Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Sif har fået overtalt sine forældre til at blive hjemmeskolet hos sin farmor sammen med Birk, og er begyndt at lære at bruge sine magiske kræfter. Men Sif er mere interesseret i magien end i det almindelige skolearbejde, og samtidig bliver hendes skænderier med faren større og større.
Da en af ulvene fortæller hende, at der mystiske mænd i skoven, beslutter Sif sig for at undersøge det alene. Det viser sig dog ikke at være helt ufarligt, og snart står Sif over for et svært valg.
I Lærlingen blev der skruet op for både action og magi, men desværre fik jeg et lidt mere anstrengt forhold til hovedpersonen, som jeg synes tog nogle virkelig dumme valg undervejs.
Sproget er, som i første bind, enkelt, letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende.
Universet bliver udbygget en del i dette bind, hvor magien forklares bedre, og der samtidig dukker en mørkere side op.
Handlingen er skruet godt sammen, med flere overraskelser undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, spirende forelskelse, og ondskab, men også med hemmeligheder, familieskænderier og teenagedrama.
Personerne er levende og menneskelige, men desværre havde jeg et lidt anstrengt forhold til Sif i dette bind. Selvom jeg synes det var fedt at mærke, at hun havde fået mere selvtillid og glæde, efter at være kommet væk fra sine mobbere, så frustrerede det mig, at hun var så dårlig til at lytte, og troede, at hun selv vidste bedst i forhold til magien. At hun samtidig begyndte at træde i karakter som teenager med smækkende døre, konstante skænderier med faren og dumme valg, irriterede mig en del, selvom det også var dejligt at følge hendes spirende følelser for Birk. Og selvom jeg følte med hende i den loyalitetskonflikt hun pludselig befandt sig i, så var jeg ikke imponeret over den måde, hun forsøgte at løse konflikten på. Af bipersonerne var det især Birk og ulvene, der stod frem, med deres loyalitet, venskab med og tro på Sif. Og så var jeg også ret vild med farmoren Alva. Faren var dog stadig en kontrolfreak, og selvom Sif ikke er uskyldig i konflikterne med ham, så havde jeg altså svært ved at have ondt af ham, fordi han aldrig lyttede til andre end sig selv.
Lærlingen var en god fortsættelse, selvom der var lidt for meget teenagedrama til min smag. Kunne man lide første bind i serien, vil man sikkert også kunne lide dette bind, og jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det hele ender.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar