Reklame - Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People's Press.
For at redde sit folk fra morternes hær, har Kelsea overgivet sig til Den Røde Dronning, og givet hende safirerne. Hun har overgivet ansvaret for riget til Morgenstjerne, og er nu selv på vej til Mortmesne, og en ukendt skæbne.
Morgenstjerne forsøger, efter bedste evne, at styre Tearling, og følge Kelseas ønsker om at rydde op i hovedstanden, men har både adelen og Den Hellige Fader imod sig. Sidstnævnte ønsker at overtage magten, og det lykkes ham langsomt at opildne folket mod dronningens mænd. Men Den Hellige Fader har også andre planer, og han finder hjælpen et uventet sted.
Mens Tearling forsøger at overleve uden sin dronning, forsøger Tearlings dronning at overleve i Mortmesnes fangekældre. Den Røde Dronning forsøger af al magt at få safirerne til at virke for sig, men uden held, og imens plages Kelsea stadig af syner fra fortiden, og hvad der skete, efter Udvandringen.
Mortmesne er dog langtfra et sikkert sted at opholde sig, for oprøret ulmer både blandt almindelige borgere og i hæren, som ikke fik det ønskede bytte ud af invasionen af Tearling. Den Røde Dronning er ved at miste grebet om sit folk, og endnu værre: En gammel fjende rører på sig i nord. En fjende, som både er ude efter Den Røde Dronning - og Kelsea.
Det er efterhånden et stykke tid siden jeg læste andet bind i trilogien, og det kunne jeg godt mærke. For selvom jeg sagtens kunne huske handlingen, så havde jeg glemt en del af personerne, og det tog mig derfor et stykke tid, før jeg for alvor var tilbage i universet og historien.
Selvom jeg er ret vild med historien og universet, så var jeg desværre ikke begejstret for dette afsluttende bind. Ikke fordi bogen er dårlig, men fordi slutningen desværre anvendte en af mine absolutte hade-klicheer, og det ødelagde lidt historien for mig, og gjorde, at den ikke nåede helt op på niveau med de foregående bind. Samtidig havde jeg lidt samme problem med bogen som med toeren, da springene i tid mellem fortid og nutid gjorde det svært for mig at følge handlingen.
Når det så er sagt, så var der også en hel del gode ting i den her bog. Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser sendte til tider kuldegysninger ned ad ryggen på mig, fordi de var så virkelighedstro. Bogen er markant mørkere end sine forgængere, og hvor der var en del humor i især det første bind, så var den overordnede stemning i denne bog mørk, dyster og desperat. Der er helt klart mere action i dette bind, og det betyder også, at det er så som så med de litterære referencer, som det myldrede med i de foregående bind, og som jeg elskede af hele mit bibliotekar-hjerte.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, oprør, magtbegær, hævn, idealisme, forræderi, religion, intriger, hemmeligheder, kærlighed, opofrelse, loyalitet, død og kampen for overlevelse. Blandingen af science fiction, dystopi og fantasy fungerer rigtig godt, og man tror virkelig på det samfund som forfatteren har skabt, og som er ret unikt for de fantasybøger jeg har læst. Det er en historie om hvordan idealisme kan vendes til et mareridt, problemerne med utopier, fortidens magt, had, og hvordan religion og tro kan bruges til at kontrollere og korrumpere folk.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren formår i den grad at skrive nuancerede karakterer med sorger, fejl og styrker, så man tror på og føler med dem. Kelsea udvikler sig endnu mere i dette bind. Hun må for alvor lære at stå på egne ben, og finde sin indre styrke, samtidig med, at hun opdager, hvad der egentlig skete efter Udvandringen, og hvorfor det gik som det gik. Af bipersonerne er især Katie, pigen fra fortiden, som tilhører den første generation efter Udvandringen, og gennem vis øjne læseren følger Tearlings opståen og sammenbrud, en interessant person. Hun er stærk, idealistisk, og splittet mellem troen på William Tears drøm, og sin barndomsven. Derudover er jeg stadig ret vild med Den Røde Dronning, som, trods magtbegær, hårde metoder og kynisme, er en utrolig nuanceret person, som jeg ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af.
Ligesom de første to bind er denne bog utrolig flot, og jeg er vild med designet af smudsomslaget med dets skinnende røde skrift og snirkler. Også den nøgne bog er smuk, med et metallisk rødt design på ryggen, og et kort over Tearling og dets omgivende lande indeni. Det er virkelig gennemført, og man kan mærke, at der er kælet for detaljerne.
Selvom jeg var skuffet over slutningen, så var jeg stadig vild med personerne og universet, og, ikke mindst, den unikke blanding af fantasy, dystopi og science fiction. Kan man lide mørke fantasyfortællinger med interessante personer og et unikt univers, og elskede man de første bind i serien, kan denne bog bestemt anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar