Non Lon Don 1+2

Non Lon Don 1+2 er en fantasybog skrevet af China Miéville.

Zanna og Deeba er bedste veninder. De er 12 år, og lever helt almindelige pigeliv. Næsten da, for der er begyndt at ske mærkelige ting omkring Zanna. Dyr bukker for hende, og mærkelig grafitti med hendes navn dukker op rundt i byen.
Og da en paraply udspionerer hende efter et biluheld, er Zanna og Deeba enige om, at der er et eller andet helt galt. Zanna beslutter sig for at følge efter paraplyen, og snart befinder Zanna og Deeba sig i et parallelunivers kaldet Non Lon Don, beboet af besynderlige væsener og kasserede genstande fra London.
Non Lon Don er dog ikke ufarligt. En farlig modstander kaldet Smoggen er i gang med at kvæle byen og dens indbyggere, og kun Zanna er i stand til at standse Smoggen. En gammel profeti udpeger nemlig hende som den udvalgte, kaldet Swhazzy, og nu er det op til hende (og Deeba) at standse Smoggen før både Non Lon Don og London bliver kvalt i giftige gasser.
Men er det nok at være udvalgt?

Den her bog (som af uvisse er årsager er blevet delt i 2 på dansk) har stået ulæst på min reol i flere år, men nu fik jeg den endelig læst. Og den var faktisk rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren leger i den grad med ordene i form af ordspil og omrokeringer, hvilket må have gjort den svær at oversætte. Det er nu lykkedes ganske glimrende, og selvom ikke alle ordspil kommer til deres ret i oversættelsen, så kan jeg stadig genkende de engelske originalord nok til at forstå hele meningen. Derudover er bogen fyldt med syrede illustrationer, som hjælper med til at gøre universet levende.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, bøger, skraldespandsninjaer, kødædende giraffer, forurening, profetier, valg, venskab, liv, død, magi og kampen mod det onde. Historien minder om en moderne Alice i Eventyrland, med et stænk af Neil Gaiman, samtidig med at den er helt sin egen. Universet er syret, absurd, magisk, og alligevel genkendeligt, og selvom moralen om forurening er lige tyk nok, så kan historien bære det temmelig tunge budskab, og jeg er ret vild med den måde fantasyklicheen om "Den Udvalgte" bliver brugt på.
Personerne er levende og menneskelige, og selv de ikke-menneskelige personer er godt skrevet, med tydelige personligheder og følelser. Det er et meget broget persongalleri forfatteren har fundet frem, og jeg er især vild med mælkekartonen Kærne. Også Zanna er jeg glad for, og jeg elskede Deeba, som er den der udvikler sig mest på pigernes tur til Non Lon Don. I starten står Deeba lidt i skyggen af sin betydningsfulde og populære veninde, men efterhånden som hun begynder at tro på sig selv, udvikler hun sig til en modig, intelligent og handlekraftig person. Af bipersoner kan især nævnes halvspøgelset Hemi, bogen og konduktøren Jones, men også Paraplyssimoen og Smoggen selv er interessante personer.
Alt i alt var det en rigtig god bog med interessante temaer, et gennemført og syret univers, og elskelige personer. Det vil nok ikke være en bog for alle, men er man vild med Alice i Eventyrland og Gaimans Neverwhere, kan bogen klart anbefales. Jeg var i hvert fald godt underholdt, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.