mere menneske end ulv. Efter Vane og hans bror Fang hjalp Talon med at beskytte Sunshine, noget der resulterede i deres søsters død, har deres far beordret deres død. Han forsøgte at dræbe dem og sendte ovenikøbet Daimons efter dem, men det lykkedes Vane at redde brødrenes liv. Fang er dog så mærket af Daimon-overfaldet at han er fanget i et coma i ulveskikkelse. Vane ved ikke hvad han skal gøre for at hjælpe sin bror, og forsøger i stedet at holde lav profil.
Det bliver dog umuligt da han møder Bride. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste gennem fem år, og da Vane impulsivt forsøger at trøste hende ender de med at have sex. Et par timer senere dukker et mærke op i deres håndflader. De to er nemlig hinandens skæbnebestemte mager, og for Vanes tilfælde vil der, så længe Bride er i live, aldrig kunne være en anden kvinde.
Men Bride er hundrede procent menneskelig uden bånd til det overnaturlige, og Vane aner ikke hvordan han skal få hende til at acceptere begge sider af ham, både mand og ulv. Det hjælper ikke at Vanes far finder ud af at Fang og Vane stadig er i live og sætter alt ind på at slå dem ihjel.
Kan kærligheden overleve mellem to forskellige arter - og på trods af Vanes sindssyge familie?

Med Night Play introduceres en ny underserie i Dark-Hunter-universet hvor man følger Were-Hunterne. De to brødre, Fang og Vane, dukkede op for en kort bemærkning i Night Embrace, og gennem Vane udfoldes Dark-Hunter-universet endnu mere med introduktionen af Katagarierne og Arcadierne, og deres tusindårige krig mod hinanden. Vi er tilbage i New Orleans og de kendte omgivelser fra de første Dark-Hunter-bøger, og endnu en gang dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner på en måde som bare virker naturlig og giver læseren et gensyn med gamle venner. Noget som også er med til at tilføje flere facetter til personer som allerede har fået lov at fortælle deres historie, men som nu opleves gennem andres øjne. Personerne virker menneskelige og realistiske - så vidt varulve nu kan være realistiske - og denne gang er det Vane og Bride man for alvor lærer at kende. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists, action, spænding, kærlighed, forræderi, magi og erotik. Sproget er letlæst og flydende, med utrolige beskrivelser, livagtige action-scener og dampende erotiske interludes. Humoren er endnu en gang fremtrædende, og mange af Kenyons personer er herligt sarkastiske, hvilket paradoksalt nok er med til at få læseren til at holde af dem på trods af alle de stikkende pigge de viser. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og er dybt imponeret over at forfatteren kan blive ved med at sprøjte den ene fantastiske bog efter den anden ud.

Se også forfatterens hjemmeside.