Signe er dygtig i gymnasiet, men genert, og ved ikke, hvordan hun skal få den fyr, hun er forelsket i, til at lægge mærke til hende.
Da hendes kemibog forvandler sig til en lærebog i magi, forandrer alt sig. Lærebogen giver hende adgang til en magisk verden, og snart er hun opslugt af magien. En magi, der dog har mere tilfælles med videnskab end med mystik.
Men magi er ikke ufarlig, og da hendes mor bliver ramt af en mystisk sygdom, må Signe og hendes venner forsøge at finde ud af, hvem der står bag, før det er for sent.
Selvom historien og universet var godt strikket sammen, så fangede bogen mig desværre aldrig rigtigt, og det på trods af, at alle ingredienserne var der.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Og så var jeg ret vild med den grafiske opstilling, hvor uddragene fra lærebogen står med en anden teksttype end historien, ligesom Signes drømme/syner fremstår i kursiv. Jeg stod dog lidt af ved de videnskabelige og latinske termer undervejs, på trods af det ellers velfungerende sprog.
Universet er originalt og gennemført, og selvom jeg foretrækker min magi mere mystisk end videnskabelig, så var magisystemet logisk, og man kan som læser mærke, at forfatteren har gjort meget, for at få det hele til at hænge sammen. Og selvom der til tider var lidt meget infodumping til min smag, så fungerede worldbuildingen i det store og hele godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, men desværre fangede den mig aldrig rigtig. Historien er ellers spændende nok, med masser af magi, venskab, forelskelse, hemmeligheder, mystiske sygdomme og magisk skolemiljø, men på trods af det havde jeg svært ved at samle bogen op, og glemte lynhurtigt alt om den, når jeg lagde den fra mig.
Personerne er menneskelige, men bortset fra hovedpersonen Signe, så følte jeg aldrig rigtig, at jeg kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at adskille dem fra hinanden. Og det på trods af, at jeg faktisk godt kunne lide dem. Hovedpersonen Signe er klassens stille pige. Hun er intelligent, genert og noget af en læsehest, og så er hun forelsket i Frederik fra klassen, som dog slet ikke bemærker hende. Mødet med magien giver hende en række jævnaldrene venner, og langsomt begynder hun at åbne op, selvom hun stadig har en tendens til at følge efter og lytte til autoriteterne, i stedet for at følge sine instinkter. Men selvom Signe på mange måder mindede om mig selv, da jeg gik i gymnasiet, så var der også en del af hendes handlinger, som jeg ikke forstod, og som forekom direkte tåbelige. Og trekantsdramaet virkede på mig hverken nødvendigt eller troværdigt. Som sagt havde jeg virkelig svært ved at holde bipersonerne adskilt fra hinanden, og jeg har derfor ikke rigtig noget at sige om dem, da selv skurken på mig virkede en smule flad og anonym.
Basismagi C var desværre ikke noget hit for mig. Selvom den på papiret havde det hele, så fangede bogen mig aldrig rigtigt, trods et godt sprog, et originalt univers og et velfungerende plot. Bogen var bestemt ikke dårlig, men bare ikke det rette match for mig. Muligvis fordi jeg er ved at være en smule træt af at læse om teenagere og magiske skoler, så hvis plottet lyder interessant, vil jeg anbefale at give den et forsøg.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar