Evnen

Evnen er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Ravneringene, skrevet af Siri Pettersen.

For at redde Rime har Hirka lovet sin far at bringe Evnen tilbage til de ligfødte, og åbne vejen til Ymslanda. Hun er derfor rejst til de ligfødtes verden, hvor hun håber at finde en måde, hvorpå hun kan fjerne ravnenæbbet fra Rime, og befri ham fra hendes fars magt.
Men de ligfødtes rige er koldt og fremmed, og de ligfødte selv opfyldt af magtbegær, hævntørst og foragt for svaghed. Og Hirka er så svag, som man kan være, i en verden fyldt med kulde, og uden kampevner af betydning. Alligevel tager hendes fars familie mod hende med åbne arme, for Hirka har Naiells, forræderens, hjerte med sig, og løftet om en fremtid fyldt med Evnen, og en magtfuld position for familien.
Ikke alle er dog lige begejstrede for hende, og Hirka må skjule sine virkelige motiver, hvis hun skal redde Rime - og Ymslanda - fra de ligfødte.
Og Ymslanda har hårdt brug for hjælp. Mens Rime har været væk, har Darkdagger taget magten over Rådet, og de alliancer Rime forsøgte at bygge op, findes ikke mere. Og værre endnu: Darkdagger jager aktivt Rimes allierede, og i sit magtbegær sørger han for at dræbe de eneste, der måske kan standse de ligfødte.
Hirka og Rime kæmper begge for at redde Ymslanda og hinanden. Men kan kærligheden holde, og vil de være de samme, når de står overfor hinanden igen - eller vil de være fjender?

Jeg elskede de første to bind i serien, men desværre var jeg ikke helt så vild med sidste bind. En del af det skyldes nok, at jeg begyndte på denne bog lige inden jeg mistede læselysten totalt i januar, og det derfor tog mig næsten 3 måneder at blive færdig med den. Men det spiller også ind, at jeg havde det lidt svært med Hirka og de ligfødte i denne bog, selvom slutningen opvejede det lidt.
Sproget er lige så letlæst og flydende som i de forrige bind, og beskrivelserne er utroligt livagtige og billedskabende, hvad enten forfatteren skriver om de ligfødtes sne- og isdækkede verden med dens mørke huler, eller Ymslandas åbne bjergtoppe.
Universet er utroligt gennemført og udvides denne gang med endnu en verden, nemlig de ligfødtes rige. Selvom det er godt beskrevet, så er min favoritverden stadig Ymslanda, og jeg ville gerne have set endnu mere til denne verden, end jeg gjorde, her i tredje bind.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er fyldt med spænding, magi, alliancer, forræderi, mord, krig, dobbeltspil, intriger, familie, hemmeligheder, magtbegær, liv og død.
Personerne er levende og menneskelige, og de skiftende synsvinkler mellem Rime og Hirka fungerer rigtig godt. Rime er modig, stærk og ønsker at gøre det rigtige, men hans manglende vilje til at følge de politiske spilleregler har givet ham farlige fjender, og han får konsekvenserne at føle i dette bind, hvor hans allierede og forsvarere kommer i skudlinjen. Rime elsker stadig Hirka, men ved også, at ravnenæbbet i hans hals har sat ham i en umulig situation, som slave af hendes far, og han ved ikke, om hendes kærlighed kan overleve de drab, han har begået - for hendes skyld. Hirka er fast besluttet på at redde Rime, men må konstatere, at spillereglerne blandt de ligfødte slet ikke ligner dem, hun er vant til. Selvom hendes familie tager godt imod hende, føler hun sig stadig fremmed, og det hjælper ikke, at hun har en helt anden dagsorden end dem, og planlægger at forråde dem næsten fra starten. Hirka er utroligt idealistisk, i forhold til at få de ligfødte og ætlinger til at leve sammen i fred, men også lidt naiv, og hendes foragt over for folk der dræber, Rime inklusiv, kommer til at føle noget dobbeltmoralsk, når hun samtidig ønsker, at Kolkagga skal stoppe de ligfødte, når portene åbnes. Hendes jagt på Evnen flytter på hendes moral og hendes egne grænser, og samtidig må hun finde ud af, hvem hun egentlig holder med - og hører til hos. Er hun menneske, ligfødt eller ætling? Selvom Hirka irriterede mig lidt i dette bind, så er jeg stadig vild med forholdet mellem hende og Rime, og deres kærlighed til hinanden, på trods af forhindringer, race og fordomme, virker naturlig og samtidig kompliceret. Også bipersonerne er interessante og nuancerede, og især Skerri, Raun, Kolail og Seeren skilte sig ud. Skerri er ligfødt, kvinde, og Graals tidligere elsker. Kun hun har magten til at kontakte Graal, og hun foragter Hirka for hendes svaghed - og for det svigt, hun repræsenterer. Raun er Graals far og Hirkas farfar, og den i hendes familie, som er mest åben, og hurtigst tager Hirka til sig. Han er indbegrebet af en ligfødt, og ønsker kun, at hans familie genvinder deres magt og ære. Og det er gennem Hirka, at han håber, det vil ske. Og så har han en hemmelighed, som kan ødelægge alt, hvad han kæmper for. Kolail er ligfødt, men udstødt, fordi han har dræbt en af sin egen race. Og det selvom det skete i forsvar for en anden. Han behandles som en slave, og kun Hirkas indgriben forhindrer, at han bliver henrettet, for at gøre det rigtige. Kolail drømmer om at blive fri igen, og mødet med Hirka minder ham om, at der stadig eksisterer retfærdighed. Seeren er en tragisk skikkelse. Forvandlet af Evnen til en unaturlig skabning med overnaturlige evner, og stadig forelsket i Naiell, trods hans forræderi, lever han i selvvalgt isolation, og med hemmeligheder, som kan knuse både Hirkas familie, og de ligfødtes samfund. Hans hjælp til Hirka er ikke uden bagtanker, og hun både frygter og har ondt af ham, samtidig med, at hun ikke kan blive klog på ham.
Selvom jeg ikke var helt så vild med den her bog som med de forrige i serien, så var bogen rigtig god, og slutningen perfekt. Havde jeg læst bogen lige efter de foregående i serien, og ikke holdt en længere ufrivillig pause midt i den, ville jeg sikkert have syntes bedre om den, og jeg har da planer om at læse hele serien samlet på et senere tidspunkt, for at se om mit indtryk vil ændre sig. Kan man lide nordisk inspireret fantasy med gennemført worldbuilding og magi, så er den her serie helt klart bekendtskabet værd. Var man, ligesom jeg, fan af de første bøger, kan den her bog kun anbefales. Og ikke kun, fordi den er æstetisk flot, og pynter i reolen.

Se også forfatterens hjemmeside.