Féerne på Féstøv-Slottet er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Karin Ordell.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Books on Demand.
Pigen Bitte bor sammen med sine forældre og fire søskende på en lille gård. Familien er fattige, og har ikke altid ret meget at spise, men elsker hinanden.
På sin syv års fødselsdag taber Bitte en tand, som hun lægger under sin pude til tandfeen. Om natten vågner hun, da tandfeen kommer på besøg. Tandfeen fortæller hende, at tandfeernes dronning kommer for at hente hende, og dagen efter ligger der en lille enhjørning under puden som gave. Men hendes familie tror ikke på, at hun har fået enhjørningen af tandfeen, og det er først, da tandfeernes dronning kommer på besøg, at hendes forældre endelig tror på hende.
Tandfeernes dronning tager Bitte med til Fé-Verdenen, hvor hun bliver forvandlet til en fe, og kommer i felære. Men Bitte har svært ved at falde til, og imens sker der sære ting i Fé-Verdenen.
Det her var desværre ikke en bog for mig. Selvom jeg godt kunne lide tonen i bogen og feverdenen, så havde jeg et par problemer med bogens struktur, som desværre overskyggede historien for mig.
Sproget i bogen er letlæst og flydende, men skifter en del mellem nutid og datid, hvilket forstyrrede læsningen en del. Det samme gjorde sætningen "mere om det senere", som dukkede op flere gange undervejs, og afbrød historiens flow, fordi jeg som læser blev hevet ud af historien, når forfatteren henvendte sig direkte til mig. Derudover irriterede de mange apostrofer i ordet "fe" mig, men det er mere en personlig præference, end en sproglig mangel. Bogen føles som en mundtlig fortælling, hvor man som læser får historien fortalt direkte af forfatteren, og det kunne jeg rigtig godt lide. Det giver nemlig bogen en form for eventyrstemning og varme, som fungerede godt.
Historien hang desværre ikke helt sammen for mig, da forfatteren havde gang i en hel del underplots, som hver især var spændende, men hvor jeg manglede en rød tråd, jeg kunne følge. Den manglende røde tråd gør det også svært for mig at fortælle, hvad bogens temaer var, udover feer og venskab. Der optrådte masser af dyr, magiske væsener, magi og selvfølgelig feer undervejs, ligesom der var flere mysterier som ventede på at blive løst, men jeg havde svært ved at identificere hovedhandlingen. Det føltes lidt som om forfatteren brugte mere tid på at fortælle om feverdenen, og gøre den levende for læseren, end på at få historien til at hænge sammen og vælge en retning for den. Og det er synd, for feverdenen var virkelig gennemført og magisk. Bogen slutter også meget brat, og selvom den lægger op til en fortsættelse, så manglede jeg en form for afslutning.
Personerne var, med få undtagelser, temmelig anonyme, og jeg havde svært ved at skelne dem fra hinanden. Hovedpersonen Bitte forsvandt lidt undervejs i bogen, hvilket var synd, for jeg kunne rigtig godt lide det, jeg så af hende. Bitte er sød, genert, hjælpsom og klodset, og tror ikke rigtig på sig selv i starten. Hun finder langsomt sin indre styrke og sit mod undervejs, og får nye venner. Feernes dronning Blå eller Lulu lærte jeg til gengæld rigtig godt at kende, da hun næsten overtog hele bogen. Som læser lærer man både hendes baggrundshistorie og hendes karaktertræk at kende. Lulu er stærk, viljefast, venlig og elsker sine feer. Men hun kan også blive vred, når feerne ikke opfører sig ordentligt, og vil gøre alt for, at beskytte sit rige. De øvrige bipersoner lærte jeg desværre aldrig rigtigt at kende, da de enten optrådte i meget kort tid, eller var temmelig flade som personer. Rigtig mange af dem hed i øvrigt noget, der startede med "L", og det gjorde, at jeg havde svært ved at adskille dem fra hinanden, hvilket gjorde det endnu sværere at lære dem at kende.
Selvom bogen desværre ikke var noget for mig, så kunne jeg rigtig godt lide den tone og varme, der var i bogen, ligesom feverdenen var utrolig gennemført og spændende. Havde forfatteren haft lidt færre underplots og en tydeligere rød tråd, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville have syntes bedre om bogen.
Se også seriens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar