For 19 år siden var Clay Cooper en del af en gruppe af eventyrere, kaldet Saga, som var både beundret og frygtet for deres mod og dygtighed. I dag lever han et stille liv sammen med sin kone og datter, og savner ikke sin glorværdige ungdom.
Men da den tidligere leder af gruppen dukker op og beder om hjælp til at redde sin datter, kan Clay ikke sige nej, og før han ser sig om, er han igen på vej på eventyr. Men verden har forandret sig de sidste 19 år, og eventyrere er ikke, hvad de var engang. Heller ikke Clay selv, og han er ikke den eneste i gruppen, der mærker alderen trykke. Og som om det ikke var nok, har gruppen snart en flok gamle, og nye, fjender på nakken.
Jeg har hørt virkelig mange rosende ord om den her bog, og forventningerne var derfor tårnhøje, da jeg endelig kom i gang med den. Og de blev ikke gjort til skamme, for bogen her var alt det, jeg havde hørt den var, og jeg var underholdt hele vejen igennem.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med sarkastiske bemærkninger, livagtige, og til tider komiske, beskrivelser, realistiske actionscener og masser af humor.
Universet er både velkendt og originalt, og man kan mærke, at forfatteren både har ladet sig inspirere af de store klassiske fantasyfortællinger, og samtidig givet sin egen fantasi frit løb, for ud over magi, drager og orker, vrimler bogen også med uglebjørne, mutantkaniner og himmelskibe. Og blandingen fungerer fantastisk.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er spændende, og fyldt med action, magi, himmelskibe, drager, lejemordere, eventyrere, kærlighed, venskab, desperation, umulige missioner, helte, fjender og familie. Selvom man kan mærke, at forfatteren læner sig op af de klassiske fantasyklicheer fra både romaner og rollespil, så forstår han at give dem sit eget twist, så selv pensionerede eventyrere kan være helte, og reddede prinsesser viser deres sande ansigt. Og resultatet er helt fantastisk, og meget nostalgisk.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og det er befriende at læse om helte, som på ingen måder er perfekte - de slås, dræber, drikker og lyver - men alligevel kan man som læser ikke lade være med at falde for dem. Hovedpersonen Clay Cooper er den, man bedst lærer at kende, da hele historien fortælles fra hans synsvinkel, og ud af hele gruppen er han måske også den, der er både mest realistisk, og mest moralsk, ligesom det er ham, der holder sammen på gruppen. Og selvom han egentlig ikke har spor lyst til at tage på eventyr, og helst bare vil hjem til sin familie, så er han loyal og pligtopfyldende nok, til at ville føre opgaven til dørs. Det, der bærer historien, er venskabet og kemien mellem de forskellige medlemmer af eventyrgruppen, og som læser føler man sig som en del af gruppen, og mærker de dybe venskabsbånd, der binder de meget forskellige mænd sammen. Udover Clay var det den til tider temmelig uheldige troldmand Moog, som jeg holdt mest af. Han er evigt optimistisk, og temmelig klodset, men også loyal, vidende, og har et stort hjerte. Men også den tidligere tyv nu konge Matrick, med hans ægteskabelige kvaler, den formælte kriger Ganelon og den tidligere leder af eventyrgruppen Gabriel følte jeg med. Og så var jeg ret vild med den kvindelige røver Jain, som, selvom hun absolut ikke er bleg for at røve sine ofre, også har principper, og den udøde barde Kit.
Kings of the Wyld var alt det jeg havde håbet på, og er man til klassisk fantasy, rollespil og roadtrip-bøger med et twist, så kan bogen kun anbefales. Jeg både lo og græd undervejs, og nød såvel personer som univers. Bogen var underholdende, og umulig at slippe. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og forhåbentlig går der ikke alt for lang tid, før jeg kan kaste mig over næste bind.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar