10 år. Hvem skulle have troet det?
Mit hjertebarn, Fantasyfestivalen, kunne i år fejre sit 10 års jubilæum, og det var en både fantastisk og surrealistisk oplevelse for mig.
Derfor bliver anden del af mit traditionelle Fantasyfestival-indlæg en smule anderledes denne gang, da jeg dykker lidt længere ned i forhistorien, end jeg plejer.
Min rejse med Fantasyfestivalen startede tilbage i 2011, hvor jeg, som del af en projektlederuddannelse, skulle lave enten et forprojekt eller et projekt som eksamensopgave. For mig blev det et forprojekt, og idéen om en Fantasyfestival i Esbjerg blev født. Efter eksamen fik bibliotekets ledergruppe en kopi af opgaven, og så tænkte jeg egentlig ikke mere over det. For det var jo bare en eksamensopgave med udgangspunkt i mit indre nørdønske.
Det viste sig dog snart, at det ikke kun var mig, der tænkte at en Fantasyfestival i Esbjerg lød som en god idé. I foråret 2012 fik jeg besked om, at bibliotekets ledelse havde bestemt sig for at prøve idéen af. I første omgang som en del af et allerede eksisterende projekt, Ordfest, og planen var, at det kun skulle være en enkelt gang. Vi begyndte på planlægningen i midten af 2012, og fandt hurtigt ud af, at det var en ikke helt lille opgave, vi havde kastet os over. Men vi blev ved, og i 2015 kunne vi så slå dørene op for den allerførste Fantasyfestival på det daværende konferencehotel i Esbjerg. Vi var så heldige at få Tamora Pierce som vores allerførste Guest of Honour, og selvom vi var helt nye, støttede både forlag, forfattere, rollespilsforeninger, med flere op om os. Jeg husker stadig det øjeblik, hvor dørene blev åbnet, og gæsterne strømmede ind, som det øjeblik, hvor det gik op for mig, at festivalen faktisk var blevet til noget. Der gik da heller ikke lang tid efterfølgende, før bibliotekets ledelse bestemte sig for, at Fantasyfestivalen skulle være mere end en enlig svale, og med en flytning af festivalen fra marts til september, begyndte festivalen langsomt at vokse til det, den er i dag. I 2016 kom den første markedsplads til, og i 2017 flyttede festivalen til Hovedbiblioteket, hvor Kunstnerhjørnet blev født.
Her voksede den indendørs messe stille og roligt, i takt med at reolerne fik hjul under, og i 2023 måtte Kunstnerhjørnet flytte op på bibliotekets første sal, for at gæsterne kunne komme rundt.
Besøgstallet voksede, ligesom festivalen, støt fra 572 gæster i 2015 til omkring 15.000 gæster i år, og da der umuligt kunne være så mange mennesker på Hovedbiblioteket, begyndte festivalen langsomt at sprede sig ud i mere af byen. Først til Huset ved siden af, så Esbjerg Museum, Esbjerg International House, Byhistorisk Arkiv og Musikhuset, og i år kom også Torvet i brug med stande og festivalens nyeste satsning, Fantasy Quest Esbjerg. Siden 2015 har vi haft et godt samarbejde med biografen, og flere samarbejdspartnere er kommet til fra år til år, så vi nu i højere grad er blevet Esbjergs festival end bibliotekets.
Igennem årene har vi været heldige at få besøg af flere store internationale forfattere, og for mig har det været en fantastisk oplevelse at møde mange af mine yndlingsforfattere i levende live. Tamora Pierce, Trudi Canavan, John Flanagan, Patricia Briggs, Sebastien De Castell, Julie Kagawa, Peter V. Brett, Johan Egerkrans, Katja Brandis, Jim Butcher, Taran Matharu, Evelyn Skye, Angie Sage og Ryan Cahill har alle gæstet festivalen, og efterladt et minde i form af en signeret bog i mit hjemmebibliotek, og jeg glæder mig allerede til at se, hvem vi får på besøg til næste år.
I takt med at festivalen er vokset, er opgaverne det også, og derfor blev det med tiden nødvendigt at opsplitte ansvar og opgaver både i projektgruppen, og i interne arbejdsgrupper på biblioteket. Igennem årene har der også været en del udskiftning i projektgruppen, når kolleger er gået på pension, fået nyt job eller nye arbejdsopgaver, og når næste års planlægning begynder, vil jeg være den eneste, der har været med til planlægningen lige fra starten. At jeg har fået lov til at være med så længe, er et kæmpe privilegium, og heldigvis har både lysten og kærligheden til fantasy holdt ved, og jeg er klar på 10 år mere.
Og så må det vist være tid til at tage et kig på planlægningen af årets Fantasyfestival.
Årets planlægning begyndte næsten inden festivalen i 2023 var slut, med fastsættelse af temaet Portaler, og brainstorming på programpunkter, mulige samarbejdspartnere, og internationale gæster. Rammerne for Fantasy Quest Esbjerg skulle også på plads, ligesom Torvet skulle tænkes mere ind i festivalen med boder og aktiviteter.
Fra starten var vi udfordret af, at vi, grundet barsel, var færre i gruppen, og selvom vi fik nye kræfter i gruppen, gjorde et jobskifte undervejs, at flere opgaver måtte skifte hænder undervejs. Og det gjorde det ikke mindre stressende, at vi også fik ny hjemmeside undervejs. Ikke desto mindre lykkedes det, med gode kollegers hjælp, at komme i mål, og få et, når vi selv skal sige det, virkelig spændende program strikket sammen. Foruden årets tema Portaler havde vi også tre minitemaer. Et om Otto Frello i anledning af 100-året for hans fødsel, et om Dungeons & Dragons og bordrollespil i anledning af 50-året for Dungeons & Dragons, og et om Miljø, natur og vores verden. Og det viste sig at fungere virkelig godt at arbejde med både årstema og minitemaer, da det gav både en ramme og spændvidde for årets aktiviteter.
2024 blev året, hvor vi for første gang havde hele fire internationale Guests of Honour. De fire var meget forskellige, både i forhold til nationalitet og målgrupper, men havde dog to ting tilfælles: Kærligheden til fantasy og drager. Årets forfattere var Angie Sage, Evelyn Skye, Taran Matharu og Ryan Cahill, og det var en stor oplevelse at møde dem alle fire. I år fik jeg ovenikøbet talt mere med dem, end jeg plejer, dels fordi jeg mentalt havde mere overskud i år, og dels fordi den velkomstmiddag, vi holdt for dem fredag før festivalen, gjorde det nemt at lære dem at kende. At de samtidig var utroligt søde og sjove, gjorde kun oplevelsen endnu bedre. Også selvom min indre organisator fik sved på panden, da Evelyn Skye, Taran Matharu og Ryan Cahill impulsivt besluttede sig for at ville interviewe hinanden på skift, fremfor at holde soloforedrag, dagen før festivalen. Resultatet viste sig dog at være rigtig godt, da de tre havde en virkelig god kemi, og nemt ved at snakke med hinanden.
Som altid havde jeg virkelig travlt de sidste 14 dage op til festivalen, men trods det blev jeg aldrig for alvor stresset, eller mistede overblikket. En del har selvfølgelig med rutine at gøre, men også, at jeg efterhånden har lært at lytte til min krop, og sprede opgaverne mere ud, så de bliver mere overkommelige. Den største forskel var dog, at jeg i år var et meget bedre sted mentalt, end de sidste tre år. Det betød, at jeg for første gang siden 2019 faktisk havde overskud til at nyde festivalen undervejs, og ikke blev slået ud af ændringer, små ups'ere undervejs eller sidste-øjebliks opgaver, ligesom jeg ikke på samme måde var mentalt bombet og udmattet efter festivalen, selvom jeg selvfølgelig var træt. Og det var virkelig skønt at opleve.
Ugen op til festivalen blev brugt på at pakke materialer til standholdere, forberede overrækkelsen af priserne for Årets danske fantasy, SoMe-indlæg, skiltekorrektur, opfølgning på praktiske opgaver og meget andet. Torsdag målte jeg op til de indendørs stande på biblioteket, og fredag gik det så for alvor løs med opstilling til messen, kunstnerhjørnet, markedspladsen og billetsalget, klargøring af foredragslokaler, ophængning af skilte og sort stof, udsmykning, opstilling på Torvet og til Questen, og meget mere. Mit hovedansvar var klargøringen af messen og Kunstnerhjørnet indenfor, og igen i år lykkedes det at bliver klar inden standholderne dukkede op.
Herefter var hovedopgaven at tage imod standholderne, hjælpe dem tilrette og løse småudfordringer undervejs.
Klokken 20 lukkede biblioteket ned, og kort efter mødte jeg vores fire internationale gæster og den enes datter, min kollega Lene som tog sig af forfatterne under festivalen, og festivalens ene projektleder Stine til en hyggelig velkomstmiddag på Hotel Britannia, hvor Evelyn, Angie og Ryan endda var så søde at signere deres bøger for mig. Da Taran signerede sin bog for mig sidste år, manglede jeg bare de tre nye forfattere, for at gøre samlingen komplet. Aftenen sluttede for mit vedkommende omkring 22.30, hvor jeg vendte snuden mod Ribe og min seng.
Lørdag stod jeg op klokken 5, og klokken lidt over 7 mødte jeg ind på Hovedbiblioteket til den sidste slutspurt, inden festivalen åbnede.
Og igen i år nåede vi at blive klar, inden gæsterne blev lukket ind klokken 10. Vi havde, belært af sidste års kø, flyttet billetsalget udenfor, hvilket gjorde det nemt for gæster, der ikke skulle købe armbånd, at komme ind, og samtidig skar det ned på trængslen i indgangsområdet.
Klokken 10.30 blev festivalen officielt åbnet med taler på Fortælletrappen. Jacob, den ene af festivalens projektledere, lagde ud, og derefter tog først Esbjergs borgmester, og så Anne-Marie Vedsø Olesen og Taran Matharu over. Både Jacob, Anne-Marie og Taran kom med rosende ord til mig i deres taler, og det var lige ved at være lidt for meget for en introvert som mig at få så meget spotlys rettet mod mig.
Efter åbningstalerne havde jeg tid til at bevæge mig rundt mellem standene både i Riddersalen og i Kunstnerhjørnet, før jeg lidt over 12 begyndte at bevæge mig tilbage til Fortælletrappen, for at gøre klar til prisoverrækkelsen. Belært af sidste år havde jeg denne gang forberedt mig, og stillet vogne med præmier og blomster klar i kælderen tæt på trappen, så jeg ikke skulle bevæge mig for meget igennem menneskemylderet.
Det lykkedes desværre ikke at få et billede af vinderne i år, da jeg ikke havde et godt udsyn, der hvor jeg stod, men prisoverrækkelsen gik heldigvis godt.
Priserne for Årets danske fantasy 2024 gik til:
Årets danske fantasyforside - Sanjategnet af Majbrit Ravnholt Cramer, med omslag af Kat Weber-Hansen
Årets danske fantasydebut - Istårnet af J. Harris Hatt
Årets danske fantasybog - Det lysende hjerte af Boris Hansen
Efter fotosession stod den på oprydning, mens vinderne signerede på Dommedagsbjerget. Derefter var det blevet tid til at finde noget frokost, før jeg igen kunne bevæge mig rundt mellem standene.
Klokken 14.30 bevægede jeg mig op til Alkymistens Tårnværelse for at høre Ryan Cahill blive interviewet af Taran Matharu. Det var et virkelig godt og sjovt interview, med mulighed for spørgsmål fra publikum til sidst.
Derefter havde jeg lige tid til at få en kop te og et stykke kage i VIP-rummet, før jeg vendte tilbage til Alkymistens Tårnværelse for at høre dagens andet interview, hvor det denne gang var Evelyn Skyes tur til at blive interviewet af Taran Matharu.
Efter interviewet havde jeg igen tid til at gå rundt i messeområdet og Kunstnerhjørnet, indtil klokken 18, hvor festivalen lukkede. Eller, lukkede og lukkede, for det var ikke helt nemt at få gæsterne ud, hvilket stressede både os, der skulle lukke biblioteket, og standholderne, der ikke kunne gå, før gæsterne var ude.
Omkring klokken 19 kunne jeg endelig vende snuden mod Ribe med det første læs indkøb i bagagerummet. Hjemme igen stod den på aftensmad, afslapning og krisehjælp til katten, som følte sig meget forsømt efter at have været alene hele dagen.
Søndag kunne jeg sove lidt længere, før jeg mødte ind på biblioteket omkring 7.20. Herefter stod den på lidt oprydning og praktiske opgaver, før standholderne begyndte at dukke op ved 8-tiden.
Klokken 10 åbnede festivalen igen, og herefter dryssede jeg rundt blandt standene indtil frokosttid, hvorefter det var tid til at lægge vejen forbi Alkymistens Tårnværelse for at høre Angie Sage fortælle.
Efter foredraget havde jeg en halv time til at snuse rundt i Kunstnerhjørnet, før jeg vendte tilbage til Alkymistens Tårnværelse, for at høre Ryan Cahill interviewe Taran Matharu.
Derefter var der kun en time tilbage af festivalen, som jeg brugte på at tage et sidste kig på standene, før festivalen lukkede ned.
Og så gik det ellers stærkt. Så snart gæsterne var ude, gik standholderne i gang med at pakke sammen, og det samme gjorde de kolleger, der var mødt ind, for at hjælpe med nedtagningen. Omkring 18.30 var de sidste standholdere ude af døren, borde og stole pakket sammen, og stof nedtaget, og jeg pakkede kufferten med bogkøb en sidste gang, før jeg tog turen tilbage til Ribe.
Mandag holdt jeg fri, mens mine kolleger satte reoler og møbler på plads igen, efter rengøringen havde givet gulvet den store omgang. Jeg brugte i stedet dagen på at skrive mit
Fantasyfestival Book Haul-indlæg, siddende med fødderne oppe.
Tirsdag og onsdag arbejdede jeg hjemme. Jeg havde allerede før festivalen fået lov til at arbejde hjemme tirsdag, hvis jeg havde behov for det, og et hold i ryggen gjorde, at jeg måtte tage onsdagen med. Derfor måtte jeg deltage online i projektgruppens første evalueringsmøde, ligesom den fysiske oprydning måtte vente.
Torsdag havde jeg endnu en fridag, og fredag arbejdede jeg i Ribe, før jeg kunne tage hul på en uges velfortjent ferie.
Forude venter den store evaluering, samt den sidste fysiske oprydning, før vi for alvor går i gang med planlægningen af næste års Fantasyfestival.
Som sædvanlig fik jeg ikke taget supermange billeder under festivalen, men til gengæld er der mennesker på i år. Jeg fik dog kun taget billeder inde fra biblioteket, da jeg i år hverken nåede ud på Markedspladsen, eller forbi de andre lokationer. Men her er et lille kig på min festival i billeder.
Til allersidst vil jeg sige en stor tak til foredragsholdere, aktører, standholdere, samarbejdspartnere, frivillige og gæster, som var med til at gøre Fantasyfestivalen til noget helt fantastisk igen i år. Jeg håber, I har nydt festivalen ligeså meget som mig.
Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til mine fantastiske kolleger for den kæmpe indsats I igen i år har ydet både op til, under og efter festivalen, til planlægningsgruppen for benhårdt arbejde, problemløsning, sjov, kreativitet og med- og modspil, og ikke mindst til bibliotekets superseje pedeller, der i den grad knokler løs for at løse små og store opgaver undervejs. Jeg håber, I er friske på endnu en omgang til næste år.
