Pigen Trot og Kaptajn Bill bliver fanget i en hvirvelstrøm, og skyllet op i en hule. Her møder de Ork-fuglen, og sammen finder de vej ud af hulen, og ender i et mærkeligt land.
Den her bog føltes mest af alt som fanfiction, og jeg har ikke ret meget jeg kan sige om den, som referatet af bogen måske også antyder.
Sproget er letlæst og enkelt, omend en smule gammeldags - hvilket ikke er så mærkeligt, da bogen er skrevet i 1915 - og selvom de mange illustrationer er charmerende, og hjælper med at gøre såvel personer som handling levende, så manglede jeg nogle beskrivelser undervejs.
Handlingen er rodet, for at sige det mildt. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvad det overordnede plot egentlig gik ud på, for historien var meget "så skete der det, og det, og det", uden der var en tydelig rød tråd, eller bare en mening med de ting, som hovedpersonerne kom ud for. Og det, med den manglende worldbuilding, gjorde bogen til en sød, men ret ligegyldig affære, som genbrugte store dele af plottet fra den første Oz-bog, og ellers bare namedroppede personnavne fra de foregående 8 bøger i serien. Bogens titel er iøvrigt direkte misvisende, da fugleskræmslet først dukker op over halvvejs inde i bogen. Og det endda i en birolle.
Efterfølgende har jeg fundet ud af, at bogens hovedpersoner i virkeligheden hører hjemme i en anden serie af forfatteren, hvilket bare gør det endnu mere besynderligt, at de skulle proppes ind i denne bog. Især fordi de faktisk ikke er ret interessante som personer, og mest af alt virker stereotype - den gamle sømand med træbenet og en beskyttende adfærd over for den lille, søde og, med nutidsøjne, alt for artige pige, for slet ikke at tale om den lige så kedsommelige lille dreng, der også dukker op undervejs, og som hele tiden bliver væk, den onde konge, heksen og den forvirrede kærlighedshistorie som også dukker op midt i det hele.
The Scarecrow of Oz er en bog som, medmindre man er vokset op med den, og har et nostalgisk forhold til den, helt sikkert vil føles både kedelig, ligegyldig, rodet og gammeldags for den voksne læser, og jeg kan ikke anbefale den. Heldigvis var den hurtigt læst, og den vil sikkert også være hurtigt glemt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar