The Lost Prince

The Lost Prince er 1. bind af fantasytrilogien The Iron Fey: Call of the Forgotten, skrevet af Julie Kagawa.

Ethan Chase har en hemmelighed: Hans søster er dronning af jernfeerne, og hele sit liv har han kunnet se feerne, som lever i den almindelige verden. Det har dog ikke været uden omkostninger. For feerne bryder sig ikke om at blive set, og har kun skabt problemer for Ethan, som har fået et ry som ungdomsforbryder, og er blevet smidt ud af sin tidligere skole.
Men heller ikke på hans nye skole kan Ethan være i fred. Allerede første dag får han problemer med skolens stjernefootballspiller, da han redder en halvfe fra at få bank, og samtidig vil pigen Kenzie ikke lade ham være, ligegyldigt hvor grimt han opfører sig overfor hende.
Ethan vil bare have lov til at være i fred, men da underlige feer begynder at forfølge hans halvfeven, får Ethan større problemer end nogensinde før. Meget mod sin vilje, og med Kenzie på slæb, må han opsøge sin søster i NeverNever, for at finde ud af, hvorfor halvfeer og eksilfeer forsvinder, og hvem de mystiske nye feer er. Og ikke mindst finde sin forsvundne ven.
Men Meghan er ikke, som Ethan husker hende, og han bestemmer sig derfor for, med Kenzie og den mystiske jernfe Kierran, selv at løse mysteriet.

Serien er en spin of-serie fra Iron Fey sagaen, og følger Meghans bror, som aldrig er kommet sig over sine oplevelser i NeverNever. Bogen var rigtig god, men jeg havde også et par problemer med den, som gør, at den ikke får helt topkarakter, hvilket jeg kommer ind på senere.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser af såvel vores egen verden, som feernes magiske NeverNever. Forfatteren leger med ordene, og bruger derudover en del keltiske betegnelser for de forskellige slags feer, hvilket er ret fedt.
Universet er mørkt, magisk og forførende, og jeg er vild med, at feerne har kant. Kender man ikke spillereglerne, risikerer man at miste mere, end man kan tåle, og feerne er både farlige, fortryllende, og nemme at fornærme.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker og gør bogen svært at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, action, familieproblemer, feer, intriger, kidnapning, forelskelse, ondskab, hemmeligheder og kampsport.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Ethan. Han er intelligent, stædig og en dygtig kampsportskæmper, men også hemmelighedsfuld, ensom og forsøger at holde alle på afstand, af frygt for, at feerne vil lægge mærke til dem. Hans kidnapning som barn plager ham stadig, og han hader alle feer både for tabet af Meghan, og for de problemer, de giver ham. Alligevel kan han ikke lade være med at knytte sig til halvfeen Todd, og hans forsvinden giver hans had mod feerne en ny retning. Kenzie, derimod, brød jeg mig virkelig ikke om. Hun er stædig, påtrængende (grænsende til stalker), nysgerrig, og træffer det ene åndssvage valg efter det andet. Jeg havde lyst til at ruske hende flere gange undervejs, og forstod overhovedet ikke tiltrækningen mellem hende og Ethan. Jeg mener, de ville have undgået i hvert fald halvdelen af problemerne, hvis hun bare en gang imellem lyttede til Ethan, som ved hvad han taler om, i forhold til feerne. Selvom jeg fik en forklaring på hendes opførsel til sidst, så blev hun aldrig en yndlingsperson, og jeg kunne virkelig ikke fordrage hende. I modsætning til Kierran, som er modig, intelligent, nysgerrig og hjælpsom, men også fremmedartet, mystisk og hemmelighedsfuld. Og tættere på Ethan, end han var klar over. Derudover nød jeg gensynet med personer fra den tidligere serie i forskellige biroller undervejs, og jeg er stadig vild med kombinationen Meghan og Ash. Eneste problem var sådan set, at de tre hovedpersoner indimellem tog nogle virkelig åndssvage og meget teenageagtige valg, som fik mig til at rulle med øjnene undervejs.
Alt i alt en rigtig god spin of-serie, selvom jeg havde store problemer med Kenzie, og generelt ville ønske, at personerne havde opført sig lidt mere fornuftigt, og lidt mindre som de teenagere, de er. Men når det er sagt, så nød jeg historien og universet, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Fans af Iron Fey sagaen vil næppe blive skuffede, men har man ikke læst den serie, vil man nok blive temmelig forvirret, for der bliver refereret en hel del til den tidligere serie. Som i øvrigt også kan anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.