lørdag den 13. april 2024
Readathon #14
torsdag den 4. april 2024
Top 10 Liste: Yndlingsklassikere fra før 1982
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.
10 fantasyklassikere fra før 1982
Hvad er en klassiker? En klassiker er en bog, der har haft en blivende indflydelse på litteraturen, som er definerende for genren eller den tid, den er skrevet i, og som stadig læses og refereres til i dag. Eller det er min definition. Men jeg tror, de fleste kan blive enige om, at en klassiker er en bog, der har nogle år på bagen. For mig er en klassiker en bog, der er skrevet før jeg blev født, og som har efterladt et varigt indtryk på mig.Fælles for alle historierne er, at jeg har elsket dem, da jeg læste dem, og stadig tænker på dem i dag. Nogle af klassikerne er da også blevet genlæst flere gange i årenes løb. Jeg har denne gang valgt at stille listen kronologisk op, fra den ældste til den nyeste klassiker.
For at undgå spoilers, benytter jeg Goodreads-omtalen, og ved serier, er det udgivelsesår og omtale af det første bind, der fremgår.
Swept away from her home in Kansas by a tornado, Dorothy and her dog Toto find themselves stranded in the fantastical Land of Oz. As instructed by the Good Witch of the North and the Munchkins, Dorothy sets off on the yellow brick road to try and find her way to the Emerald City and the Wizard of Oz, who can help her get home. With her companions the Scarecrow, the Tin Woodman and the Cowardly Lion, Dorothy experiences an adventure full of friendship, magic and danger. A much-loved children's classic, The Wizard of Oz continues to delight readers young and old with its enchanting tale of witches, flying monkeys and silver shoes."
Peter Pan flyver ind gennem vinduet i børneværelset hos familien Darling for at finde sin skygge, der er stukket af fra ham. Sådan møder han Wendy, John og lille Michael, og sådan begynder en klassisk fortælling, som har talt til fantasien og fastholdt både børn og voksne gennem de sidste hundrede år.
Klokkeblomst drysser fe-støv på Wendy, John og Michael, og pludselig kan de flyve helt til enden af Mælkevejen.
På Ønskeøen kan alt ske. Børnene oplever fantastiske eventyr med De Glemte Drenge, Tiger Lillys indianerstamme og Peters ærkefjende, den grusomme sørøver Kaptajn Klo."
Og selvom fantasyaspektet måske ikke er det, der har fået mest opmærksomhed igennem årene, så er Peter Pan og Wendy en fantasyklassiker med en rejse til en magisk verden, feer, magi, mærkelige væsener og kampen mod det onde. Jeg har læst bogen mange gange, og set flere af filmene endnu flere gange, og bliver aldrig træt af historien.
NARNIA...where the woods are thick and cold, where Talking Beasts are called to life...a new world where the adventure begins.
Digory and Polly meet and become friends one cold, wet summer in London. Their lives burst into adventure when Digory's Uncle Andrew, who thinks he is a magician, sends them hurtling to...somewhere else. They find their way to Narnia, newborn from the Lion's song, and encounter the evil sorceress Jadis before they finally return home."
Serien er filmatiseret flere gange, med større eller mindre held, og er ligesom de forrige bøger på listen blevet en del af vores fælles popkulturelle referenceramme.
Og serien har da også alle fantasygenrens kendetegn: Magi, mærkelige væsener, kampen mod det onde, talende dyr, konger og dronninger, hekse, og farlige missioner, foruden elskelige karakterer. Det er en serie, jeg stadig nyder at læse i dag, og selvom jeg helt klart har mine favoritter i serien, så har jeg læst alle bindene flere gange.
Hungry for power and knowledge, Sparrowhawk tampered with long-held secrets and loosed a terrible shadow upon the world. This is the tale of his testing, how he mastered the mighty words of power, tamed an ancient dragon, and crossed death's threshold to restore the balance."
To the nobles who live in Benden Weyr, Lessa is nothing but a ragged kitchen girl. For most of her life she has survived by serving those who betrayed her father and took over his lands. Now the time has come for Lessa to shed her disguise-and take back her stolen birthright.
But everything changes when she meets a Queen dragon. The bond they share will be deep and last forever. It will protect them when, for the first time in centuries, Lessa's world is threatened by Thread, an evil substance that falls like rain and destroys everything it touches. Dragons and their Riders once protected the planet from Thread and the blood-red star, but there are very few of them left these days. Only the gigantic, golden Queen can breed new dragons. And the Queen is fading... dying...
Now brave Lessa must risk her life, and the life of her beloved dragon, to save her beautiful world..."
mandag den 1. april 2024
Læsestatus for marts
Endnu en måned er slut, og jeg er i den grad klar til at sige farvel til marts. For selvom måneden startede godt ud, så gik det hurtigt nedad bakke, på trods af forårsvejret.
Jeg gik ind i marts fyldt med godt humør, og lagde ud med to skønne og nørdede koncerter, The Music of Hans Zimmer and Others og The Music of the Lord of the Rings, i Musikhuset i Esbjerg. De gode takter fortsatte med en hyggelig familiefødselsdag med overnatning, masser af god mad og en tur til stranden for at sætte drager op. Men herefter gik det galt. Tirsdagen efter kom jeg hjem fra min lukkevagt med høj feber, hvilket viste sig at være starten på en hård omgang hals- og lungebetændelse, som fyldte resten af måneden. Hostesaft og penicillin fik heldigvis slået det ned, men jeg er endnu ikke sluppet helt af med hosten, hvilket betyder, at jeg stort set ingen stemme har, og stadig ikke sover ordentligt om natten.
Sygdommen betød også, at jeg måtte melde afbud til familiefødselsdag nummer to, ligesom jeg opgav at deltage i TFF Readathon i slutningen af måneden.
Jeg havde store forhåbninger til min læsning i marts, selvom jeg godt vidste, at jeg nok ikke ville få læst så meget i den første uge, men desværre gik min læsning stort set i stå, da sygdommen slog til, og først i månedens sidste dage begyndte jeg så småt at få overskud til at læse igen.
Det betyder også, at jeg nu er bagud med samtlige af mine læseudfordringer, da jeg hverken fik læst bøger på engelsk eller afsluttet serier, og derudover kom endnu længere bagud med mit Goodreads-læsemål. Jeg kom heller aldrig i gang med min martsudfordring, som jeg ellers havde glædet mig til at prøve af.
Men lad os se på det lidt, jeg fik læst.
Anmeldereksemplar fra SnackBag Studios.
Serien er påbegyndt og ajour.
I april vil jeg sætte fokus på min martsudfordring, og bruge hjulet på min telefon til at gøre et indhug i anmeldereksemplarerne, og jeg fortsætter derfor pausen fra mine månedlige udfordringer en måned mere. Derudover skal jeg have færdiglæst de bøger, jeg efterhånden har været i gang med længe. April er også måneden for det halvårlige Dewey's 24 Hour Readathon, som jeg har planer om at deltage i igen.
Ellers byder april på en uges tiltrængt påskeferie, hvor jeg forhåbentlig kan komme helt ovenpå igen, besøg fra mine forældre, arbejde og havearbejde.
fredag den 29. marts 2024
Stormen vågner
Stormen vågner er 1. bind af fantasy-graphic novel-serien City of Dragons, skabt af Jaimal Yogis og Vivian Truong.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.
Grace er halvt kinesisk, halvt amerikansk, og er vokset op med farens historier om drager. Hendes far dør af kræft, da hun er barn. Tre år senere flytter hun med sin mor og stedfar til Hong Kong, farens fødeby, hvor hendes stedfar har fået en stor forskerstilling.
Grace har svært ved at få venner, og glæder sig ikke til at begynde på den fine eliteskole, hendes stedfar har fået hende ind på. Men da en mystisk gammel kvinde forærer hende et æg på en skoleudflugt, bliver det starten på et større eventyr. Ægget indeholder nemlig en drageunge, og Grace opdager snart, at der måske var mere sandhed i farens historier, end hun havde troet.
Med hjælp fra sine nye skolekammerater må Grace beskytte drageungen fra de onde kræfter, der er ude efter den, og det bliver bestemt ikke ufarligt.
Den her graphic novel var helt anderledes, end jeg havde troet. Jeg havde ud fra forsiden forventet en sød og magisk historie om drager, men fik så meget mere.
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, og de kinesiske vendinger, som er med til at skabe atmosfæren, bliver forklaret på en naturlig måde undervejs.
Universet tager udgangspunkt i den kinesiske mytologi, som vækkes til live, så også læsere, der ikke kender så meget til det kinesiske gude- og sagnunivers, kan følge med.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og en cliffhanger, der gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende, og fyldt med drager, venskab, kultursammenstød, kinesisk mytologi, sorg, hemmeligheder, ondskab, dobbeltspil, ensomhed, racisme og teknologi. Det er en historie om at være fanget mellem to kulturer, og ikke føle sig hjemme i nogen af dem, men også en historie om at finde sig selv, om at miste og overleve, og komme ud på den anden side af sorgen.
Personerne er levende og nuancerede, og som læser kommer man hurtigt til at holde af dem. Især hovedpersonen Grace lærer man rigtig godt at kende. Hun er ensom, og savner stadig sin far, selvom hun godt kan lide sin stedfar. Grace er intelligent, hjælpsom og modig, og har et stort hjerte. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Ramesh. Han er teknologinørd, rapkæftet og tager ikke sig selv eller andre alt for alvorligt, men han er også modig og hjælpsom når det gælder. James er lynende intelligent, og fantastisk til at researche, men har også flere komplekser at slås med, mens Jing er modig, handlekraftig og modeinteresseret. De fire supplerer hinanden rigtig godt, og som læser kan man tydeligt mærke det spirende venskab og kemien imellem dem.
Illustrationerne er flotte og farvestrålende, og skaberne er virkelig gode til at skabe stemninger og vække følelser til live gennem såvel farvevalg som personernes mimik. Stilmæssigt kan der findes inspiration i tegningerne fra både anime og manga, og både actionscener, hverdagsliv og drager vækkes fint til live gennem illustrationerne.
Stormen vågner var en rigtig god historie med mere dybde, end jeg havde forventet, hvor stærke temaer som sorg, venskab og kultursammenstød blev blandet med drager og kinesisk mytologi. Er man vild med manga, anime og drager, og vil man gerne læse en graphic novel med noget på hjerte, hvor også yngre læsere kan være med, så kan bogen her kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien.
Book Haul #3
Så er det blevet tid til at vise marts' Book Haul frem. Selvom der stadig er et par dage tilbage af måneden, regner jeg ikke med, at der dukker flere bøger op, da der næppe bliver bragt pakker ud i påsken, og benytter derfor lejligheden til at få bogstakken overført til reolerne.
I marts lykkedes det mig at holde mig nogenlunde på måtten, selvom det da blev til både et impulskøb, og en bog i den dyre ende, som jeg har sukket efter længe.
Men lad os bare komme i gang. Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra et forlag.
Bogen er:
J. Harris Hatt: Istårnet (Istårnet og de syv lys 1). WG Press.
Fra The Broken Binding modtog jeg månedens abonnementsbog, som afslutter den første serie fra dem.Bogen er:
Thilde Kold Holdt: Slaughtered Gods (The Hanged God 3)
Jeg har længe sukket efter Folio Societys udgave af denne bog, og i marts faldt jeg endelig for fristelsen, og købte den:Michael Ende: The Neverending Story
En anden bog jeg har været på udkig efter til samlingen længe, lykkedes det mig endelig at finde brugt på Amazon.Bogen er:
Rick Riordan: Percy Jackson and the Singer of Apollo
Jeg havde forudbestilt en bog hos Hi Reader, og i marts dumpede den ind ad døren.Bogen er:
Simon Zander: Når vinden hvisker mit navn (Azrone 2)
Min søde kollega debuterede i marts med en YA-roman, og den var jeg selvfølgelig nødt til at få fat i. Bogen kom i en lækker bogboks, og jeg glæder mig til at læse den.Bogen er:
Josephine N. B. Valentin: For i dag er jeg uden dig
Det blev også til et enkelt impulskøb i Føtex, nemlig:Stine Askov: Nøjsomheden
Jeg købte en enkelt brugt bog hos Saxo.Den er:
M. C. Beaton: Agatha Raisin og en livsfarlig spadseretur (Agatha Raisins Cotswoldsmysterier 4)
Som forberedelse til årets Fantasyfestival købte jeg 5 bøger hos Saxo, der alle er del af samme serie.Bøgerne er:
Ryan Cahill:
Of Blood and Fire (The Bound and the Broken 1)
Of Darkness and Light The Bound and the Broken 2)
The Exile The Bound and the Broken 2,5)
Of War and Ruin The Bound and the Broken 3)
The Ice The Bound and the Broken 3,5)
De er:
Thom Roep og Piet Wijn: Den maskerede høvding (Gammelpot 21)
René Goscinny og Albert Uderzo: Byplanlæggeren (Asterix 17)
Bill Watterson: Kundskabens kræ (Steen & Stoffer 6)
I alt flyttede 13 bøger og 3 tegneserier ind i perioden 3.-29. marts. Af dem var 1 anmeldereksemplar, 2 forudbestillinger og 2 brugte. 8 var på engelsk.
I april håber jeg at kunne holde stakken på nogenlunde samme niveau. Jeg har et par forudbestillinger, jeg venter på, og et par bogpakker mere på vej, men regner ellers ikke med at foretage de store køb. Om jeg kan overholde det, vil vise sig.
onsdag den 27. marts 2024
Ude af kurs
Ude af kurs er 1. bind af fantasy-graphic novel-serien Wayfinders, skabt af Cecilie Maintz Thorsen og Heidi Nat Holmeå.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Snackbag Studios.
En langvarig krig er endelig afsluttet, og for at besegle aftalen, sendes et fredsskib med handelsvarer afsted fra Qalmerror. Lederen af ekspeditionen er Hr. Malakeit fra den stenrige handelsfamilie, og allerede på forhånd ved han, at det kan blive svært at nå frem, da navigation på havet ikke har virket i over ti år. Med ombord er pilgrimmen Lani, som har særlige magiske evner, og den blinde passager Sallly, som leder efter sin mor.
Men skibet når aldrig frem. En mystisk storm får skibet til at kæntre, og kun Hr. Malakeit, Lani og Sallly overlever. De tre vågner op på en øde ø, og så begynder historien for alvor.
Det er ikke så tit, jeg anmelder graphic novels på bloggen, men hold op, hvor er jeg glad for, at jeg sagde ja til at anmelde den her. Den er nemlig vildt god.
Sproget er letlæst og flydende, og indeholder både en god portion humor og velfungerende dialoger. Skaberne leger med både opsætning og ord undervejs, hvilket fungerer rigtig godt, da det giver historien et helt unikt udtryk.
Universet er gennemført, og skaberne formår at gøre verdenen levende gennem både tekst og billeder, på en forståelig og overskuelig måde. Idéen med kompasset og problemerne med navigation og magibrug fungerer virkelig godt, og selvom der stadig er en del spørgsmål, jeg mangler svar på, så er jeg ret hooked.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og historien er fyldt med action, magi, venskab, skæbne, skibbrud, krig, hemmeligheder, overnaturlige væsener, videnskab og søgen, krydret med en virkelig creepy ø, gys og masser af spørgsmål.
Personerne er levende og nuancerede, og de tre hovedpersoner supplerer hinanden virkelig godt. Hvor Hr. Malakeit kold, arrogant og holder på formerne, er Sallly livsglad, nysgerrig og impulsiv, mens Lani er intelligent, hjælpsom og alvorlig. De har alle tre deres egen form for magi og tro, hvilket giver både gnidninger og problemer undervejs. Af bipersonerne holdt jeg især af Assuria, som bare virker som en virkelig rar fyr.
Billeder og tekst supplerer hinanden rigtig godt, og illustrationerne er i den grad med til at vække personer, univers og historie til live. Skaberne har leget med både layout, stil og farvevalg undervejs, hvilket særligt kommer til udtryk i de scener, hvor der bruges magi, men også i forhold til billedboksene, der nogle gange skal læses på tværs af opslagene, eller er anderledes sat op, i stedet for den traditionelle oppefra og ned-læsning. Det er med til at give historien sit helt eget udtryk, og gør det både sjovt og umuligt at stoppe læsningen, før sidste side er vendt.
Er man til graphic novels med masser af magi, et originalt udtryk og elskelige personer, så kan Ude af kurs kun anbefales. Jeg kan næsten ikke vente, til næste bind udkommer, og glæder mig allerede til at genlæse første bind.
lørdag den 2. marts 2024
Book Haul #2
Fra The Broken Binding modtog jeg andet bind i den igangværende serie fra mit abonnement, og ligesom første bind er den helt utrolig flot med sølvfolie både på smudsomslag og hardback, sprayede sider med mønster og særlige, forskellige, endpages.
Bogen er:
Thilde Kold Holdt: Shackled Fates (The Hanged Gods 2)
Fra Forlaget Facet modtog jeg en forudbestilling af en bog, jeg virkelig glæder mig til at læse.Den er:
Majbrit Ravnholt Cramer: Sanjategnet
Det blev også til et enkelt impulskøb, da jeg var i Føtex for at købe ind, nemlig:Jens Andersen: Under bjælken
Jeg købte 4 tegneserier hos Fantask.De er:
Jim Davis:
Arbejdet kalder! (Garfield 52)
Jeg er ikke et rodehoved...jeg er organisationelt udfordret (Garfield 54)
Varyler fra en anden verden (Steen & Stoffer 4)
Snemænd uden grænser (Steen & Stoffer 7)
Under Kinas himmel (Yoko Tsuno samlet 4)
Vinea i fare (Yoko Tsuno samlet 5)
I marts bliver stakken nok nogenlunde på samme niveau. Jeg har godt nok både et par forudbestillinger og et par bogpakker på vej, men har ikke planer om at købe mange flere end dem. Om det kommer til at holde, vil vise sig.

