Mine yndlingssteder i Grænsen til Trafallas 1+2

De af jer, der har fulgt bloggen i et stykke tid, ved, at jeg elsker serien Grænsen til Trafallas af Julie M. Day. Jeg forelskede mig fuldstændig i universet og personerne, da jeg, for to år siden, læste den første bog i serien, så da Julie spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at skrive et blogindlæg om mine yndlingssteder/scener/begivenheder i bøgerne, som optakt til udgivelsen af bind 3, sagde jeg selvfølgelig ja.
Det viste sig, at være en sværere opgave end forventet. Det var nemlig ikke helt ligetil at udvælge mine yndlingssteder i bøgerne, da jeg jo dybest set elsker alt ved dem, som man også kan læse i mine anmeldelser af bind 1 og bind 2.

Efter genlæsning fandt jeg dog frem til følgende 11 yndlingssteder i bøgerne, som for mig er helt fantastiske. Jeg starter med kort at resumere den scene, yndlingsstedet beskriver, og efterfølgende fortæller jeg så, hvorfor netop dette sted er kommet med på listen.

Der skal advares mod SPOILERS. 

Yndlingssted nr. 1
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1), s.92-104

Grace vågner øm og forslået, og bundet, på ryggen af en stor fugl, efter at være blevet kidnappet af Galio. I starten tror hun, at hun drømmer, men langsomt går det op for hende, at det, hun oplever, er virkeligt.
Det er her, man som læser finder ud af, at der foregår noget magisk. Selvom vi allerede er blevet introduceret for den mystiske lysende skriftrulle, så er det i mødet med den store fugl, gebsnahen, at vi finder ud af, at magi eksisterer, og at vi ikke længere befinder os i vores egen verden.


Yndlingssted nr. 2
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1), s. 178-186

Kanthos fortæller Grace om krigen mellem Oprørerne og Victorlianerne, hvordan grænserne mellem elvernes og menneskenes verden blev lukket, skriftrullens betydning, og hvad det betyder, at hun er halv.
Udover at dette sted giver en del af forhistorien og optakten til bogens plot, så finder vi og læseren også endelig ud af, hvad det betyder at være halv. Og hvorfor Kanthos, Fëra og Zachos holder hende skjult for Victorlianerne.


Yndlingssted nr. 3
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1), s. 190-192

Grace læser om Trafallas i nogle af bøgerne i Kanthos og Fëras hus, og lærer mere om Trafallas' historie, dyr, geografi og folk.
En af de ting jeg virkelig elsker ved den her serie, er den helt fantastiske worldbuilding, som forfatteren får indflettet undervejs. Selvom lige dette yndlingssted ikke er voldsomt actionpræget, så er det med til at levendegøre Trafallas over for både Grace og læseren, og derfor kom det med på listen over yndlingssteder.


Yndlingssted nr. 4
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1), s. 257-269

Fëra tager i hemmelighed Grace med på udflugt til den nærliggende by, Tra-Ilo. Grace oplever elvernes dagligdag helt tæt på, og ser forskellige af Trafallas' dyr, planter og bygninger. 
Også dette yndlingssted fokuserer på worldbuilding. Gennem Graces besøg i Tra-Ilo oplever vi elvernes dagligdag helt tæt på, og selvom besøget i sidste ende giver både Grace og Fëra alvorlige problemer, så er glimtet af elvernes liv og verden det hele værd.


Yndlingssted nr. 5
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1), s. 454-461

Oprørernes leder, Otera, finder langt om længe Grace, og selvom Kanthos, Zachos og Fëra kæmper imod, ender Grace med at tage med Otera frivilligt, for at spare deres liv. 
Selvom vi som læsere har mødt Otera før gennem Grace's drømme, så er det første gang, at den ondskabsfulde oprørsleder møder Grace fysisk, og man for alvor får et glimt af hendes hensynsløshed. Og på samme tid får man også et indblik i Graces følelser for Zachos, Kanthos og Fëra, da hun overgiver sig selv, for at redde deres liv.

Yndlingssted nr. 6
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 1-18

Grace vågner i en hospitalsseng, uden at vide hvor hun er. Langsomt finder hun ud af, at hun har været forsvundet i et halvt år, og ingen ved, hvor hun har været. Grace kan intet huske fra det halve år, hun har været væk, men ved, at hun har glemt noget vigtigt.
Jeg er ret vild med den måde, Julie starter bog 2 på. Ikke nok med, at det er en sindsygt spændende og original indledning, så starter hun også ud med at fortælle historien i anden person, før hun skifter over til første person, da Grace begynder at fortælle sin historie igen.


Yndlingssted nr. 7
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 101-105

Grace og Zachos genforenes, da Zachos dukker op sammen med Sasefîra hjemme hos Grace og hendes faster. 
Udover det romantiske i genforeningen, så finder Graces faster Betty også ud af, at Grace har talt sandt og ikke er blevet skør, ligesom vi finder ud af, at Graces mor var elver. Det er dog primært på grund af romantikken, at denne del af bogen er et af mine yndlingssteder.


Yndlingssted nr. 8
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 128

"Kæreste Grace", sagde hun og smilede. "Det er ikke en svaghed at føle frygt. At turde føle sin frygt er også at være meget stærk."
"Jeg er rædselsslagen," indrømmede jeg. André lagde en trøstende hånd på ryggen af mig og lade sit hoved mod min skulder. "Så, så. Det skal nok gå".
Betty smilede med et suk. "Vi er alle bange indimellem."
"Jeg er bange for, hvad der nu skal ske," sagde jeg. "Med os alle sammen."
"Fremtiden kan godt være skræmmende." Nu omfavnede Betty mig også. "Men det er det, der gør den så forbandet spændende."
Jeg er vild med dette citat, som, udover at sige en hel del om Graces faster, også er utrolig godt ramt og fortæller, at det ikke nødvendigvis er et dårligt tegn at være bange, da netop fremtidens uforudsigelighed er med til at gøre det interessant at leve.


Yndlingsted nr. 9
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 318-319

Elverne fejrer Graces indvielse, og hendes partnerskab med Zachos med et festmåltid. 
Igen er det en beskrivelse af en hverdagsscene, som jeg er faldet for. Selvom det er en forholdvis kort scene, så lærer vi som læser rigtig meget om elvernes måde at feste på, deres madskikke og mad. Udover at opremsningerne af de mange retter gør mig sulten, så er det igen med til at gøre bogens univers levende og realistisk, at forfatteren sætter tid af til at beskrive Graces og Zachos' bryllupsmiddag.


Yndlingssted nr. 10
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 479-483

Grace og Zachos besøger pergamenternes hus, for at lære mere om Graces mors familie, men de relevante sider er revet ud af den bog, Grace kigger i. 
Som bibliotekar elsker jeg at læse om fremmede og, i særdeleshed, magiske biblioteker, så selvfølgelig røg Graces besøg i elvernes bibliotek med på listen.


Yndlingssted nr. 11
Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2), s. 615-625

Flashback til fortiden med Graces mor Cithien og hendes lillesøster. 
Vi finder ud af, hvilken forbindelse Grace har til Otera, og får en anelse om, hvilken rolle Cithien måske har spillet i Oteras nutidige handlinger. Udover at læseren lærer Otera og hendes fortid bedre at kende, så giver slutningen også et indblik i Graces mors fortid, og samtidig bogens måske allerstørste twist, som i den grad lægger op til sidste bind i serien.

Hvilke steder er jeres yndlingssteder/scener/begivenheder i de to bøger? Og glæder I jer min ligeså meget som mig, til tredje og sidste bind udkommer lige om lidt?