Bad Moon Rising

Bad Moon Rising er 17. bind i Sherrilyn Kenyons paranormal romance/fantasyserie Dark-Hunter.

Fang Kattalakis er Were-Hunter, Katagari, og født ulv. Hans forældre var mager, men hans mor afviste hans far, og siden har faren afskyet Fang, hans bror Vane, og deres søster.
En træningsmission fører Fang, Vane og en del af deres flok til baren Sanctuary, et fristed for alle overnaturlige væsener. Sanctuary er ejet og beskyttet af en familie af Katagari-bjørne, og Fang og hans bror kommer på god fod med dem, da Fang redder værtsparrets datter Aimee fra en flok sjakaler i menneskeform. Men mødet med Aimee ændrer alt. Fang og Aimee mærker nemlig begge noget, der burde være umuligt: En følelse, som kun potentielle mager får. Men det er forbudt for forskellige arter at blive mager, og de to forsøger af al kraft at undertrykke deres følelser.
Og havde det ikke været fordi Fang og Vane blev forrådt af deres flok, og efterladt til Daimoner af deres far, efter deres søsters død, ville det måske være lykkedes for dem.
Men overfaldet efterlader sig dybe spor hos Fang, som, selvom han stadig er i live, ikke kan vækkes, og kun Aimee tror på, at der ligger mere end sorg bag Fangs comalignende søvn.
Mens Aimee forsøger at vække Fang, må Fang kæmpe for sit liv - og sin sjæl - i en af de forskellige helvedesverdener. Kun Aimees kærlighed kan redde ham. Men kan de to være sammen, i en verden, som forbyder deres kærlighed? Og hvad er det, der truer freden i Sanctuary?

Har I fulgt med på bloggen gennem længere tid, ved I, at Dark-Hunter-serien er en af mine yndlingsserier, og nok det tætteste jeg kommer på guilty pleasure-læsning. Forfatteren har tidligere fortalt om begivenhederne omkring Fang og Vanes søsters død og deres fars forræderi fra Vanes synsvinkel, og nu er det så Fangs tur til at fortælle sin historie.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med sanselige beskrivelser af såvel sumpens våde mørke, de nattemørke og farlige gader i New Orleans og cajunkøkkkenet, som næsten får læseren til at dufte krydderierne og se omgivelserne for sig, og jeg kunne ikke undgå at blive sulten, mens jeg læste om de lækre retter, personerne fik serveret undervejs. Forfatteren er enormt god til at få stemninger frem, og samtidig har hun en skøn humor, som kommer til udtryk dels i den sarkastiske tone, som personerne anlægger undervejs, og dels i nogle af de situationer, personerne får sat sig selv i.
Jeg er fuld af beundring over den måde, forfatteren formår at holde styr på såvel personer som univers, og jeg elsker hvordan universet udvider sig fra bog til bog, samtidig med at forbliver magisk, sammenhængende og, ikke mindst, farligt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, forræderi, intriger, dæmoner, vardyr- og mennesker, familiesammenhold, opofrelse og sex. En af de ting, jeg elsker ved den her serie, er, at man ser de samme begivenheder fra flere vinkler, fordi hovedpersoner fra tidligere bøger pludselig optræder som bipersoner under de samme begivenheder. Det går både historien og personerne mere nuancerede, og giver samtidig læseren et kærligt gensyn med tidligere elskede personer.
Personerne er levende og nuancerede, med egne historier, motiver og følelser, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Fang er født som ulv, og selvom han kan skifte form til menneske, så er det ulvens instinkter, der driver ham, og ulvens behov for at kræve sin mage, der kalder på ham. Fang er modig, temperamentsfuld og utroligt loyal overfor dem han elsker. Men han har også en mørk side, som hader hans fjender, og, ikke mindst, hans far. Mødet med Aimee tæmmer ham i en vis grad, men selvom han ved, at han burde holde sig fra hende, så kan han ikke lade være med at elske hende. Aimee er født menneske, men alle, inklusiv hendes familie, tror, at hun er født som bjørn. Hun elsker sin familie, men føler sig også låst fast i de forventninger og ønsker de har til hende. Og så er hun panisk angst for, at de skal opdage hendes hemmelighed og kræfter. Fang både irriterer og tiltrækker hende, og selvom hun ved, at hun burde holde sig fra ham, og at kærligheden til ham kan koste hende alt, har hun også svært ved at gå imod sit hjerte. Kemien mellem Fang og Aimee er utrolig god beskrevet, og man kan ikke lade være med at heppe på dem undervejs. Af bipersonerne var jeg især vild med Wren, tigarden som er resultat af et mageskabet mellem en leopard og en tiger, og som føler sig udenfor i en verden, hvor krydsninger er bandlyst, og Aimees bror Dev med det store hjerte og den stærke fysik. Og så Acheron, selvfølgelig, som altid vil være en af mine yndlingspersoner.
Jeg elsker den her serie, og 18. bind skuffede bestemt ikke. Kan man lide fantasy med et strejf af paranormal romance, et stort og nuanceret persongalleri og et univers, som emmer af New Orleans-stemning med et underliggende mørke, så er serien her et absolut must, og fans vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.