torsdag den 4. april 2024

Top 10 Liste: Yndlingsklassikere fra før 1982

I Top 10 Listerne giver jeg 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning.
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.



10 fantasyklassikere fra før 1982

Hvad er en klassiker? En klassiker er en bog, der har haft en blivende indflydelse på litteraturen, som er definerende for genren eller den tid, den er skrevet i, og som stadig læses og refereres til i dag. Eller det er min definition. Men jeg tror, de fleste kan blive enige om, at en klassiker er en bog, der har nogle år på bagen. For mig er en klassiker en bog, der er skrevet før jeg blev født, og som har efterladt et varigt indtryk på mig. 
Fantasygenren som vi kender den opstod i slutningen af 1800-tallet, men har rødder længere tilbage. Men da jeg begyndte at udarbejde listen her, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har læst ret mange af de tidlige fantasybøger, og at mange af dem, jeg har læst, ikke har efterladt et varigt indtryk på mig. Derfor valgte jeg at samle klassikerne på en enkelt liste, hvor kriteriet er, at bøgerne skal være skrevet, før jeg blev født. Altså 1982. Hver forfatter kan kun være repræsenteret en gang på listen, hvad enten det er med en serie eller enkeltstående roman. 
Fælles for alle historierne er, at jeg har elsket dem, da jeg læste dem, og stadig tænker på dem i dag. Nogle af klassikerne er da også blevet genlæst flere gange i årenes løb. Jeg har denne gang valgt at stille listen kronologisk op, fra den ældste til den nyeste klassiker.
For at undgå spoilers, benytter jeg Goodreads-omtalen, og ved serier, er det udgivelsesår og omtale af det første bind, der fremgår.


L. Frank Baum: Troldmanden fra Oz (1900)
"Come along, Toto, she said. We will go to the Emerald City and ask the Great Oz how to get back to Kansas again.

Swept away from her home in Kansas by a tornado, Dorothy and her dog Toto find themselves stranded in the fantastical Land of Oz. As instructed by the Good Witch of the North and the Munchkins, Dorothy sets off on the yellow brick road to try and find her way to the Emerald City and the Wizard of Oz, who can help her get home. With her companions the Scarecrow, the Tin Woodman and the Cowardly Lion, Dorothy experiences an adventure full of friendship, magic and danger. A much-loved children's classic, The Wizard of Oz continues to delight readers young and old with its enchanting tale of witches, flying monkeys and silver shoes."

Den ældste klassiker på listen er en, langt de fleste kender. Enten gennem den ikoniske filmatisering med Judy Garland fra 1939, eller det hav af bøger, teaterstykker og spin off-film, der er kommet til siden bogen udkom for over 100 år siden. Det er en klassisk fantasyhistorie med en magisk verden, hekse, en troldmand, mærkelige væsener og en quest, som hovedpersonen må gennemføre, for at finde hjem. Bogen blev starten på en efterhånden meget lang serie på over 40 bind, hvoraf det dog kun er de første 14, der er skrevet af L. Frank Baum. Jeg har langt fra læst hele serien, men det gør ikke så meget, da den første bog helt klart er den bedste og mest ikoniske, og den fungerer da også glimrende som standalone. Troldmanden fra Oz er en af de fantasyklassikere jeg har genlæst adskillige gange, siden jeg første gang læste den som barn, og jeg nyder stadig historien i dag. 
 

J. M. Barrie: Peter Pan og Wendy (1911)
"Den eventyrlige fortælling om Peter Pan, drengen der nægter at blive voksen, og de tre børn, som kommer med ham til Ønskeøen.

Peter Pan flyver ind gennem vinduet i børneværelset hos familien Darling for at finde sin skygge, der er stukket af fra ham. Sådan møder han Wendy, John og lille Michael, og sådan begynder en klassisk fortælling, som har talt til fantasien og fastholdt både børn og voksne gennem de sidste hundrede år.

Klokkeblomst drysser fe-støv på Wendy, John og Michael, og pludselig kan de flyve helt til enden af Mælkevejen.

På Ønskeøen kan alt ske. Børnene oplever fantastiske eventyr med De Glemte Drenge, Tiger Lillys indianerstamme og Peters ærkefjende, den grusomme sørøver Kaptajn Klo."

Peter Pan og Wendy er en anden fantasyklassiker, som langt de fleste har hørt om. Bogen adskiller sig fra de andre på listen ved først at være skrevet som skuespil, som forfatteren senere omskrev til en bog. Historien om drengen, der ikke vil være voksen, er blevet en del af vores fælles referenceramme, og er blevet filmatiseret et hav af gange, ligesom der er skrevet flere bøger med karaktererne. Især Disney har været gode til at udbrede historien via flere medier. 
Og selvom fantasyaspektet måske ikke er det, der har fået mest opmærksomhed igennem årene, så er Peter Pan og Wendy en fantasyklassiker med en rejse til en magisk verden, feer, magi, mærkelige væsener og kampen mod det onde. Jeg har læst bogen mange gange, og set flere af filmene endnu flere gange, og bliver aldrig træt af historien. 


C. S. Lewis: Narnia (1950)
"The secret passage to the house next door leads to a fascinating adventure

NARNIA...where the woods are thick and cold, where Talking Beasts are called to life...a new world where the adventure begins.

Digory and Polly meet and become friends one cold, wet summer in London. Their lives burst into adventure when Digory's Uncle Andrew, who thinks he is a magician, sends them hurtling to...somewhere else. They find their way to Narnia, newborn from the Lion's song, and encounter the evil sorceress Jadis before they finally return home."


Narnia-serien adskiller sig fra en del andre serier ved at bind 2 faktisk udkom først, og Løven, heksen og garderobeskabet er da også en virkelig god introduktion til universet og historien. Faktisk vil jeg mene, at det er den bedste bog i serien, men det er en anden sag. 
Serien har tydelige kristne overtoner, som er svære at undgå at lægge mærke til, hvis man ved, at de er der, men det gør ikke serien mindre velfungerende som fantasyhistorie, og hvert binds historie kan sagtens stå alene. 
Serien er filmatiseret flere gange, med større eller mindre held, og er ligesom de forrige bøger på listen blevet en del af vores fælles popkulturelle referenceramme. 
Og serien har da også alle fantasygenrens kendetegn: Magi, mærkelige væsener, kampen mod det onde, talende dyr, konger og dronninger, hekse, og farlige missioner, foruden elskelige karakterer. Det er en serie, jeg stadig nyder at læse i dag, og selvom jeg helt klart har mine favoritter i serien, så har jeg læst alle bindene flere gange. 


J. R. R. Tolkien: Ringenes herre (1954)
"Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse, men Ringen kan ikke skjules på grund af sine overnaturlige kræfter. Såvel i jord som i vand vil Sauron og hans hjælpere, de sorte ryttere, kunne spore den. Kun en ting kan forhindre, at Sauron kommer i besiddelse af Ringen, nemlig dens tilintetgørelse. Frodo udpeges til at fuldføre den opgave, og med bævrende hjerte begiver han sig afsted for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt, i dommedagsbjerget, der ligger midt i Saurons rige."

Ingen forfatter har haft så stor betydning for fantasygenrens gennembrud og anerkendelse som J.R.R. Tolkien. Ringenes herre legitimerede genren selv for de, der så ned på den, og affejede genren som børnelitteratur uden litterære kvaliteter, og utallige forfattere er blevet inspireret af Tolkiens historiefortælling, worldbuilding, brug af myter, personer og væsener. Nogen er endda blevet det på grænsen til plagiat, og især i 1980'erne udkom en del fantasy, som byggede på Tolkiens "opskrift". 
Historien om hvordan en lille hobbit tager verdens skæbne på sine skuldre og rejser ud for at bekæmpe det onde er lige så eviggyldig i dag, som da serien blev skrevet, og mange af de troper og klicheer som fantasygenren i dag benytter sig af, stammer fra Ringenes herre. Jeg nævner i flæng: Den udvalgte, questen, rejsen, den skjulte konge, den vise troldmand, den onde fyrste, det endelige slag, og mange flere. 
Utallige er også de fagbøger, der er skrevet om serien, hvor alt fra krig, miljø, religion, myter og væsener diskuteres. 
Serien er filmatiseret flere gange, med Peter Jacksons trilogi som den mest vellykkede, og det var da også den, der for alvor gjorde historien til allemandseje, og var med til at øge fantasygenrens popularitet. 
Ringenes herre, og dens prequel Hobbitten, er de fantasyklassikere, jeg har læst flest gange, og det var gennem Tolkien, jeg først forelskede mig i genren. En kærlighed, der har holdt ved, siden jeg som barn fik læst først Hobbitten og siden Ringenes herre højt. Hver genlæsning byder på nye facetter af historien, og selvom jeg efterhånden kan den udenad, så tuder jeg stadig lige meget undervejs. 
 

LLoyd Alexander: Kampen om Landet Prydain (1964)
"Taran wanted to be a hero, and looking after a pig wasn't exactly heroic, even though Hen Wen was an oracular pig. But the day that Hen Wen vanished, Taran was led into an enchanting and perilous world. With his band of followers, he confronted the Horned King and his terrible Cauldron-Born. These were the forces of evil, and only Hen Wen knew the secret of keeping the kingdom of Prydain safe from them. But who would find her first?"

Kampen om Landet Prydain følger den kendte fantasyopskrift, men tilføjer en del humor, som passer vældig godt til genrens primære målgruppe, nemlig børn. Det er en historie om magi, ondskab, prinser, prinsesser, og en noget atypisk udvalgt, og bøgerne er fyldt med magiske væsener og elskelige karakterer. Men serien adskiller sig alligevel fra typiske børnebøger ved også at have en gennemgående rød tråd, som følger Tarans udvikling fra dreng til mand, ligesom serien bliver mørkere for hvert bind. 
Serien blev forsøgt filmatiseret af Disney i 1985 som Taran og den magiske gryde, men filmen blev desværre ikke det store hit, og det virker til at både forfatter og serie er gået lidt i glemmebogen. 
Det er en skam, for serien er virkelig god, og er man til klassisk fantasy med et twist, kan den kun anbefales. 


Susan Cooper: The Dark is Rising (1965)
"On holiday in Cornwall, the three Drew children discover an ancient map in the attic of the house that they are staying in. They know immediately that it is special. It is even more than that -- the key to finding a grail, a source of power to fight the forces of evil known as the Dark. And in searching for it themselves, the Drews put their very lives in peril. This is the first volume of Susan Cooper's brilliant and absorbing fantasy sequence known as The Dark Is Rising."

En anden klassisk fantasyserie, som er gået lidt i glemmebogen, er The Dark is Rising. Serien blander walisisk folklore og myter med sagnet om Kong Arthur, og bøgerne har vundet flere priser. Desværre blev en enkelt af bøgerne også forsøgt filmatiseret i 2007, hvilket ikke var en succes. 
Jeg har genlæst serien her et utal af gange, og er især vild med forfatterens vinkel på Kong Arthur. Serien fokuserer på kampen mellem det gode og det onde, og er fyldt med magi, magiske genstande, troldmænd, og onde væsener. Forfatteren leger også med sproget, og især walisisk spiller en stor rolle undervejs. Er man vild med Kong Arthur, magi og klassisk fantasy, så er serien her svær at komme udenom. 


Ursula K. Le Guin: Earthsea (1968)
"Ged, the greatest sorcerer in all Earthsea, was called Sparrowhawk in his reckless youth.

Hungry for power and knowledge, Sparrowhawk tampered with long-held secrets and loosed a terrible shadow upon the world. This is the tale of his testing, how he mastered the mighty words of power, tamed an ancient dragon, and crossed death's threshold to restore the balance."

En af de fantasyserier, som har haft størst indflydelse på fantasygenren i dag, er Earthsea-serien. Serien har vundet et hav af priser, og introducerede tropen magiske skoler, som siden er blevet en af de mest populære i fantasy til børn og unge. Le Guin har lige som Tolkien fået stor ros for det litterære indhold og sproget i serien, og netop sprog og ordenes magt spiller da også en stor rolle i magisystemet. 
Le Guin blander nordisk og indiansk folklore og myter, og historien om drengen Spurvehøg, der bliver optaget på en magiskole, og ved et uheld kommer til at slippe en ond kraft løs, føles både nytænkende og klassisk på en og samme tid. Serien har da også en række klassiske fantasyelementer i form af magi, onde væsener, troldmænd, drager og ældgamle kræfter, og selvom tempoet er noget langsommere end i nyere fantasyfortællinger, så er denne klassiker stadig værd at læse. 
Earthsea-serien er i øvrigt forsøgt filmatiseret flere gange, men uden det store held. 


Anne McCaffrey: Dragonriders of Pern (1968)
"How can one girls save an entire world?

To the nobles who live in Benden Weyr, Lessa is nothing but a ragged kitchen girl. For most of her life she has survived by serving those who betrayed her father and took over his lands. Now the time has come for Lessa to shed her disguise-and take back her stolen birthright.

But everything changes when she meets a Queen dragon. The bond they share will be deep and last forever. It will protect them when, for the first time in centuries, Lessa's world is threatened by Thread, an evil substance that falls like rain and destroys everything it touches. Dragons and their Riders once protected the planet from Thread and the blood-red star, but there are very few of them left these days. Only the gigantic, golden Queen can breed new dragons. And the Queen is fading... dying...

Now brave Lessa must risk her life, and the life of her beloved dragon, to save her beautiful world..."

Okay, forfatteren kaldte godt nok selv serien her for science fiction, men jeg vil til enhver tid argumentere for, at Dragonriders of Pern er fantasy. Jeg mener, der er drager med, så bliver det da ikke mere fantasy. Også selvom enkelte bind i serien inddrager science fiction-elementer, og den fremmede verden i dette tilfælde er en planet. 
Drager, drageryttere, et middelalderligt samfund, en farlig trussel og et magisk bånd mellem drager og ryttere giver serien masser af fantasystemning, og introducerer samtidig undergenren science fantasy, med den senere inddragelse af rumskibe, glemt teknologi og intergalaktiske rejser. 
Dragonriders of Pern adskiller sig fra andre serier ved, at bøgerne springer i tid og personer fra bind til bind. Hvor nogle af bindene hører sammen i underserier, så er andre standalones, og da Pern har flere forskellige tidsaldre, kan der være store tidsspring mellem de forskellige underserier og bind. Det kan virke forvirrende, hvis man læser dem ud i en køre, men holder man pause imellem, fungerer det fint. Forfatteren selv foretrak, at man læste bøgerne i kronologisk rækkefølge efter udgivelsesår, mens andre foretrækker at læse dem efter tidsrækkefølgen. Efter forfatterens død fortsatte hendes børn med at skrive i universet, og serien er nu oppe på over 25 bind. Jeg har langt fra læst alle bind i serien, men har alligevel taget serien med på listen her, da den både var med til at give et nyt syn på drager, og samtidig gjorde undergenren science fantasy kendt. Jeg har genlæst de første bind og underserier flere gange, siden jeg som barn læste den første, og faktisk var de første tre bind de allerførste fantasybøger jeg læste på engelsk. 


Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte (1973)
"Tvebaks storebror Jonathan fortæller for ham om Nangijala, landet man kommer til, når man dør. For Tvebak er lille og bange, og han skal snart dø. "I Nangijala har man lov at være med i eventyr fra morgen til aften og natten med. For det er i Nangijala, at alle eventyr sker." Så det er godt, at Tvebak ikke skal være i Nangijala uden Jonathan. Godt, at de tilsammen kan blive Brødrene Løvehjerte."

En fantasyklassiker, der ikke er til at komme udenom, er Brødrene Løvehjerte. Det er en historie om liv, død, brødrekærlighed, drager, ondskab, mod og kampen mod det onde, og for mig er det umuligt at genlæse den uden at tude undervejs. 
Mens langt de fleste er enige i klassikerbetegnelsen, er det måske ikke alle, der betragter den som fantasy, da Astrid Lindgren på mange måder er i en klasse for sig, hvad angår litterære kvaliteter og antal af udgivne klassikere. Bogen er dog ikke desto mindre fantasy, og endnu et bevis på at litterær kvalitet og fantasy ikke udelukker hinanden. 
Bogen blev filmatiseret i 1977, og på trods af den danske speaker (hvorfor fik alle Lindgrens film indlagt en dansk fortæller oveni de svenske replikker, når filmene også var tekstet på dansk?), så holder filmatiseringen stadig i dag, og effekterne til trods løber det mig stadig koldt ned ad ryggen, når Katla viser sig. 


Michael Ende: Den Uendelige Historie (1979)
"Den, der kommer til Fantàsien, får af den Barnlige Kejserinde en medaljon som et symbol på den ubegrænsede magt. GØR HVAD DU VIL, lyder dens inskription, og først tolker Bastian disse ord som: »Gør, hvad du har lyst til«, hvorved han trækkes dybere og dybere ned i en malstrøm af utæmmet fantasi, der systematisk udsletter enhver erindring om den virkelige verden. Omsider erkender han, at medaljonens motto også kan betyde »Gør det, du har en indre trang til, følg din egentlige vilje.« Uden sin ven Atréju have Bastian aldrig fundet vejen tilbage fra dette uendelige fantasirige, landet uden grænser."

Også Den Uendelige Historie har fundet vej til det store lærred, med en direkte filmatisering i 1984, efterfulgt af flere spin offs, en tv-serie og en animeret film, og soundtracket til den første film har opnået kultstatus. Og selvom jeg personligt foretrækker bogen fremfor filmatiseringerne, så har filmene helt klart været medvirkende til, at historien i dag har opnået klassikerstatus. 
Historien om drengen Bastian, som bliver trukket ind i en magisk verden fra den bog, han læser, er på mange måder lidt af en metaoplevelse. Det er en historie om en dreng, der læser en bog, om en verden, som han får mulighed for at ændre på, samtidig med, at personerne i bogen ved, at der er en læser derude, som har indflydelse på deres verden. En verden fyldt med magi, mærkelige væsener, drager, helte, en kejserinde i fare, fantasi og en truende intethed, men også en verden hvor magi koster, ord har magt, og det at være den udvalgte ikke er så fedt endda. Og helt ærligt: Hvilken fantasylæser har ikke ønsket at kunne flytte ind i en magisk verden, og forlade hverdagens problemer? 
Den Uendelige Historie er en fortælling, jeg vender tilbage til igen og igen, og bogen fortjener helt klart sin klassikerstatus.  

Ingen kommentarer: