Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Der er gået et halvt år siden Sif blev såret i kampen mod dæmonen, og hun er ved at være godt træt af, at hendes farmor hele tiden vil skåne hende. Hun savner magien, og føler sig udenfor, når Birk undervises.
Derhjemme bliver stemningen værre og værre, og Sifs forhold til hendes far er præget af skænderier og frustration. Og da Sif lytter til en samtale, hun ikke skulle have hørt, føler hun sig mere ensom og ulykkelig end nogensinde før.
Og som om det ikke var nok, er dæmonen, der angreb hende, stadig derude et sted, og noget ondt nærmer sig. Sif får brug for al sin magi, hvis hun skal redde sin familie. Men kan man redde en familie, der er ved at gå i opløsning?
Heksekraft var en fin afslutning på trilogien, selvom visse ting dog gik lidt for hurtigt og let for min smag.
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Især de magiske kampscener var virkelig godt beskrevet.
Universet udvider sig en del i dette bind med både spøgelser og dæmoniske kræfter, og selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere forklaringer undervejs, så fungerede det overordnet fint.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og selvom slutningen for mig var en lidt for let afslutning på nogle af konflikterne undervejs, og jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere svar, så forstod jeg godt, hvorfor forfatteren valgte at slutte historien der. Historien er spændende, og fyldt med magi, action, venskab, ondskab, spirende forelskelse, ensomhed og familiekonflikter. Det er en historie om at finde sig selv, og kæmpe for det, man tror på, men også om familie og angst.
Personerne er levende og menneskelige, og især Sif har udviklet sig en del fra sidste bind. Hun kæmper med ensomhed og en følelse af at blive holdt udenfor, efter hun næsten blev slået ihjel af dæmonen, og ønsker bare at få lov til at bruge sin magi. Men samtidig føler hun sig også skyldig, og konflikten med faren gør hende dybt ulykkelig, fordi hun føler forældrene vælger hende fra. Og at hun samtidig begynder at føle lidt mere end venskab for Birk gør det ikke lettere. Af bipersonerne var det især Birk og Alva, jeg holdt af. Alva er en spøjs blanding af overbeskyttende farmor og streng læremester, men samtidig en stærk og varm kvinde. Birk er loyal, sød og lyttende, og en virkelig god ven. Til gengæld var jeg ikke vild med Sifs forældre. Farens traumer til trods, så brød jeg mig ikke om, hvordan han forsøgte at styre Sif, og selvom jeg til dels forstod hans magifobi, så ville jeg ønske, at han lyttede mere. Jeg må dog indrømme, at jeg synes, moren er værre. Faren har trods alt en grund til at vælge sin datter fra, der grunder i angst, men moren er indstillet på at forlade sin datter - og måske endda sin søn - for sin mands skyld, i stedet for at stå fast og sige fra. Og det har jeg meget svært ved at forstå og tilgive.
Heksekraft afsluttede trilogien på en god måde, selvom der også var elementer undervejs, der ikke helt fungerede for mig. Kunne man lide de første to bind i serien, vil man ikke blive skuffet, og for fantasylæsere på mellemtrinnet vil trilogien være et hit.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar